VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere
velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og behandling. Denne udvikling vil sætte den offentlige økonomi under pres i fremtiden. Velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger kan øge kvaliteten i behandlingen samtidig med, at de bidrager til en mere effektiv opgavevaretagelse. Velfærdsteknologi er dermed en væsentlig del af løsningen på de økonomiske udfordringer, som ikke kun Danmark, men også store dele af den vestlige verden står over for i de kommende år. Velfærdsteknologi har længe stået højt på den politiske dagsorden. Hidtil har initiativerne dog været begrænset til positive hensigtserklæringer og mindre udviklingsprojekter på regionalt eller lokalt niveau. Hvis Danmark skal udnytte potentialet ved velfærdsteknologiske produkter og løsninger, skal der handles nu. Der er behov for en landsdækkende strategi for en systematisk anvendelse af velfærdsteknologiske produkter og løsninger. DI har derfor udviklet 12 konkrete anbefalinger, der kan bidrage til at få forløst det velfærdsteknologiske potentiale både i forhold til en bedre og billigere velfærdsservice herhjemme og i forhold til en succesfuld eksport. Potentialet indfries med mere samarbejde og en bedre anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger. Anbefalingerne er rettet mod politikere og indkøbere i stat, kommuner og regioner, som sammen med virksomhederne skal bidrage til, at velfærdsteknologi bliver en succes. April 2013 Tine Roed Direktør
Indhold 5 velfærdsteknologi er en del af løsningen 7 hvad er velfærdsteknologi 8 12 anbefalinger 1 Udvikling i tæt relation til den daglige drift 2 Uddannelser skal være på plads 3 Infrastrukturen skal være klar 4 Der skal anvendes internationale standarder og standardiserede aftaler 5 Totaløkonomisk vurdering 6 Øget samarbejde på tværs 7 Sammenhæng mellem investering og gevinster 8 Implementering af samlede servicekoncepter 9 Tværgående udbud på baggrund af funktionsbeskrivelser ) Øget brug af kontrakter med incitamenter Styrkelse af udbudsfaglige kompetencer og videndeling Der skal indkøbes både færdigudviklede og innovative produkter 22 hvordan bliver velfærdsteknologi en succes i danmark? Udgivet af DI Redaktion: Mille Keller Holst og Lars Bech-Jørgensen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 978-87-7353-992-7 1500.04.13 velfærdsteknologi 3
velfærdsteknologi er en del af løsningen Velfærdsteknologi gør det muligt at levere en bedre pleje og omsorg til flere for de samme penge. Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at velfærdsteknologi kan være med til at skabe nye og mere effektive arbejdsgange og forøget kvalitet i behandlingen. Det er derfor forventningen, at velfærdsteknologi rummer et stort potentiale for effektivisering i den offentlige sektor og samtidig et stort potentiale for vækst i virksomhederne og øgede muligheder for eksport. Hvis dette store potentiale for velfærdsteknologi skal realiseres, bør private virksomheder inddrages i hele forløbet. Private leverandører kan i et konstruktivt samarbejde med den offentlige sektor bidrage til at udvikle og implementere fremtidens sundheds- og velfærdsydelser. Dermed er de med til at sikre en bedre borger- og patientservice inden for den stramme økonomiske ramme, som fremtidens velfærdssamfund skal operere under. Den offentlige sektor er den altdominerende aftager på det danske marked, og derfor er den offentlige sektor også en afgørende spiller, hvis velfærdsteknologi skal udbredes systematisk. Samtidig øger salget af velfærdsteknologiske produkter og løsninger til den offentlige sektor i høj grad virksomhedernes muligheder for at eksportere både nye produkter og serviceløsninger men også kendte og velafprøvede teknologier. velfærdsteknologi 5
hvad er velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er en fællesbetegnelse, som omfatter både fysiske produkter (herunder også løsninger kombineret med lægemidler), itsystemer og totale serviceløsninger (hvor teknologi og serviceløsninger kombineres), der understøtter hverdagsfunktioner relateret til borgerens sundhed og velfærd. De forskellige produkter og løsninger bidrager til at fremme sundhed, selvværd og selvhjulpenhed hos den enkelte samt øger kvaliteten af plejen og omsorgen ved at: > > Forebygge, diagnosticere eller behandle sygdomme f.eks. blodtryksmålingsapparater, blodsukkermålingsudstyr eller kunstige hofter > > Afhjælpe eller yde assistance til personer med psykiske, sanse- eller bevægelsesmæssige handicap f.eks. kørestole eller høreapparater > > Effektivisere opgavevaretagelsen og aflaste personalets fysiske opgaver f.eks. elektroniske patientjournaler eller løftelifte Mere konkret bidrager velfærdsteknologiske serviceydelser og produkter til at øge kvaliteten og effektiviteten inden for eksempelvis forebyggelse, pleje, omsorg og sygdomsbehandling. Teknologien fremmer typisk borgerens tryghed, sikkerhed, sociale netværk, daglige virke eller grundlæggende mobilitet og er især rettet mod borgere med eksempelvis kroniske sygdomme, handicap, plejebehov eller genoptræningsbehov. velfærdsteknologi 7
12 anbefalinger DI s 12 anbefalinger skal bidrage til øget udvikling og anvendelse af velfærdsteknologiske produkter og løsninger i både stat, regioner og kommuner. Anbefalingerne tager udgangspunkt i virksomhedernes udfordringer i forløbet fra udviklingsprojekt over implementering i stor skala til eksport af velfærdsteknologiske produkter og løsninger. Anbefalingerne fordeler sig i tre faser Udviklingsprojekter > implementering i stor skala > eksport Anbefaling 1 6 Omhandler udviklingsprojekter Anbefaling 7 11 Vedrører implementering i stor skala Anbefaling 12 Vedrører eksportfasen > > Anbefaling 1 Udvikling i tæt relation til den daglige drift Udviklingen af velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger skal ske i tæt relation med den daglige drift. Kun ved at udvikle løsningerne med udgangspunkt i de sammenhænge, hvor de skal bruges, vil de bidrage til at skabe den nødvendige værdi for brugerne (borgere eller medarbejdere). Udvikling i tæt relation til den daglige drift vil også være med til at øge brugernes mulighed for at få indflydelse på, at produkterne efterfølgende lever op til de krav, som brugerne stiller. Løsningerne skal designes således, at brugerne (borgere og medarbejdere) kan anvende og betjene produktet eller løsningen uden unødig lang instruktion. Det er afgørende, at brugernes tekniske kunnen og funktionsevne tages i betragtning, når løsningen udvikles. Derfor er det også afgørende, at private virksomheder inddrages i den daglige drift på både hospitaler og plejehjem. Private kan også involveres ved, at der på hospitaler og større plejehjem bliver skabt plads til og mulighed for, at virksomhederne kan etablere egentlige arbejdspladser ude på de offentlige institutioner i forbindelse med udviklingen. > > Anbefaling til politikerne: Private virksomheder skal inddrages i den daglige drift på hospitaler og plejecentre, og der skal være plads til fælles udviklingsprojekter på universiteter, hospitaler og på større kommunale institutioner. Eksempel I Region Sjælland har man besluttet, at private leverandører skal overtage ansvaret for opgaverne i udvalgte lægepraksis og på udvalgte hospitalsafdelinger. Herudover har en privat leverandør tidligere været involveret i varetagelsen af MR-scanninger på Aabenraa Sygehus i Region Syddanmark. 8 velfærdsteknologi velfærdsteknologi udviklingsprojekter 9
> > Anbefaling 2 > > ANBEFALING 3 Uddannelser skal være på plads Der vil være behov for, at de nuværende arbejdsmarkedsuddannelser og professionsuddannelser tilpasses fremtidens anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger, og samtidig skal mulighederne for efteruddannelse på området øges. Medarbejderne skal være trygge ved at inddrage de velfærdsteknologiske produkter og løsninger og udnytte teknologiernes muligheder for at give borgerne en pleje og omsorg af højeste faglige kvalitet. > > Anbefaling til politikerne: Uddannelsestilbud skal afspejle fremtidens krav til anvendelse af velfærdsteknologi. Infrastrukturen skal være klar Det er afgørende, at den grundlæggende digitale infrastruktur ikke bremser udviklingen og brugen af velfærdsteknologi. Det skal sikres, at de nødvendige behov for infrastruktur er til stede eksempelvis tilstrækkelig mobil- og netdækning i forbindelse med telemedicinske løsninger. > > Anbefaling til politikerne: Den digitale infrastruktur skal være klar til velfærdsteknologiske løsninger. 10 velfærdsteknologi udviklingsprojekter velfærdsteknologi udviklingsprojekter 11
> > Anbefaling 4 > > Anbefaling 5 Der skal anvendes internationale standarder og standardiserede aftaler Som det allerede er beskrevet i regeringens handlingsplan for telemedicin, skal internationale standarder altid anvendes i forbindelse med udvikling af velfærdsteknologiske løsninger herunder særligt telemedicinske løsninger. Derfor bør arbejdet med implementering af standarder fra Continua Health Alliance fortsat støttes. Continua Health Alliance er en nonprofit forening og består på verdensplan af over 200 virksomheder herunder flere danske. Målet er at etablere et system af standarder for personlige sundhedssystemer, der gør systemerne indbyrdes kompatible og dermed vil lette og fremme arbejdet med sundhed og velfærd. Samtidig bør der udvikles en standardiseret samarbejds- og udviklingsaftale, der kan indgås i forbindelse med udviklingsprojekter, hvor både den offentlige myndighed og private virksomhed(er) deltager. Standardisering af samarbejdsaftalen skal sikre, at der ikke bruges unødige ressourcer på juridiske afklaringer i forbindelse med hvert projekt, samt at der ikke opstår tvivlsspørgsmål omkring rettighederne mv. > > Anbefaling til politikerne: Der skal stilles krav om anvendelse af internationale standarder, og der skal udvikles standardiserede aftaler for udviklingsprojekter mellem offentlige og private. Der skal stilles krav til, at indkøbte produkter og systemer lever op til internationale standarder, når disse er tilgængelige. Totaløkonomisk vurdering I forbindelse med udviklingsprocessen af de velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger skal der udarbejdes en totaløkonomisk vurdering af løsningen. En vurdering, der både ser på totaløkonomien i selve produktets levetid, men også ser på de samlede totaløkonomiske fordele og omkostninger. Langt fra alle virksomheder har udarbejdet økonomiske beregninger for, hvad den offentlige sektor kan spare ved at anvende virksomhedens teknologi eller serviceløsninger. Disse beregninger kan dog være afgørende, når virksomheden skal afsætte produkter eller services til andre kunder eller på andre markeder. Derfor er det centralt, at det offentlige og virksomhederne i fællesskab kan dokumentere, at nye løsninger bidrager effektivt til at løse fremtidens økonomiske udfordringer. Nye velfærdsteknologiske produkter og løsninger skal bidrage til en bedre service til flere inden for den samme økonomiske ramme. Derfor er det også afgørende, at de økonomiske effekter både positive og negative i forbindelse med implementeringen, driften og vedligeholdelsen af en ny teknologi er dokumenteret og omfatter levetidsomkostningerne. Totaløkonomiske vurderinger skal anvendes som beslutningsværktøj. Eksempel En business case fra Fonden for velfærdsteknologi viser, at implementering af telemedicinsk sårvurdering over årene 2012 2020 giver en nettobesparelse på 1,8 mia. kr. hovedsagligt i kommunerne. Samtidig viser business casen, at der er breakeven på udgifterne allerede efter år 2. 12 velfærdsteknologi udviklingsprojekter velfærdsteknologi udviklingsprojekter 13
> > Anbefaling 6 Øget samarbejde på tværs Danmark er i international sammenhæng at betragte som et lille marked. Det skal derfor sikres, at der ikke er en uhensigtsmæssig spredning af ekspertise og erfaringsopsamling. Derfor er det afgørende med et velfungerende samarbejde på tværs af stat, regioner og kommuner. Eksempelvis bør regionerne samarbejde på tværs om udvikling og afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger i forbindelse med byggeriet af de nye sygehuse. I forlængelse heraf bør det sikres, at alle regioner opfylder målene for anvendelsen af teknologi i forbindelse med byggeri af de nye sygehuse. Dette kan ske ved, at regionerne forpligtes til at følge de retningslinjer, der lægges ind i den nationale strategi for sundheds-it, som regeringen offentliggør i 2013. Forpligtigelsen til at samarbejde og øge videndelingen på tværs af regionerne og kommunerne fastlægges i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og henholdsvis Danske Regioner og KL. Der skal udvikles succeskriterier for samarbejdet således, at der kan ske en konkret opfølgning på, om samarbejdet mellem og på tværs af kommuner og regioner fungerer tilfredsstillende. Opfølgningen bør forankres centralt, eksempelvis i Økonomi- og Indenrigsministeriet. > > Anbefaling til politikerne: Der skal opstilles mål for samarbejdet både tværkommunalt og tværregionalt og mål for anvendelsen af teknologi. 14 velfærdsteknologi udviklingsprojekter velfærdsteknologi 15
> > Anbefaling 7 > > Anbefaling 8 Sammenhæng mellem investering og gevinster Det er afgørende, at der er en sammenhæng mellem investeringen og gevinsterne ved implementering af velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger. Det er således væsentligt, at henholdsvis kommuner, regioner og stat hver især har de rette incitamenter til at foretage investeringen og implementeringen af velfærdsteknologi. I de tilfælde, hvor der ikke er en sammenhæng mellem investering og gevinst inden for de aktuelle administrative skel, er det nødvendigt at skabe de rette incitamenter. Hvis eksempelvis en kommune foretager investeringen i ny teknologi, skal kommunen også have del i gevinsten, selvom investeringen bidrager til at reducere regionens udgifter. Derfor er det afgørende, at regeringen sørger for at følge op på de anbefalinger, der kommer fra Udvalget for bedre incitamentsstrukturer i sundhedsvæsnet i løbet af 2013, så der kan skabes en hensigtsmæssig indretning af incitamentsstrukturen i sundhedsvæsnet. Når f.eks. forebyggelsesindsatsen er forankret i kommunerne, bør de også have incitamenter til at investere i velfærdsteknologiske produkter og løsninger, der forebygger behandlinger på hospitalerne. På samme måde bør de økonomiske effekter på eksempelvis kommunernes genoptræningsopgave afklares, når regionerne indfører mere skånsomme behandlingsformer. > > Anbefaling til politikerne: Der skal skabes incitamenter også økonomiske til at samarbejde på tværs af stat, regioner og kommuner om investeringer i velfærdsteknologi. Der skal øget fokus på samarbejde hen over sektorgrænser særligt mellem regioner og kommuner. Implementering af samlede servicekoncepter Det er ofte afgørende, at de forskellige velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger tænkes ind i et samlet servicekoncept, hvor flere leverandører kan bidrage til en serviceløsning. Før potentialet af et velfærdsteknologisk produkt kan realiseres fuldt ud, kræver det, at arbejdsgangene tilpasses produktet. Derfor bliver implementeringen af flere forskellige produkter og løsninger også hurtigt en kompleks og kompliceret affære, der oftest kan løftes bedst i en samlet serviceløsning. I et servicekoncept bliver arbejdsgangene tilpasset de velfærdsteknologiske produkter og løsninger, så potentialet realiseres bedst muligt. Der vil ske en løbende tilpasning og optimering af konceptet og de forskellige teknologier, hvorved der opnås et problemfrit samspil mellem forskellige teknologier og funktioner i konceptet. Effektive servicekoncepter har desuden et eksportpotentiale for både serviceleverandøren og leverandørerne af de forskellige teknologier, da serviceleverandører typisk vil anvende de samme produkter i den service, de leverer andre steder. Der skal udbydes samlede og tværgående opgaver, der åbner for udviklingen af servicekoncepter eksempelvis alle funktioner på et plejecenter. Eksempel I servicekoncepter betragtes de forskellige opgaver som en del af et samlet forløb, hvor fokus er på en god og omkostningseffektiv service til borgerne. Servicekoncepter integrerer dermed opgaver, som traditionelt er varetaget af forskellige faggrupper. Eksempelvis ses tidsbestilling, modtagelse, behandling og opfølgning i et patientforløb typisk som selvstændige opgaver, mens de i et servicekoncept er elementer i én samlet service. 16 velfærdsteknologi implementering velfærdsteknologi implementering 17
> > Anbefaling 9 > > Anbefaling 10 Tværgående udbud på baggrund af funktionsbeskrivelser Implementeringen af velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger i den daglige drift sker bedst ved tværgående udbud af samlede løsninger på baggrund af funktionsbeskrivelser. Detaljerede udbudskrav spænder ofte ben for den innovative udvikling og de private virksomheders investeringer. Stat, regioner og kommuner bør derfor i stedet benytte funktionskrav i beskrivelsen af ydelserne. Ved at anvende funktionsbeskrivelser i stedet for procesbeskrivelser i udbudsmaterialet vil fokus være på de aktiviteter, der skaber værdi for borgerne - frem for på besparelser på de eksisterende arbejdsgange. Derudover vil de private virksomheder med funktionsbeskrivelser få mulighed for at bruge de erfaringer og kompetencer, de allerede har, hvilket kan bidrage til øgede effektiviseringer og produktivitetsforbedringer på den lidt længere bane. Øget brug af kontrakter med incitamenter Kontrakten med de private leverandører kan indeholde incitamenter, som vil bidrage til at styrke leverandørernes løbende fokus på at opnå effektiviseringsgevinster. Dette kan eksempelvis være bonus for højere patienttilfredshed, bedre effekt af behandling eller kortere ventetid. Nocure-no-pay-modeller kan være relevante ved anvendelse af ny teknologi, hvor lægemidler er i kombination med medicoteknologi. Incitamentskontrakter skal bruges mere. Tværgående udbud med funktionskrav skal bruges mere. 18 velfærdsteknologi implementering velfærdsteknologi implementering 19
> > Anbefaling 11 > > Anbefaling 12 Styrkelse af udbudsfaglige kompetencer og videndeling Manglende overblik over de udbudsretslige regler og kendskab til markedet nævnes ofte som en stor barriere for en mere udbytterig inddragelse af private leverandører. Der er behov for en generel styrkelse og opprioritering af de udbudsfaglige kompetencer i kommuner og regioner. Hermed sikres medarbejderne de nødvendige kompetencer, så usikkerhed om regelgrundlaget og manglende erfaring ikke forhindrer gode indkøb. Samtidig skal det ledelsesmæssige fokus på områdets vigtighed øges. Derved sikres det, at der erhverves de løsninger, som fagpersonalet efterspørger, og de løsninger, der skaber værdi for borgerne. Derudover bør erfaringer og gode eksempler løbende opsamles og deles på tværs af de administrative skel, hvilket vil bidrage til en løbende optimering af samarbejdet mellem den offentlige sektor og de private virksomheder. Desuden er det vigtigt, at indkøberne inddrager fagpersonalet i forbindelse med indkøb, da fagpersonalet dels besidder en ekspertviden på pågældende område og dels er tæt knyttet til den daglige drift. Begge dele er afgørende for et succesfuldt indkøb. De udbudsfaglige kompetencer skal styrkes og opprioriteres. Der skal indkøbes både færdigudviklede produkter og innovative produkter I mange kommuner og regioner investeres ressourcer i udviklingen af nye løsninger på fremtidens udfordringer. Udfordringerne i de enkelte kommuner og regioner varierer imidlertid ikke mere end at løsninger udviklet ét sted også vil kunne anvendes et andet sted eventuelt med lidt tilpasning. Derfor er det centralt, at den offentlige sektor har en balanceret efterspørgsel efter både færdigudviklede produkter, der eventuelt kan tilpasses, og innovative produkter. Før kommuner og regioner sætter udviklingsprojekter i gang, er det derfor en god ide, at markedet afsøges for eksisterende produkter. Effekterne af velfærdsteknologiske produkter og løsninger viser sig hurtigere ved brug af eksisterende velafprøvede teknologier, og derfor bør disse indkøbes, i det omfang de er udviklet, og de positive effekter er dokumenteret. Der skal også indkøbes færdigudviklede og standardiserede produkter. Eksempel Flere kommuner har brugt mange ressourcer på at udvikle talegenkendelsessystemer i forbindelse med journalskrivning på trods af, at der eksisterede et velfungerende system på et af sygehusene. Her kunne man med fordel have afsøgt markedet for eksisterende løsninger, inden man gik i gang med udviklingen. 20 velfærdsteknologi implementering velfærdsteknologi eksport 21
hvordan bliver velfærdsteknologi en succes i danmark DI s anbefalinger til politikerne: > > Private virksomheder skal inddrages i den daglige drift på hospitaler og plejecentre > > Der skal være plads til udvikling på universiteter, hospitaler og på større kommunale institutioner > > Uddannelsestilbud skal afspejle fremtidens krav til anvendelse af velfærdsteknologi > > Den digitale infrastruktur skal være klar til velfærdsteknologiske løsninger > > Der skal stilles krav om anvendelse af internationale standarder > > Der skal udvikles standardiserede aftaler for udviklingsprojekter mellem offentlige og private parter > > Der skal opstilles mål for samarbejdet både tværkommunalt og tværregionalt > > Der skal opstilles mål for anvendelsen af teknologi DI s anbefalinger til de offentlige indkøbere: > > Der skal stilles krav til, at indkøbte produkter og systemer lever op til internationale standarder, når disse er tilgængelige > > Totaløkonomiske vurderinger skal anvendes som beslutningsværktøj > > Der skal øget fokus på samarbejde hen over sektorgrænser særligt i mellem regioner og kommuner > > Der skal udbydes samlede og tværgående opgaver, der åbner op for udviklingen af servicekoncepter eksempelvis alle funktioner på et plejecenter > > Tværgående udbud med funktionskrav skal bruges mere > > Incitamentskontrakter skal bruges mere > > De udbudsfaglige kompetencer skal styrkes og opprioriteres > > Der skal også indkøbes færdigudviklede og standardiserede produkter > > Der skal skabes incitamenter også økonomiske til at samarbejde på tværs af stat, regioner og kommuner om investeringer i velfærdsteknologi 22 velfærdsteknologi velfærdsteknologi 23
> DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 FAX : 3377 3300 DI@DI.DK DI.DK LÆS DE 12 ANBEFALINGER OM VELFÆRDS- TEKNOLOGI TIL POLITIKERE OG INDKØBERE Anbefalingerne kan bidrage til at udnyttet de velfærdsteknologiske muligheder bedre både i forhold til en bedre og billigere velfærdsservice i Danmark og i forhold til en succesfuld eksport. Anbefalingerne er rettet mod politikere og indkøbere i stat, regioner og kommuner. De tager udgangspunkt i virksomhedernes udfordringer i forløbet fra udviklingsprojekt over implementering i stor skala til eksport af velfærdsteknologiske produkter og løsninger.