Projektlederkompetencer - Midtvejsstatus
Projektet Projektholder er Bygherreforeningen Gennemføres med støtte fra Boligfonden Kuben Factor3 konsulenter på projektet
Organisering Styregruppe Bygherreforeningens Udviklings- og Uddannelsesudvalg Projektgruppe Kristian Kreiner, CBS Niels Møller, DTU Hanne Ullum, Bygherreforeningen Henrik L. Bang, Bygherreforeningen Ulrik Marxen, Factor3 Mette Slott, Factor3 Følgegruppe Lars Tangaa, Byggecentrum Mikkel Thomassen, Århus Arkitektskole, Masteruddannelsen MBV Christian Koch, Handels- og Ing.højskolen i Herning, Aarhus Universitet Finn Bloch, Greve Kommune (Kvalitetsudvalg) Søren Boas, Post Danmark (Energi- og Miljøudvalg) Svend-Erik Due, DR-Byen (Arbejdsmiljøudvalg) Peter Hauch, Gentofte Kommune (Digitaliseringsudvalg) Bo Kobber Petersen, Slots- og Ejendomsstyrelsen (Rammebeting. udvalg) Mich. Jacobsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen (Udb. & Konk. udvalg) Andreas Janson, Kuben (Udv. & Udd. udvalg) Niels-Anker Jørgensen, Emcon (Udv. & Udd. udvalg) Lars Schou Pedersen, Københavns Kommune (Udv. & Udd. udvalg) Tora Fridell, Universitets- og Bygningsstyrelsen (Udv. & Udd. udvalg) Mads Bo Bojesen. Gribskov Kommune (Udv. & Udd. udvalg) Projektdeltagere projektlederne
Projektlederne Bent Jakobsen Randbøll Albertslund Kommune Claes Brylle Hallqvist, Deloitte, Strategisk Ejendomsudvikling Lars Peter Hammel, Emcon Mikael Gosham, FBET Ulrik Hartmann, FBET Claus Olsen, FSB-bolig Stine Tarhan, Gentofte Kommune Anne Thomsen, Gentofte Kommune Finn Andersen, Gribskov Kommune Birgitte Jacobsen, Greve Kommune Susanne Albæk, Kuben Management A/S Ole Henriksen, Københavns Ejendomme Cecilie Therese Hansen, Københavns Ejendomme Lars Bjørnstrup, Post Danmark Ejendomme Annette Straagaard, Slots- og Ejendomsstyrelsen Sanne Gøbel Larsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen
Hvorfor en uddannelse og et projekt? Behov for udvikling i branchen også bygherren Uafdækket felt - Stadig udfordringer i forståelsen af bygherrens vilkår opgaver og nødvendige kompetencer Forståelse af virksomhedens kultur og ledelsesstrategis betydning for bygherrens projektledere Processtyring gennem faserne Bløde discipliner - psykologi, sociologi og arkitektur - tidlige faser Hårde discipliner som økonomi, teknik og jura - senere faser Komplekse projekter store summer, konsekvenser og interesser Uddannelsesinstitutioner har ikke bygherrevirksomheder som primær målgruppe Uddannelser ofte meget værktøjsprægede - eller meget generelle projektledelseskoncepter skal passe til hele virksomheden
Projektets formål Behov for at anerkende og afdække - bygherrerollen Professionalisere bygherreorganisationer og projektlederne heri Udbrede kompetencemodeller genkendelige metoder og værktøjer Udveksle viden og erfaring bygherreorganisationer imellem Mere viden om sig selv gør det nemmere at stille krav til andre Formål - ansøgningen Afdække bygherrens projektleders rolle for dermed at kunne give anbefalinger til kompetenceudvikling af bygherrens medarbejdere med det sigte at skabe udvikling blandt bygherrerne og i byggesektoren.
Projektets resultater Synliggørelse af projektledernes opgaver og kompetencebehov i forskellige faser af et projekt og i forskellige typer af bygherrevirksomheder. Konkrete bud på fremtidig kompetenceudvikling af bygherrens projektledere ud fra udviklingstrends i byggeriet samt i projektledelse som disciplin. Konceptuelle modeller som muliggør konkret igangsættelse af udvikling for projektledere og bygherrevirksomheder såvel som udvikling af nye tilbud/materialer fra kursusudbydere, myndigheder og videnproducenter. Debatorienterede bud på, hvordan fremtidens bygherrevirksomhed organiseres og ledes og, hvordan fremtidens projektledere kan fungere som centrale aktører i byggeriets udvikling.
Forundersøgelsen Bygherrerne og kompetencer
Spørgeskemaundersøgelse: Størrelse Antal byggeprojekter seneste 2 år <5 5-10 11-20 21-50 >50 15% 24% 24% 21% 18% Samlet byggevolumen seneste 2 år - mio. kr. <2 2-5 5-10 11-20 21-50 50-100 100-500 >500 0% 0% 0% 0% 6% 32% 24% 38% Mindste projekt mio. kr. 0,5 1 1-2 2-5 5-10 11-20 21-50 50-100 100-500 >500 76% 9% 3% 3% 0% 0% 3% 3% 0% 0% Største projekt mio. kr. 0,5 1 1-2 2-5 5-10 11-20 21-50 50-100 100-500 >500 0% 0% 0% 0% 6% 3% 12% 47% 21% 12%
Byggerelaterede projektledere Antal projektledere 1 2 3 4 5 6-10 11-20 >20 3% 13% 10% 13% 13% 20% 20% 7% Eksterne opgaver Programmering Skitsering Projektering Tilsyn Aflevering Andet 58% 77% 90% 94% 68% 39%
Kompetenceudvikling Projektmodel Ja Nej 68% 32% Kompetenceudvikling af projektledere Learning by doing 9% Ad hoc træning/kurser 41% Systematisk intern træning - fastlagt kompetenceudviklingsprogram 9% Systematisk intern og ekstern træning 24% Systematisk intern og ekstern træning beskrevne kompetencekrav og med udgangspunkt i projektlederens kompetenceniveau 9% Andet 9%
Bygherrer forskelle og ligheder Private, Almene, Statslige, Regionale, Kommunale Bygherrerådgivere Forskelligheder Organisering Politiske rammer Udbudsregler - Og ligheder! Igangsætter af byggeri Koordinering af alle involverede parter beslutningstagere, brugere, interessenter, samarbejdspartnere Det endelige ansvar Ønske om konkurrence Ønske om værdiskabelse
Faser og udfordringer Bygherrerne og kompetencer
Faseoversigt Ide Udbud Udbud Kontrakt Aflevering Overlevering Renovering Nedrivning Behovsidentifikation Basale ideer Lokalisering Eksterne studier Økonomi Miljøstrategi Udbudsstrategi Kvalitet Tidsplan Udbud Projektering Skitseforslag Projektforslag Myndighedsproj. Økonomi Kvalitet Tid Udbudsdok. Udførelse Tilsyn Overdragelse til drift Økonomi Kvalitet Tid Færdigt byggeri Opfølgning Vedligeholdelse Ombygninger Renovering Økonomi Kvalitet Evaluering Programoplæg Program
Hvor vil vi hen - nu Midtvejsstatus
Kompetenceudvikling Antallet af uddannede projektledere øges - individuelle kompetencer Flere bygherrevirksomhederne efterspørger fælles uddannelsesgrundlag Bygherrevirksomheder opnår viden om kompetenceniveau - Værktøjer til analyse af kompetencebehov bygherrevirksomheder?
Bygherren aktør i byggeriets udvikling Bygherren Viden om egen organisation Forståelse for rammerne man agerer i Øget viden om andre Bygherremetoder Evne til at definere spilleregler og stille krav Efterspørge løsningerne Samarbejdspartnere Forbedret viden om bygherrens organisation, krav og ønsker Klare rammer gør det lettere at agere i en kompleks projektorganisation Øget forståelse bedre muligheder for samarbejde bedre projekter
Konklusioner i projektet Skabe et fælles fundament og fælles begreber, som forbedrer samarbejdet og læringen på tværs af bygherreorganisationer. Sætte den enkelte bygherreorganisation i stand til at implementere en professionel projektkultur (organisationsstruktur, processer og systemer, krav til kompetencer og adfærd etc.), men også at identificere behovet for kompetenceudvikling i medarbejderstaben. Give deltagerne og dermed deres organisationer et bedre fundament for at påvirke og forandre branchen. Og ultimativt, at byggeprojekter gennemføres med bedre proces og resultater (tid, ressourcer, kvalitet og værdiskabelse).