KVÆGT YV, KRIGER, KONFLIKTLØSER. - En vej ud vold og fattigdom for unge i Karamoja

KVÆGT YV, KRIGER, KONFLIKTLØSER - En vej ud vold og fattigdom for unge i Karamoja

1 Projektforslag, Dansk Flygtningehjælp, Operation Dagsværk 2015 Resumé Formål At hjælpe marginaliserede unge i Karamoja med at komme på fode efter årtier hvor vold og fattigdom har bremset udviklingen i regionen og begrænsetfremtidsmulighederne for unge. Vejen derhen Mangel på uddannelses- og indtægtsmuligheder har fået mange unge i Karamoja til at ty til vold og tyveri af især kvæg for at skaffe penge og opnå social anderkendelse. Samtidig holder volden og usikkerheden befolkningen i fastlåst i fattigdom. Denne onde spiral vil vi bryde: For det første ved at øge de unges muligheder for at slippe ud af fattigdommen ved at opnå færdigheder til at skabe et livsgrundlag og forsørge sig selv. For det andet ved at styrke de unges evner til konfliktløsning og dialog. Når man formår konstruktivt at håndtere de vilkår, man lever under, styrker det troen på ens egne evner og positive fremtidsudsigter - og der er mindre risiko for at man vælger volden som overlevelsesstrategi. Photo: Dansk Flygtningehjælp Målet med indsatsen er, at de unge ved projektets afslutning 1. Har opnået en række færdigheder som giver dem et levegrundlag. 2. Kan løse konflikter gennem dialog. 3. Samarbejder med lokale myndigheder og politi om at skabe positive forandringer for unge. 4. Går forrest i kampen for at fremme løsning af konflikter uden brug af vold i regionen Målgruppe En gruppe unge, der i Karamoja kaldes Karachunas. På lokalsproget betyder Karachunas på én gang kriger og en, der er ung. Dansk organisation Dansk Flygtningehjælp Lokal partner Warrior Squad Foundation Varighed: 3 år (januar 2016 til december 2018) Projektets effekt og resultater Efter tre år vil 2500 udsatte unge mænd og kvinder være selvforsørgende og have varig adgang til bl.a. lån og investeringsmuligheder, bæredygtige indtægtskilder og en forbedret livssituation. 10.000 unge vil have styrkede færdigheder i konfliktløsning og deltage aktivt i at forebygge vold og eskalering af konflikt i regionen. Antallet af tilfælde af vold mod kvinder blandt projektets målgruppe vil være halveret. Mere end 3.500 unge vil fungere som ambassadører for budskabet om forebyggelse af vold i direkte møder med lokale politikere og sikkerhedsstyrker, og de unges kampagne for en ikke-voldelig kultur i Karamoja vil have nået mere end 100.000 lokale borgere. 50 % af alle deltagere i projektet vil være kvinder. Ved at inddrage unge mænd i de produktive aktiviteter vil projektet desuden biddrage til at ligheden mellem kønnene forbedres, da det ofte er kvinderne der forsørger hjemmet i Karamoja.

Projektforslag, Dansk Flygtningehjælp, Operation Dagsværk 2015 2 Baggrund Der bor syv forskellige etniske grupper i Karamoja, som alle traditionelt er nomader. Kvæg er for langt de fleste omdrejningspunktet for al økonomisk og social aktivitet. Kvægtyveri, cattle raids har historisk set udgjort en omfordeling af sociale ressourcer, hvor kvæg løbende har skiftet ejere alt efter styrkeforholdet mellem de forskellige klaner og etniske grupper. I slutningen af 1970 erne mistede Idi Amin regeringsmagten i Uganda. Hans soldater deserterede og efterlod alle deres våbenlagre i Karamoja. De traditionelle cattle raids blev derefter en dødbringende affære - eskalerede og kom helt ud af kontrol. Unge mænd i Karamoja, de såkaldte karachunas, begik plyndringer og voldelige overfald som aldrig før. De traditionelle plyndringer - der skete på baggrund af kollektive beslutninger - blev til en form for bandekriminalitet med karakter af borgerkrig. Mændene stod og står stadig i spidsen for plyndringerne, mens kvinderne spiller en central rolle bag scenen, ved at opfordre til raids og ved at skaffe forsyninger undervejs. Karamoja, Uganda, 2011 Photo: Dansk Flygtningehjælp/Anders Munk Andersen Karamoja [udtales Karamådja] Er et normade område hvis befolkning gennem generationer har levet med og af deres kvæg i grænseområdet mellem Uganda, Kenya og Sydsudan. Unge i Karamoja har gennem årtier været aktive i en væbnet konflikt, hvor regionens forskellige etniske grupper kæmper for at sikre deres overlevelse gennem kvægplyndringer (cattle raids). Karamoja er den fattigste og mest uudviklede region i Østafrika. Kun 6 % af alle kvinder har lært at læse. Landet er cirka halvt så stort som Danmark, men har i alt 1.5 kilometer asfaltvej. 70 % af befolkningen er unge under 30 år, og det er nu op til dem at sætte en stopper for konflikt og sikre en bedre fremtid for sig selv og deres region. Igennem de sidste 10 år har regeringen gennemført en omfattende afvæbning af Karamoja. Blandt andet har hæren haft til opgave at fjerne de hundredetusindvis af illegale våben, som de unge var i besiddelse af. Afvæbningen skete meget brutalt, med massive overtrædelser af menneskerettighederne, og har sat dybe spor i befolkningen i Karamoja. Der er stor skepsis overfor staten, hvilket i dag er en barriere for at de unge overhovedet er villige til at gå i dialog med politikerne. Efter Karamojas karachunas mistede deres våben var de lette ofre for cattle raids begået af grupper fra naboområderne, som ikke er blevet afvæbnet. I dag findes hovedparten af det kvæg, der engang var i Karamoja, hos stammerne i naboregionen Turkana. Befolkningen i Karamoja har altså mistet det meste af deres kvæg og dermed deres livsgrundlag.

3 Projektforslag, Dansk Flygtningehjælp, Operation Dagsværk 2015 De unge er overladt til sult, fattigdom og magtesløshed. De er verdensmestre i kvægavl, men har ikke længere noget at bruge det til. De har vænnet sig til, at der gennem årtier er blevet delt fødevarerationer ud, når sulten er allerværst. Idag har de fleste i Karamoja svært ved at se en udvej. I dette vakuum af mangel på muligheder vokser volden, konflikterne og kriminaliteten i landsbyerne, og mange drikker sig fulde i lokalbrygget hirse-øl fra morgen til aften for at glemme bekymringerne. Selvom de overordnede tendenser i regionen umiddelbart ser negative ud, forsøger flere lokale at gøre op med fortiden og magtesløsheden. Unge fremsynede kvinder og afvæbnede unge mænd går forrest i kampen for at finder nye måder at skabe indtægter og dyrke jorden. De hanker op i dem, som har svært ved at finde sig til rette under de nye levevilkår i Karamoja og giver dem et meningsfyldt fællesskab. En af disse grupper er Warrior Squad Foundation. De mobiliserer unge for at forhindre, at konflikter eskalerer til vold, og de træder til som mæglere, når det går galt. Disse handekraftige kvinder og mænd motiverer unge til at gå i dialog med beslutningstagere og militære myndigheder om, hvordan man kan sikre deres aktive deltagelse i at udvikle regionen og vigtigst af alt hvordan regeringen kan tage ansvar for at de unges fremtidsmuligheder forbedres. Det er lige præcis denne indsats, som projektet vil støtte i et samarbejde mellem Warrior Squad Foundation og Dansk Flygtningehjælp. Målgruppe Projektet retter sig mod unge i Karamoja, hvis tilværelse er præget af ekstrem fattigdom, og som er i stor risiko for at blive ofre for vold eller for at blive presset ud i kriminalitet for at klare sig. Disse unge skal finde en måde at klare sig på efter en væbnet konflikt, der startede før de blev født. De har brug for at skabe fremdrift i deres tilværelse, og for at regeringen lever op til sit ansvar for at skabe bedre muligheder, livsvilkår og sikkerhed i regionen. Volden og konflikterne i regionen skyldes desperation og mangel på muligheder. Det er derfor afgørende, at den unge generation får bedre livsvilkår, så freden kan opretholdes. Generelt er det svært for unge i Karamoja at få positiv politisk opmærksomhed på nationalt plan, da de fleste andre etniske grupper i Uganda foragter befolkningen i Karamoja på grund af deres voldelige historie med jævnlig plyndring af nabobefolkningerne. Projektets indsats vil modarbejde denne stigmatisering ved at mobilisere de unge og ruste dem til at gå i dialog med myndigheder og skabe gode rollemodeller.

Projektforslag, Dansk Flygtningehjælp, Operation Dagsværk 2015 4 Situationen, som de unge kæmper med er illustreret i dette diagram Klimaforandringer og regeringens restriktioner skaber hindringer for traditionelt kvægbrug. Mineselskaber har beslaglagt store landområder, der tidligere blev brugt til kvægbrug. Efter afvæbninger er meget af kvæget blevet stjålet of ført ud af Karamoja. Unge har traditionelt fungeret som krigere, der havde til opgave at beskytte kvæg og landsbyer. De traditionelle strukturer, der gennem tiden har reguleret og kontrolleret cattle raids er faldet fra hinanden. Befolkningen i Karamoja er marginaliseret og deres behov prioriteres ikke politisk. Befolkningen kan ikke længere overleve af kvægbrug, som de har gjort gennem generationer. Stigende fattigdom, sult og desperation. Unge bliver mødt med en social forventning om at overvinde krisesituationer med vold. Tidligere krigere risikerer at blive en del af kriminelle bander. Unge har ikke adgang til uddannelse, hospitaler, veje eller vandforsyning. Unge er fastlåst i fattigdom og marginalisering, og er i risiko for at blive ofre for, såvel som tage del i, vold og konflikt. Projektet vil ændre de unges situation på følgende måde: Unge i Karamoja er selvforsørgende, udnytter deres muligheder for at skabe en bedre fremtid og spiller en aktiv rolle i at forebygge vold og konflikt. Unge har en stabil indtægt fra alternative græsrods-kooperativer. Unge er i stand til at dække deres essentielle behov, har kontrol over deres livssituation og håb for fremtiden. Unge holdes ude af kriminelle aktiviteter. Unge løser og forebygger konflikter, før de fører til vold. Lokalbefolkningens behov bliver prioriteret højere af myndighederne. Unge uddannes til at kunne ernære sig på andre måder end traditionelt kvægbrug. Unge samarbejder i græsrods-kooperativer, og udnytter nye tillærte færdigheder til at finde nye måder at tjene penge på. Der opbygges social modstand mod brug af vold, med unge spiller en aktive medspillere og ambassadøre. Unge går i dialog med den lokale regering, myndigheder, politi og militær om at forbedre udvikling og sikkerhed i regionen.

5 Projektforslag, Dansk Flygtningehjælp, Operation Dagsværk 2015 Hovedaktiviteter Projektet har til formål at forbedre unges livsmuligheder og støtte dem i at redde Karamoja fra at falde tilbage i væbnet konflikt. Projektet vil gå til denne problemstilling gennem fire indsatser (1:uddannelse, 2: opstart indkomstgenererende projekter, 3: lifeskills og lederskab, 4: konfliktløsning og lederskab) der alle har ligestilling, uddannelse og fortalervirksomhed som omdrejningspunkt. I Karamoja er den største udfordring for ligestilling mellem kønnene, at forsørgelsen oftest hviler på kvinderne, og at vold mod kvinder forekommer alt for ofte. Derfor sigter projektet målrettet mod at gøre mændene mere ansvarlige for at bidrage til familiernes indkomst og livsgrundlag. Samtidig sætter projektet ind overfor den afmagt og manglende evne til håndtering af konflikter, som ofte får mændene til at begå vold mod kvinder. Det er kvinderne i Karamoja, der som regel har kendskab til alternative måder at tjene penge på, og de har stor indflydelse på, om mændene vælger at forsøge raids eller ej. Man kan derfor sige, at det kvinderne, der har nøglen til fred og udvikling. De spiller således en central rolle i projektet som deltagere og som ledere af regionens forandringsproces. Deres deltagelse er en ressource for projektet, og der vil i alle aktiviteter være mindst 50 % kvindelige deltagere. Projektet vil rumme fortalervirksomhed på tre måder. For det første vil projektets søge at ændre holdninger gennem rollemodeller og deres direkte interaktion med deres jævnladrende. For det andet vil projektet omfatte kampagner i landsbyerne for at flytte traditionelle holdninger om at vold er en acceptabel måde at skaffe ressourcer på. For det tredje vil projektet skabe nye fora og mødesteder, hvor unge får adgang til at fremme deres sag direkte overfor lokale og nationale beslutningstagere.

Projektforslag, Dansk Flygtningehjælp, Operation Dagsværk 2015 6 1 Uddannelse De unge skal have adgang til uddannelsessystemet for at få nye færdigheder, som gør det muligt at få et job eller selv at starte en lille forretning. Det støtter vi dem i, og træner dem i at opsøge brancher og udvikle nye måder og koncepter de kan tjene penge på. Vi samarbejder med eksisterende virksomheder for at skabe lærepladser, og giver samtidig alle deltagere en grundlæggende træning i landbrug, så de kan dyrke deres egne fødevarer. 3Life skills og lederskab Udover en formel uddannelse trænes de unge også i at reflektere over vigtige beslutninger, at lægge planer for, hvordan de kan realisere deres ambitioner og håndtere konflikter. De færdigheder, som de unge lærer her, vil forbedre indkomst-initiativerne succesrate, da de unge lærer at planlægge, tænke strategisk og samarbejde. 2Opstart af indkomstgenererende projekter Når de unge har gennemgået træningen opfordres de til at organisere sig i projektfællesskaber, som bliver omdrejningspunkt i projektets indsats for at skabe arbejde, samarbejde og græsrodsdemokrati. Projektet tilbyder desuden træning i, hvordan man holder styr på sine penge, sparer op og betaler af på lån. Når de unge har formuleret vilkårene for, hvordan de vil samarbejde og forpligte sig økonomisk overfor hinanden, vil de få vejledning i at lave investeringer, som de kan tjene penge på.i stedet for bare at give mikrolån direkte, støtter vi de unge i at blive godkendt til at optage lån i lokale sparekasser for derefter at følge og støtte dem gennem tre år. På denne måde sikres det, at de unge både kan få den kapital som de har brug for til at investere og tjene penge, men også at de bliver støttet i at investere pengene på bedst mulig vis. Desuden fungerer projektfællesskaberne som et socialt sikkerhedsnet, de unge kan gå til hvis de pludselig bliver syge og har brug for støtte til lægehjælp, eller hvis deres hjem brænder ned og de har brug for ekstra hænder til at genopbygge det*. Det er desuden gennem denne træning, at projektet giver de unge konfliktløsningsredskaber, som kan forebygge at konflikter fører til vold. Samtidig uddanner vi deltagerne som ung-til-ung formidlere, der kan støtte andre unge i at udvikle disse færdigheder. På den måde vil projektet gavne en langt større målgruppe, end vi ellers kan nå ud til. 4Konfliktløsning og fortalervirksomhed Unge er ofte de bedste til at overbevise andre unge og de er derfor særligt godt stillet til at præge andre unges holdninger til vold og våben - og til at indgyde dem en tro på, at der er en vej frem. * De fleste i målgruppen bor i lerklinede hytter hvor køkkenet har åben ild. Denne boligform resulterer ofte i at hytterne brænder ned med alt inventar.

7 Projektforslag, Dansk Flygtningehjælp, Operation Dagsværk 2015 Projektets: mål, fremgangsmåde, forudsætninger, effektmåling og bæredygtighed Uddannelse Indkomstskabelse Life skills og lederskabstræning Konfliktløsning og fortalerarbejde Det vil vi gøre: Give unge mænd og kvinder en teknisk uddannelse. Etablere demokratiske græsrods-kooperativer Uddanne unge i at holde styr på penge, spare op og betale af på lån. Skabe adgang til lokale låne- og sparekasser, og støtte de unge i at lave bæredygtige indkomstgenererende investeringer. Lave træningsforløb for unge i at: planlægge fremtiden, tage vigtige beslutninger og løser konflikter. Uddanne grupper af unge som lifeskills formidlere, som bliver vejledere i landsbyerne. Landsby kampagner for ikke-vold og konfliktløsning gennem dialog. Uddanne unge til konfliktmæglere. Månedlige dialogmøder mellem projektets målgruppe, den lokale regering, politi og militær. Fredsmøder mellem konfliktramte grupper. Forudsætninger for at gøre det At målgruppen kan blive optaget på erhvervsfaglige uddannelser. At der er vilje og interesse blandt unge for at engagere sig i alternativer til udelukkende at leve af kvægbrug*. Træningsforløb må skræddersys på en måde der tager højde for at kun ca. 8% af målgruppen kan læse og skrive. At de lokale myndigheder forpligter sig til at gå i kontinuerlig dialog med de unge**. Det vil vi opnå At 700 personer gennemfører en erhvervsuddannelse af seks måneders varighed. At 2400 personer aktivt tager del i græsrods-kooperativer, og øger deres indkomst og evne til at dække deres behov. At 10,000 unge mænd og kvinder efter seks uger, opnår styrkede færdigheder og bliver en del af støttende lokale ungdomsnetværk. 100,000 personer har været i kontakt med landsbykampagnen. Og alle landbyer i projektområdet har aktive konfliktmæglere og myndighederne opnår en stigende anerkendelse af de unges behov. Sådan måler vi effekten af indsatsen: Vi vil registrere, hvor mange eksamensbeviser erhvervsskolerne udsteder til projektets deltagere. Vi følger græsrods-kooperativernes overskud hver måned. Måler målgruppens indtægt og evne til at betale for essentielle behov som mad, skolegang, sundhed. Måler om de er i stand til at spare op. Ved at følge 10% af deltagerne før og efter træningsforløbet og undersøge om de oplever at have mere kontrol over deres liv og være bedre til at forebygge og løse konflikter. Før og efter projektet undersøger vi: Holdningen til vold, våben og konflikt blandt befolkningen i projektområdet, for at se om kampagnen har flyttet holdninger og handlinger! Hvordan konflikter typisk håndteres og ser, om de unge spiller en større rolle efter projekt implementeringen. om dialogmøderne har nedbrudt fjendebilleder og fremmet samarbejdet. Sådan føres projektet videre: De uddannede unge anvender deres kompetencer og lifeskills til at starte små virksomheder og indgå som i græsrods-kooperativerne. De der har fået erhvervsuddannelser bliver tekniske holdepunkter for kooperativernes virke. Målgruppen sørger for demokratiske ledelsesstrukturer og god forvaltning. Lokale låne- og sparekasser inddrages og indgår i projektets mål. Life skills formidlerne i hver landsby vil fortsætte med at stå til rådighed, når nogen ønsker råd og vejledning. Deltagerne i træningerne videreformidler færdighederne i lokalsamfundet og græsrods-kooperativerne fungerer som netværk og socialt sikkerhedsnet. De uddannede konfliktmæglere forbliver en ressource i deres lokalsamfund, og lokale partnere vil efter projektet afslutning fortsat støtte de unge i at arrangere dialogmøder. Mål for projektets bæredygtighed Deltagerne bliver selvforsørgende ved at anvende deres uddannelse. Græsrods-kooperativerne er en vedvarende indtægtskilde for deres medlemmer, og udvikler sig fortsat. At de unge har høj bevidsthed om deres fremtidsmuligheder og aktivt opsøger disse, mens de tager ansvar for at være rollemodeller for andre unge i Karamoja. De unge fortsætter med at engagere sig aktivt i at forebygge og løse konflikter, og bliver fortsat lyttet til af lokale myndigheder. *Forespørgsler blandt målgruppens medlemmer forud for dette projektforslag har vist, at der er stor interesse for at engagere sig i alternative måder at forsørge sig på. Dels fordi der efter mange cattle raids er for få kvæg til at leve af, og dels fordi denne livsform trues af stigende tørke pga. klimaforandringer. Disse svar bakkes op af større undersøgelser, bl.a. foretaget af Dansk Institut for Internationale Studier. ** Dansk Flygtningehjælps landeprogram i Uganda har etableret en samarbejdsaftale med lokale myndigheder samt militær og politistyrker i projektområdet, som alle har accepteret at deltage i månedlige dialogmøder i projektets tre-årige implementeringsperiode.

Projektforslag, Dansk Flygtningehjælp, Operation Dagsværk 2015 8 Risici 1Tørke Karamoja er i disse år hårdt berørt af klimaforandringer, med enormt uforudsigelige regntider, der kan føre til lange tørkeperioder eller pludselige oversvømmelser. Dette kan højne konfliktniveauet, fordi folks traditionelle levevej, kvægbrug, er yderst afhængig af at have adgang til drikkevand og græsningsarealer. Projektet tager højde for denne risiko ved at styrke mulighederne for at tjene penge på måder, der ikke er afhængige af regntiden. Derved bidrager vi til at befolkningen bliver mindre sårbar i tørkeperioder, og at klimaforandringer i mindre grad kan føre til, at sikkerhedssituationen kompromitteres. Karamoja, Uganda, 2011 Photo: Dansk Flygtningehjælp/Anders Munk Andersen 2Intensiverede spændinger i grænseområder Konflikter forekommer ofte mellem etniske grupper på tværs af grænserne til Karamoja-regionen. Afvæbningen i Uganda og tilstedeværelsen af statens sikkerhedsstyrker har kraftigt reduceret vold og konflikt, men der bør kalkuleres med en risiko for at intensiverede spændinger kan opstå - f.eks. som følge af en længerevarende tørke, der kan få en befolkningsgruppe til at migrere over grænsen. Projektet forholder sig til denne risiko på to måder. For det første ved at have et effektivt varslingssystem, så vi vil have information til at handle i tide, hvis sikkerhedssituationen i grænseområderne spidser til. For det andet arbejder vi aktivt for dialog mellem forskellige grupper, og for at spændinger ikke fører til sikkerhedsrisici. Dette kan for eksempel ske ved at bidrage til, at der bliver indgået aftaler om deling af græsningsarealer under en tørkekrise, hvilket der historisk er mange eksempler på kan lykkes. 3 Tilstrømning af illegale våben En af præmisserne for dette projekt er, at målgruppen er blevet afvæbnet, hvilket har skabt rum for udvikling. Hvis der i projektperioden kommer en øget tilstrømning af illegale våben fra nabolandene eller fra interne i Uganda, kan det påvirke denne præmis og skabe uro, hvor unge igen griber til våben. Dette scenarie er ikke særligt sandsynligt, men bør dog alligevel tages i betragtning. Projektet forholder sig til dette ved at forebygge, at befolkningen i Karamoja vil være modtagelig for at (gen)anskaffe våben. Denne forebyggelse vil ske gennem en storstilet landsbykampagne, som har til formål at få folk til at erkende, at våben kun avler mere vold og usikkerhed.

9 Projektforslag, Dansk Flygtningehjælp, Operation Dagsværk 2015 Dansk Flygtningehjælp Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation grundlagt i 1956. Dansk Flygtningehjælps mandat er at støtte og beskytte mennesker, der er fordrevet på grund af konflikt, og som lever med følgerne deraf. FN s principper for humanitært arbejde og menneskerettigheder er omdrejningspunkt for Dansk Flygtninge hjælps arbejde, hvis overordnede mål er at skabe varige løsninger for flygtninge og internt fordrevne i verdens brændpunkter. I Danmark arbejder Dansk Flygtningehjælp bl.a. med integration samt fortalerarbejde og støtte til asylansøgere. Dansk Flygtningehjælps arbejde med flygtninge spænder vidt fra nødhjælp til genopbygning og hjælp til flygtninge, der vender hjem. Desuden arbejder vi med landminerydning og med fredsopbygning gennem indsatser, der har til formål at reducere væbnet vold. Dansk flygtningehjælp administrerede i 2013, 2.202 millioner kr. til projekter i 36 forskellige lande og er derfor ekspanderet til at være Danmarks største NGO. Dansk Flygtningehjælps landeprogram i Uganda blev stiftet i 1997 og er specialiseret i humanitære indsatser, herunder at genskabe indkomstmuligheder efter krisesituationer og at styrke konfliktløsning og fredsopbygning, reduktion af væbnet vold og landminerydning. Dansk Flygtningehjælp i Uganda har arbejdet i Karamoja siden 2010, er en af de mest markante og succesfulde organisationer, der arbejder med konfliktløsning i regionen og en af de mest centrale aktører i støtten til lokalsamfundene i Karamoja. De positive resultater er opnået ved at arbejde målrettet med at uddanne unge uden beskæftigelse i konfliktløsning, at træne landsby overhoveder i mægling, menneskerettigheder og kvinders rettigheder, at give politi, militær og civilt beredskab færdigheder i dialog og ikke-voldelig respons. Dansk Flygtningehjælp i Uganda ledes af et Senior Management Team, med en Country Director i spidsen, støttet af en Head of Finance and Administration, en Grants Manager, en Program Development and M&E Officer samt tre Program Managers, der er ansvarlig for implementering a projekter. Dansk Flygtningehjælp har 200 ansatte i Uganda hvoraf 40 medarbejdere arbejder i Karamoja og stort set alle er fra regionen på nær projektets programleder som er dansker. Juba,Sydsudan, 2012

Projektforslag, Dansk Flygtningehjælp, Operation Dagsværk 2015 10 Partnerorganisationen Den lokale organisation Warrior Squad Foundation blev i 2004 stiftet af tidligere krigere, der valgte at gå forrest i arbejdet for at skabe en vej ud af volden og kriminaliteten for unge. Warrior Squad Foundation henvender sig til børn og unge og kæmper for deres rettigheder i Karamoja. Organisationen er aktiv i kampen for god regeringsførelse og forbedring af unges livsvilkår og deltagelse i politiske processer. Organisationens medlemmer og ansatte fungerer som rollemodeller for den unge generation ved at vise, hvordan de unge kan arbejde sig ud af fattigdommen på en konstruktiv måde, på trods af den situation som årtiers vold og konflikt har skabt.

Projektforslag, Dansk Flygtningehjælp, Operation Dagsværk 2015 11 Ansvarsfordeling mellem partnerne Dansk Flygtningehjælps landeprogram i Uganda vil være overordnet ansvarlig for projektets implementering. Landeprogrammet vil stille systemer for økonomistyring og projektledelse til rådighed som lever op til internationale standarder. På kvartalsbasis vil Dansk Flygtningehjælp og Warrior Squad Foundation i fællesskab udarbejde financieringsplaner for det kommende år. Dansk Flygtningehjælps afdeling i Moroto i Karamoja vil i fællesskab med Warrior Squad Foundation stå for planlægning og koordineret implementering af projektets komponenter. Samtidig står det centralt at sikre styrkelse af Warrior Squad Foundations kapacitet og udvikling som organisation gennem projektperioden. Dansk Flygtningehjælps afdeling i Moroto vil arbejde tæt sammen med Warrior Squad Foundation og sikre at projektets forskellige aktiviteter nyder maksimal gavn af de to organisationers komplimentære erfaring og kompetencer. Budget for projekt perioden Budget Procent 1. Hovedaktiviteter 3.250.000 65% 1.1 Uddannelse 700.000 kr. 14% 1.2 Opstart af forretningsintiativer 1.200.000 kr. 25% 1.3 Life skills og lederskabstræning 500.000 kr. 10% 1.4 Konfliktløsning og fortalerarbejde 800.000 kr. 16% 2. Investeringer 2.1 Transportmidler, telefoner og tablets 120.000 kr. 2% 3. Medarbejdere 828.000 kr. 17% 3.1 Ledelse (bidrag) 67.000 kr 1% 3.2 Implementerende medarbejdere 760.000 kr. 16% 4. Lokal drift 293.000 6% 4.1 Administration 131.000 kr. 3% 4.2 Logistik 59.000 kr. 1% 4.3.Bogholderi 102.000 kr. 2% 3. Evaluering og monitorering 140.000 kr. 3% 4. Projektudgifter 4.610.000 kr. 92% 5. Revision 40.000 kr. 0,8% 6. Administration i Danmark 350.000 kr. 7% Total 5.000.000 kr. 100% Dansk Flygtningehjælp har det overordnede ansvar for, at projektet bliver implementeret som lovet og at alle finansielle og operationelle procedurer overholdes. Dansk Flygtningehjælp står for revision af projektudgifter og monitorering af målopfyldelse, begge dele på månedlig basis. På årlig basis vil Dansk Flygtningehjælp udføre monitoreringsbesøg, hvor der også vil blive foretaget en evaluering af projektets implementering. Dansk Flygtningehjælps eksperter indenfor konfliktløsning og fortalerarbejde vil løbende støtte og vejlede projektet, ligesom erfaringer der gøres fra lignende projekter i andre lande vil blive inddraget og bragt i spil til støtte for projektets mål og aktiviteter.

Projektforslag, Dansk Flygtningehjælp, Operation Dagsværk 2015 12 Kampagne idéer Det er svært at være ung i Karamoja, når fremtidsmulighederne er så begrænsede. Disse tre temaer forestiller vi os kunne være omdrejningspunkt for Operations Dagsværks kampagne. V irker vold mod våben? Den ugandiske stat slår ligesom mange andre stater hårdt ned på befolkningsgrupper, der er i besiddelse af illegale våben. Unge mænd stoppes på gaden, hele landsbyer bliver omringet og huse gennemsøgt. Ofte med brug af vold, trusler og brud på menneskerettighederne. Dette tema kan for eksempel tage udgangspunkt i disse spørgsmål: Er vold mod våben en farbar vej? Burde staten ikke i stedet tage ansvar for at bekæmpe den fattigdom og mangel på beskyttelse mod overfald og overgreb som våbnene er et udtryk for? Burde staten ikke tage ansvar for at stoppe illegal våbenhandel på tværs af ubevogtede grænser? I en situation, hvor en hel befolkningsgruppe er marginaliseret og staten intet har investeret i udvikling, men har brugt vold, sat militæret ind og overtrådt alle rettigheder og pligter hvordan skal de unge så forholde sig til staten? Hvordan kan de unge igen komme til at stole på regeringen? Hvordan forsoner man en stat og dens befolkning? Photo: Dansk Flygtningehjælp/ William Vest-Lillesøe

Projektforslag, Dansk Flygtningehjælp, Operation Dagsværk 2015 13 F ra våbenhøst til hirseplantning Efter årtier med væbnet konflikt er der behov for genopbygning af såvel mennesker som land og levebrød. Krig skaber færdigheder, som skal aflæres i fredstid, og krigens deltagere har brug for at blive klædt på til den nye virkelighed. I Karamoja har regeringen indsamlet våbnene. Men mange har brug for at lære, hvordan man i stedet skaber leveveje, som fx ved at plante hirse. Dette tema kan for eksempel tage udgangspunkt i disse spørgsmål: Når unge krigere er blevet afvæbnet, hvad skal de så leve af? Hvordan kan unge styrkes i at afstå fra vold og tyveri, når det tidligere har været ærefuldt at stjæle kvæg og bortføre piger og kvinder fra rivaliserende etniske grupper? Før i tiden opnåede unge mænd respekt proportionalt med hvor mange fjender de dræbte under et raid, og hvor meget kvæg de bragte med tilbage. Hvordan kan de i dag finde identitet og status uden vold og plyndring? Krig, kriger, kvinde I krig er kvinder særligt udsatte for at blive ofre for seksuelle overgreb, og de er ofte de første der sulter, når der er fødevaremangel. Men kvinders rolle i konflikter overses ofte, og dermed mistes det potentiale kvinder har til også at have indflydelse på fred. Photo: Dansk Flygtningehjælp/ William Vest-Lillesøe Kvinder er stærke aktører, som bør være i centrum for enhver indsats for at styrke fred og forsoning. Både fordi konflikter rammer dem utrolig hårdt, men også fordi de ofte deltager aktivt i krig. Dette tema kan for eksempel tage udgangspunkt i disse spørgsmål: Hvad skal der til, for at unge kvinder ikke står helt alene med ansvaret for at forsørge deres familier? Hvad kan få de unge kvinder til at sige fra overfor vold, og holde op med at opfordre deres mænd til at begå voldelige raids som løsning på fattigdom og sult? Hvordan skaber man håb og anerkendelse, når regeringen er imod den traditionelle levevej - kvægbrug - og forhindrer de bevægelser, som er nødvendige for at kvæget kan følge græsset gennem årstiderne? Og hvordan stopper man, at mænd i magtesløshed slår deres kærester? Hvordan finder man værdighed, når man er blevet frataget sit våben og skal finde nye måder at tjene til dagen og vejen på? Og hvem er man egentlig, hvis man ikke længere er kriger?