Hvordan håndteres udfordringerne med mange grise med lav fødselsvægt? Dyrlæge Laura Lundgaard Jensen

Relaterede dokumenter
IUGR og andre svagfødte grise

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

MANAGEMENT I FARESTALDEN

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.:

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR TILVÆKST

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

MANUAL AGROSOFT POCKETPIGS. Ver SKIOLD GØR EN FORSKEL!

Mælk og foders effekt på grisen

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Avl for moderegenskaber

Den økonomiske regulering er inklusiv, hvad der er allerede er lagt i budgetrammerne fra tidligere års demografireguleringer.

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September Landsgennemsnit 2014

Mælk nok til et stort kuld grise

PRÆSENTATION. Kan dyrevelfærd og miljø gå hånd i hånd? - Vidensindsamling i regi af et igangværende projekt ProPig. Tine Rousing og Pia Haun Poulsen,

Soens produktion af råmælk og mælk

Efterårsferie-kampagne 2011: Evaluering!

Øvelser til større børn

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Nøgletal for kræft oktober 2007

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER

Type 1-diabetes hos børn og unge

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

GOD FARING OG GODT I GANG

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Går borgerne op i, om søerne er løse?

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Best practice i drægtighedstalden

Dyrevelfærd i Svinesektoren

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Bedre velfærd for svin

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

I god tid før operationen vil speciallægen undersøge dig og informere grundigt om indgrebet og det forventelige resultat.

Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Farestier til løse søer

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Lineær registrering. fremtidens bedømmelsessystem. Fagligt. Dansk Varmblods bedømmelsessystem

HÅNDTERING AF KOLDE PATTEGRISE MED LAVT BLODSUKKER

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer

Fingerslagskast og baggerslagskast

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Spis rigtigt - perform bedre

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

BEDØMMELSESKRITERIER I KØRESTOLSSPORTSDANS

Samlede dokumenter om GRISEN

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

KINESISKE HELSEØVELSER. Indre ro & harmoni. Håååååå. Six Sounds Qigong

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Fysisk aktivitet ved diabetes

Indledning. I. NØJAGTIGHED Metode

Vurdering af dyrevelfærd ved brug af lokalbedøvelse ved kastration af økologiske pattegrise

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

4. Byggeri, teknik og Miljø

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Bjarne Vest. COO Axzon A/S

NUTRISAL APTOBALANCE ATTAPECTIN RECONVALESCENT

DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK

Transkript:

Hvordan håndteres udfordringerne med mange grise med lav fødselsvægt? Dyrlæge Laura Lundgaard Jensen

Intro og baggrund Høj effektivitet grundlagt vha. et systematiseret avlsarbejde Selektion for kuldstørrelse negative sideeffekter i form af stigende dødelighed FGK LG5 Total pattegrisedødelighed i 2014 på 21,9%

Udvikling i kuldstørrelse

Kuldstørrelse vs fødselsvægt Stigende kuldstørrelse flere grise med lav fødselsvægt

Fødselsvægt vs dødelighed Lav fødselsvægt er en risikofaktor for at dø før fravænning

Intro og baggrund Pattegrisedødelighed er et problem o Velfærdsmæssigt o Økonomisk Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin overlevelsesraten for pattegrise skal være hævet med én gris pr. kuld i 2020.

Den lille gris En lille gris er ikke bare en lille gris Nogle har manglet næringsstoffer under drægtigheden IUGR grise (Delfin-grise) Kan ses på grisenes hovedform

IUGR grisen Kan kendes på hovedformen og skyldes asymmetrisk vækst af organer: 1. Stejl delfin lignende hovedform 2. Udstående øjne 3. Rynker vinkelret på mundvigen Figur: Hovedets morfologi hos en normal gris (venstre) og en IUGR gris (højre), (Hales, et al., 2013)

IUGR grise

IUGR grise

IUGR grisen IUGR grisen er ekstra udfordret: Lav fødselsvægt Underudviklede organer Begrænsede energidepoter Lavere blodsukker og mindre glykogen i leveren t24 Kamp om råmælken med (store og mange) kuldsøskende Hurtigt indtag af råmælk er vigtigt i relation til overlevelse utilstrækkeligt hos IUGR grise IUGR grise har en forøget risiko for at dø indenfor det første levedøgn ift. både normale grise og normale små grise

IUGR grisens overlevelse Forsøgs setup: Tildeling af én portion råmælk lige efter fødsel og/eller adgang til soen Har det en positiv effekt på IUGR grisenes: Blodsukkerniveau? Rektaltemperatur? Tilbageværende mængde af glykogen i leveren 8 timer efter fødsel?

Procedurer og registreringer Faringsovervågning 24t Aftørret, vejet, rektaltemp, blodsukker målinger gentaget 1,2,4,6 og 8 timer efter fødsel Tildeling af råmælk eller vand i dosis 12ml/kg kropsvægt med sonde efter fødsel Blodprøve fra halsvenen ved t8 samt aflivning og udtagning af lever og hjerne på ½ af grisene

Glukose mmol/l Blodsukker Blodsukkerniveauet målt på forskellige tidspunkter hos grupperne af grise hhv. med og uden tildeling af råmælk 3,5 3,0 a Med kolostrum Uden kolostrum 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 b P-værdier: Kolostrum: p< 0,048 Tid: p< 0,011 Tid*Kolostrum: p< 0,026 0,0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Tid, t Forskel mellem grupperne 1 time efter fødsel, men ikke efter 8 timer

Glukose, mmol/l Blodsukker Blodsukkerniveauet målt på forskellige tidspunkter i grupperne Med so/uden so 4,0 Med so Uden so 3,5 a a 3,0 a a a 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 b b b P-værdier: Med so/uden so: p< 0,001 Tid: p< 0,011 b b 0,0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Tid, t Forskel mellem grupperne fra 1 time efter fødsel

Rektal temp., C Rektaltemperatur Rektaltemperaturen målt på forskellige tidspunkter hos grupperne af grise hhv. med og uden tildeling af råmælk Med kolostrum Uden kolostrum 38,5 38,0 37,5 a 37,0 36,5 36,0 b P-værdier: Kolostrum: p= 0,382 Tid: p< 0,001 Tid*Kolostrum: p< 0,001 35,5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Forskel mellem grupperne 1 time efter fødsel, ellers ingen forskel Tid, t

Rektal temp., C Rektaltemperatur Udviklingen i rektaltemperaturen i forhold til om grisene blev hos soen eller var isoleret fra denne uden mulighed for at die Med so Uden so 39,0 38,5 38,0 a a 37,5 37,0 36,5 36,0 B b P-værdier: Med so/uden so: p< 0,004 Tid: p< 0,001 Tid*Med so/uden so: p< 0,001 35,5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Tid, t Forskel i temp 1 og 2 timer efter fødsel

Konklusion Grisens hovedform fortæller, om de er umodne ved fødsel Råmælk har en positiv effekt på blodsukker og rektaltemp., men effekten er kortvarig Større effekt af adgang til so dvs. et enkelt tilskud af energi ikke kan stå alene IUGR grise har ift. blodsukker og regulering af kropstemperatur samme forudsætninger for overlevelse som normale grise Værdier ved 8t tyder på, at IUGR grisenes overlevelseschancer reduceres utilstrækkeligt indtag af råmælk

Take home message Råmælk/energi nøglen til overlevelse hos IUGR grise

Tak for opmærksomheden

Materialer og metoder 2x2 faktorforsøg med følgende faktorer: Pattegris med so/uden so hhv. med/uden råmælkstildeling Oversigt over forsøgsgrupperne Blodsukker, kropstemperatur og vægt fulgt i 8 timer efter fødsel