Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af produktionsskoleforløb, så de som hovedregel indeholder meritgivende forløb til kompetencegivende uddannelse i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen" 23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021 Baggrund for initiativet Produktionsskolernes målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Et produktionsskoleforløb er ikke formelt kompetencegivende, men et afklarende forløb, hvor undervisningen bidrager til udviklingen af den unges personlige, sociale og faglige kvalifikationer, så den unges muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet forbedres. Undervisningen tilrettelægges med særligt fokus på, at den unge opnår kvalifikationer, som kan føre til gennemførelse af en erhvervsuddannelse. Undervisningen foregår på værksteder, og tager udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning med henblik på reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser. Igennem hele forløbet integreres vejledning, ligesom der tilbydes undervisning i dansk, regning, it m.v. Indtil 1/3 af et produktionsskoleforløb kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov. Der er løbende optagelse og udskrivning af eleverne, og den enkelte kan normalt højst have et ophold på i alt et år på en produktionsskole. Danmarks Evalueringsinstituts rapport fra sommeren 2006 Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler dokumenterede, at der var et uudnyttet potentiale af elever, der kunne have glæde af et forløb, som kombinerer produktionsskoleforløb med erhvervsuddannelse. Produktionsskolerne og institutioner med ungdomsuddannelser skal derfor i højere grad prioritere at oprette kombinationsforløb og dermed sikre, at alle elever, der kan have glæde af det, indgår i et kombinationsforløb.
Af evalueringsrapporten fremgår det endvidere, at et obligatorisk samarbejde mellem produktionsskoler og institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan sikre, at elever med behov for ekstra støtte får bedre mulighed for at påbegynde en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Samarbejdet kan forbedre produktionsskolernes muligheder for at støtte og tilbyde fleksible overgange til flere forskellige typer uddannelser og dermed til en større gruppe af skolens elever. Et velfungerende samarbejde mellem skoleformerne om blandt andet kombinationsforløb kan derved ifølge rapporten bidrage til at fastholde frafaldstruede elever i de kompetencegivende uddannelser. 2 I Velfærdsaftalens kapitel 6 er det blandt andet anført, at:» Produktionsskolerne vil kunne blive udnyttet bedre, hvis de i højere grad målrettes mod at forberede de unge, der har særlige behov, til at påbegynde og fuldføre en kompetencegivende uddannelse. Produktionsskolernes aktivitet skal derfor i større udstrækning end i dag målrettes kompetencegivende uddannelse, herunder især erhvervsuddannelserne. Der skal som hovedregel indgå meritgivende brobygning til kompetencegivende uddannelse i produktionsskoleforløbene. «Beskrivelse af udmøntning Med virkning fra 15. august 2007 blev produktionsskoleloven derfor ændret, sådan at produktionsskolernes aktiviteter i højere grad målrettes kompetencegivende uddannelse, så eleverne efterfølgende i højere grad bliver i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Et af initiativerne var, at alle produktionsskoledeltagere som hovedregel skal deltage i en form for brobygningsforløb kaldet kombinationsforløb - til kompetencegivende ungdomsuddannelser, herunder især erhvervsuddannelserne. Kombinationsforløb er undervisningsforløb, der indeholder elementer fra undervisningen på produktionsskolen og på den kompetencegivende ungdomsuddannelse. Kombinationsforløbene skal bygge bro mellem skoleformerne og skabe en glidende og individuelt tilrettelagt overgang til ungdomsuddannelsen. Formålet er, at deltagerne får erfaringer med en anden type uddannelsesinstitution og med krav og indhold i en kompetencegivende ungdomsuddannelse samtidig med, at tilknytningen til produktionsskolens værkstedstilbud med dets tætte lærerkontakt og den tilknyttede individuelle vejledning bevares. Hovedreglen er, at der for unge, som gennemfører et produktionsskoleforløb på mere end tre måneder, skal indgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse. Forløbet skal vare mindst to uger og højst fem uger. Det tilstræbes desuden, at erhvervsskolerne bruger produktionsskolerne til erhvervsuddannelseselever, som vurderes at være frafaldstruede fx på
grund af svage personlige og sociale kompetencer. I stedet for at eleven skal lide nederlag ved at afbryder sin uddannelse, kan undervisningen for en tid forlægges til en produktionsskole, hvor den unge kan få styrket de nævnte kompetencer for derefter at returnere til erhvervsskolen. 3 Derfor skal der efter lovgivningen etableres formelle, forpligtende samarbejder mellem produktionsskoler og uddannelsesinstitutioner, som tilbyder kompetencegivende ungdomsuddannelse. Et velfungerende samarbejde vil alt andet lige bidrage til at fastholde frafaldstruede elever i kompetencegivende uddannelse. Produktionsskolerne skal som minimum indgå i et samarbejde med den institution for erhvervsrettet uddannelse, som produktionsskolen udsluser flest elever til, men gerne med flere institutioner. Samarbejdet skal have til formål at kvalificere eleverne til at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse. En aftale kan omfatte, at dele af en erhvervsuddannelses grundforløb gennemføres på produktionsskole på vegne af den deltagende erhvervsuddannelsesskole. Hensigten hermed er at give erhvervsuddannelsesskolerne en ny mulighed i bekæmpelsen af frafaldet fra erhvervsuddannelserne og samtidig give produktionsskolerne en ny mulighed for at målrette produktionsskoleforløb mod kompetencegivende uddannelse. Aftalerne om samarbejde mellem produktionsskolerne og erhvervsuddannelsesskolerne skal indgås skriftligt for at sikre samarbejdets kvalitet og vedvarende karakter. Samarbejdsaftaler skal være tilgængelige på produktionsskolernes hjemmesider. Af EVA-rapporten Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler fremgår det også, at der var nogle økonomiske barrierer for et samarbejde mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Der gives derfor et særligt tilskud i form af et tillægstaxameter med et tilskud i form af et kombinationsforløbstaxameter. Kombinationsforløbstaxameteret skal udligne forskellen mellem de to skoleformers taxametre i forbindelse med kombinationsforløb og give bedre økonomiske vilkår for et forpligtende samarbejde mellem produktionsskolerne og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Tilskuddet ydes på betingelse af, at udgiften til den pågældende undervisning afholdes af produktionsskolen. Produktionsskolerne indberetter årselevaktiviteten som udløser kombinationsforløbstaxameter til Undervisningsministeriet sammen med skolens øvrige aktivitet hvert kvartal. Beskrivelse af undersøgelsesmetode og resultater Undervisningsministeriet har foretaget en gennemgang af alle produktionsskolers hjemmesider og registreret antallet af samarbejdsaftaler og om de indeholder aftaler om kombinationsforløb samt aftaler om produktionsskolens mulighed for at gennemføre dele af grundforløb. Der er i alt 78 produktionsskoler i landet. De er foreningsmæssigt organiseret i regioner, som næsten svarer til landets regionsopdeling. Der er
4 flere steder indgået samlede aftaler fx mellem alle produktionsskoler og erhvervsskoler i regionen. Det er dermed ikke givet, at der er et praktisk samarbejde imellem alle de skoler, som er omfattet af samarbejdsaftalen. I gennemgangen af aftalerne er der kun registreret en enkelt aftale om kombinationsforløb, som ikke er med en erhvervsskole. Der er tale om en aftale om meritgivende kombinationsforløb til HF. Alle 78 skoler har mindst én samarbejdsaftale om kombinationsforløb. I gennemsnit har hver skole indgået lidt mere end 4 aftaler. 69 skoler har en aftale om gennemførelse af dele af grundforløb på produktionsskolen. I gennemsnit har hver af de 69 skoler indgået lidt mere end 4 aftaler. Den samlede indberettede aktivitet, som udløser kombinationsforløbstaxameter, indberettes hvert kvartal til Undervisningsministeriet. Denne aktivitet indberettes i antal årselever. En årselev er 40 uger a 30 timer = 1200 timer. Der har været forskellige vanskeligheder med at implementere ordningen, men aktiviteten er nu i hastig vækst, jf. tabel 1. Tabel 1. Antal årselever på kombinationsforløb 3. kvt. 2007 4. kvt. 2007 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2009 Antal årselever 2,47 10,24 14,93 21,32 6,19 22,68 33,93 Antal uger 98,8 409,6 597,2 852,8 247,6 907,2 1357,2 Kilde: Undervisningsministeriet april 2009 Som det fremgår af tabel 1, er antallet årselever på kombinationsforløbene steget fra lidt mere end 2 årselever i 3. kvartal i 2007 til næsten 34 årselever i 1. kvartal 2009. Antallet af uger er tilsvarende øget fra 98, 8 uger i 3. kvartal i 2007 til 1357,2 uger i 1. kvartal i 2009. Faldet i 3. kvartal skyldes dels sommerferie, og dels at der er stort nyt optag efter ferien. Kombinationsforløbene skal tilrettelægges senest efter tre måneders produktionsskoleophold, og nye deltagere efter sommerferien vil derfor ofte tidligst deltage i kombinationsforløb i 4. kvartal.
Rapport fra forsøgs- og udviklingsprojekt vedrørende meritgivende kombinationsforløb Undervisningsministeriet har netop modtaget en rapport vedrørende et projekt, der havde til formål at dokumentere samarbejdet mellem produktionsskoler og erhvervsskoler om at etablere meritgivende kombinationsforløb. 5 Projektet, som er finansieret af ministeriets forsøgs- og udviklingsmidler, har været forankret i Produktionsskoleforeningen med deltagelse af erhvervsskoler og produktionsskoler. Undervisningsministeriet vil se nærmere på rapporten, som vedlægges til orientering. Aftaletekst Boks 1. Målretning af produktionsskoleforløb, så de som hovedregel indeholder meritgivende forløb til kompetencegivende uddannelse Produktionsskolernes aktivitet skal i større udstrækning end i dag målrettes kompetencegivende uddannelser, herunder især erhvervsuddannelserne. Der skal som hovedregel indgå meritgivende brobygning til en kompetencegivende uddannelse i produktionsskoleforløbene. Skolerne skal samarbejde med institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og produktionsskolerne skal kunne tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse og efter aftale med en erhvervsskole gennemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Kombinationsforløbene vil medføre, at produktionsskolernes målgruppe vil opleve en glidende overgang til erhvervsuddannelserne, hvilket vil modvirke frafald. Bilag Forsøgs- og udviklingsprojekt Meritgivende kombinationsforløb, PSF. Oversigt over produktionsskolernes samarbejdsaftaler om kombinationsforløb og gennemførelse af dele af grundforløb.