Medlemsblad for Pharmadanmark September 2013 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Drømmen om egen virksomhed: Alkalon tygger nikotin med de store side 14 Høj stemning til studiestart side 18 Takeda-fyringer: Naturlig proces eller kapitalfondenes skyld? side 20 Antibiotika - ny indsats i kampen mod resistens Side 8
Leder Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Foto: Colourbox Er vagthunden helt galt afmarcheret? Professor Peter C. Gøtzsche, leder af Nordic Cochrane-institut, har som de fleste nok har bemærket udgivet bogen Dødelig medicin og organiseret kriminalitet. Her beskylder han lægemiddelindustrien for at benytte sig af mafia-metoder og for i profittens navn at spille hasard med patienternes liv. Gøtzsche er ikke overraskende blevet mødt med hård kritik fra Lægemiddelindustriforeningen, som ikke kan genkende billedet af en konspiratorisk og korrumperet branche. En anden kritiker, Peter Schwarz, formand for Lægevidenskabelige Selskaber, beskylder ham for at være helt ude i hampen og for at mangle evidens for anklagerne. Gøtzsche er kontroversiel, og ikke så få har nok ved omtalen af bogen tænkt»åh nej, ikke igen«. Det virker unægteligt som om, Gøtzsche konstant må skrue op for retorikken for at få den opmærksomhed, han ønsker omkring sin mærkesag. Dermed risikerer han også at komme til at fremstå skinger det kan koste på troværdigheden. Men Vagthunde kan være nødvendige, og det interessante ved Gøtzsche er, at han ikke er en Hr. Hvem-som-helst. Som leder og stifter af det bredt respekterede Nordic Cochrane Centre på Rigshospitalet, bør han ikke blot affejes som en tosset konspirationsteoretiker. Det er også bemærkelsesværdigt, at de to forord i bogen er forfattet af Richard Smith, tidligere redaktør på BMJ og Drummond Rennie, redaktør på JAMA. Og bogen rummer et overvældende antal referencer og henvisninger som dokumentation, faktisk så mange at det er uoverkommeligt at efterprøve dem. Man må forholde sig til bogens påstande også selv om man som ansat på farma-medico-området kan have mere end svært at forlige sig med, at man skulle arbejde i en morderisk branche, som er helt ligegyldig over for brugerne af vores produkter, patienterne. Påstandene i bogen er mange. Bl.a. at medicin er den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertesygdom og kræft. Men glemmer Gøtzsche ikke helt de mange positive gevinster ved brug af moderne lægemidler? Gøtzsche afliver også myten om, at det koster milliarder at udvikle nye lægemidler. Det dækker over store markedsføringsudgifter ikke reel forskning, mener han. Men når man ser på den hast, hvormed spæde biotekvirksomheder brænder penge af på forskning og udvikling, virker det indiskutabelt forkert at påstå, at udvikling af nye lægemidler ikke skulle være skrigende dyrt. Og nok kan Gøtzsche have ret i, at der er behov for mere fokus på patienternes sikkerhed i brugen af lægemidler, men myndighedernes krav er øget markant i de senere år og bliver til stadighed skrappere mht. dokumentation for sikkerhed og effekt. Gøtzsches bog har allerede ført til ny debat om samarbejdsrelationerne mellem sundhedspersoner, ikke mindst læger, og industrien. Samarbejder man, er man en lejesvend, mener Gøtzsche. Samarbejdsrelationerne er en vigtig debat, men vil Gøtzsches firkantede tilgang ikke blot betyde, at flere læger nu skræmmes væk fra samarbejdet? Gør han dermed patienterne en tjeneste, hvis det betyder, at det bliver sværere for dem at få adgang til nye behandlingsmuligheder. Er det til fordel for det danske sundhedsvæsen? Og hvad er egentlig Gøtzsches alternativ? Der er brug for debat om samspillet mellem industri, sundhedspersoner og patienter Spørgsmålet er nok pga. bogens højspændte retorik hvor godt et udgangspunkt for en fornuftig dialog, Gøtzsches bog er. Det virker unægteligt som om, Gøtzsche konstant må skrue op for retorikken for at få den opmærksomhed, han ønsker omkring sin mærkesag. Antje Marquardsen Formand 2 pharma september 2013
Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Drømmen om egen virksomhed: Alkalon tygger nikotin med de store side 14 Høj stemning til studiestart side 18 Takeda-fyringer: Naturlig proces eller kapitalfondenes skyld? side 20 Indhold 04 Endelig tegn på at krisen er på retur 06 Kort om 08 Antibiotika-farmaceut tager kampen op mod resistens 12 Med Lean skal dosispakning optimeres 14 Drømmen om egen virksomhed 16 Stort rejselegat er etableret 18 Studiestarten skudt godt i gang på Fyn 20 Takeda Nycomed lukker og slukker i Roskilde 22 Ny lønstatistik bliver spændende læsning 24 Vaccination og fri forskning i ny videnskabskrimi 27 Kort om 28 Travlt forår for netværkene 30 Sundhedsøkonomi kan grundlægge et lægemiddels succes 31 Kort om Studiestarten skudt godt i gang på Fyn s.18 33 Homøopati er det relevant? 34 Ansvarsforsikringer for QP ere og selvstændige konsulenter 36 Kort om 38 Pharma in English 40 Meddelelser s.8 s.24 s.34 September 2013 Medlemsblad for Pharmadanmark September 2013 Antibiotika - ny indsats i kampen mod resistens Side 8 Medlemsblad for Pharmadanmark September 2013 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639 Telefontid: 9.30-16.00 (fredag 9.30-14.00) pd@pharmadanmark.dk www.pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf. 3946 3600 am@pharmadanmark.dk Redaktion Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3614 Kenneth Toustrup (Kommunikationskonsulent) kt@pharmadanmark.dk Lærke Gade Bjerregaard (Web- og kommunikationskonsulent) lgb@pharmadanmark.dk Peter Arends (Korrektør) Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3600 Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 1902-7966 Oplag: 6.474 stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline Oktober: 16. 1. oktober November: 13. 29. oktober December: 11. 26. november pharma september 2013 3
Branche Af Christian K. Thorsted / Foto Colourbox Endelig tegn på at krisen er på retur Den økonomiske krise har længe lagt sin klamme hånd over job markedet også på lægemiddelområdet. Men at dømme efter antallet af jobannoncer i Pharmadanmarks medier lysner det ganske markant endda. Endelig er der tegn i sol og måne på, at det måske snart er slut med krisestemning og dystre ledighedsstatistikker i alt fald på lægemiddelområdet. En opgørelse viser, at Pharmadanmarks omsætning på jobannoncer i Pharma og det elektroniske nyhedsbrev Fredag Formiddag er steget med cirka 50 procent fra første halvår 2012 til første halvår 2013.»Jobannoncer er naturligvis en usikker parameter for, om konjunkturerne er ved at vende. Men i de seneste år har vi klart kunnet mærke en nedgang i antallet af jobannoncer i vores medier, og den kurve er nu knækket eftertrykkeligt. Det er glædeligt, fordi det kan være et tegn på, at virksomhederne igen tror på fremtiden og etablerer nye jobs,«siger Arne Kurdahl, adm. direktør i Pharmadanmark. Han understreger, at lægemiddelakademikere trods krisen hele tiden har haft en ganske høj mobilitet. De har altså skiftet job, selv om kriser som hovedregel betyder, at lønmodtagere bliver i deres sikre job og nødigt frister skæbnen ved at skifte.»fra de seneste års lønstatistik ved vi, at der på lægemiddelområdet er en tendens til meget hurtige jobskift. Op mod halvdelen af de, der sidste år svarede på lønstatistikken, havde haft deres daværende job i mindre end et år. Det er positivt, fordi en høj mobilitet på lægemiddelområdet giver dynamik, og fordi jobskift for det enkelte medlem som hovedregel er en god måde at udvikle løn- og ansættelsesvilkårene på,«siger han. Faldende ledighed Tager man ledighedsstatistikken som indikator for, om krisen er ved at lette, ser det også bedre ud, end det har gjort længe. Den seneste statistik fra AC viser, at den generelle ledighed for gruppen farmaceuter i juli var 2,7 procent. Det er stadig højere, end man kunne ønske, og en tredobling i forhold til niveauet for fem år siden, hvor niveauet var lavest. Men der er alligevel tale om en positiv udvikling i forhold til, at ledigheden i perioder har været over 4 procent. Dimittendledigheden var i juli 4 pharma september 2013
Vi har klart kunnet mærke en nedgang i antallet af jobannoncer i vores medier, og den kurve er nu knækket eftertrykkeligt. 28,8 procent, men da den i perioder har været over 40 procent, repræsenterer tallet trods alt også en tydelig positiv udvikling. Den farmaceutiske dimittend, der ikke kom i job, havde i juli udsigt til i gennemsnit at skulle bruge 6,3 måneder på at finde et arbejde. Den ledige ingeniør skulle bruge 6,4 måneder, den ledige magister 8,6 måneder og den ledige Djøf er 7,3 måneder.»så på den ene side er ledigheden for farmaceutiske dimittender høj, men på den anden side kommer de indtil videre hurtigere i arbejde end mange af deres kolleger med anden uddannelse,«siger Arne Kurdahl. selv efter 10 år i job betaler de højtuddannede for ledigheden og må trækkes med et lønefterslæb på 72.000 kroner om året i forhold til de studiekammerater, der kom i job med det samme. Pharmadanmark har derfor fokus på arbejdsløse dimittender og tilbyder jobsøgningskurser til nyuddannede og kommende nyuddannede kandidater. Ledige kan også søge om tilskud til kompetencegivende kurser på Pharmakon. Dimittendledighed koster Hver femte dimittend, der i dag færdiggør en videregående uddannelse, går direkte ud i mindst seks måneders ledighed. En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer, at det over de næste ti år vil koste samfundet over 8,5 milliarder kr. i tabte skatteindtægter og mindre velstand. Og pharma september 2013 5
Kort om Sass Larsen vil liberalisere apotekssektoren Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen fortæller i Information 4. september, at han vil skabe mere vækst i samfundet gennem øget konkurrence. Han peger specifikt på apotekerne som et område, han vil tage et opgør med. Pharmadanmark mener, at ministerens udmelding er positiv, hvis man skal tolke den sådan, at han ønsker at sætte fremtiden for apotekssektoren på dagsordenen igen og tage den ud af den politiske syltekrukke. Regeringen nedsatte sidste år en arbejdsgruppe, som skulle komme med anbefalinger til en modernisering af apotekssektoren en rapport, som skulle have været offentliggjort ved årsskiftet. Det er ikke sket, og sektoren og dens ansatte har brug for en afklaring af, hvad politikerne vil, og hvilke ambitioner de har for apotekerne det samme har naturligvis apotekets brugere. Pharmadanmark modtager alligevel Sass Larsens udmelding med blandede følelser, idet han kun synes at se på apotekerne ud fra et rent konkurrenceperspektiv. Pharmadanmark mener, at der i høj grad er behov for mere konkurrence i sektoren, og foreningen har kraftigt kritiseret myndighedernes regulering af sektoren, som indebærer, at selvstændige apoteker i vidt omfang lukkes til skade for konkurrencen på service og faglige tiltag. Men Pharmadanmark mener, at sigtet med en modernisering af apoteksvæsenet bør først og fremmest være at øge tilgængeligheden og brugen af de faglige ressourcer, som er til stede på apotekerne både hos de farmaceuter, der er ansat på de private apoteker, og dem på sygehusapotekerne. Det er også afgørende, at der sker en modernisering af især sektorovergange, oprettelse af apoteksenheder på sygehusene, medicingennemgang og medicinsanering samt monitorering af kronikere. Sundhedsvæsenet står over store udfordringer, og apotekerne er en del af løsningen på disse udfordringer. Derfor kan man ikke kun fokusere på behovet for mere konkurrence og overlade løsningen af udfordringerne til et rent konkurrence- og markedsdrevet apotekssystem, fastslår Pharmadanmark i et indlæg i Information. Fornyet diskussion om ibrugtagning af ny medicin Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) har afvist, at Zaltrap et nyt lægemiddel fra Sanofi skal bruges som standardbehandling mod tyk- og endetarmskræft på danske sygehuse. Det har skabt bekymring på Christiansborg. Det forstår Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark, godt.»et af de store problemer i det danske sundhedsvæsen er den meget uensartede behandling, som patienter tilbydes. Geografien spiller i dag desværre en uacceptabel stor rolle for, om man får tilbudt optimal behandling eller ej. Det er for så vidt positivt, at regionerne har erkendt det problem og søger at skabe denne ensartethed gennem KRIS og RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). Når det er sagt, er det helt afgørende, at der er gennemsigtighed i beslutningsprocessen, herunder åbenhed om de kriterier, der ligger til grund for beslutninger om ibrugtagning af nye lægemidler eller afvisning af ibrugtagning som i tilfældet med Zaltrap.«Hun mener, der er en oplagt risiko for, at råd som KRIS og RADS ender med at blokere for anvendelsen af ny medicin pga. snævre økonomiske betragtninger, eller fordi der er en tilbøjelighed til konservatisme i valgene af lægemidler.»nye lægemidler er ikke nødvendigvis bedre end de gamle, men vejen til bedre lægemiddelbehandling foregår langt fra altid i store spring, men derimod igennem en række mindre forbedringer, som med tiden giver en markant bedre patientbehandling. Det bør rådene have med i deres betragtninger, når de vender tomlen op eller ned for ny medicin. At fjerne uligheden i sundhedsvæsenet er et godt mål, men resultatet skal ikke være, at alle ender med at blive behandlet med lægemidler, som ikke er de bedste på markedet.«pharmadanmark mener, at en del af løsningen ligger i etablering af et egentligt uafhængigt prioriteringsinstitut på linje med det engelske NICE, og at der kan være en pointe i, at regionerne netop ikke får ansvar for driften af dette institut. 6 pharma september 2013
Jubilæumsbog om Bispebjerg Hospital udgivet På en septemberdag i 1913 indviede Kong Christian d. 10. det helt nye Bispebjerg Hospital på Bispebjerg Bakke. Den 19. september 2013 kan hospitalet fejre 100-års jubilæum. Udover at være et smukt hospital med udsigt over Købehavn var hospitalet også et visionært sundhedsprojekt, der på mange måder var langt forud for sin tid. I dag er Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler et af Region Hovedstadens fire akuthospitaler og en del af Københavns Universitetshospital med høj aktivitet inden for forskning. Med sine omkring 4.500 ansatte er det en af regionens største arbejdspladser. Hospitalet har udgivet en jubilæumsbog, som er fyldt med store og små historier fra hospitalets 100-årige liv krydret med gamle og nye fotos og opslag med billeder af de smukke haver og arkitekturen. De 44 artikler i bogen er primært skrevet af nuværende og tidligere medarbejdere på hospitalet. I artiklerne kan man både læse om mere faglige emner, fx om den avancerede forskning, der har sat hospitalet på verdenskortet, men også om bygningerne og havernes helende kraft og om de medarbejdere, som satte deres eget liv ind på at hjælpe modstandsfolk og danske jøder under besættelsen. Og man kan også finde alle røverhistorierne, de personlige erindringer og komme tæt på hverdagens mange livsbekræftende episoder og de farverige personer, høj som lav, der har givet hospitalslivet kulør. Bogen koster et symbolsk beløb på 50 kroner og er til salg fra den 2. september til den 25. september. Den kan bl.a. købes i hospitalets direktionssekretariat og i informationen. Be part of the No. 1! 20 23 Nov 2013 Düsseldorf Germany www.medica-tradefair.com For yderligere information: Intermess ApS Rådhusvej 2 _ 2920 Charlottenlund Tlf.: 45 50 56 55 _ Fax: pharma 45 50 september 50 27 2013 7 info@intermess.dk _ www.intermess.dk
Karriere Lægerne bestemmer, men er vant til at følge faglige guidelines, som de altså alle har med sig i lommen. Jonas Boel har som landets første og hidtil eneste antibiotikafarmaceut en hverdag præget af forskning, dokumentation, klinisk farmaci, forbrugsopgørelser, tal, data og økonomibehandling - jobbeskrivelsen er kort sagt fokuseret på at bekæmpe resistensen. 8 pharma september 2013
Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Camilla Utke Schiøler Antibiotikafarmaceut tager kampen op mod resistens På Herlev Hospital har man taget nye midler i brug for at komme antibiotikaresistensen til livs og har søsat et tværfagligt antibiotikateam. Teamet har til opgave at rykke hospitalets antibiotikabehandling i en retning, der bremser resistensudviklingen. Teamets består bl.a. af Danmarks første og hidtil eneste dedikerede antibiotikafarmaceut. pharma september 2013 9
Karriere Det er et af flere skridt, vi arbejder på at tage, så vi forhåbentlig kan få mere viden om, hvornår resistensen opstår. Konsekvenserne af antibiotikaresistens er mange og frygtede på hospitalerne, hvor især tarminfektioner med Clostridium difficile er svære at få bugt med. De er livsfarlige, forlænger indlæggelsestider og breder sig fra seng til seng. Det vækker bekymring, da både internationale og danske undersøgelser viser en generelt stigning i antallet af smittede patienter, og at et højt totalforbrug af antibiotika og specielt et højt forbrug af de bredspektrede antibiotika cefalosporiner og quinoloner danner grobund for tarminfektionen.»ambitionen er at flytte ordinationerne væk fra bredspektrede antibiotika og over på mere smalspektrede penicillinpræparater. Vi arbejder på, at alle afdelinger så vidt muligt giver en behandling, der ikke fremmer resistensudviklingen, og i stedet sammensætter behandlingen med smalspektrede antibiotika. Det er en indsats, der kræver, at vi får alle afdelingerne og ikke mindst lægerne med på vognen,«siger klinisk antibiotikafarmaceut på Herlev Hospital, Region Hovedstadens Apotek, Jonas Boel, der som den første af sin slags er ansat til i fuld tid at arbejde med at bekæmpe antibiotikaresistens. Antibiotic stewardship Indsatsen på Herlev Hospital er inspireret af lignende tiltag i bl.a. England og Skotland, hvor begrebet 'antibiotic stewardship' er udbredt i langt højere grad end i Danmark.»Der er forskellige versioner i landene, men det er, som det var med klinisk farmaci, at de andre lande også er foran Danmark, når det gælder indsatsen mod antibiotikaresistens. I 10 pharma september 2013
Skotland er det fx normalt at have teams, der arbejder målrettet med forbruget af antibiotika og præger ordinationerne i en bestemt retning. Flere steder har man en fordel i kraft af et centralt sygehusapotek, hvor apoteket har mere styring med ordination af lægemidlerne. Det har vi ikke her, så vi har en vigtig opgave i at have en tæt dialog med afdelingerne og guide lægerne i deres ordinationer. Derfor har vi udarbejdet en pocketguide med antibiotikavejledning til alle lægerne, så vi så at sige har indført indskrænket ordinationsret. Lægerne bestemmer, men er vant til at følge faglige guidelines, som de altså alle har med sig lommen,«siger Jonas Boel. Baggrunden for indsatsen På Herlev Hospital kunne man i 2010 både konstatere en øget forekomst af Clostridium difficile og et højt antibiotikaforbrug, og det blev starten på større indsats for at vende udviklingen.»det hele startede med, at overlæge Magnus Arpi fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling begyndte at foretage audits og indsamlede og behandlede data fra hospitalets afdelinger. Han gennemgik alle journaler for patienter indlagt på hver afdeling den enkelte dag og registrerede bl.a. indikationen for hver antibiotikabehandling, dosis, dosisinterval, prøvetagning og prøvesvar. I 2011 blev der på den baggrund indført en ny antibiotikavejledning på i alt seks afdelinger, hvor man så vidt muligt flyttede forbruget fra bredspektrede antibiotika til smalspektrede,«fortæller farmaceut og driftsleder i klinisk farmaci, Region Hovedstadens Apotek, Nina Elisabeth Bøggild, der i samarbejde med Magnus Arpi har været med til at sætte indsatsen i gang. Hun fortæller videre, at den nye antibiotikavejleding gav gode resultater, og at forbruget af især cefalosporiner faldt som følge af den nye vejleding. Resultaterne betød, at den lokale lægemiddelkomité og hospitalsdirektionen godkendte planen for en samlet indsats på hospitalet herunder, at Jonas Boel blev ansat i starten af 2012 sammen med Magnus Arpi. Forbruget falder Som en afgørende del af indsatsen har Jonas Boel til opgave at opdatere afdelingerne om resultaterne af indsatsen, at bearbejde data og dokumentere forbruget. Nu står det fast, at missionen er lykkedes, og forbruget af cefalosporiner fra 1. kvartal i 2011 til 3. kvartal i 2012 er faldet fra 143 til 25 DDD (defineret døgndosis den dosis, man normalt vil give) pr. 1.000 sengedage, mens forbruget af quinoloner er faldet fra 87 til 34 DDD pr. 1.000 sengedage.»vi har fået nedbragt forbruget af de udvalgte antibiotikatyper. Samtidig har vi set en nedgang i antallet af tilfælde af Clostridium difficile-infektioner, men vi kan endnu ikke dokumentere en sammenhæng,«siger Jonas Boel, der fortsætter arbejdet med at opbygge netværket på afdelingerne og at samle databaserne. I krydsfeltet mellem data og farmaci Ifølge Jonas Boel er rollen som farmaceut på antibiotikateamet i høj grad en forskerrolle, hvor dokumentationen af effekten på patienterne fylder meget i jobbeskrivelsen. Til det formål trækker han på sin baggrund fra Medicinservice på Hvidovre Hospital, hvor stillingen bød på klinisk farmaci og forbrugsopgørelser en hverdag, præget af tal, data og økonomibehandling såvel som lægemiddelfaglige spørgsmål. Men ud fra et ønske om mere talarbejde søgte han til det nyoprettede team på Herlev Hospital.»Data er kronjuvelerne i indsatsen, og vi har stort fokus på at få flere data og bedre data. Fx arbejder vi på at kunne trække data fra EPM (elektronisk patientmedicinmodul), for vi kan på nuværende tidspunkt ikke se, hvad antibiotika bliver anvendt til, så vi mangler årsagen til ordinationen. Det er et af flere skridt, vi arbejder på at tage, så vi forhåbentlig kan få mere viden om, hvornår resistensen opstår,«siger Jonas Boel. Ud over sin rolle på antibiotikateamet er han kommet med i Task Force for Halvering af Hospitalserhvervede infektioner Antibiotika og Resistens., en undergruppe til regionalt task force, der har til formål at overvåge antibiotikaforbrug og resistensudviklingen for regionens hospitaler. Resultaterne er publiceret i Ugeskrift for Læger, og det er forhåbningen, at indsatsen også bliver rullet ud flere steder på hospitalerne i Nordsjælland. pharma september 2013 11
Boksord de flytter sig Af Christian K. Thorsted / Foto Claus Haagensen/Chili foto Med Lean skal dosispakning optimeres Hvorfor skifter du job? Jeg flyttede til USA i 2007 sammen med familien. Normalt er det vel mandens job, der gør, at man flytter til udlandet, men i vores tilfælde var det, fordi min kone fik job derovre. Derfor opsagde jeg mit job som fabrikschef i Nycomed i Grenå. Jeg fik så job i den amerikanske virksomhed Thermofisher Scientific, som mest kendes for analytisk udstyr. Jeg var dog ansat i mikrobiologiafdelingen, hvor de producerer forskellige vækstmedier. Det var meget motiverende at arbejde på en amerikansk virksomhed og bl.a. have seks-syv forskellige nationaliteter refererende til mig. Jeg hjalp virksomheden med at indføre moderne produktionsprincipper, bl.a. gennem brug af Lean, som jeg videreuddannede mig i derovre. Det har været spændende at bo og arbejde i USA, men nu mente vi, at det var på tide at komme hjem til Danmark. Du skal være ansvarlig for dosispak-produktionen på Århus Stjerne Apotek hvorfor blev det lige det, du vendte hjem til? Jeg fik kontakt til apoteker Lene M. Mikkelsen, som har en stor dosispak-produktion på sit apotek, og som gammel produktionsfarmaceut syntes jeg, det lød interessant. Der er jo ikke megen produktion tilbage på apotekerne, og selv om dosispakning ikke er egentlig produktion af lægemidler, så lugter det deraf. Den enkelte slutbruger får pakket sin medicin maskinelt i engangsposer, hvilket er en fordel for mennesker, der har svært ved at administrere deres medicin selv, men også en fordel for fx plejehjemspersonale og hjemmehjælpere. På Stjerneapoteket er der fem computerstyrede dosispak-maskiner og en avanceret scanner. Medarbejderstaben i dosispakafdelingen består af 4 farmakonomer samt 20 øvrige ansatte. Det er en væsentlig serviceydelse for apoteket, og der er mange aspekter i produktionen, som man skal være opmærksom på. Det gør det til et attraktivt job for én med min baggrund. Jeg var også meget imponeret over, at Lene M. Mikkelsen kunne se fordelene ved at have en farmaceut med produktionserfaring til at styre produktionen, og at hun har investeret i så moderne teknologi, herunder den avancerede scanner, som elektronisk kontrollerer samtlige poser som dokumentation for kvaliteten. Hvad skal du lave i dit nye job? Apotekets produktion er steget og steget i de seneste år, og processerne er udvidet ved knopskydning. De udfordringer, der er i en større produktion, har man ikke nødvendigvis tænkt over, da man startede produktionen. Det er så her, jeg kommer ind i billedet med min produktionserfaring. Produktionen fungerer i dag, men den skal optimeres, uden at vi samtidig skal løbe hurtigere. Både i Nycomed og i mit job i USA arbejdede jeg med at bruge Lean-principper, og det vil jeg også gøre her. Jeg vil se på de enkelte processer i produktionen og vurdere, om de skaber 12 pharma september 2013
job i juli Blå bog: Olau Rasmussen, 54 år 2013: Århus Stjerne Apotek, produktionsansvarlig, Dosispak. 2007-2013: Thermofisher Scientific, Kansas 2001-2007: Nycomed, Fabrikschef, Grenå 1998-2001: Randers Løve Apotek, 1994-1998: The West Company, QA Manager, Horsens 1987-1994: Mikrolab Aarhus 1987: Cand.pharm., Danmarks Farmaceutiske Højskole værdi i forhold til myndighedskrav og kundebehov. Prisen for dosispak er et fast gebyr, som følger lovgivningen. Derfor er der en ekstra udfordring med at fjerne spild i processerne og derigennem skabe plads til en kapacitetsforbedring for at være klar til nye kunder. Er der nogle særlige udforinger i jobbet? Dosispak-produktionens kunder er hele landets apotekere, som skal have produktet til fastlagte tidspunkter, så der er virkelig nogle deadlines, som skal overholdes det stiller også store krav til just in time-produktion samt lagerstyring. Vi skal kunne dokumentere, at vi overholder lovens krav til ydelsen, og vi skal levere en service, som kunderne er tilfredse med. Alt det betyder, at jeg kommer til at bruge hele min uddannelse og hele min erfaring fra min tid på arbejdsmarkedet for fortsat at optimere processerne. Anne-Sofie Schrohl Rasmussen Dako Denmark A/S Annette Nissen Vind Novo Nordisk A/S Astrid Heide Petersen LEO Pharma Birthe Charlotte Mortensen Læge Lars R. Mortensen Christina Krabbe Sommerlund Novo Nordisk A/S Christoffer Clemmensen German Research Center for Environmental Health Fi Gjessø GlaxoSmithKline Pharma A/S Frederik Heurlin Aidt Dako Denmark A/S Hanne Toverud Plet Sygehusapoteket, Region Nordjylland Henning Willads Petersen Sundhedsstyrelsen Iben Aagaard Christensen Novo Nordisk, USA Jacob Warming Sandoz A/S Jesper Michelsen Boots Jesper Siggaard H. Lundbeck A/S Jonas Håkan-Bloch Novo Nordisk A/S, Søborg Julie Arboe Harild Novo Nordisk A/S Jørgen Svensson Biocare Copenhagen Karen Kræmmer Schelde Aarhus Universitet Kathrine Ask Asmussen NNE Pharmaplan Kristina Noer Sahl H. Lundbeck A/S Lene Beck Christensen LEO Pharma Lene Bendahl ALK Abello A/S Line Stjernholm Tipsmark Region Midtjylland Lise Andersen Verkerk Novo Nordisk A/S, Kalundborg Lise Moesby Ferrosan Medical Devises A/S Lonnie Skovfoged Esbjerg Krone Apotek Lotte Schmidt-Nielsen H. Lundbeck A/S Louise Albertsen Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, KU Lucha Nguyen Sygehus Apotek, Herlev Maria Thestrup Kristensen Statens Serum Institut Marianne Vinther Ammitzbøll Ferring Pharmaceuticals A/S Mette Bay-Smidt Actavis A/S Mette Krogh Beyer Novo Nordisk A/S Mette Schou-Hanssen Novo Nordisk A/S Mike Li Boots Mille Holse Brown Statens Serum Institut Nicolai Seidelin Pfizer Global Supply A/S Olau Rasmussen Århus Stjerne Apotek Rosa Winther ALK Abello A/S Rukiye Karaman Novo Nordisk A/S Sebastian Rune Nielsen University of Liverpool Semsi Kilic Novo Nordisk A/S Signe Tandrup Schmidt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU Søren Post Larsen Region Hovedstaden Tamila Sanati Sanati Rezapour Novo Nordisk A/S Thomas Kenneth Nielsen København Nørrebro Apotek Tine Stjerne Tingleff Lyngby Svane Apotek Tinna Rishøj Pedersen Novo Nordisk A/S, Hillerød Van Dung Le Marselisborg Apotek Wickie Søndergaard Novo Nordisk pharma A/Sseptember 2013 13
Pharma på Tværs Af Christian K. Thorsted Drømmen om egen virksomhed På Pharmadanmarks netværksarrangement Pharma på Tværs sættes der i et af temaerne fokus på personer, der har erfaring med at etablere selvstændig virksomhed. Bo Tandrup er én af dem. Han skabte Alkalon A/S, som med generisk nikotintyggegummi er gået i konkurrence med markedets helt store spillere. Danmark har brug for flere iværksættere, men hvilke muligheder findes der, hvis man tænker på eller drømmer om at starte egen virksomhed, hvilke overvejelser skal man gøre sig, og hvordan griber man det praktisk an? Det kan man få svar på, hvis man vælger iværksætter-temaet på Pharma på Tværs.»Jeg har altid gerne villet skabe en virksomhed, og dengang jeg havde job som forretningsudvikler, kunne jeg konstatere, at der ikke var nogen konkurrence inden for nikotinholdige rygestopprodukter markedet voksede, men der var ingen udvikling i pris, brands eller distributionskanaler. Derfor var der behov for og plads til at lave en forretning der. Jeg startede med at lave en forretningsplan, og senere blev det til en realitet,«fortæller Bo Tandrup, som på det tidspunkt sad i et godt fast job i Fertin Pharma. Med forretningsplanen i hånden gik han i gang med at finde investorer, som ville skyde penge i at realisere ideen. Seed Capital bed på og ejer i dag knap 50 procent af Alkalon.»Min virksomhed er ikke udsprunget af en ingeniøridé altså fra en forsker, som opdager, at han har fundet noget, som kan et eller andet, og som han så skal prøve at finde et marked til. Det var noget helt andet for mig, for jeg vidste, at der var efterspørgsel efter produktet, og skulle blot finde en måde at dække efterspørgslen på. Det er knap så svært at skaffe penge til sådan nogle projekter, fordi det for investorerne er mere realistisk og mindre risikofyldt end fx biotek,«siger Bo Tandrup, som er uddannet farmaceut og også har arbejdet i Sanofi- Aventis og Leo Pharma. Da finansieringen af projektet begyndte at se realistisk ud, sagde han i 2007 sit job op.»jeg afleverede min splinternye Alfa Romeo-firmabil, købte en gammel Opel og belånte min andelsbolig,«erindrer han. Går efter 100 millioner Bo Tandrup gennemførte herefter produktudvikling og registrering af Alkalons første produkter, og der gik ikke længe, før Alkalon begyndte at tjene penge. Virksomheden trives i dag vel og er specialiseret i at udvikle medicinske tyggegummiformuleringer. Alkalon har også indgået aftaler med nogle af verdens største generiske lægemiddelproducenter om salg og distribution af sine produkter. Og virksomheden sætter høje mål for fremtiden. Alkalon stræber efter at opnå 10 procent af verdensmarkedet for nikotintyggegummi gennem lokale og regionale partnerskaber. Det globale nikotinmarked i detailpriser overstiger 10 milliarder kroner, og Alkalon s mål er 100 millioner kroner i omsætning inden for tre år. Et salg af virksomheden inden for nogle år er også en ambition.»når man har tanker om at starte egen virksomhed, men ikke rigtig er kommet nogen vegne med det endnu, er der nogle helt lavpraktiske ting, som man skal overveje hvor mange penge skal man selv investere i det, hvor risikofyldt er det, skal man sige sit job op, hvordan skaffer man pengene og etablerer et selskab? Hvordan tager man helt fra starten de første skridt? Det vil jeg fortælle mere om i mit oplæg på Pharma på Tværs,«siger Bo Tandrup. Han tilføjer, at der naturligvis er forskel på at have en ambition om at skabe en vækstvirksomhed, ligesom han havde, og på at ville etablere sig som selvstændig konsulent. Men mange af overvejelserne er alligevel de samme. Ambitiøs biotek Den anden oplægsholder på temaet om iværksætteri er Thomas Kirkegaard Jensen, som i en årrække forskede hos Kræftens Bekæmpelse i lysosomer og deres betydning for cellers overlevelse. Her opdagede han en ny cellebiologisk mekanisme, nemlig hvordan man med proteinet Heat Shock Protein 70 kan genaktivere nogle af de enzymer, som ikke længere fungerer hos mennesker, der lider af de sjældne såkaldte lysosomale opbevaringssygdomme (LSD er). Sygdommene er kategoriseret som Orphan Drug Diseases, og mennesker, der rammes af LSD er, dør i en tidlig alder ofte inden de fylder to år. Der er ingen effektiv behandling for langt de fleste af sygdommene. Opdagelsen førte til etableringen af biotekvirksomheden Orphazyme, som ad flere omgange har formået at tiltrække risikovillig kapital til den fortsatte udvikling af dens lægemiddelkandidat. Hvordan kommercialiserer man god forskning, og hvordan rejser man i et svært marked penge til at bringe forskningen videre i udviklingsprocessen frem imod markedet? Det vil Thomas Kirkegaard Jensen bl.a. komme ind på i sit oplæg. Konsulentvirksomhed Katrine Thor Andersen vil fortælle om sine erfaringer med at etablere sig som uafhængig konsulent inden for R&D. Med baggrund i mere end 13 års erfaring fra den farmaceutiske industri, etablerede hun i år PharmAcross Consulting ApS, som er specialiseret i bl.a. R&D Outsourcing Management Services, styring af outsourcing processer og rådgivning inden for outsourcing strategier. 14 pharma september 2013