2006 Besøg på 2006 Guldbæk Friskole Øster Hornum 60 9230 Svenstrup Tlf. 98 38 52 33. Tilsynsrapport

2006 Besøg på 2006 Guldbæk Friskole Øster Hornum 60 9230 Svenstrup Tlf. 98 38 52 33 Tilsynsrapport

1. Beskrivelse 1.0. Besøgsdag 1.1. Besøgets omfang, tilrettelæggelse og formål. 1.2. Guldbæk Friskoles idégrundlag. 1.3. Skolens størrelse. 1.4. Skolens dagligdag. 1.5. Lektionstimetal. 2. Besøgsdel. 2.0. Morgensamling 2.1. Klassebesøg 6. 7. årgang/geografi. 2.2. Klassebesøg 2. 3. årgang/dansk. 2.3. Klassebesøg 6. 7. årgang/matematik. 2.4. Klassebesøg 4. 5. årgang/dansk. 2.5. Klassebesøg 4. 5. årgang/matematik. 2.6. Klassebesøg 6. 7. årgang/engelsk. 3. Skolefaciliteter. - 2-4. Undervisningsområder/beskrivelse 4.0. Undervisningsområder/bibliotek. 4.1. Undervisningsområder/Specialundervisning. 4.2. Undervisningsområder/idræt/fysik/kemi og tysk. 4.3. Undervisningsområder/Temaundervisning. 4.4. Undervisningsområder/projektopgavearbejdsform. 4.5. Undervisningsområder/mål/evaluering. 5.0. Personale/praktikskole. 5.1. Personale/lærerteam. 6.0. Sammenfatning. Bilag 1. og 2.

- 3-1.0. Besøgsdag Besøget gennemført tirsdag d. 14. februar 2006, i tidsrummet 8.20. til 15.00. 1.1. Besøgets omfang, tilrettelæggelse og formål. Besøgets formål er at vurdere, hvorvidt undervisningen lever op til den undervisning man almindeligvis vil finde i en dansk folkeskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 5. juli 2004/bilag. Besøget omfatter besøg i forskellige klasser. Rundvist på skolen af Jan. I frikvarteret og efter undervisnings ophør, samtaler med skolens lærere og ledere. Skoleleder og lærer Gitte Landbo Souschef og lærer Jan Lærer Anne Marie Lærer Anne Mette Lærer Tanja 1.2. Guldbæk Friskoles idégrundlag. Skolen bygger på det Grundtvig-Koldske skolesyn. Skolens virke og undervisningssprog er dansk. 1.3. Skolens størrelse. Skolen har i indeværende skoleår 2005 2006 48 elever. Eleverne er fordelt på 0. 7. årgang. I skoleåret 2006 2007 forventes antallet af elever at være af samme størrelse.. 1.4. Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde. 8.00. til 8.30. fælles samling for hele skolen. 8.30 til 10.00. 1. modul ( 2. lektioner ) 10.00. til 10.20. pause 10.20. til 11.50. 2. modul ( 2 lektioner ) 11.50. til 12.30. spisefrikvarter. 12.30. til 13.15. 5. lektion 13.15. til 14.00. 6. lektion. Specialundervisning gives normalt i forlængelse af afsluttet normalskema. Temablokke er lagt ind mandag i 2. modul, samt tirsdag og torsdag i 1. modul fælles for alle skolens årgange, samt for nogle klasser i 3. modul onsdag. Skemalagt er dansk, matematik, idræt, kristendom og engelsk, tysk, biologi, geografi og fysik/kemi. Ikke skemalagt, dækket af temablokke er historie, natur/teknik, musik, sløjd, billede-brugskunst, hjemkundskab og håndarbejde.

- 4-1.5. Lektionstimetal. Lektionstimetallet for hver årgang er optalt ud fra skolens skemaplan til følgende : 0. årg. : 20 lektioner + 100 min. morgensamling hver uge 1. årg. : 23 lektioner + 100 min. morgensamling hver uge 2. årg. : 23 lektioner + 100 min. morgensamling hver uge 3. årg. : 26 lektioner + 100 min. morgensamling hver uge 4. årg. : 26 lektioner + 100 min. morgensamling hver uge 5. årg. : 27 lektioner + 100 min. morgensamling hver uge 6. årg. : 27 lektioner + 100 min. morgensamling hver uge 7. årg. : 27 lektioner + 100 min. morgensamling hver uge Efter endt skolegang på Guldbæk Friskole, fortsætter den overvejende del af eleverne på Karensmindeskolen i Støvring. Besøgsdel. 2.0. Morgensamling. ( 8.00 til 8.35., jeg deltog fra 8.20 ) Alle skolens elever er samlet for at høre om den danske komponist Carl Nielsen. En lærer fortæller højt om Carl Nielsens historie fra han var barn til voksen. Under vejs i fortællingen høres Når tågen letter et heldigt sammenfald, da man ud af vinduet kan se tågen hænge over engen. Eleverne skal lytte sig til instrumenteringen og fortælle om den. Samlingslokalet er udsmykket med plancher om symfoniorkestrets instrumentering. Selvproducerede plakater med trianglen, harpen, fagotten, violinen, xylofonen, celloen og pauken understøtter dette. Herefter deler eleverne sig i 0. kl. til 3. kl. og 4. kl. til 7. kl. 1. modul, 8.30. til 10.00. 0. kl. til 3. kl. hører nu et oplæg til Tryllefløjten. Stemmeføringen for kvinder/mænd som operasangere gennemgås kvinde: Alt/Sopran, mand: Bas/Tenor. Oplægget er inspiration til eleverne til udformning af dukker og kulisser til et skyggespil. Læreren inddrager eleverne gennem samtale om dukkernes og kulissernes udformning. Herefter gå dukke- og kulisseproduktionen igang. 4. kl. til 7. kl. Eleverne er igang med nogle avancerede masker til maskerade. Eget forlæg i karton bevikles med gipsgaze og monteres på pind. Når de er tørre, males maskerne. Den centrale person i det aktuelle tema er Mozart. Eleverne i 4. kl. til 7. kl. skal skrive og genfortælle tryllefløjten som lektie efter oplæg i skolen.

- 5 - Eleverne har gruppevis skrevet om Mozarts død uafhængigt af hinanden og frembragt 5 forskellige versioner af hans død. Versionerne er hængt op i fællesrummet. Her hænger også mange malerier af Katedralen i Saltzburg i stort format, vifter, selvproducerede påklædningsdukker iført tøj fra 1700- tallet ( de velstillede ) og et billede af Mozarts museum. Læreren fortæller at de har arrangeret en ekskursion for hele skolen til Symfonien i Aalborg i marts, for at høre en koncert i anledning af 250 året for Mozarts fødsel. 2.1. Klassebesøg 6. 7. årgang. ( 3. lektion 10.20. - 11.05 ) Besøg i 6. 7. kl. /oplevet undervisningssituation. Der er 11 elever i klassen den dag. Eleverne har geografi med Jan. Klassen er ved at afslutte et emne om energi, og bruger et nyindkøbt bogsystem Geotoper med tekstbog og arbejdsbog. Tekstbog s. 16 17 læst og opgaver i arbejdsbog s. 10 11 lavet. Fælles repetition/gennemgang: Energiråstoffer, kul/olie/gas, fossilt brændsel, udvinding af i nordsøen, geologiske lag, kontinentalsokkelinddeling, olieførende lag, olie- og gasledninger, eludveksling mellem Danmarks nabolande, CO-2, global opvarmning, drivhuseffekt eller naturlig variation, A-kraft ikke i Danmark pga. affaldsproblem og strålingsfare, prisen på råolie, energikrise og verdens olieproducerende lande. Efter fælles gennemgang, selvstændigt arbejde med bl.a. GOatlas som hjælp. God arbejdsro og dialog lærer elev, elev elev. 2.2. Klassebesøg 2. - 3. årgang. ( 11.05. 11.25 ) Besøg i 2. 3. kl. /oplevet undervisningssituation. Der er 14 elever i klassen den dag. Eleverne har dansk med Tanja. Eleverne i 3. kl. har diktat ( diktat i 3. Den gamle mand, differentieret i 3 niveauer ). Imens laver 2. kl. skriftlig dansk i øvebog. Det er en særlig dag, i det eleverne i 2. 3. kl. tilsammen har læst over 4000 sider på en uge. Målet var at nå op på 2000 sider. Læreren har lovet eleverne hot dogs og resten af timen forløber med spisningen af disse. 2.3. Klassebesøg 6. 7. årgang. ( 11.25. - 11.50 ) Eleverne har matematik med Anne Marie som lærer.. Til matematik bruges Sigma som grundbog, men for afvekslingens skyld har læreren hjemlånt Matematik-tak for 7. kl. hvor der arbejdes med statistik s. 38 43 i grundbogen og opgaveark s. 41 42. Eleverne arbejder selvstændigt i grupper. 3 elever er gået i gruppe i fællesrummet. God arbejdsro og dialog lærer elev, elev elev.

- 6-2.4. Klassebesøg 4. 5. årgang. ( 12.30. - 13.15 ) Jeg er med i 4. 5. kl. med Jan som lærer. Eleverne har dansk. Der er 10 elever i dag. Der arbejdes med sammensatte ord. Dansk Stavevejen s. 33. Eleverne finder sammensatte ord og evt. bindebogstav. Der arbejdes videre med s. 34 lav selv sammensatte ord og ordkæder. Ordkædeleg leges på klassen efter forslag fra eleverne. Hvor længe kan kæden holdes igang? God arbejdsro og dialog lærer elev, elev elev. 2.5. Klassebesøg 4. 5. årgang. ( 13.15. - 13.25 ) Jeg er med i 4. 5. klasse matematiktime. Klassen har Anne Marie som lærer. Der er 10 elever i dag. Eleverne laver matematik, Sigma for fjerde og femte. Der arbejdes med manuel division af decimaltal gennemgang på tavlen, dernæst elevopgaver. Lærer efterlyser passere hos eleverne, da der skal arbejdes med cirklen næste gang. God arbejdsro og dialog lærer elev, elev elev. 2.6. Klassebesøg 6. 7. årgang. ( 13.25. - 14.00 ) Besøg i 6. 7. kl. Engelsk med Gitte som lærer. Eleverne fortæller på engelsk om tv-programmer og avislæsning. Dernæst læsning 2 og 2 i engelskbog Engelsk 2000 samt ordopslag i ordbog. Der er en god dialog mellem elev lærer, elev elev. 3. Skolefaciliteter. Fællesrum/musiklokale. I fællesrummet hænger geografiske 3-d verdens- og europakort. Der er OHP, tavle og filmlærred, fjernsyn, video og musikanlæg til afspilning af CD er og bånd. Der er klaver, guitar og rytmeinstrumenter. Udstoppede dyr : bl.a. ræv, fasan, egern, 2 rovfugle og en mår, - grævling. Værkstedsrum. Værkstedsrum, velegnet til billedkunst, natur/teknik, men ikke så meget træværksted. Der er depotskabe, vask og en høvlebænk. Værkstedslokalet mangler procesventilation. IT-rum. IT-rummet er relativt nyindrettet og 6 internet koblede pc er er installeret. En pc med scanner er installeret på 1. sal. De fleste lokaler råder over 1 eller 2 pc er til at skrive på dog ikke netkoblede. Fælleskøkken. Fælleskøkken-alrum bruges på skift af de forskellige årgange og dækker samtidig muligheden for hjemkundskabsundervisning.

- 7 - Udeområde og legeplads. Skolen er pt. ved at indhente tilbud på en opdatering af skolens udeområder og legeplads. Rengøring. Skolens forældrekreds forestår den daglige rengøring, samt hovedrengøring 2 gange årligt. Toiletforhold. Toiletforholdene er nye, og der er brusebad til lærerstaben, hvilket der er meget tilfredshed med. Keramikovn. Skolen har en forholdsvis ny keramikovn som er i brug. 4.0. Undervisningsområder/bibliotek. Skolebibliotek. Skolen har intet selvstændigt skolebibliotek. Hver onsdag holder bogbussen ved skolen, og eleverne kan låne bøger til emner og frilæsning. Skolen kan trække på undervisningsmaterialer ved Amtscentret for Undervisning i Nordjylland s Amt. 4.1. Undervisningsområder/Specialundervisning. Specialundervisning. Skolen trækker på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR gennem Støvring Kommune. Skolen gennemfører selv læseprøver. Støtte til specialundervisning sker gennem ansøgning til Undervisningsministeriet, med påtegning fra PPR. Det er normalt, at der bevilliges støtte, svarende til 2/3 af den ansøgte støtte. Skolen kompenserer i en vis udstrækning for dette gennem egne ressourcer. Specialundervisningstimer læses med elever efter normalskemaets ophør. 4.2. Undervisningsområder/idræt/fysik/kemi og tysk. Idrætsundervisning. Idræt afvikles på Øster Hornum skoles i idrætshal i 2 moduler for hele skolen. Transport med bus. Fysik/kemi undervisning. Hver onsdag har 6. 7.kl. fysik/kemi på naboskolen i Svenstrup, hvor der er de nødvendige faciliteter til det faglokale og uddannet fysik/kemi lærer. Tyskundervisning. Tyskundervisningen kører efter systemet Du bist dran, Fang an og Tekstbuch. 4.3. Undervisningsområder/Temaundervisning. Temaundervisning. Skolen lægger vægt på temaundervisning. Fagene natur/teknik, historie, sløjd, håndarbejde, billedbrugskunst, musik er ikke skemalagt, men indgår som fag i temablokkene på skemaet. Der arbejdes normalt med 4 temaer på et år. Emnerne tilrettelægges normalt omkring en person, pt. Mozart. Præsentation af emne med brainstorm sammen med eleverne. Elevernes ideer inddrages i

- 8 - tilrettelæggelsen af emnet. Eleverne arbejder med delemner i relation til emnet og brainstorm. De ikke skemalagte fag bidrager hver især til arbejdet med temaet. Forskellige årgange kan have forskellige lærere i løbet af et tema, idet man ved tilrettelæggelsen søger at udnytte lærerens faglige styrkesider. Hvordan var det på Mozarts tid. Fortælling, skikke, hvordan gik man klædt, hvordan spiste man, samfundet, male billeder af samtidige historiske bygninger, høre musik, genfortælle opera, undersøge Mozarts liv og død, etc. Hen imod årets slutning vurderes, om der er fagområder der har været vægtet for lidt, med henblik på i det resterende skoleår at kompensere for dette undervisningsmæssigt. 4.4. Undervisningsområder/projektopgavearbejdsform. Projektopgave arbejdsformen. Projektopgavearbejdsformen tilstræbes i undervisningen op igennem forløbet, idet skolen også lægger vægt på den praktisk/musiske dimension. Vurderingen af projektopgaver baseres på den skriftlige del, den praktisk/musiske del samt fremlæggelsen. 4.5. Undervisningsområder/mål/evaluering. Mål/evaluering/løbende. Skolen arbejder efter trinmål for 2. 4. og 6.kl. Der er som udgangspunkt ens faglige mål for eleverne på et klassetrin, idet læreren er opmærksom på at komme omkring de elever, der har brug for en ekstra forklaring, hjælp eller træning. Der laves læsetest f.eks. OS64. Evaluering ved skole-hjem-samtaler. Løbende fagligt i dialog mellem elev lærer Mål/evaluering/projektarbejde. I forbindelse med projektarbejde udfylder eleverne Arbejdsseddel ved arbejdets begyndelse, og Evalueringsseddel ved arbejdets fremlæggelse. Evalueringssedlen indeholder både positiv og negativ kritik af arbejdet, samt spørgsmål under fremlæggelsen. Arbejds- og evalueringssedler i forbindelse med projektarbejde forefindes på skolen. Nogle forældre kommer til fremlæggelsen. Mål/evaluering/social udvikling. Omkring social udvikling arbejdes med materialet Trin for trin. I forbindelse med indstilling til skolepsykolog udarbejdes individuel beskrivelse af den enkelte elev på standardiserede skemaer der tilgår forældrene.

- 9-5.0. Personale/praktikskole. Lærerstuderende. Skolen fungerer som praktikskole for lærerstuderende fra Aalborg Lærerseminarium. Der kommer 2. års og 4. års studerende i perioder af 5 og 6 ugers varighed. 5.1. Personale/lærerteam. Lærerteam. Hele personalegruppen fungerer som ét lærerteam. Her foregår gensidig kollegial sparring, især fremhæves samarbejdet omkring skolens temaer, som inddrager alle skolens elever. Det fremhæves også som et gode, at skolen har lærerstuderende, idet det sætter undervisningen til debat. Hertil kommer at lærerne har mulighed for at deltage i eftermiddagskurser på Amtscentret for Undervisning i Nordjylland s Amt, hvor man møder og samarbejder med lærere fra andre skoler. Samarbejde med andre friskoler nævnes også. Den årlige personaleweekend fremhæves også. ( ad. Som sidste år! ) 6.0. Sammenfatning. På baggrund af de iagttagelser jeg har gjort under besøget på Guldbæk Friskole, de fysiske rammer skolen virker i, den måde hvorpå skolen er organiseret, samt de samtaler jeg har haft med lærere og leder, når jeg frem til følgende : Jeg har mødt en engageret lærerstab, der giver sig tid til den enkelte elev og yder en god faglig undervisning. Undervisningssproget er dansk. Skolens atmosfærer virker tryg. Der er en god stemning og ordentlig omgangstone på skolen, der giver et godt rum for faglig og personlig udvikling. Jeg oplever en god kommunikation mellem elever og lærere både gensidigt og indbyrdes. Skolens udendørsarealer tjener til leg og undervisningsaktiviteter bl.a. oplevelser og undersøgelser af fauna og flora. Skolen udnytter i høj grad, at et valgt tema bliver styrende ledetråd for indholdet i undervisningen, hvor fagene hver især bidrager med, hvad der er fagligt relevant. Skolens aktuelle tema om Mozart afspejler sig i det videre arbejde ude i klasserne differentieret på de enkelte fag såvel som niveau. Elevernes arbejde omkring Mozart er i centrum for undervisningen, og synliggjort ved udstilling og ophængning på skolen. Alle årgange har temamoduler samtidigt, hvilket giver god mulighed for samarbejde på tværs af årgange, samt holddeling på alle niveauer fra individuelt arbejde og gruppearbejde til fælles samling for alle skolens elever. Samlæsning af 2 årgange giver klassestørrelser på 10 til 14 elever, så der skabes et bedre og større socialt samspil og modspil i klasserne, hvilket er vigtigt for klassernes dynamik, elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Samlæsning af årgange giver naturligt anledning til undervisningsdifferentiering og arbejde på forskellige niveauer.

- 10 - IT-rummet giver god mulighed for at integrere IT i undervisningens forskellige fagområder, herunder informationssøgning på Internettet, billedbehandling, opgavepræsentation, databehandling, kommunikation etc. Elevernes standpunkt er vurderet ved at se og hører elevernes deltagelse i undervisningen, samt de mange ophængte elevarbejder på skolen. Bevidst om det spinkle grundlag i et øjebliksbillede, vurderingen bygger på, vurderer jeg at elever og undervisning fagligt er på niveau med, hvad jeg møder i folkeskoler, jeg kommer på. Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg fortsat ser en skole i udvikling, der er på vej, og orienterer sig i den almindelige samfundsudvikling. Bilag 1. ( skolens skemaplan ) Bilag 2. Bekendtgørelse om valg af tilsynsførende ved friskoler og private grundskoler m.v. Uddrag: http://www.retsinfo.dk/delfin/html/a2004/0075929.htm I medfør af 9, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 5. juli 2004, fastsættes: Forældrekredsen vælger for højst 4 år en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk samt med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de tilsynsførende skal endvidere påse, at undervisningssproget er dansk. Niels Peter Flygaard