Undervisningsbeskrivelse



Relaterede dokumenter
Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1uni16sa 0815 sa

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Folketingsvalg Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Introduktion til international økonomi. Produktion og indkomst. Husholdninger og virksomheder. Danmarks handel og Konkurrenceevne

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac16v 0816 sa

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15J 0814 sa

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Læseplan for faget samfundsfag

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag B Michael Clausen HHX2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Det politiske system Titel 2 Ideologier, vælgere og menneskerettigheder Titel 3 Valgundersøgelse: KV13 Titel 4 Medier og politisk kommunikation Titel 5 Det postmoderne samfund Titel 6 Det amerikanske olieboom Titel 7 EU Side 1 af 8

Titel 1 Det politiske system Indhold Bogen Politik ABC af Gregers Friisberg. Forlaget Columbus. Kap. 1-3. Artikel: Interesseorganisationer jagter dagsorden, Djøfbladet, Nr. 17, oktober 2012. Artikel: SF har det bedst uden for indflydelse, Berlingske, 31. januar 2014. Diverse artikler 20 procent Eleverne har opnået et godt kendskab til hele det danske politiske system og kan redegøre for samspillet mellem de mange aktører: politikere, partier, medier, vælgere, interesseorganisationer mv., herunder disses indflydelse på lovgivningen. Eleverne har beskæftiget sig indgående med de politiske partier, herunder forskellige partityper, deres rolle i det politiske system samt deres adfærd. Eleverne har bl.a. anvendt medianvælgermodellen, Kaare Strøms typologi og Molins model i forklaringen af partiers adfærd. Partiernes fordeling i forhold til forskellige politiske skillelinjer er ligeledes blevet analyseret. Eleverne har opnået forståelse for forskellige typer af interesseorganisationer, deres mål og midler samt indflydelsesmuligheder i den politiske lovgivningsproces. I den forbindelse har eleverne set og diskuteret dokumentaren Stemmer til salg. Eleverne har desuden arbejdet med forskellige politiske systemer. Her har den komparative analyse af Danmark og USA stået centralt, inklusiv forskellen mellem parlamentarisme og præsidentialisme, magtens tredeling i de to lande, forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse osv. I forhold til det politiske system i USA er checks and balances og det deraf følgende magtforhold mellem præsidenten, kongressen og højesteret blevet analyseret og diskuteret. Desuden er den aktuelle parlamentariske situation løbende blevet diskuteret, herunder regeringens krise, SF s udtræden af regeringen samt Dansk Folkepartis fremgang i meningsmålingerne. Elevfremlæggelser Skriftlig opgave Side 2 af 8

Titel 2 Ideologier, vælgere og menneskerettigheder Indhold Bogen Politik ABC af Gregers Friisberg. Forlaget Columbus. Kap. 5+7 Artikel: Socialismen er vor tids største trussel, Politiken, d. 9. juli 2013. Artikel: Liberalismen er ved at smadre Europa, Politiken, d. 10. juli 2013 Artikel: Ruslands feministiske døtre, Politiken, torsdag d. 19. september 2013 Artikel: Pussy Riot og magtalliancen mellem Putin og kirken, Magasinet røst, 14. februar 2013 Rapport: Freedom in the World 2013, Freedom House. Diverse artikler Eleverne har tilegnet sig en forståelse for politiske ideologier, herunder socialisme, socialliberalisme, konservatisme og liberalisme. Der er bl.a. blevet fokuseret på Venstres ideologiske skifte under Anders Fogh Rasmussens formandskab i 1990 erne og 00 erne samt forskellige ideologiske svar på finanskrisen såvel i Danmark som i Europa. Eleverne har i forklaringen af vælgeradfærd arbejdet med nærheds- og retningsmodellen, issue- og class-voting, economic voting samt emneejerskab inden for såvel fordelingspolitik som værdipolitik. Eleverne har desuden beskæftiget sig med menneskerettigheder og retssamfund. Fokus har i særdeleshed været på Rusland, herunder diskussionen om i hvor høj grad Rusland er en retsstat samt landets rangering på ranglisterne fra Freedom House, Putin og den russiske magtelites behandling af minoriteter i Rusland samt den feministiske punkgruppe Pussy Riots forsøg på at råbe den russiske middelklasse op i forhold til at fremme menneskerettigheder. Eleverne har i den forbindelse set og diskuteret dokumentaren Pussy Riot - Putins fjender. Konflikten i Syrien er også blevet behandlet i forhold til menneskerettigheder samt argumenter for og imod en vestlig, humanitær intervention i landet. Elevfremlæggelser Side 3 af 8

Titel 3 Indhold Valgundersøgelse: KV13 Tværfagligt forløb med matematik. Relevant statistisk teori er gennemgået i matematik. Analyse og fremstilling af statistiske sammenhænge er foretaget i samfundsfag. 5 procent Eleverne har op til kommunalvalget i november 2013 lavet en valgundersøgelse på skolen. Eleverne har arbejdet med korrelationer mellem forskellige relevante baggrundsvariable og partivalg. Resultaterne af analysen er blevet offentliggjort via forskellige visuelle fremstillinger i form af grafer, diagrammer, tabeller osv. Eleverne har oparbejdet en forståelse for grundlæggende samfundsfaglig statistisk metode samt udviklet en kritisk sans over for statistik, som den bliver anvendt i medierne. Eleverne har tilegnet sig viden om kommunalpolitik, det problematiske ved brug af exit polls på valgaftenen samt resultatet af valget. Projektarbejde Side 4 af 8

Titel 4 Medier og politisk kommunikation Indhold Bogen Politik ABC af Gregers Friisberg. Forlaget Columbus. Kap. 10-12 Artikel: Amerikanske medier: Politisk agenda præger nyhedsformidling, Altinget, 8. september 2011. Artikel: Obama: Fox News er ødelæggende for USA, Journalisten, 1. oktober 2010 Artikel: Seerne flygter fra DR og TV2, 14. maj 2012. Eleverne har opnået et godt kendskab til medier i bred forstand. Der er bl.a. blevet fokuseret på massemedier, herunder baggrunden for deres opståen og deres rolle som den fjerde statsmagt og gatekeepers i samfundet. Massemediernes påvirkning af borgerne er blevet analyseret ved hjælp af kanyleteorien, opinionslederteorien og receptionsteorien. Forskellen mellem public service-medier og kommercielle medier er desuden blevet analyseret og diskuteret. Eleverne har foretaget komparative analyser af sammenhængen mellem medieejerskabsstrukturer og mediepåvirkning i forskellige lande som Danmark, USA, Rusland og Italien. I forhold til massemediebilledet i sidstnævnte land er dokumentaren Videocracy set og diskuteret. Eleverne har fået en bred forståelse for politisk dagsordenssætning samt politisk spin og dets rolle i virkelighedskonstruktioner. Der har også været fokus på politisk kommunikation under valgkampe. I den forbindelse har eleverne set og diskuteret dokumentarerne Dagbog fra midten og Lykketoft finale. Der er blevet perspektiveret til Tony Blairs politiske kommunikation i Storbritannien og dennes medierådgivere Philip Gould og Alastair Campbells tanker. Eleverne har analyseret mediestrukturer ved hjælp af Niklas Luhmanns horisontale samfundsmæssige subsystemer, herunder funktionelle subsystemer, binære koder og organisationer i mediesystemet. Elevfremlæggelse Side 5 af 8

Titel 5 Det postmoderne samfund Indhold Bogen Sociologi ABC af Morten Hansen Thorndal. Forlaget Columbus. Kap. 3 + 6-8 (i uddrag). Artikel: Social arv slår hårdt i Danmark, Politiken, d. 23. december 2012. Artikel: Skolen fastholder negativ social arv, Berlingske, d. 28. februar 2008. Diverse artikler om social arv Artikel: I gjorde os til narcissister, Politiken, d. 16. juni 2013. Perspektiverende artikel: Risikosamfundet er gået i selvsving, Information, d. 28. april 2009. Eleverne har fået en forståelse for det postmoderne samfund i bred forstand, herunder udviklingen fra industrisamfund til et hyperkomplekst samfund. I den forbindelse har eleverne beskæftiget sig med en række prominente sociologer og disses forskellige diagnosticeringer af det postmoderne samfund. Niklas Luhmanns systemteori og dennes centrale elementer som funktionelt differentierede delsystemer, binære koder og autopoietiske systemer er i den sammenhæng blevet brugt til dels at opnå en forståelse af kompleksiteten i det postmoderne samfund, dels en forståelse af forekomsten af social arv samt inklusion og eksklusion i veludviklede lande. Eleverne har anvendt Pierre Bourdieus begrebsapparat i analysen af vedvarende social arv i uddannelsessystemet i Danmark. Her er eleverne blevet fortrolige med begreber som kapitalformer, habitus og felter. Eleverne har opnået en forståelse for socialisering og narcissisme i det postmoderne samfund gennem arbejdet med Thomas Ziehes teori. I den forbindelse er fænomener som sociale medier, reality-tv og curlingbørn blevet diskuteret. Dokumentaren De grænseløse er blevet set og diskuteret. Eleverne har erhvervet sig en forståelse for risici i det postmoderne samfund gennem arbejdet med Ulrich Beck og risikosamfundet, herunder konsekvenserne af den teknologiske udvikling, den øgede kompleksitet for individet samt mulige løsninger på globale udfordringer som klima, fødevaresikkerhed, terrorisme, atomkraftværker osv. Elevfremlæggelse Side 6 af 8

Titel 6 Indhold Det amerikanske olieboom Bogen En rå verden - oliens storhed og fald af Peter Maass. Forlaget Gyldendal. Kap. 2. Bogen Verdens syv udfordringer af Lars Søndergård. Forlaget Columbus. Kap. 8. Bogen USA og verden af Finn Rasmussen. Kap. 7. Artikelserie: Med olien under huden af Jacob Nielsen, Politiken, december 2013. Artikel: Vedvarende energi gør verden fattigere, Jyllands-Posten, d. 9. oktober 2013. Artikel: USA s skifergas- og oliejagt: Det rene eventyr?, Information, d. 30. december 2013. Artikel: Energiuafhængigt USA skifter strategi, Information, 14. november 2012. Artikel: Olie-boom får handelsunderskud til at skrumpe, Berlingske, d. 8. januar 2014. Diverse artikler Eleverne har opnået en grundlæggende forståelse af olie som en knap ressource samt oliens økonomiske og geopolitiske betydning såvel i et aktuelt som i et historisk perspektiv. Eleverne har studeret mekanismerne i prisdannelsen på olie, herunder hvilke afgørende forhold eller begivenheder, der kan påvirke hhv. udbuds- og efterspørgselssiden på markedet for olie. I den forbindelse har eleverne også analyseret priselasticiteten på olie. I analysen af oliens betydning for økonomien har eleverne undersøgt olieprisens effekt på det økonomiske kredsløb samt hvilke lande, der er særligt følsomme over for udsving i olieprisen til den ene eller den anden side. Eleverne er gået i dybden med teknologien bag fracking, dvs. boremetoden, der har gjort det amerikanske olieboom muligt. Forskellen i pris og tilgængelighed mellem konventionel olie og skiferolie er desuden blevet analyseret. Olieboomets konsekvenser er blevet diskuteret, herunder konsekvenserne for delstaten North Dakota samt konsekvenserne for amerikansk økonomi i forhold til handelsbalanceunderskuddet og dermed gælden, amerikansk energiuafhængighed over for Mellemøsten og vækst i den amerikanske økonomi. I forhold til North Dakota har eleverne set og diskuteret dokumentarudsendelsen Horisont: Olieeventyret på prærien. Elevfremlæggelse Side 7 af 8

Titel 7 Indhold EU Bogen Hvordan fungerer Den Europæiske Union af Peter Nedergaard. Forlaget Columbus. Kap. 1-6. Eleverne har fået en forståelse af EU som en mellemting mellem en stat og en international organisation. Desuden har de fået skitseret EU s historiske udvikling i grove træk. Eleverne har udviklet en forståelse af teorier om EU s integration og udvikling, herunder teorier som føderalisme, neofunktionalisme og intergovernmentalisme. Eleverne er blevet introduceret til juraen bag EU, dvs. de forskellige former for EU-regler, EU-rettens direkte virkning og EU-rettens forrang. EU s centrale institutioner - Kommissionen, Ministerrådet, Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og EU-domstolen - er blevet analyseret og diskuteret, herunder deres indbyrdes magtforhold, rolle i beslutningsprocessen og demokratiske legitimitet. Eleverne har set dokumentaren Præsidenten. Eleverne har tilegnet sig en grundlæggende forståelse for EU s beslutningsproces og draget sammenligninger mellem den almindelige beslutningsprocedure, høringsproceduren og den åbne koordinationsmetode. Lobbyisme i EU har også været genstand for analyse. I forbindelse med Europaparlamentsvalget i maj 2014 har eleverne fået en forståelse for Europa-Parlamentets sammensætning og de centrale valgtemaer i Europa. I den forbindelse har eleverne set aktuelle tv-udsendelser om valget. Problematikken angående valget af den nye kommissionsformand er blevet diskuteret. Elevfremlæggelser Side 8 af 8