Motivation for ansøgningen I Tønder Kommune ønsker vi at skabe de bedste rammebetingelser for vores børn og unges trivsel, sundhed, dannelse, udvikling og læring. Gennem det daglige arbejde og udvalgte udviklingsinitiativer arbejdes her utrætteligt på, at familierne oplever, at de møder én sammenhængende kommune, som yder relevant service, rådgivning og støtte på tværs af fagområderne (Se bilag 1, side 5.) Med denne ansøgning til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ønsker Tønder Kommune, at indgå i et tæt og forpligtende partnerskab med Socialstyrelsen. Vi mener, på alle, planer, at timingen er perfekt, fordi projektets formål ligger fantastisk i tråd med nogle af de strategiske, strukturelle og organisatoriske forandringer, som vi netop nu er i færd med at gennemføre. Vi ønsker med vores deltagelse i Tidlig Indsats Livslang Effekt at bidrage til udviklingen, og realiseringen af initiativer, som målrettet opfanger de mest sårbare børn/ unge og familier tidligst muligt. Vores mission for at nå dette mål, er bundet op på to overordnede grundideer, som også skal være omdrejningspunkt for arbejdet inden for rammerne af Tidlig indsats - Livslang Effekt. 1) Helhedsløsningen med en organisering i tværfaglige decentralt placerede kompetenceteams, med kobling til en central enhed. Denne organisering skaber mulighed for at arbejde med borgernær forebyggelse lokalt og skabe synergier i de tværfaglige teams. 2) SKO modellen. Samarbejde, Koordinering, Optimering. Vi vil dyrke og styrke samarbejderne i mellem relevante afdelinger i den kommunale organisation. Vi har viljen til at udfordre den traditionelle silotænkning og besidder modet til at arbejde for en nedbrydelse af eksisterende sektorielle fagstrukturer, så der skabes effektive og helhedsorienterede forebyggende indsatser, på tværs af fagskæl og lovgivning. I 2010 initierede Tønder Kommune arbejdet med den såkaldte Helhedsløsning på Skole og Dagtilbudsog Børne og Unge området (Se bilag 2). Den overordnede vision for Helhedsløsningen er, at der for alle kommunens børn og unge er en rød tråd fra 0-18 år, og at den skal rumme alle børn i spektret fra almenområdet til specialområdet. Nogle af de afgørende overvejelser der lå bag Helhedsløsningen var, hvordan organiserer vi os tæt på børnene og familierne, så den tidlige indsats og tilstedeværelse i lokalområdet kan styrkes. Heraf besluttede man at Børn- og Unge-området skulle omorganiseres, så relevant 1
fagpersonale skulle flytte ud i decentrale kompetence teams, og have fast base på fem af kommunens skoler. De tværfaglige kompetenceteams på skolerne består af Sundhedsplejersker, PPR-medarbejdere (psykologer, tale/høre-konsulenter, fysio-/ergoterapeuter), Socialrådgivere og UU-vejledere (se bilag 3 ). Formålet med denne organisering er at styrke samarbejdet mellem lærere, pædagoger og Børn- og Unge-medarbejderne, og samtidig skabe rum for faglige synergier i teamet, omkring børn og ungeproblemstillinger. For at sikre fagligheden og ledelsesmæssig styring af de fem decentrale kompetenceteams, er der også blevet etableret en central enhed, bestående af ledelse, administration og en række faglige specialister. Den centrale enhed er også ansvarlig for udviklingsprocesser. Vores nye organisering blev en realitet i august måned i år og vi betræder dermed aktuelt meget nye stier, hvor vi har skabt grundlaget for at arbejde målrettet og lokalt med forebyggende arbejde. SKO-modellen udtrykker en ambition og et ønske om at gå nye veje i den kendte kommunalorganisatoriske struktur. Vi vil styrke Samarbejdet mellem afdelingerne Børn- og Unge, Skole- og Dagtilbud, Social, Arbejdsmarked og Sundhed, og Kultur og Fritid, vi vil effektivisere Koordineringen af vores vidensdeling og Optimere de helhedsorienterede indsatser, som er målrettet vores børn/unge og familier (Se bilag 6). SKO-modellen omfatter, at vi ser på tværs af skel og forsøger at finde nye løsningsmodeller og initiativer, som ikke begrænses af sektortænkningen. Projektets Formål: Projektets formål er at skabe et koncept som sikrer, at de nødvendige rammebetingelser er til stede, som opfordrer til tværfagligt samarbejde og vidensdeling i et forebyggende perspektiv. Udgangspunktet skal være den nye organisering med de decentrale kompetenceteams og koblingen til den centrale enhed (Helhedsløsningen) og SKO-modellen. Projektet skal understøtte: At samspillet mellem en række professionelle kompetencer kan skabe grundlag for nytænkende, forebyggende indsatser. At der skabes vilje til implementering af evidensbaserede tilbud ved at styrke den vidensbaserede kultur i kommunens indsats. En markant styrkelse af samarbejdet mellem relevante kommunale afdelinger for at sikre en mindre indgribende, og en mere effektiv forebyggende indsats over for hele familien. 2
Et øget fokus på forældrerollen, så flere belastede forældre bliver i stand til bedre at støtte op om og tage ansvar for deres børns trivsel. Karakteristik af nuværende indsats konkrete initiativer og indsatser Den nuværende indsats på Børn og Unge området er formuleret i følgende fem fokusområder, jf. Den sammenhængende børne- og ungepolitik, som vi i disse dage er ved at lægge sidste hånd på. Politikken opstiller en række konkrete mål for arbejdet på det samlede børn- og ungeområde i Tønder Kommune (Bilag 1): Tidlig indsats: Udviklingsinitiativer som er, og vil blive igangsat har stor fokus på styrkelse af det tværfaglige forebyggende arbejde. Inklusion og Fleksibilitet: Tilbuddene til de enkelte børn og unge udvikles og tilpasses løbende, således at flest mulige børn og unge kan bevares indenfor almentilbuddenes rammer, således at der bliver større fleksibilitet mellem visiterede ydelser og forebyggende indsatser. Forældreansvar: Stort fokus på at understøtte forældrene i at løfte deres ansvar som rollemodeller. Vi vægter et konstruktivt samarbejde højt, hvor forældrenes oplevelser og fortolkninger løbende inddrages. Samarbejdskonstellationer: De interne og eksterne samarbejdskonstellationer skal kontinuerligt udvikles, således at familiernes møde med de forskellige afdelinger bl.a opleves som koordineret og målrettet. Effekt: Der opstilles fremadrettet klare mål og forventninger til positive forandringer, samt større medejerskab over de økonomiske aspekter i udvalgte indsatser. Indsatser De beskrevne fokusområder afspejler sig i de konkrete tilbud i Børn og Unge-afdelingens Ydelseskatalog 2014, jf. Servicelovens formål, som giver et overblik over de støttemuligheder, der tilbydes børn og unge i alderen 0-23 år og deres familier i Tønder Kommune (Bilag 4). Vi arbejder vedvarende på, at de udsatte børn og unge kan bibeholde en tilknytning til deres familie samt at tilhørsforholdet til daginstitution, skole eller fritidsaktiviteter styrkes. 3
På bilag 5 ses Tønder Kommunes ydelser i relation til indsatstrappen. Det fremgår af modellen, at den største del af ydelserne er placeret i kategorierne Hjemmebaserede indsatser. Vi ønsker at bevæge os ned at trappen, således at langt hovedparten af indsatser er placeret i kategorien Forebyggende indsatser. Initiativer Udover de beskrevne tilbud i Ydelseskataloget, er der også igangsat nogle konkrete forebyggende initiativer/projekter, som tager fat i nogle af de tungeste problemstillinger, vi oplever blandt kommunens børn, unge og forældre. En God Start Sammen En God Start Sammen er en forebyggende indsats, som støttes med projektmidler fra Sundhedsstyrelsen, hvor der tilbydes et forældrekursus for kommende forældre. Forløbet strækker sig over 11 gange. Første gang er 8-6 uger før fødslen, og sidste gang når barnet er fyldt 2,5 år. Forældrene mødes med fagprofessionelle i et åbent og afslappet forum, og forældrene deler erfaringer med hinanden, og modtager råd og vejledning fra de fagprofessionelle, således der kan skabes en blød overgang fra graviditet til rollen som nybagt forældre. Stjernestunder Stjernestunder er et forsøgstilbud, som er en del af samarbejdet mellem Børn og Unge og Social- Arbejdsmarked og Sundhedsafdelingen, der henvender sig til forældre, som er tilknyttet kompetencecenteret. Forældrene har børn under skolealderen, og kæmper med andre udfordringer udover ledighed. Formålet med tilbuddet er at afprøve Stjernestunder som en metode og model, der i særlig grad inddrager, og anerkender forældrene og deres betydning for barnets sundhed. Derudover styrkes forældrenes kompetencer til at drage omsorg for barnets sundhed, så de risici som påvirker eller truer barnets sunde udvikling kan reduceres. Godt for mig Godt for mig er et projekt med fokus på overvægtige børn i alderen 12-15 år. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen og er forankret i Tønder Kommunes Sundhedspleje. De overvægtige børn deltager i et gruppeforløb over 8 mødegange, hvor der er arbejdes med selvværd, motion, kost og samvær. 4
Talent for sundhed Talent for sundhed er et tilbud til overvægtige unge mellem alderen 13-18 år, der foregår i Tønder Ungdomsskole. De unge får mulighed for, at bevæge sig på andre måder, og indgå i nye sociale sammenhænge, samt lærer om sundere spisevaner. Dialoggruppemøde En gang månedligt mødes en tværfaglig gruppe af nøglepersoner fra Børn og Unge, Jobcenteret, Skoleområdet og PPR, for at gennemgå socialsager med unge, der ligger i alderen 15 ¾ - 17 år. Formålet er at skabe de bedst mulige betingelser for, at denne unge kan få en smidig overgang til voksenlivet. Socialrådgiveren fremlægger sagen og de planlagte aktiviteter i handleplanen. Ovennævnte initiativer er alle forankret i Børn- og Unge-regi. Vi ønsker fremadrettet at få et skabt et overblik over de samlede initiativer og indsatser, som iværksættes i de øvrige af kommunens afdelinger. Som partnerskabskommune i Tidlig Indsats Livslang Effekt, vil vi få mulighed for at få det samlede overblik over ydelser og indsatser i hele kommunen, hvilket er et stort ønske. Tværfagligt samarbejde: De grundlæggende tanker bag SKO-modellen bygger på, at det tværfaglige samarbejde omkring udsatte familier og børn/unge har gode udviklingsmuligheder. I Tønder Kommunes afholdes der på ugentlig basis fagchefmøder i Børn og Skoleforvaltningen, hvor fagcheferne fra Børn og Unge og Kultur og Fritidsområdet (ét resort-område) og Skole og Dagtilbudsområdet mødes med direktøren for forvaltningen. Der er allerede nu et stærkt og veludviklet samarbejde imellem Børn og Unge og Skole og Dagtilbuds-afdelingerne, hvilket også er drivkraften bag udmøntningen af Helhedsløsningen, og oprettelsen af de tværfaglige kompetenceteams. I samarbejdet med de øvrige kommunale afdelinger, der er i berøring med familier og børn/unge, særligt vores Social, Arbejdsmarked og Sundhedsafdelingen ønsker vi at få et klart og overskueligt billede af, hvordan vi parallelt er i berøring med borgerne. Der er stor politisk og administrativ vilje til at styrke samarbejdet så vi kan målrette og samtænke vores ideer og initiativer, og dermed sikre, at familierne oplever kommunen som en sammenhængende organisation, hvor indsatserne omkring familien er velkoordinerede og målrettede. Et mere systematiseret samarbejde skal på sigt styrke de udsatte forældre i at tage aktivt vare på eget og deres børns liv. 5
Med det styrkede tværfaglige samarbejde vil det også være muligt, at effektmåle de iværksatte indsatser bedre. Organisering i Børn og Unge Som partnerskabskommune i Tidlig Indsats Livslang Effekt vil projektet blive forankret i Børn- og Ungeafdelingen. Den overordnede organisering af Tønder Kommunes Børn og Unge afdeling fremgår af organisationsplanen bilag 7. Afdelingens arbejde baseres på BUM-modellen (Bestiller/Udfører/Modtager), hvor Myndighedsafdelingen bestiller ydelser/leverancer af Foranstaltningsafdelingen. Oversigten og organiseringen af de forskellige tilbud og ydelser som tilbydes borgerne kan ses i vedlagte bilag 8.. Der er et meget tæt samarbejde mellem lederne for Myndighed, Foranstaltning og PPR i Børn og Unge. På ugentlig basis afholdes ledermøde, med Fagchefens tilstedeværelse, hvor der træffes såvel strategiske beslutninger, som beslutninger på sagsniveau. Der arbejdes kontinuerligt med at sikre at børnene/de unge får det rigtige meningsgivende tilbud, og at det ligger inden for rammerne af kommunens formulerede Serviceniveau (Se bilag 9). Vurdering af styrkepositioner og udfordringer Vi har på overordnet plan identificeret følgende styrkepositioner og udfordringer i organisationens arbejde med udsatte børn og unge: Styrker God og hyppig kommunikation på ledelsesniveau. Velvilje og et stort potentiale for tværfaglig samarbejde. Bærende organisering med tværfaglige decentrale teams og en central styrende enhed. Forbyggende indsats er et politisk vedtaget strategisk fokusområde. Vilje til forandring og kompetenceudvikling på både medarbejder- og ledelsesniveau. Mod til at gå på tværs af sektorielle og lovgivningsmæssige skel. SKO-modellen. Udfordringer Vi efterspørger en kortlægning af fagområdernes initiativer/indsatser overfor familier/børn. 6
De helt nye kompetenceteams (organisering) med mange faggrupper skal lære at arbejde sammen. Der efterspørges et mere formaliseret og effektivt samarbejde de interne afdelinger imellem. Vi ønsker at være i stand til at skabe en overordnet strategi for Tønder Kommunes forebyggende indsats. Vi ønsker et klart billede af den effekt som vores indsatser har. Mangler værktøjer til at arbejde konkret med den forebyggende indsats. Vi oplever, at beslutningstagning ude i de decentrale kompetenceteams er en udfordring, grundet forskellig faglighed. Vi skal sikre ensartethed og niveau (ud fra lovgivningen) samtidig med der skabes plads til lokale initiativer (bl.a. ude på skolerne i kompetenceteams) Central styring og decentral udførsel Projektets målgrupper Projektets primære målgruppe er udsatte børn og unge samt deres forældre. Den sekundære målgruppe er medarbejdere og ledere i de afdelinger, som har snitflader til udsatte børn og unge. Antal forskellige målgrupper Mål på børn/ungeniveau Projektet vil understøtte en realisering af følgende politisk besluttede målsætninger(jf. Den sammenhængende børn og ungepolitik afsnit: Vision og Målsætninger) : Reducering i antallet af dyre enkeltanbringelser uden for kommunen og etablere lokalt funderede foranstaltninger. Styrket tværfagligt samarbejde, som skal sikrer glidende overgang fra ungdomslivet til et selvstændigt voksenliv. Styrket indsats i forhold til at støtte forældre i deres ansvar som rollemodeller, så børnene/de unge udvikler sig til at blive selvforsørgende voksne. Styrket forebyggende indsats over for sårbare familier. 7
Aktiviteter og tidsplan Tidsplanen for projektet kommer i høj grad til at tage udgangspunkt i Tidlig Indsats Livslang Effekt s faser, hvor fase 1 rummer en forberedelse af projektets køreplan i samarbejde med Socialstyrelsen. Fase 2 er en halvårlig periode, hvor der arbejdes på en afdækning af de eksisterende indsatser, og identificering af udviklingsmuligheder specifikt for Tønder Kommune. På baggrund af det indledende arbejde i fase 1 og 2, skal der i fase 3 planlægges og iværksættes et sammenhængende koncept, som overordnet kan styrke det forebyggende arbejde i kommunen, og som skal forankres efter projektets afslutning. Vi ønsker at give rum til nye tanker og initiativer, som kan udvikles i samarbejde med Socialstyrelsen, og er derfor ikke fastlåst på konkrete aktiviteter. Vi har derimod identificeret og formuleret en række initiativer, som baseres på erfaringerne fra organiseringen af kompetenceteams, den direkte kontakt med borgerne, og ønsket om et tværfagligt samarbejde. Initiativer som vi vurderer, kan fremme den forebyggende tidlige indsats: Småbørns/treårsscreening for udsatte børn: Vi har et ønske om at iværksætte en screening af småbørn, der af daginstitutioner e.l. er blevet identificeret som sårbare inden det 3. år. Screeningen skal foretages af tværfaglige grupper, sammensat af relevant fagpersonale (som eks. Pædagoger, socialrådgivere, PPR- medarbejdere (psykologer, tale/høre-konsulenter, fysio- /ergoterapeuter) og sundhedsplejersker), så man i samarbejde med forældrene kan få afdækket hvad der skal ske, for at barnets trivsel sikres fremadrettet. På baggrund af denne afdækning skal der iværksættes indsatser, som understøtter barnets trivsel og udvikling, så det på sigt kan inkluderes i folkeskolen. Forældreundervisning: Erfaringer fra bl.a. projekterne En god start sammen og Stjernestunder viser, at der er et stort behov for at styrke indsatsen for at gøre nybagte/kommende forældre klar til at løfte forældrerollen. Vi vil gerne nytænke og videreudvikle de eksisterende indsatser og være i stand til at målrette ydelserne mere mod de sårbare målgrupper Babysimulatorforløb: I Tønder Kommune har vi årligt omkring 50 sårbare/unge der bliver gravide. Der er markant fokus på, at vi skærper opmærksomheden heromkring, dels for at undgå aborter og (tvangs)anbringelser, dels for at forhindre at børn får postmature skader. Erfaringer fra andre kommuner, bl.a. Aabenraa og Svendborg, peger på, at frivillige babysimulatorforløb for unge, der ønsker at blive gravide, har en stor forebyggende effekt. Vi har indkøbt en babysimulator og er i færd med at planlægge, hvordan forløb skal organiseres og udføres i Tønder. 8
Kompetenceløft til kompetenceteams: Her vil være fokus på kommunikation, samarbejde og rollefordeling. Selvom de nyetablerede kompetenceteams kun har været samlet i en kort periode, er der allerede tegn på, at fagpersonerne i de forskellige teams har behov for hjælp til at få styrket samarbejdet og kommunikationen i gruppen. Målet er at få de forskellige faglige kompetencer i spil på en meningsfuld måde, så de ønskede effekter kan realiseres. Coaching Med den nye organisering i kompetenceteams, er særligt socialrådgiverne blevet hevet ud af deres vante arbejdsmiljø. Fra udelukkende at skulle varetage myndighedsrollen skal de nu også varetage en mere konsultativ funktion tæt på borgerne/børnene. Vi tror på, at en rådgiver i øjenhøjde kan åbne op for et bedre og mere konstruktivt samarbejde med borgerne, (hvilket vil gøre det nemmere at igangsætte forebyggende initiativer). Derfor ser vi et behov for opkvalificering af socialrådgiverne i kompetenceteamsene, så de har værktøjerne til at løfte denne opgave. Styrket samarbejde med frivillige og frivillighedsorganisationer: Et af vores helt store ønsker er at kunne udnytte det store potentiale der findes blandt kommunens frivillighedsorganisationer og frivillige generelt, i samarbejdet omkring forskellige problematikker hos børn og familier. Derfor vil det være oplagt at belyse det konkrete potentiale, så kommunens afdelinger og frivillighedsorganisationerne kan gå sammen omkring forebyggende aktiviteter til kommunens udsatte børn og unge. Som beskrevet, anser vi det for vigtigt at have fokus på de eksisterende tilbud sideløbende med at nye initiativer udvikles, således at effekten hurtigst muligt opleves ude hos borgeren. Dokumentation af aktiviteter Med udgangspunkt i de forslag på konkrete initiativer, som vi vurderer, kan fremme den forebyggende indsats på børn og unge området, med tanke på, at disse initiativer endeligt udvikles i tæt samarbejde med Socialstyrelsen, så foreslår vi, som dokumentation af aktiviteterne. Opsætning af konkrete effekt- og resultatmål for de forskellige initiativer. Registrering af hvor mange fra målgrupperne som gennemfører de igangsatte initiativer Halvårlige vurderinger af initiativerne på baggrund af opstillede milepæle, således at det bliver muligt at korrigere undervejs. Gennemførsel af interviews og spørgeskemaer-undersøgelser med de involverede indenfor de forskellige initiativer. 9
Beskrivelser af processerne fra ideudvikling til gennemførsel af aktiviteterne Dokumentation af resultater på organisationsniveau Ønsket med projekter er som beskrevet, at fremme den tidlige indsats ved, at styrke det tværfaglige samarbejde, og gearer organisationen til at udnytte de potentialer, som findes i de decentrale teams. Et forslag på, hvordan dette kan dokumenteres kan være gennem fokusgruppe-interview af de decentrale teams, og gennemføre tilbagevendende interviews gennem projektet, således at aktiviteternes effekter løbende kan monitoreres og dokumenteres. Herudover vil udviklingen i fordelingen af børn og unge i indsatstrappen kunne dokumenteres gennem ledelsesinformationsmaterialerne. Vi ønsker dog mere præcis, at udvikle projektets konkrete aktiviteter, succeskriterier, milepæle og målbare effekt- og resultatmål i tæt samarbejde med Socialstyrelsen. Organisering og ledelse Udvælges Tønder Kommune som partner i projekt Tidlig Indsats Livslang Effekt vil forankringen af projektet, som tidligere nævnt, ligge i Børn og Unge-afdelingen, hvor projektejer bliver Fagchef Henrik Mølholm. Herudover tilknyttes en styregruppe og arbejdsgruppe, som blev nedsat medio August 2014. Sammensætningen af styregruppen og arbejdsgruppen afspejler SKO-modellen (Bilag 6). Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Børn og Unge, Skole og Dagstilbud, Sundhed og Arbejdsmarked og Kultur og Fritid som en del af den helhedsorienterede tankegang. Arbejdsgruppens opgave vil være at udvikle og planlægge aktiviteter i samarbejde med den decentrale enhed, de decentrale kompetence teams og Socialstyrelsen. Styregruppen består af fagchefer fra Børn og Unge/ Kultur og Fritid, Skole og Dagstilbud, Social, Arbejdsmarked og Sundhed. Deres opgave vil primært bestå i at lede projektets udvikling, sikring af opbakning, og forankring af projektets resultater og effekter i de enkelte afdelinger. Formanden for styregruppen er fagchefen for Børn og Unge/Kultur og Fritid. Organisationsdiagrammet for styregruppen og arbejdsgruppen fremgår af bilag 10. Politisk blev projektansøgningen behandlet på direktørniveau den 10.09.2014. Projektansøgningen er blevet forhåndsgodkendt af Børn- og Skoleudvalget, men vil blive endelig godkendt i oktober måned. Således er den politiske opbakning og forankring fremadrettet sikret, og man imødeser på alle niveauer 10
med spænding, om Tønder Kommune udvælges som Partnerskabskommune. Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb Det er altafgørende for Tønder Kommune at implementeringen af projektets koncept drøftes og undersøges løbende i projektperioden, for at sikre bedst mulig overgang til drift efter projektperiodens udløb. Der er en klar politisk og administrativ forventning om, at konceptet bliver en integreret del af kommunens helhedsorienterede indsats overfor sårbare familier og udsatte børn og unge. Det er styregruppens ansvar at medarbejderne på deres respektive områder tager medejerskab for de forandringer som projektet/konceptet medfører og at der løbende udvikles nye initiativer, der støtter sig op ad den strategi og filosofi, der kommer til at ligge bag de nye initiativer. Både politisk og ledelsesmæssig er man villig til at investere de fornødne midler til kompetenceløft og vedligehold/udvikling af forebyggelseskonceptet, hvis det foreligger veldokumenteret materiale, der peger på væsentlige skridt henimod at nå de politisk formulerede målsætninger. 11