. Indledning Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i oto-rhino-laryngologi ved Øre-Næse-Halsafdfdelingen, Vejle Sygehus... Beskrivelse og afgrænsning af specialet. Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling og kontrol af kirurgiske og medicinske sygdomme samt traumer i øre-næse-bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg, strube, bronkier, spiserør og halsens bløddele, inklusive glandula thyreoideas kirurgiske sygdomme samt ansigtstraumatologi. Indenfor samtlige områder foregår desuden såvel eksperimentel som klinisk forskning. De væsentligste sygdomsgrupper er: Akutte og kroniske infektioner samt allergisk betingede sygdomme i øre-, næse- og halsområdet samt komplikationer til disse lidelser. Neurologiske lidelser i hoved-halsområdet med speciel vægt på kranienerver, herunder især høre- og balancenerver. Benigne og maligne tumorer i hoved-halsområdet. Lidelser, der kræver endoskopisk diagnostik og behandling i larynx, trachea, bronkier og oesophagus. Medfødte lidelser og akutte traumer i hoved- og halsområdet. Audiologi er et ekspertområde indenfor oto-rhino-laryngologi. Der findes høreklinik i Odense og Vejle. Øre-, næse- halsspecialet er generelt karakteriseret ved at omfatte en lang række kliniske subspecialer og at have en bred berøringsflade og samarbejde med en række andre kliniske afdelinger: Onkologisk Afdeling (Radiumstationen), neuroafdelingerne (Neuromedicinsk og Neurokirurgisk Afdeling), lungeafdelingerne (Lungemedicinsk og Thoraxkirurgisk Afdeling), Kæbekirurgisk Afdeling, Øjenafdelingen, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Børneafdelingen samt Tale- og Høreinstituttet... Organisatorisk status for øre-, næse- og halsspecialet i Region Syd. Der findes i region syd fem selvstændige øre-næse-halsafdelinger i hhv. Esbjerg, Sønderborg, Vejle, Svendborg og Odense. Der er to audiologiske afdelinger. Øre-næse halsafdelingen på Odense universitetshospital har Lands- og landsdelsfunktion. I regionen er der ansat 8 speciallæger i otologi på de fem afdelinger. 4 speciallæger i audiologi. I regionen : ca. 300000 indbyggere.
.3. Øre-,næse- og halsafdelingen i Vejle Amt. Øre-næse-halsafdelingen i Vejle har en ledelse bestående af ledende overlæge og oversygeplejerske. Befolkningsgrundlag: Det lokale optageområde: Vejle Amt: ca. 350000 indbyggere Sengepladser: Stationære afsnit (A3) : Sammedagskirurgisk afsnit (A3): voksne og 4 børn. 6 pladser. I stationær regi (A3) modtages årligt ca. 500 patienter til indlæggelse heraf 400 akutte. Der udføres ca. 00 operationer i stationær regi (A3), og ca. 800 operationer i sammedagskirurgisk regi (A3). Ambulante konsultationer: ca.7000 Fysiske rammer: Afdelingen har et sammenhængende ambulatorium, operationsafsnit, sengeafsnit, lægekontorer og tilhørende sekretariat beliggende på 3. sal. Reservelægekontoret er beliggende på 7. sal. Afdelingen råder over 3 operationsstuer per uge. Operationsgangen har opvågningsstue, som benyttes ved sammedagskirurgiske operationer. Sammedagskirurgisk afd. A3 - også beliggende på 3. sal er administrativt underlagt anæstesiafdelingen. Stabsstruktur: Overlæger uden vagt ledende overlæge. Overlæger med vagt: 3. Afdelingslæger: 3. Res. Læger:. (blokstilling i oto-rhino-laryngologi). Introduktionslæger:. Der udføres kirurgisk indgreb indenfor alle områder af specialet på basisniveau. Vagtstruktur:.Res. Læger, Afdelingslæger og overlæger går i 8-skiftet forvagt med tilkald fra bolig. Når forvagten ikke er speciallæge vil der være en speciallæge i beredskabsvagt. Introduktionsstillingerne er vagtfrie, men forvagten i dagtiden varetages på skift af introduktionslægerne. I vagtdøgnet bistås lægeholdet af en af afdelingens sygeplejersker + en af øjenafdelingens sygeplejersker.
.4. Kliniske arbejdsområder: Hoved-hals-/tumorkirurgi: Der udføres benign tumorkirurgi i hoved-halsområdet herunder thyreoideakirurgi og endoskopisk divertikolotomi. Maligne lidelser i hoved-halsområdet udredes, herunder lungetumorer. Næse- bihulekirurgi: Der udføres septum og septumrhinoplastikker samt endoskopisk næse-bihulekirurg. Søvnapnoe: Der udredes et stort antal patienter for søvnforstyrelser, og afdelingen behandler obstruktiv søvnapnoe (CPAP). Øre-/mellemørekirurgi: Der udføres operation for kongenitte misdannelser af ydre øre, herunder aures alatae samt aquisite øregangsatresier. Der udføres et stort antal otokirurgiske indgreb, herunder stapeskirurgi. Ansigtstraumatologi: Zygomafrakturer og næsefrakturer behandles af øreafdeligens læger. Mandibelfrakturer behandles af odontolog. Frakturer som involverer den tandbærende del af maxillen behandles i samarbejde med odontolog. Foniatri/fonokirurgi: Der er i afdelingen en foniatrisk enhed med fuldt udbygget undersøgelsesudstyr. Aktiviteten styres af en af høreklinikkens speciallæger. Anvendelse af laserudstyr indgår som behandlingsmulighed. Der er til funktionen knyttet talepædagog fra kommunikationscentret. Øvrige aktiviteter: Afdelingen har ultralydscanner til udredning og kontrol af lidelser på halsen. Uddannelse: Afdelingen deltager meget engageret i den postgraduate uddannelse. Øre-Næse-Halsafdelingen har tradition for et godt klinisk uddannelsesmiljø. Der er endvidere god mulighed for deltagelse i kurser etc. Slettet: Forskning: Afdelingen har igennem mange år haft nogen klinisk forskning og i mindre omfang basal forskning. Audiologi: Høreklinikken har eget personale, men er administativt sammenlagt med øre- næsehalsafdelingen. Høreklinikken er fysisk beliggende i sammenhæng med øre-næsehalsafdelingen på 3. sal. Afdelingen er besat med overlæge, afdelingslæge og reservelæge i blokstilling. Der er et tæt samarbejde mellem Øre-næse-halsafdelingen. og høreklinikken. Der henvises i øvrigt til særskilt uddannelsesprogram fra høreklinikken.
.5. Praktiserende øre-næse-halslæger: Der er 0 praktiserende øre-næse-halslæger i Vejle amt. 4 i Vejle. i Horsens. i Kolding. i Fredericia.. Uddannelsens enkelte elementer. Introduktionsuddannelsens formål. Den uddannelsessøgende læge skal indenfor måneders ansættelse introduceres til specialet og opnå de i målbeskrivelsen (Sundhedsstyrelsen 003) angivne kompetencer, som giver et bredt, basalt, teoretisk og klinisk erfaringsgrundlag... Praktisk gennemførelse, vejledning og evaluering. Der er central introduktion til hospitalet. Introduktionen til afdelingen varetages af en introduktionsansvarlig afdelingslæge. Introduktionen dokumenteres ved tjekliste. Uddannelsen tilrettelægges i henhold til fagets målbeskrivelse og godkendelse af Det regionale Råd, region syd. Der udpeges en klinisk vejleder for den uddannelsessøgende læge. Sammen med den uddannelsessøgende udarbejdes den individuelle uddannelsesplan. Vejlederen har sammen med den uddannelsessøgende læge ansvar for, at samtalesystemet bestående af introduktionssamtale, justeringssamtaler samt slutevalueringssamtale bliver gennemført. De forskellige samtalers indhold fremgår af samtaleskemaerne, som skal udfyldes og godkendes af den uddannelsesansvarlig overlæge. I uddannelsen anvendes de læringsstrategier, læringsrammer og evalueringsstrategier, som er angivet i målbeskrivelsen. Såfremt der er angivet flere alternative strategier eller rammer, er der frihed til at anvende den strategi, som i den aktuelle situation findes bedst..3 Teoretisk viden. Den teoretiske viden skal som minimum være på niveau med specialets officielle lærebog (øre-, næse-, mund- og halssygdomme, Otto Jepsen og K. A. Thomsen, Munksgaards Forlag). Den uddannelsessøgende læge har endvidere adgang til en række internationale fagbøger indenfor specialets forskellige ekspertområder samt en række internationale tidsskrifter. Ovenstående materiale forefindes på afdelingens bibliotek/konferencerum og i cirkulation i sekretariatet. Der er i afdelingen god mulighed for at søge faglitteratur via internet. Den uddannelsessøgende læge har således mulighed for at udvide sin teoretiske viden indenfor specialet ved selvstudium samt ved deltagelse i afdelingens daglige konferencer, hvor konkrete problemstillinger vedrørende de indlagte patienter bliver gennemgået. Det har desuden været tradition, at der bliver afholdt faglige aftenmøder for afdelingens læger.
De uddannelsessøgende læger vil ved disse møder af blive pålagt at fremlægge faglige emner. Bortset fra i ferieperioder er der hver torsdag morgen fra kl. 08.5-09.00 undervisning for Øre-Næse-Halsafdelingens personale. Den uddannelsessøgende læge underviser i det omfang, der er mulighed herfor..4 Klinisk arbejde. Det daglige kliniske arbejde vil bestå af indføring og deltagelse i afdelingens basale funktioner. Da stillingen er vagtfri vil den kliniske (bedside) undervisning foregå i dagarbejdstiden. I dagarbejdstiden vil den uddannelsessøgende læge aktivt deltage i øre-, næse- halsanamneseoptagelse og klinisk undersøgelse i forbindelse med forundersøgelse/journalskrivning på såvel elektive som akutte patienter. Han/hun vil også deltage i og selvstændigt udføre klinisk kontrol af opererede patienter, og blive oplært i at udføre de diagnostiske og terapeutiske procedurer, der er anført i målbeskrivelsen. I afdelingen har man siden 999 arbejdet med kontaktpersonsystem, således at den enkelte patient har egen kontaktlæge og kontaktsygeplejerske. Arbejdstilrettelæggelsen styres af to af afdelingens speciallæger, som måned for måned sørger for vagtskema (modul-tjenestetid) herunder fordeler afdelingens forskellige funktioner. (Ambulatoriearbejde, elektivt og akut incl. tilsyn eller operationsfunktion samt tjeneste på onkologik afd. og lungekonf). Der afsættes i henhold til kontaktpersonsystemet ingen separat ressource til stuegang. Hver dag kl. 8.00-8.30 er der klinisk konference, hvor der aflægges raport fra vagten, hvor afdelingens indlagte patienter gennemgås og hvor det sikres at alle indlagte patienter har en kontaktlæge. Indkomne svar og breve gennemgås og evt. videre plan aftales. Hver dag kl. 4.00 er der en planlægningskonference hvor operationsprogrammet for den følgende dag gennemgås og hvor den følgende dags arbejdsfordeling endelig sikres. De kompetencer, som den uddannelsessøgende forventes at opnå i ansættelsesforløbet fremgår af afsnit 4..5 Fokuseret ophold. Der indgår ingen egentlige fokuserede ophold i introduktionsuddannelsen. Begrebet fokusdage indføres. Det aftales individuelt med vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge. I forløbet kan det blive aktuelt med fokus på anæstesiologi, foniatri, onkologi, audiologi, lungemedicin/thoraxkirurgi, mm. efter behov..6 Administrativ uddannelse. Den uddannelsessøgende skal orientere sig om arbejdet med arbejdstilrettelæggelse og have kendskab til samarbejde med offentlige myndigheder, som fx. politi, embedslæger og sociale myndigheder. Den uddannelsessøgende skal kunne udfylde attester til politi og sociale myndigheder samt til forsikringsselskaber.
Den uddannelsessøgende skal kunne anvende korrekte diagnosekoder og kende til betydningen DRG-takst. Obligatorisk kursus i ledelse og administration..7 Forskning. Deltagelse i afdelingens forskningsprojekter forventes. Og selvstændigt arbejde vil blive påskyndet..8 Undervisning. Der er gode muligheder for, at den uddannelsessøgende kan deltage i kurser etc. Det forventes, at lægen deltager i de obligatoriske tværfaglige kurser, som afholdes af Videreuddannelsen, region syd. Det forventes, at den uddannelsessøgende deltager i afdelingens interne undervisning..9 Holdning og etik. Den uddannelsessøgende skal tilegne sig forståelse af fagets etiske aspekter og udvikle en etisk forsvarlig holdning til patienterne og deres behandling. Der foreligger værdigrundlag for såvel Vejle sygehus som for øre-næsehalsafdelingen, hvilke den uddannelse skal efterspørge og efterleve. 3. Introduktion 3. Introduktion til sygehuset og afdelingen. Der er et 7 dages introduktionsprogram dels centralt til sygehuset dels til afdelingen. 3. Bilag, som fremsendes til den uddannelsessøgende før ansættelsen Velkomstbrev. Uddannelsesprogram. Tjekliste. Introduktionsprogram.. Navn på klinisk vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge.
4. Beskrivelse af de kompetencer, som forventes opnået under introduktionsuddannelsen på Øre-Næse-Halsafdelingen, Vejle Sygehus. Mål Konkretisering af mål Lærings-strategi Evalueringsstrategi Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne: Gerne nået i kvartal: Medicinsk ekspert: Skrive en basis oto-rhinolaryngologisk journal og starte relevant udredningsprogram Optage relevant anamnese Foretage en oto-rhinolaryngologisk undersøgelse, herunder Otomikroskopi Neuro-otologisk undersøgelse Finnålsaspiration Biopsitagning fra direkte tilgængelige slimhinder Rhino-endoskopi Fleksibel pharyngolaryngoskopi + Ultralydsskan. af halsens bløddele. gennemgang i introduktionsugen Og selvstudium Strukt.gennemg. Selvstudium Introugen Audit Logbog 4 dage 3 Anvende basale incisions-, suturerings- og hæmostaseteknikker Diagnosticere og behandle ukompliceret inflammation og infektion af ydre øre og øregang. Diagnosticere og behandle ukomplicerede traumatiske affektioner af ydre øre og øregang herunder fremmedlegeme og obturerende cerumen Diagnosticere traumatiske trommehindetilstande Diagnosticere og behandle ukomplicerede infektiøse tilstande samt inflammatoriske lidelser i trommehinde og mellemøre Identificere simple hørenedsættelser Oprense øregang Ilægge meche/ear wik Lokalbehandling/ Systemisk beh. Anvende Zaufals hage Anvende cerumenslynge Anvende øreskylning Bandagere ydre øre Foretage paracentese Foretage tubulation Baseret på anvendelse af Rinne, Weber og audiogram rubricere en hørenedsættelse som Teori og Selvstudium Teori Logbog Logbogs Logbog Vejledersamtale? 3 3
Identificere vestibulær udløst svimmelhed Diagnosticere og behandle akut og kronisk infektion/inflammation i pharynx Diagnosticere og behandle abscessus peritonsillaris Diagnosticere og behandle vegetationes adenoides og hypertrophia tonsillarum behandling af akut opstået øvre luftvejsobstruktion Redegøre for nødtrachostomi Varetage skiftning af nasogastriske sonder og trakealkanyler Diagnosticere perifer facialis parese Identifikation af stemmebåndslammelse, Udrednigsprogram Diagnosticere og behandle ukomplicerede akutte traumer af ydre næse, herunder fremmedlegemer i cavum nasi Diagnosticere deformiteter af ydre næse og septum Diagnosticere og behandle akut epistaxis Diagnosticere ukomplicerede infektiøse og inflammatoriske lidelser i cavum nasi og sinus paranasales herunder allergiske lidelser Medicinsk behandle akutte infektiøse og inflammatoriske tilstande i cavum nasi og sinus paranasales behandling af larynxtraumer, herunder fremmedlegemer behandling af infektiøse tilstande i larynx konduktiv, perceptiv eller en blanding. Anvende Bartels brille Redegøre for typiske symptomer Teori Selvstudium vurdering og Foretage tonsillektomi Udtømme peritonsillær absces Foretage adenoidectomi Topografisk diagnostik Diagnosticere akut næsefraktur Reponere en simpel næsefraktur LA/GA Fjerne fremmedlegeme Beskrive deformiteter af ydre næse og septum. Ætse og el-koagulere Anlægge forreste tamponade Anlægge bagre ballontamponade Vurdere røntgen/ct af bihuler Redegøre for fund og udredning ved allergisk og non-allergisk rhinit og sinuit. /kursus den truede luftv. (amb læge + sygeplejerske) Selvstudium Fonosektion Teori Selvstudium og Gruppediskussion Selvstudium Selvstudium Udrede hoste og hæshed 4 4
Foniatri - logopædi Udrede dysfagi Redegøre for diagnostik af bløddelsskader på hoved og hals Undersøge for ansigtsfrakturer akut behandling af angioneurotisk ødem i mundhule, svælg og strube. behandling af infektiøse sygdomme i glandulae salivariae behandling af ukomplicerede infektioner i bløddele på hoved og hals Diagnosticere simple benigne og maligne tumorer på hoved og hals Foretage relevant palpation af ansigtskelet Vurdere rtg/ct m.h.p. fraktur Audit 4 Logbog bedømmelse og bedømmelse Audit 3 3 3 behandling af larynxtumorer 4 akut behandling af esofagusætsninger og fremmedlegemer i esofagus. Redegøre for diagnostik af de almindeligste årsager til smerter i ansigt og hals Redegøre for diagnostik af struma og og 4 4 4 behandling af obstruktiv søvnapnoe Foretage vurdering af søvnregistrering. Iværksætte behandling med CPAP og foretage kontrol af CPAP beh. kolligeal bedømmelse.
Kommunikator: Etablere kontakt og kommunikere i en form præget af tillid, empati, situationsbevidsthed og situationsfornemmelse - i forhold til patienter (herunder specielt børn), pårørende, kolleger, andet sundhedspersonale og øvrige samarbejdspartnere. Den uddannelsessøgende skal vejledes i patientinformation, vedrørende planlagte undersøgelser og deres konsekvenser, påtænkt behandling og risiko ved denne samt prognose. Den uddannelsessøgende skal vejledes i holdning overfor pårørende og omgang med patienter med terminale lidelser. Feedback fra patienter, kollegaer og andet personale og Varetagelse af praktisk arbejde og Fokusdag(praksis) Tværfagligt kursus mesterlære bedømmelse og Godkendt kursus 3-4 Den vanskelige samtale Samarbejder: Konstruktivt at kunne samarbejde og kommunikere med de sundhedsmedarbejdere som deltager i patientbehandling. og Varetagelse af praktisk arbejde. Introduktion bedømmelse 3-4 Medinddrage kolleger og andet personale i problemløsningen, og udvise tillid og respekt i forhold til øvrige deltagere i tværfaglige teams m.h.p. konstruktivt samarbejde. Kontaktpersonsystemet Ambulatoriets dagligdag Afvikling af operations- Program. Samarbejde med praksissektor Visitation af henvisninger Telefonvisitation Introduktion 4 Leder/administrator: Påtage sig en ledelsesfunktion herunder forestå ledelse af tværfaglige teams. Lede en operation Lede afdelingskonference og Varetagelse af praktisk arbejde. bedømmelse 3-4 Anvende DRG-registrering Anvende Operationsregistrering Orienteres i Modul-tjenstetid. Intro.uge(sekretær) 4 dage
Sundhedsfremmer: Opdage og reagere på forhold, hvor rådgivning og oplysning er påkrævet samt identificere de samfundsmæssige, kulturelle og subjektive betingelser som har betydning for patientens aktuelle livs- og sygdomssituation. Anvende myndighedernes bestemmelser vedrørende anmeldelsespligtige sygdomme, Rådgive om tobak, alkohol og kost s indflydelse på sygdom og behandling og Varetagelse af praktisk arbejde Varetagelse af praktisk arbejde bedømmelse bedømmelse -3-3 Bivirkninger og Utilsigtede hændelser Akademiker: Undervisning Foretage en kritisk vurdering af medicinsk litteratur Andet personale Kritisk gennemgang af artikel i lægeligt forum Deltage i afdelingens Kvalitetssikring. Casestudy (den udd.koor. læge) (vejleder) Gruppediskussion (vejleder) bedømmelse -3? Professionalisme: Præstere kvalitet i behandlingen med integritet, ærlighed og medfølelse, udvise passende personlig og mellemmenneskelig professionel adfærd samt praktisere faget i etisk overensstemmelse med forpligtigelserne som læge Varetagelse af praktisk arbejde bedømmelse 3-4 Orientering i love og cirkulærer Fra centrale myndigheder Selvstudium og mesterlære 4
5. Læringsstrategier. Under læringsstrategi i målbeskrivelsen er anvendt en række begreber, som hermed defineres: Selvstændigt studie Det forudsættes, at den uddannelsessøgende af egen drift, men tilskyndet af vejleder sætter sig ind i basalt lærebogsstof samt opsøger og sætter sig ind i nødvendig dokumentation, lovgivning m.m. inden for eget arbejdsfelt. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning kan synliggøres ved at den uddannelsessøgende læge fører ordnet optegnelse over læste artikler, lærebogsstof m.m. Drøftelse af selvstudie forudsættes at være et emne i samtale med vejleder, hvor forslag til fortsat læsning kan drøftes. Tildeling af opgaver/sagsforløb under ansættelse Herved forstås, at det er uddannelsesstedets forpligtelse at sørge for tildeling af arbejdsopgaver, der sikrer en progression i kompetenceudviklingen, således at tildeling af arbejdsopgaver tager hensyn til både uddannelsesbehovet og ansættelsesstedets behov. Det er en forudsætning for læring, at arbejdsopgaverne superviseres, og at der gives feedback såvel positivt som negativt på opgaverne. Teoretisk undervisning og deltagelse i teoretisk kursus Vil typisk foregå i forbindelse med det specialespecifikke kursus samt kurser i forskningsmetode. Deltagelse i kurset kræver egen indsats ud over tilstedeværelse. Det er en forudsætning for opnåelse af de nødvendige kompetencer, at den uddannelsessøgende læge møder forberedt, deltager aktivt i diskussioner og udarbejder de anviste opgaver. Porteføljeføre diverse optegnelser Relevante journalforløb, sagsforløb og lignende opbevares i porteføljen med henblik på at blive fremlagt som casepræsentationer og gennemgået under samtale med vejlederne. Alt personhenførbart materiale opbevares i anonymiseret form. Den uddannelsessøgende læge forudsættes at reflektere over viden, anvendt lovgivning, kliniske færdigheder m.v., som indgår i sagsforløbet. Denne refleksion kan med fordel nedskrives som støtte for gennemgangen med vejleder. Casepræsentation Herved forstås, at den uddannelsessøgende læge præsenterer et gennemført sagsforløb med vejleder med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med sagsforløbet. Det er således ikke nødvendigvis meningen, at der skal udarbejdes en selvstændig skriftlig opgave eller lignende. Casepræsentationer er en del af porteføljen (se ovenfor). For hver af de kompetencer, der forudsættes tilegnet under klinisk ansættelse, skal der udarbejdes casepræsentation af patientforløb på maksimalt A4-sider. Der skal i casepræsentationen lægges vægt på at beskrive lægens egen rolle i patientforløbet, samarbejde med samarbejdspartnere og organisation omkring patienten. Refleksion over praksis Herved forstås, at den uddannelsessøgende gør sig egne overvejelser ud fra et gennemført sagsforløb over forløbet, den teori, den lovgivning m.v. som er indgået i løsningen af den udførte opgave, den samfundsmæssige sammenhæng, som problemstillingen kan ses i med videre, og gør sig overvejelser om perspektivering samt egne kompetencer og mulighed for udvikling af disse. Refleksioner kan nedfældes i læringsdagbogen i porteføljen, og kan drøftes med vejleder. Læringsdagbogen er til den uddannelsessøgende læges private optegnelser og skal ikke forelægges for vejleder. Drøftelse med kolleger og vejleder I forhold til refleksion over det udførte arbejde er der i mange tilfælde ikke tale om en sandhed, som man kan evaluere i forhold til, men snarere en evne til at udvikle og perspektivere ud fra situationer i arbejdet. Dette kræver et forum, hvor en uformel drøftelse og udvikling af egne tanker kan finde sted. Feedback fra personer der har deltaget i Det forudsættes, at uddannelsesstedet på nogle områder har formaliseret tilbagemelding fra deltagere i samarbejdsprocesser, kommunikation med videre. Hvor det ikke er tilfældet, bør uddannelsesstedet udarbejde en procedure for tilbagemelding, som kan indgå i læringen enten i form at direkte mundtlig feedback eller i form af skriftlig feedback, som kan indgå i drøftelser med kolleger og vejleder.
6. Evalueringsstrategier Der skelnes mellem vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer og vurdering af læringsrammerne. Dette afsnit omhandler vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer. Den anvendte metode til kompetencevurdering skal kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencekravene er derfor formuleret på en sådan måde, at det med den/de anviste metoder til evaluering kan afgøres, om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence eller ej. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering og eventuel justering af uddannelsen undervejs. Det er væsentligt, at de kompetencer, der evalueres, bredt afspejler det, den uddannelsessøgende læge skal kunne. Under evalueringsstrategi er anvendt følgende begreber, som hermed defineres: bedømmelse Herved forstås en umiddelbar vurdering og en senere opfølgning på praktiske kompetencer, som den uddannelsessøgende læge har demonstreret i udførelsen af arbejdsopgaver. Det er en fordel, at uddannelsesstedet for specifikke kompetencer udarbejder en struktur for denne feedback i form af checkliste eller lignende. Det er en forudsætning for feedback, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vejleder og kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver. samtale med vejleder Det er en samtale (ikke en overhøring) hvor der foregår en vurdering af case-præsentationer, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner med mere. Her er ikke tale om den løbende daglige korrektion og vejledning, som påhviler alle på en arbejdsplads, der samtidig er et uddannelsessted, men om strukturerede aftalte samtaler med en udpeget vejleder og/eller hovedvejleder. Kursusevaluering Udbytte af kursus forudsætter aktiv deltagelse, herunder selvstændige og aktive bidrag til gruppearbejder, fremlæggelse af gruppearbejde og forberedelse til kurserne. En forudsætning for godkendelse af teoretiske kurser er derfor en aktiv deltagelse, dvs. både tilstedeværelse, relevant forberedelse og aktiv deltagelse i diskussioner, opgaveløsning mv. Der kan suppleres med egentlig eksamen ved afslutning af det teoretiske kursus. Evaluering af den aktive deltagelse gives af kursusansvarlige. Det teoretiske kursus lægger op til anvendelse af den indlærte teori i den kliniske ansættelse. En redegørelse for relevant teoretisk viden i forbindelse med kliniske problemstillinger indgår derfor i evaluering af teoretisk viden. Anvendeligheden af færdigheder opnået i det teoretiske kursus forudsættes evalueret af vejlederen. 7. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Dette afsnit omhandler den uddannelsessøgende læges vurdering af uddannelsesprogram og uddannelsesplan samt vurdering af læringsrammer. Endvidere er der en kort beskrivelse af logbogen og af inspektorordningen. Jævnfør Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen, 998, skal den uddannelsessøgende ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingen har givet. Dette sker på skemamateriale, som ligger i den udleverede uddannelsesmappe. Materialet anvendes af afdelingen til løbende kontrol af uddannelseskvaliteten og til vurdering af behov for og ideer til forbedring
af uddannelsen. Herudover foretager i den kliniske uddannelse - et udvalg bestående af cheflægen, en yngre læge og en overlæge årligt en samlet gennemgang af skemaerne fra hele sygehuset og der vidererapporteres til amtets videreuddannelsesråd. Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: http://www.sst.dk/publ/publ998/laegersvidereudd/videreuddannelse.pdf. Ovennævnte vejledning er gældende, til der inden. maj 004 kommer reviderede retningslinier fra Knut Aspegren i Sundhedsstyrelsen. Disse vil være tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Læringsrammer henviser til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet og læreprocesserne. Det kan eksempelvis være rammer, som skabes af arbejdskultur, menneskelige ressourcer, uddannelseskultur, arbejdstider og organisatoriske forhold. Logbogen, der anvendes kontinuerligt i ansættelsen og til introduktions- og justeringssamtalerne, er principielt internt arbejdsmateriale, der opbevares på uddannelsesstedet, respektive af den uddannelsessøgende læge. Det er af afgørende betydning for udbyttet af evalueringsprocessen, at logbogen udelukkende udfærdiges i uddannelsesøjemed, og at dens indhold således ikke præges af muligheden for, at dokumentet eventuelt skulle kunne anvendes i anden sammenhæng. Logbogen opbevares derfor kun af den uddannelsessøgende læge. Kopi af materialet bør opbevares på uddannelsesstedet i 5 år, bl.a. af hensyn til evt. inspektorbesøg. Skemamaterialets karakter som midlertidigt, internt arbejdsredskab under en udviklingsproces, indebærer, at materialet ikke kan kræves at indgå i forbindelse med senere ansættelser. Ved slutevalueringen skal såvel den uddannelsesansvarlige overlæge/praksistutoren som den uddannelsessøgende læge kontrollere at logbogen er gennemgået og godkendt for de til ansættelsen hørende kompetencer. Den uddannelsessøgende læge medtager logbogen til anvendelse ved fremtidige ansættelser og ved anmodning om autorisation og tilladelser fra Sundhedsstyrelsen. Kopi af den udfyldte logbog arkiveres på den uddannelsessøgendes læges personalesag på uddannelsesstedet. Inspektorordningen Det er et fælles ansvar for den uddannelsessøgende læge og vejlederen, at evalueringer sker og at samtalerne afholdes til tiden. Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingen gennem inspektorordningen, der har til formål at kvalitetsudvikle den lægelige videreuddannelse - i praksis ved, at afdelingen arbejder med uddannelsesrelaterede problemstillinger. Der henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside: http://www.sst.dk/inspektorordning. (Der skal introduceres til eventuelle rapporter fra inspektorbesøg på de afdelinger der indgår i uddannelsesprogrammet)
8. Vejledning i den lægelige videreuddannelse Ved ansættelsesstart udpeges blandt afdelingens/institutionens læger en vejleder for den uddannelsessøgende. Vejlederen skal opfylde bestemte krav, og udvælgelse sker efter gældende retningslinier: Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen 998. (hyperlink, se ovenfor) Overordnet bør den kliniske vejledning og evaluering tage udgangspunkt i den uddannelsessøgende læges uddannelsesfase. I forbindelse med rne hver 6. måned udarbejdes og justeres den individuelle uddannelsesplan. Uddannelsesplanen beskriver, hvordan den uddannelsessøgende skal arbejde for at nå målene med de læringsrammer, der findes i afdelingen. Introduktionssamtalen bør finde sted indenfor de første 4 dage efter ansættelsen. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencer er sket i tilstrækkeligt omfang, om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder, og om det overhovedet kan forventes, at kompetencerne nås inden for den pågældende ansættelse. Det er den uddannelsessøgendes og vejlederens fælles ansvar at samtalerne afholdes til tiden. Undervisningsstillingens funktion er - efter introduktionsuddannelsen - sammen med specialets teoretiske kurser at give den uddannelsessøgende læge fordybet indsigt og kompetence i specialet. I den fase er det vigtigt, at den uddannelsessøgende læge gør sig klart, at den gradvist øgede specialviden samtidig indebærer et fravalg af uddannelsesudviklingen indenfor andre specialer. Vejledningen må derfor bl.a. fokusere på samarbejdsrelationer på tværs af specialerne. De obligatoriske teoretiske kurser i denne uddannelsesfase bør anvendes som et naturligt springbræt til, at den uddannelsessøgende læge inddrages yderligere i bl.a. den løbende opdatering af afdelingens/institutionens instrukser samt inddrages i kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringsarbejde. Desuden bør den uddannelsessøgende læge inddrages i afdelingens/institutionens administrationsforhold og undervisning. Endelig bør den uddannelsessøgende læge i undervisningsstilling introduceres til om muligt at varetage vejlederfunktionen overfor yngre kolleger. Den sidste del af hoveduddannelsen rummer selvstændiggørelsesfasen, hvor den uddannelsessøgende læge efterhånden når målbeskrivelsens definerede kompetenceniveau. I denne udviklingsfase skal vejledningen sikre, at den uddannelsessøgende læge opnår den definerede speciallægekompetence og opnår rutine indenfor alle specialets delområder. Samtidig bør vejledningen tilskynde, at den uddannelsessøgende læge om muligt varetager undervisning, oplæring og vejledning af yngre kolleger. Som et element i denne fase bør den uddannelsessøgende læge deltage i mere overordnede organisatoriske eller udviklingsmæssige forhold indenfor specialet/væsenet. Konsekvenser af utilfredsstillende uddannelsesforløb Den uddannelsesansvarlige læge er forpligtet til at holde sig orienteret om det uddannelsesmæssige forløb. Såvel den uddannelsessøgende læge som vejlederen er forpligtede til at orientere den uddannelsesansvarlige læge, hvis de finder forløbet utilfredsstillende. Det skal understreges, at tvivl om muligheden for tilfredsstillende gennemførelse af uddannelseselementet indenfor den resterende ansættelsesperiode skal være tilkendegivet forud for slutevalueringssamtalen. I tilfælde af, at uddannelsesforløbet udvikler sig utilfredsstillende, er det den uddannelsesansvarlige læges forpligtelse at iværksætte forbedrende foranstaltninger. I forbindelse hermed bør den uddannelsesansvarlige læge løbende holde såvel den uddannelsessøgende læge som vejlederen orienterede om sine overvejelser og påtænkte tiltag. Tiltagene eller justeringerne bør primært foretages inden for afdelingens/institutionens rammer. Skønnes det trods uddannelsesmæssige justeringer og tiltag ikke muligt indenfor afdelingens/institutionens rammer at gennemføre uddannelsen som beskrevet i målbeskrivelsen, eller finder den uddannelsesansvarlige læge eller den uddannelsessøgende læge ved ansættelsens udløb fortsat, at det opnåede uddannelsesmæssige resultat ikke er tilfredsstillende ud fra en samlet vurdering i forhold til målbeskrivelsen, skal parterne drøfte de foreliggende muligheder, herunder skal den
uddannelsesansvarlige læge vejlede og rådgive den uddannelsessøgende læge om eventuelt mere hensigtsmæssigt specialevalg. Fastholder den uddannelsessøgende læge sit specialevalg, skal ledelsen via den uddannelsesansvarlige læge tilbyde forlænget ansættelse på afdelingen/institutionen i samme klassificerede stillingstype. Finder en af parterne ikke dette hensigtsmæssigt, er det den uddannelsesansvarlige læges forpligtelse at inddrage sygehus-/institutionsledelsen, som herefter i samarbejde med det regionale videreuddannelsesudvalg tilvejebringer tilbud om tilsvarende ansættelse på anden afdeling/institution, så vidt muligt i umiddelbar forlængelse af den aktuelle ansættelse. Det er sygehus-/institutionsledelsens ansvar at sikre, at videreuddannelsesudvalget umiddelbart orienteres, hvis der ikke kan opnås en løsning indenfor sygehusets/institutionens rammer. Kan den uddannelsessøgende læge ikke acceptere den foreslåede ordning, skal vedkommende tilkendegive dette overfor den uddannelsesansvarlige overlæge, hvorefter begge parter er forpligtigede til skriftligt at orientere Sundhedsstyrelsen, som herefter vil forestå det videre forløb. Sundhedsstyrelsens afgørelse vil af begge parter kunne ankes til Sundhedsministeriet. Den uddannelsessøgende læge kan medinddrage kontaktperson fra reservelægeråd / FAYL i tilfælde af overvejelser om forlænget ansættelse eller ændring af tjenesteforholdene. Finder den uddannelsessøgende læge større afvigelser mellem uddannelsesstedets uddannelsesprogram, herunder indgåede aftaler ved introduktions- og justeringssamtalerne og det faktiske uddannelsesforløb, således at målbeskrivelsens krav ikke er opfyldte, bør vedkommende ikke godkende det pågældende uddannelseselement. Trods den uddannelsesansvarlige læges eventuelle godkendelse af forløbet, skal retningslinierne som beskrevet ovenfor følges i sådanne tilfælde. Uddannelseselementer, der ikke er godkendte af begge parter, kan ikke tælle i de formelle uddannelseskrav gældende for opnåelse af autorisation og tilladelser fra Sundhedsstyrelsen. Uddannelseselementer, der først er godkendt efter forlænget ansættelse grundet manglende godkendelse fra en af parterne, tæller kun svarende til varigheden