Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge Psykiatrifondens konference d. 20. marts 2016 Mikael Thastum Psykologisk Institut, Aarhus Universitet mikael@psy.au.dk Hjemmeside www.psy.au.dk/angstklinik
Indhold Hjælp til børn som pårørende Forebyggelse og behandling af angst og depression hos børn Skolefravær som en risikoindikator og forebyggelse af skolefravær
3 former for forebyggelse Universel: Rettet mod alle børn og unge F.eks. i skoleklasser Selektiv: Rettet med en gruppe af børn og unge i stor risiko for at udvikle lidelsen F.eks. børn af forældre med depression Indikeret: Rettet mod børn og unge der allerede har symptomer på lidelsen F.eks. børn der scorer højt på et spørgeskema eller hvor forældre/barnet søger hjælp
Mange børn og unge lider af angst og depression Depression Mellem 2-8 % af alle børn/unge mellem 4-18 år Livstidsprævalens for børn og unge: 10-14 % Angstlidelser 5 % af alle børn og unge har angstlidelser Halvdelen af alle angstlidelser hos voksne startede allerede i 11 års alderen Angst i barnealderen kan udvikle sig til angst, depression og misbrug i voksenalderen Der er kun få evidensbaserede tilbud i Danmark til forebyggelse og behandling af angst og depression hos børn og unge
Børn af forældre med angst har 3-4 gange større risiko for udvikling af angst og depression Micco et al. (2009)
Børn af forældre med depressionr fulgt børn af moderat til svært deprimerede forældre over 20 år Weissman et. al (2006).
En nyere stor tysk undersøgelse Lieb et al. (2002). Alder på debut af depression hos børn Andre undersøgelser om børn af forældre med depression: Mere psykiatrisk behandling i 10 årig periode Øget risiko for depression, angst og alkoholmisbrug Flere ulykker i hjemmet og skadestuebesøg
Konklusion: Børn af forældre med depression, angst (og andre psykiske lidelser samt misbrug) en højrisikogruppe for udvikling af depression, angst, misbrug men også adfærdsproblemer og andre psykiske problemer. Derfor vigtigt videnskabeligt at afprøve systematiske forebyggende tilbud
Børn af forældre med somatiske sygdomme
Hvis man skal hjælpe børn med en syg forælder, skal de vide hvad sygdommen er. Så ved de hvad det er, og bliver mere afslappede. Det er derfor jeg er så afslappet (dreng, 8 år)
Jeg kunne godt gøre hende glad ved selv at være glad. Jeg lod som om jeg var glad (pige, 9 år). Vi snakker mere om, hvordan hun har det. Det er lidt ligegyldigt, hvordan jeg har det, bare hun bliver rask, og så hvordan jeg har det med hele, det er ikke så vigtigt (pige, 13 år). Faktisk tror jeg, det er mig, der er den eneste, der ikke rigtig har grædt. Jeg tænkte, det er jo meget godt, hvis jeg er stærk foran alle de andre. Stærk, så må de andre så støtte sig til mig, så må jeg jo holde det ud (dreng, 15 år.)
Hvad kan der gøres? For at mindske risikofaktorer og øge beskyttende faktorer Kan forebyggende interventioner afhjælpe psykologiske problemer hos børn af psykisk (og somatisk) syge forældre?
Metaanalyse 13 RCT med i alt 1490 børn Forældre med depression, bipolar lidelse, angst og misbrug Interventioner hyppigst kognitive, adfærdsmæssige og psykoedukative mhp at øge forældreevne, øge børnenes viden og forståelse, og styrke resiliens Manualbaserede Effektmål: Symptomer hos barnet
Metaanalyse Samlet effekt: Risiko for at udvikle samme lidelse som forælderens reduceret med 40% Reduktion i internaliserende symptomer Reduktion i adfærdssymptomer Men generelt små studier af ret dårlig kvalitet
Metaanalyse - konklusion Interventioner til forebyggelse af psykopatologi og psykologiske symptomer hos børn af psykisk syge forældre har (sandsynligvis) effekt Giver god mening at lave flere undersøgelser af tilstrækkelig størrelse og god kvalitet
Hjælp til børn der har udviklet psykologiske problemer Angst klinisk eller subklinisk Vores resultater med det kognitivt adfærdsterapeutiske familieprogram Cool Kids
Et randomiseret ventelistekontrolleret studie af effekten af Cool Kids programmet i Danmark
Diagnose Cool Kids Venteliste % der blev fri af deres primære angstdiagnose % der blev fri af alle angstdiagnoser Lige efter behandlingen 3 måneder efter behandlingen Lige efter behandlingen 3 måneder efter behandlingen 66 % 7 % 78 % 48 % 6% 55 %
Spørgeskema om angst (SCAS) Mors besvarelse
Biblioterapi-projektet
89 børn 7-12 år randomiseret til Biblioterapi (N = 44) 2 dropouts Cool Kids (N = 45) 2 dropouts Behandling (KAT) Kun forældrene 5 sessioner á ca. 1½ time Coaching af forældrene Både børn og forældre 10 sessioner á ca. 2 timer Terapi med børnene terapi med forældrene
% der blev fri af deres primære angstdiagnose (ITT) 35
SCAS (spørgeskema om angstsymptomer) mors besvarelse.
Online-baseret behandling Alt for få børn og unge får tilbudt hjælp Det kan være svært at nå de unge Måske bedre for nogle unge at kunne sidde hjemme og arbejde med deres problemer med hjælp fra en behandler i telefonen/over Skype.
https://dk.chilledout.org.au/login
Status: Pilotafprøvning med 6 unge afsluttet Igangværende venteliste kontrolleret studie (80 unge) Post målinger afsluttet juli 2016
Et implementeringsprojekt Primært formål at få udbredt evidensbaserede behandlingsmetoder for børn og unge med angstlidelser i offentligt regi Sekundært formål at indsamle data om effekt Deltagere: To behandlere (heraf 1 psykolog) fra i alt 30 offentlige arbejdspladser (primært PPR og socialforvaltning). Forpligter sig til at gennemføre mindst 1 gruppebehandlingsforløb (Cool Kids/Chilled)
Inden opstart et 3 dages kursus i assessment og behandling Under behandlingen 5 ganges supervision Angstklinikken evaluerer effekten
Kommuner inkluderet i Implementeringsprojektet
15 kommuner aktuelt i gang 15 starter efter sommerferien Projektet afsluttes slut 2016
Konklusion Indikeret forebyggelse og behandling af børn og unge med angst har effekt Formentlig også for børn med depression. Få og sporadiske tilbud i Danmark
Bekymrende skolefravær
Fraværsprocenter (interval 0-100%)
Faglighed og trivsel
Resultat ved nationale test fordelt på fraværsdeciler, gennemsnitlig point - Dansk, 2. klasse Standardiserede point (fravær: summen af sygefravær og ulovligt fravær) 0,3 0,2 0,1-1E-15-0,1 P30 P40 P50 P60 P70 P80 P90 P100-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6
Resultat ved nationale test fordelt på fraværsdeciler, gennemsnitlig point - Matematik, 3. klasse Standardiserede point 0,3 0,2 0,1-1E-15-0,1 P30 P40 P50 P60 P70 P80 P90 P100-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6
Vores igangværende undersøgelse Formål: At undersøge risikofaktorer (barn, forældre, familie, kammerater og skole) for skolefravær 0 9 klasse. 4 skoler i Århus Børn, forældre og lærere informanter
Projektets design I. Spørgeskemaundersøgelse på 5 aarhusianske folkeskoler: I. Elever II. Forældre III. Klasselærer II. Fraværsdata fra Aarhus Kommune III. Register data
Børn 0.-9. klasse n=2473 FORÆLDRENE n= 1104 (45%) LÆRERNE n= 2108(85%)
Børn med problematisk fravær Vores definition: Mere end 10% skolefravær Kun fravær kategoriseret som enten ulovligt eller pga. sygdom
Ældre (12.8 år mod 11.6 år) Flere fra skilsmisse hjem (53 % mod 31%) Flere overvægtige (16% mod 4%) Elever med problematisk fravær
Flere med kontakt til PPR (36% mod 11%) Lavere fagligt niveau Lavere forældre-lærer samarbejde, samt deltagelse Elever med problematisk fravær Flere I specialklasse (23% mod 6%)
Flere med emotionelle problemer eller problematisk adfærd Flere med kronisk sygdom (45% mod 22 %) og smerter Lavere trivsel på WHO-5 Elever med problematisk fravær Højere score på social fobi (forælderrapporteret)
Få systematiske tilbud til børn og unge med problematisk skolefravær og ingen forskningsmæssigt afprøvede
Stort nyt projekt Med støtte fra Innovationsfonden I et RCT design Tilbyde intervention til børn med problematisk fravær I samarbejde med Aarhus Kommune
Konklusion Børn af psykisk og somatisk) syge forældre i risiko for at udvikle psykiske lidelser og/eller psykologiske problemer Det er muligt at forebygge og vi ved nogenlunde hvad der skal til Men mangel på forskning, systematik og indsats Børn med angst og depression kan hjælpes og angst og depression hos børn og unge kan formentlig forebygges Igen ved vi meget om hvad der skal til Men mangel på tilbud (og forskning) Børn med bekymrende skolefravær en risikogruppe Mangel på systematiske indsatser såvel forebyggende som intervenerende Afprøv online-baserede metoder Vigtig med gode videnskabelige undersøgelser og evalueringer af effekt ellers går de i glemmebogen Brug universiteterne
Kommentarer spørgsmål?