Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Journalnummer Udarbejdet af Bofællesskabet Belvedere og Enemærket Dato 19-04-2010 16.15.00-K09-24-07 Charlotte Lyk Tilsynsbesøg er aftalt den 14.04.10 Mødested Enemærket 5 Mødedeltagere Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre Niels Thomsen Lene Jørn Jens Ann Fra Centret deltog Konsulent Andre Charlotte Lyk
Sammenfattende vurdering. De unge på Belvedere og Enemærket har stor tillid til de voksne. Det er dem, de først opsøger, når de har problemer, de ikke selv kan håndtere. For dem er det, det aller bedste ved at bo i Bofællesskabet, at de føler sig hjulpet og støttet. De nyder også de fælles aktiviteter, der finder sted samt besøg af hinandens forældre. Samtalen med de unge giver indtryk af en fleksibel personalegruppe, der ser, støtter og anerkender de unge. De unge oplever, at de selv vælger, hvilken vokse, de vil henvender sig til. De har ikke en foretrukken voksen, men vælger afhængig af situationen. I de senere år har Belvedere og Enemærket fået systematiseret det administrative arbejde. Processen fortsætter med indførsel af elektronisk journal system samt planlagt 2 x 1 timer pr uge af personalets tid til at skrive i systemet. Personalet er velkvalificeret og vedligeholder og udvikler deres faglige kompetencer ved supervision samt interne og eksterne kurser. Belvedere og Enemærket er i fuld overensstemmelse med deres godkendelse. 1. Prioritering af dagsorden og aftale om fokusemne: Fokusemner: Psykolog, journalsystem og byggeri 2. Opfølgning fra sidste tilsynsbesøg - gennemgang af stamoplysninger: Referat fra sidste besøg var ikke kommet frem til Belvedere, hvorfor det blev aftalt, at jeg sender det igen. Vurdering/konklusion: 3. Fokusemne: Det er en succes at samarbejder med psykolog Peter Richter. Ideen om at have en fast psykolog kom efter, at Bofællesskabet oplevede, at en psykologs behandling af en beboer blot gjorde hende mere deprimeret og generelt forværret hendes situation. Ved andre psykolog har de ofte følt sig koblet af og uden føling med beboerens udvikling og støtte behov i forbindelse med psykologsamtaler. Side 2
Nu ved psykologen, hvilken problemer beboeren slås med i hverdagen og Bofællesskaberne ved, hvad den unge har behov for af støtte efter en psykolog samtale. Det giver hurtig forandring til det bedre hos den unge og nedbringer antallet af behovet for psykolog samtaler. Samtidig fungerer Peter Richter som supervisor for Bofællesskaberne og på den måde er der kontinuitet i den måde, de unge bliver mødt på. Det, at det for de unge nu er muligt hurtig at få en samtale med en psykolog (modsat tidligere, hvor det skulle over sygesikringen) har gjort, at det med at ønske psykologsamtale ikke bare er noget de unge slynger ud, men er et alvorligt ønske, når det bliver sagt. De unge fik hilst på Peter Richter ved at han en kom over og spiste med og drak kaffe sammen med dem. Det var fint for alle at få hilst på hinanden på den måde. Peter Richter faldt fint i hak med de unge og nu har ingen af dem noget imod at skulle til psykolog, hvis der viser sig et behov. Ved at det er den samme psykolog og en de unge har tillid til, vil det blive lettere fremover at motivere dem til det, hvis det er det, det viser sig, at de har behov for. Personalet har også selv brugt Peter Richter i forbindelse med forskellige problemstillinger. De har således en god fornemmelse af, hvad det er de unge oplever og bliver mødt med hos Peter. Det gør det langt lettere for dem at informere de unge om, hvad der skal ske til samtalerne samt forstå de unges oplevelser, når de kommer tilbage. Peter Richter siger fra over for de unge, hvor han vurderer, at det er samtaler med en psykiater, der er behov for. Peter Richter og Lene skal endvidere lave et forløb om KRAP for resten af personalet. Sådan, at KRAP ikke blot bliver et grundkursus, men den metode, der bliver anvendt i Bofællesskaberne. Ordningen med Peter Richter kører som forsøg frem til august. Indtil efteråret 2009 blev der ført journal på en usb-pind. De begyndte imidlertid at opføre sig mærkeligt, hvorfor der blev behov for et andet system. Det journal system, der blev valgt er Dan journal. Niels havde hørt om systemet på det leder kursus han har gået på. Det er, der specielt er tiltrækkende ved systemet er, at det ikke er færdigt, hvilket betyder, at Bofællesskaberne kan ringe/skrive hvis de konstaterer, at der er en funktion, de godt kunne tænke sig at systemet får. Systemet er selvfølgelig så meget færdigt, at det kan bruges. Systemet er on-line. Det vil sige, at man kan koble sig på det alle vegne. Det kan også bruges til at gennem dagsordner og referater fra møder. Det er således et system for Bofællesskaberne og ikke kun for de unge. For at vænne sig til at bruge systemet er der blevet indlagt en time tirsdag og fredag morgen til at skrive i. På den Side 3
måde bliver der forhåbentlig en indarbejdet rutine at skrive i det. Det er allerede nu rart for det personale, der møder inde at kunne orientere sig via systemet om, hvad der er sket siden, at de sidst var der. Byggeriet går planmæssigt. Allerede i går kunne der holdes en kort prøve på gardiner og blomster i vinduerne. Det var dog kun for en kort bemærkning, at personalet benyttede lejligheden til at forestille sig fremtiden, da håndværkerne forsøgsvis havde sat et vindue i. Hele bygningen forventes at være færdig i uge 25. Barakken de nu har administration i er sagt op med udgangen af juni måned. Det er først når den er væk at kloakken kan sluttes endelig til. Det er derfor vigtigt, at færdiggørelsen af bygningen og flytningen af barakken kommer til at passe sammen. Der er byggemøde hver14. dag. Det er rigtig rart, at der er en entreprenør, der har overblik over hele processen og tager sig af at styre den, sikkerheden omkring den og planlægning af det. Den dag vinteren startede blev garagen pillede ned som et fælles projekt for hele personalegruppen. Vurdering/konklusion: Både for personalet og de unge at samarbejde er det et velfungerende initiativ med en fast psykolog. Det sikre en stor grad af kontinuitet i de unges forløb imens de bor i Bofællesskaberne. Bofællesskaberne har i løbet af de sidste par år fået sat det administrative arbejde i system, hvilket gør, at Bofællesskaberne ikke kun er velfungerende i forhold til de unge men også administrativt. Det er rigtig godt gået. Byggeriet går planmæssigt. At Bofællesskaberne får lokaler, hvor der er plads til administration og personalet er det ydre symbol på, at personalet og den administrative del af Bofællesskaberne, har fået deres plads. Det er sket uden at miste fokus på de unge, der er den kerne, det hele handel om. 4. Forhold vedrørende beboerne: Jeg havde gruppe interview med 4 af de unge. De unge fortalte, at de starter dagen med at stå op hver især, nogle spiser morgenmad, nogle gør ikke. Alle ved dog, at det kan hjælpe på trætheden at få spist morgenmad. Herefter går de i skole/på arbejde. Når de kommer hjem besøger de venner i det andet hus. De sover, spiller wie, ser fjernsyn, går i svømmehallen, går i Lidel. Hver dag er der en person, der har ansvar for at få købt ind og lavet aftensmad og ryddet af. I det andet hus er det lidt anderledes. Der er Side 4
det et fast hold på to, der står for madlavning og et andet hold på to, der står for afrydningen i en uge af gangen. Det bedste ved at bo i Bofællesskaberne er, at de unge får hjælp af de voksne, når de beder om det. De går med det samme til en af de voksne, hvis de har et problem. De voksne kommer altid, når de sender en sms eller ringer efter dem i det tidsrum, at de ikke er på Bofællesskaberne. Det gælder også, hvis det er om natten og nogle andre beboere larmer for meget. De voksne har altid tid til at tale med dem alene, hvis de har brug for det. De unge oplever også, at de voksne ved, hvordan de har det og viser dem omsorg, når de har en dårlig dag De voksne lytter til deres irritation, når der er noget, de siger til dem, de er irriteret over. Fx, at de blander sig for meget. Der bliver gjort meget ud af ens fødselsdag. Det bliver en festlig dag. I weekenden skal de ud og bowle for at fejre tre fødselsdag. De unge er også glade for de fælles oplevelser de har sammen fx bowling, svømmehal og den kommende ferie til La Santa Sport. Dem, der har været hos psykologen synes han er god. Det værste ved Bofællesskaberne er, at der er fælles rengøring, da ikke alle har samme standard for, hvordan køkken og stue skal se ud. En synes det værste er, at de blive kaldt op, når man lige ligger på sit værelse midt i at se en film. I et hus er der problemer med tv signal og Internet, der gør, at de ikke har alle tv kanaler på værelserne og ikke kan bruge Internettet. Det er irriterende, men det skulle blive ordnet, når byggeriet er færdiggjort. Der har tidligere været en hus mobil, de unge kunne bruge til officielle opkald. Den er blevet fjernet på grund af misbrug. Det forstår de godt, men vil alligevel gerne have den igen. De voksne kan godt være lidt for forældreagtige når de fx siger nu skal du høre. eller du skal ikke tage tingene så hurtigt. Det bliver som om, at de gerne vil bestemme over en, hvilket er lidt for meget, når man lige er flyttet hjemmefra. De unge går til den voksne, de synes passer bedst til det, de har brug for at tale om. De oplever, at de selv må bestemme, hvem de taler med. Det kan godt være, at den voksne siger, om det er ok, at der kommer en af de andre voksne med til samtalen omkring et bestemt emne. Side 5
Der er husmøder/ordet på bordet to gange om ugen. De unge oplever, at det, de siger, bliver anerkendt og der sker justeringer, der imødekommer det eller det bliv forklaret. Der er forskellige regler. Fx at de ikke må ryge i Husene. Det holder de, når de voksne er der. De bestemmer selv over deres værelser. De voksne kan godt sige til, hvis der er for rodet, men det er dem, der bestemmer. Når der er konflikter fx omkring oprydning prøver de unge først selv om de kan løse det og ellers får de hjælp til det af en voksen. Der var tidligere en stor konflikt imellem pigerne. Den har de fået hjælp til at få løst. Nu kan de lave sjov med det og de tænker sig om inden, at de lader jalousien løbe af med sig. I weekenderne ser de film, går i byen, har besøg af kæresten, se venner og så synes de, at det er rigtig hyggeligt, når der er forældre på besøg. Vurdering/konklusion: De unge er glade for at bo i bofællesskaberne. De har meget stor tillid til de voksne og oplever sig hjulpet med deres problemer. De oplever sig respekteret og med ansvar for deres eget. De sætter pris på at lave ting i fællesskab og at have familiebesøg i husene. At de voksne opleves forældreagtig, når de vil have de unge til at gøre noget bestemt, er nok uundgåeligt. De unge oplevede trods det, at de voksne tog det til sig og ændret sig lidt, når de sagde til dem, at de synes, at de blande sig for meget. De unge har god forståelse for den måde tingene hænger sammen på. Det giver indtryk af, at de er velinformeret og medinddraget og der ikke bliver handlet hen over hovedet på dem. I Bofællesskaberne oplever de unge således, at de bliver hørt, anerkendt og hjulpet. 5. Medarbejdere og kompetencer: Alle har nu været på grundkursus i KRAP. For at øve sig i at afdække hele den unges situation inden, at handling bliver besluttet, er der rundt omkring på kontoret hængt plancher med forskellige delområde omkring den unge, der skal ses på. Det kræver træning at blive i afdækningen, når der er mange års erfaring for, hvilken handling, der vil kunne hjælpe den unge. Som tidligere nævnt skal Lene og psykologen lave et forløb omkring KRAP, der skal hjælpe med at få at cementere det som pædagogisk metode. Side 6
Alle har været på en inspirationsdag, hvor der var forskellige oplæg, der skulle inspirerer en arbejdsgruppe, der i forhold til STU er nedsat for at definere, hvad undervisning er. Der var oplæg fra en lektor, en etiker, em klog mand og en psykolog, der på en sjov måde opsummeret KRAP. Det var nogle rigtig gode oplæg. Alle har også fået et minikursus på RCT, hvor de har en ung, der er skrevet op til. Det var god viden at få med i forhold til den konkrete beboer, da de nu ved, hvad de må gøre og ikke må. Niels og Lene har været til dialogmøde i LOS. Personalet har de nødvendige faglige kompetencer til at kunne omsætte pædagogikken i praksis. De faglige kompetencer bliver løbende vedligeholdt og udviklet i overensstemmelse med målgruppen. Som det fremgår af interview med beboerne har personalet de faglige og personlige kompetencer, der gør, at de unge har tillid til dem og føler sig hjulpet og anerkendt. 6. Organisation og ledelse: Den aften skulle lederen til bestyrelsesmøde, hvor regnskabet skulle fremlægges. Det nye journalsystem giver bestyrelsen mulighed for at følge med i Bofællesskaberne. Som tidligere nævnt har Bofællesskaberne fået sig organiseret således, at den administrative del nu også er kommet til at fungere som en del af dagligdagen og ikke noget, der sker i ryk. Der er samarbejde med bestyrelsen. Bofællesskaberne er velorganiseret og ledet. 7. Fysiske Rammer: Der har været vandskade på nr. 5 på grund af den kolde vinter. Skaden er nu lavet og en ny isvinter vil ikke af sted komme samme problem, da der er lavet en teknisk ændring, der sikre, at det ikke sker igen. Møblerne er ved at være slidte. Bofællesskaberne har møbler i reserve (rest fra dengang de boede på kollegiet). De møbler er dog nu opmagasineret på grund af byggeriet. Når de er til at få fat i, vil møblerne blive udskiftet. De fysiske rammer og inventaret bliver løbende vedligeholdt. Side 7
8. Økonomi: Regnskabet er på vej Glimrende 9. Samarbejdspartnere: Svendborg kommune har to elever på efterskolen, der er mulige unge til bofællesskaberne. Det bliver interessant at se, om kommunen vil bruge bofællesskaberne. 10. Tilsynsportalen: Ikke drøftet 11. Aftalte opfølgninger: 12. Næste tilsynsbesøg: Tirsdag den 12. oktober 2010 kl. 10.00, hvor der er persoanlemøde 13. Stedets kommentarer til tilsynsrapport jf. dagsordenpunkt: 14. Til tilsynsrapporten er knyttet følgende bilag: a. Stamoplysninger b. Oversigt unge c. Oversigt personale d. Fortrolige oplysninger vedr. personale, beboere, økonomi m.v., som uddyber dagsordenpunkterne. Side 8