Det er simpelthen komplekst



Relaterede dokumenter
Opholdssted NELTON ApS

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Emotionel relatering og modtagelse

Alle for én mod mobning i dagtilbud

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

Hvad lærer børn når de fortæller?

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Om besvarelse af skemaet

Temapakker fra PPR August 2013

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Børneinstitution Hunderup

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Rønbækskolen Forældremøde Aldersintegreret undervisning/læring et skoleprojekt

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Fællesskaber By Night

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion kræver en demokratisk proces

Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen Sprogpædagogik i hverdagen Torkil Østerbye

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Et didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje

Skolepolitik

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Relationel klasseledelse

Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen

Sammenhængende børnepolitik

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Uddannelsesplan for pæd. stud.

Udvikling for Dagtilbud & Skole - partnerområder

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Læreplaner for Kernehuset

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Basisgruppen i Holmebo

Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Anmeldt tilsyn Rapport

Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

1. Læsestærke børn i Vores Skole

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

DYNAMISK DIDAKTIK BiC2

Praktikstedsbeskrivelse

11.12 Specialpædagogik

Når katastrofen rammer

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Kompetencecenter. for børn i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Høringssvar vedr. Masterplanen for dagtilbud for perioden

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

STRATEGI FOR INKLUSION

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Hvad er filosofisk coaching?

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Natur og natur fænomener:

Transkript:

1 Om Inklusion Det er simpelthen komplekst Oplæg af Jørgen Rønsholdt

Lidt om mig 2 Pædagogmedhjælper Lærer Psykolog Konsulent Forfatter Leder

Lidt om os www.relationspsykologi.dk

Den røde tråd 4 09-09:15 Pænt goddag / Et lille oplæg fra kommunen 09:15-09:25 Pænt goddag og oplæg v. Jørgen Rønsholdt 09:25-10:15 Oplæg om inkluderende fællesskaber 10:15-10:25 Pause 10:25-11:30 Oplæg om relationen som byggesten

Begrebet Inklusion 5 Kilde: Bent Madsen, Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion

Begrebet Inklusion 6 Inklusion er dilemmaernes holdeplads Det anbefales at tage de refleksive briller på, hvis man skal lykkes med inklusion H. Ratner 2014 Ledelse af inklusion handler om at reducere den kompleksitet, der er forbundet med at mange forskellige koder er på spil i den polyfone organisation Fire koder på spil i relationsinklusionen Inklusion må betragtes som et tomt begreb, hvor folkeskolens mange interessenter på forskellige vis bringer koder i spil, der kæmpe om at definere, hvad betegnelsen skal indeholde. Der er således ikke nogen fast median for, hvordan den gode inklusionsstrategi tager sig ud. Det handler derfor om ledelsesbeslutninger CFS, IFL, CBS og UCC 2014

Begrebet Inklusion 7 Danmarks evalueringsinstitut : Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige, at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine klassekamerater, og at eleven derudover har optimalt udbytte af og udvikler positive selvbilleder p.g.a deltagelse i læringsfællesskabet EVA 2011

Begrebet Inklusion 8 Grænsen for inklusion vil altid handle om fællesskabets måde, at være fællesskab på, samt fællesskabets evne til at håndtere forskelligheder på en rolig og sikker måde IRP 2014

PLUS OG MINUS FAKTORER INKLUSIONSPROCESSER KULTUR INSTITUTION/SKOLE GRUPPE RELATION INFORMATION/PÅVIRKNING INDIVID

5 Gode råd? 10 Tag det roligt Mere personale, nye fagpersoner Væk fra klasseundervisning Tæt på det almindelige Bedre overgange Praktik Tid Personaleflyt

Indsamlet viden 11 Spørgsmål : Hvad er effekten af, at man inkludere børn med særlige behov i grundskolens almindelige undervisning, og hvilke pædagogiske metoder anvendt hertil viser sig at have positiv effekt DPU 2013

Indsamlet viden 12 at det ikke entydigt kan konkluderes, hvilke skoletilbud der er mest effektivt i f.h.t elever med særlige behov s faglige og sociale udvikling. Det kommer an på elevernes alder og på, hvilke kompetencer der vægtes at det ikke har en negativ effekt på almen elevernes faglige og sociale udvikling, at elever med særlige behov er inkluderet i almen undervisning at det er afgørende for elever med særlige behov s faglige og sociale udvikling, at skolen har en overordet målsætning for og positiv holdning til inklusion, af elever med særlige behov i almen skolen. at lærerens holdning til at inkludere elever med særlige behov har afgørende på elever med særlige behov s faglige udvkl. DPU 2013

Indsamlet viden 13 Tydelige målsætninger og en klar struktur for inklusionstiltag overfor elever med særlige behov er derfor essentielle. Resultaterne viser, at det har en positiv effekt på elevernes aktivitetsniveau, faglige udvikling, selvtillid og selvsikkerhed i forhold til deres klassekammerater, at de har en målsætning for deres egen læring, således at de kan følge deres egen progression Adgangen til ressourcepersoner (ledere, psykologer, konsulenter og forældre) er afgørende for, om lærerne føler sig kompetente til at udvikle målsætninger for og varetage undervisningen DPU 2013

Indsamlet viden 14 Resultaterne i syntesen peger i retning af, at det er muligt at inkludere elever med særlige behov i almen- undervisningen, og at det kan have en positiv effekt på alle elevers faglige og sociale udvikling. Ud fra resultaterne i studierne kan det overordnet opsummeres, at det kræver, at lærere har instruktion og efteruddannelse i interventionstiltag overfor elever med særlige behov, adgang til ressourcepersoner, som kan yde supervision og støtte direkte i undervisningen, samt kendskab til evidensbaserede undervisningsmetoder og interventionstiltag målrettet elevernes særlige behov. DPU 2013

Indsamlet viden 15 Informanterne fremhæver selv det relationelles centrale betydning for elevernes udvkl. og læring. At etablere en tryg og tillidsfuld relation til hver enkelt elev, fremhæves som helt central for elevernes egne indbyrdes relationer og for den udvkl. og læring, faglig som social, der findes i klassen A. Holmbo juni 2014

16 It s important that at least one person is crazy about the child Urie Bronfenbrenner

17 Helst ønsker man at være elsket, i mangel derpå beundret, i mangel derpå frygtet, i det mindste at være afskyet og foragtet Sjælen gyser tilbage for det tomme rum, og ønsker kontakt for enhver pris Hjalmar Söderberg

Links til Inklusion og Relationspsykologi 18 http://www.skolelederforeningen.org/nyhed/2-almindelige-sider/1594- inklusion-viden-og-udvikling http://edu.au.dk/fileadmin/edu/udgivelser/clearinghouse/viden_om/vide ninklusion.pdf http://inklusionsudvikling.dk/om-os-hvem-er-vi/ressourcecenteret http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/sider/samarbejdeskabernypaedag ogiskviden.aspx http://relationspsykologi.dk

19 Om Inkluderende Fælleskaber Relationen er byggestenen Oplæg af Jørgen Rønsholdt

20 Om inkluderende fællesskaber

PLUS OG MINUS FAKTORER Om inkluderende fællesskaber 21 INKLUSIONSPROCESSOR KULTUR INSTITUTION/SKOLE GRUPPE RELATION INDIVID INFORMATION/PÅV IRKNING

Om inkluderende fællesskaber 22 De tre vigtigste kompetencer for den moderne lærer og pædagog : Evnen til at udbygge og understøtte relationen til den enkelte Evnen til at udbygge og understøtte relationen til gruppen Høj grad af didaktisk og metodisk kompetence Clearinghouse / DPU 2008

Om inkluderende fællesskaber 23 Tingene hænger sammen Anerkendelse Relation Inkluderende praksis Refleksion Ressource

Om inkluderende fællesskaber 24 Zonen for intimitet K. Hundeide 2006

Et paradigmeskifte 25 DE FIRE PRÆMISSER: Individ Relation Patogenese Salutogenese Barn Voksen Intuitiv Samspil Bevidst Ledet Samspil

Relationspsykolgi 26 Bygger på interaktionsorienterede teorier fra primært psykologien, men også sociologien og filosofien, som dokumenterer, at relationen er grundstenen i udvikling Bygger på teorien om intersubjektivitet Forskningsfelt fra slut 40 erne i studiet af interaktionsformer og disses betydning for udvikling af kognitiv, social og emotionel læring, samt udviklingen af selvet. Kan bruges til kvalificering af aktuel pædagogisk praksis.

Relationspsykolgi Relationspsykologien kan lærer dig, hvordan du kan få et bedre samspil med andre mennesker og fokuserer på at udvikle dine kompetencer til: at indgå i samspil med andre - og ser på din evne til at afstemme - og synkronisere dig med den anden samt din evne til at følge den andens initiativer. at understøtte andres udvikling og læring - og ser på din evne til at tilpasse dig den andens udviklingsniveau og hensigter, således at I sammen kan opnå fælles opmærksomhed og mening for det fælles tredje at reflektere over dine samspil - og ser på hvordan du alene og sammen med andre kan udvikle din indsigt om såvel bevidste som ubevidste aspekter af menneskeligt samspil

Relationspsykolgi Har afsæt i humanistisk, eksistentialistisk og dynamisk psykologi og integrerer den nyeste pædagogiske og psykologiske forskning om, hvordan vi skaber udvikling blandt mennesker. Relationspsykologien bygger således væsentligst på udviklings- og selvpsykologisk teoridannelser Styrker din evne til at skabe udvikling for dig selv og andre.

Introduktion til 5 principper for udviklende samspil

1. Relationer skaber individet Hele livet funderer menneskets udvikling sig på relationelle processer

2. Anerkendelse åbner for udvikling Udviklingsstøttende samvær Selvafgræns-ning Tilkende oplevelsen gyldighed

3. Ressourcefokus frigiver potentiale Vores fortolkning af virkeligheden bestemmer vores handlinger og forventninger

4. Refleksion udfordrer selvfølgeligheder Gennem refleksion kan vores relationelle mønstre betragtes fra nye perspektiver

5. Teori kvalificerer praksis

Relationspsykolgi 35 Mål At give deltagerne en fælles teoretisk ramme til forståelse af det relations- og ressourceorienterede arbejde At give deltagerne en udvidet kompetence med hensyn til iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil At give deltagerne en udvidet bevidsthed og sensitivitet i forhold til deres samspil med andre

Hvad er understøttende samspil 36 Omsorgsgiverens sensitivitet overfor barnet Reaktivering af den voksnes evne til at indgå i udviklingsstøttende samspil med børn

37 Hvad er understøttende samspil

38 Helst ønsker man at være elsket, i mangel derpå beundret, i mangel derpå frygtet, i det mindste at være afskyet og foragtet Sjælen gyser tilbage for det tomme rum, og ønsker kontakt for enhver pris Hjalmar Söderberg