Præsentation. Markante forandringer

Relaterede dokumenter
Projektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Go On! 7. til 9. klasse

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Problembaseret læring

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Studieplan for grundforløbet , hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Vejledning til ledelsestilsyn

Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

FORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, KLASSE

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

Retningslinier for Forum for Specialpædagogik

Trivsel og fravær i folkeskolen

Hvad er filosofisk coaching?

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2014

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts Identitet og formål

Elevtrivselsundersøgelse på de gymnasiale uddannelser

Hanna Cohen s Holy Communion

Om besvarelse af skemaet

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Folkeskolereform i Hjørring Kommune

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Elevtrivselsundersøgelse 2014/15 på de gymnasiale uddannelser

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

Elevbrochure

Tilfredshed med uddannelsen. Udbytte af uddannelsen. Tilknytning til studiet. Hvor tilfreds er du alt i alt med uddannelsen?

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Valgfag Innovation Fra menneske til menneske Medborgerskab Kommunikation & formidling Birkerød Skole

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G

Resultatlønskontrakt Basisramme

DALMOSE SKOLE. Valg og profilfag

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Et kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Hvidovregade tilsyn 16.november 2015 Afgørelse: Godkendt Samlet vurdering

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

hr-strategi

Ansgarskolen skoleåret 2014/ information til forældre

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040

Kunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

De små læser 2013 Lena Bülow-Olsen

Vejledning til AT-eksamen 2016

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Beskrivelse og resultater i forsøg med øget løfteevne i Virksomhedsøkonomi

Transkript:

Præsentation Markante forandringer

Deltagere HH1C 100 % omlagt skriftlighed Et længere skoleår HH2C 100 % omlagt skriftlighed i 3 fag HH3V 50 % omlagt skriftlighed i 2 fag

Forandringsteori Udfordringer/problemer: elevernes problemer med skri5lighed socioøkonomiske udfordrede elever manglende mo;va;on manglende udfordringer for eliten Målsætning: Forbedrede skri5lige kompetencer

Når man begynder på HHx Udfordringer for HH1C: Nye fag Meget ny viden Mange nye begreber der skal læres Mange nye begreber der skal indarbejdes i sproget Eleverne skal lære at tale nyt fagsprog med fagtermonologi og argumentation med brug af kausale koblinger Eleverne skal overholde specifikke formalia og opstillinger Arbejder i kernestof- og emneområder som afsluttes med skriftlighed

Forandringer for 1C Langt bedre mulighed for stilladsering Korrekte opstillinger og formalia Succeskriterier og målepunkter Mulighed for differentiering Løfter de svage Udfordrer eliten Via delopgaver til endelig opgaver Man taber ikke elever ved spørgsmål 1 Processkrivning, hvor elever retter hinandens opgaver Opsamling af delopgaver på klasse elever tilretter og arbejder videre med korrekte opgaver Hvordan løses det næste Fælles brainstorm lærer og elever opstiller skabelon i fællesskab

Forandringer for 1C Via stilladsering gennem opgave i helt område: Skabes der er langt bedre resultat når eleverne skal overføre teori og arbejdsmetoder til andet område Klassesamtalerne danner afsæt for eleverne får oplevelse af, hvor de er gode og hvor de har mangler. Efterfølgende samtale giver mulighed for individuel sparring. Skaber meget mere dybde i opgaverne

Generelt resultat: Individuelle opgaver bliver løst på et højere taksonomisk niveau der analyseres Bruges langt flere fagbegreber Mere sammenhæng i besvarelser bestående af flere delopgaver svage elever bliver løftet markant via stilladseringen midten styrkes i forhold til faglige sammenhænge, dybde og taksonomi eliten løftes til de højeste taksonomiske niveauer Ingen tilfælde af snyd og plagiat

Det der er svært: Enormt behov for lærere i opstart Løses via mere styring og beskrivelse af både faglige forventninger og arbejdsopskrift samt arbejdssekvensering via delopgaver og løbende opsamlinger Rettetid Mere præsenteres mundtlig Løsningsgennemgang i klassen, hvor målepunkter oplyses. Eleverne retter hinandens, rettedating, selvstændig tilretning, lærer retter til sidst Karakterer Elev frustration i start nu intet problem Karakter som motivator forsvinder Tryghed i at turde lave skriftlige fejl vinder frem Arbejdsforhold Det kan være svært at finde gode områder, hvor der er stilhed til at arbejde

2.år Eleverne kender fagene, fagsproget og arbejdsmetoderne Udfordringer: Eleverne vælger ofte den lette og sikre løsning og udfordrer ikke sig selv på et højere niveau Eleverne har problemer med de højere taksonomiske niveaer (diskutere og vurdere) Elever sammenkæder ikke delbesvarelser Meget skriftligt arbejde i alle fag Meget tværfaglighed

2.C Via kendskab til eleverne er der mulighed for at udfordre dem mere fagligt (undervisningsdifferentiering) Mere sparring og fælles opsamling på klassen Får eleverne til at arbejde med dybde i stedet for bredde Se tværfaglige vinkler Kræve mere af dygtige elever

Generelt resultat Det rykker ikke lige så meget som ved 1. års Eleverne lærer at arbejde mere effektivt Via sparring reflekterer eleverne mere over forskellige vinkler i opgaven, hvilket skaber mere dybde og højere taksonomier nås De faglige kompetencer kommer i spil på tværs af fagene

Det der er svært: Frustration over ikke at kunne finde ro til at fordybe sig Mangler karaktererne Flere dygtige elever ønsker at arbejde mere selvstændigt Forslag 50 % omlagt elevtid

Spørgsmål til efterfølgende evaluering Starthjælp Transfer, klare mål Refleksion Eleverne oplever kun et samarbejde når de laver gruppearbejde! Sparring Peer-feedback Læring Anvendes undervisere godt nok Formativ evaluering 1c hvad er godt?