Bilag 8: Interview med Thomas Jakobsen Næstved Erhverv A/S

Bilag 8: Interview med Thomas Jakobsen Næstved Erhverv A/S I: Hvem er du og hvad er dit arbejde her? T: Jeg hedder Thomas Jakobsen og jeg er det der hedder erhvervskonsulent i Næstved Erhverv, og jeg har været her i halvandet år og jeg kommer fra den private sektor. Der har jeg været hele min karriere og er så kommet ind i det her system her. Og kommer selvfølgelig med en masse viden omkring den private sektor. Både fra nogle iværksættervirksomheder og internationale virksomhede, så derfor er jeg kvalificeret til at varetage den her rolle og have dialogen med virksomhederne i kommunen. Det som jeg laver, det er... jeg har et helt særligt fokus på detailhandlen. Detailhandlen i Næstved kommune som helhed. I øjeblikket har vi et særligt fokus på detailhandlen i Næstved bymidte, og det handler om at udvikle detailhandlen. I: Hvordan gør I det konkret? T: Vi har sådan to fokusområder. Det ene handler om at tiltrække kædebutikker. Der er forskellige rapporter, som viser, at de store kædebutikker. Det er sådan noget som H og M. De viser med al research at det er dem der kan være med til at tiltrække kundestrøm gennem en by, så jeg arbejder for at vi får et mix eller et bedre udbud af butikker i bymidten, som gør at man kan tiltrække flere kunder til bymidten, og det indebærer dialog med kædebutikkerne naturligvis. De har en masse krav og specifikationer til hvad der skal til før de vil etablere sig et sted. Det er noget med beliggenhed og kvadratmeter. I: Er det noget politisk, eller er det noget I har fundet ud af her i Næstved Erhverv, at I vil have det fokus? T: Hvis jeg lige skal færdiggøre. Den anden del om detailhandlen, det er forbedreing af service. Lige fra hvad der foregår inde i butikken til parkering til fremkommelighed i gågaden osv osv. Det viser bare den research jeg har lavet og også andre steder, at det der skal til for at forbedre og understøtte detailhandlen bedst muligt i en by, det er 1: tiltræk nogle kædebutikker 2: forbedring af service. De to ting går ligesom hånd i hånd, men man kan alligevel adskille dem. for at besvare dit spørgsmål. Så er det her med at arbejde med detailhandlen, det er noget der er politisk bestemt. Vi har en erhvervsstrategi. Det er den her. Og så har vi i øvrigt nogle områder, som vi generelt fokuserer på. I den erhvervsstrategi, som er vedtaget af Næstved Kommune, der er detailhandlen et af fokusområderne, som vi skal fokusere på. Detailhandlen i Næstved Kommune som helhed udgør 25 % af de private arbejdspladser. Det er ret stor del. Så derfor er det meget naturligt, at det er et fokusområde. Ligesom byggeriet også er et fokusområde. Det udgør en 30 35% af de private arbejdspladser. Så det er ræsonnementet. Antallet af arbejdspladser i kommunen. Man skal selvfølgelig også fokusere på noget nyt. Når man er inden for forretningsverdenen skal man forsøge at vedligeholde sine eksisterende kunder

frem for kun at fokusere på at få nye kunder. Så arbejder jeg også med uddannelsesområdet. Her er jeg projektleder af et samarbejde mellem Næstved Kommune, Roskilde universitet og DTU. De tre institutioner har indgået et samarbejde, som handler om at få et tættere forhold til uddannelsesinstitutionerne og samtidig knytte dem tættere på virksomhederne. Der er en tendens til at mange studerende, når de først tager afsted hernedefra som ganske unge, så bliver de hængende og får deres jobs derinde. Men der er faktisk rigtig mange gode arbejdspladser hernede. Sådan glemte, gemte af vejen arbejdspladser, som man ikke lige tænker over, hvor der faktisk er nogle rigtig fine stillinger med masser af muligheder, som man måske ikke har i storkøbenhavn I: Så det er ligeså meget et forsøg på at tiltrække nogle beboere? T: Ja, det er et forsøg på at lave nogle fælles initiativer sammen med de her uddannelsesinstitutioner i forhold til at tiltrække arbejdskraft. Det er en udfordring. Kvalificeret arbejdskraft, det er en udfordring at tiltrække. Fx er der mangel på ingeniører for øjeblikket. I: Er det noget der også står i erhvervsstrategien? T: Nej det står ikke direkte. Det står et andet sted i den aftale vi har. Jeg kan godt vise hvad den går ud på. Aftalen mellem de tre parter: DTU, RUC og Næstved Kommune. Det er ligesom hovedfokusområderne, og så har vi også nogle andre områder. Hvert år udkommer der to rapporter, som vi har lidt fokus på. Det er DI's rapport, som handler om erhvervsvenligheden i kommunerne. Den bruger vi selvfølgelig noget tid på at analysere og gennemgå og se hvilke områder vi bliver kritiseret for, og hvordan kan vi sætte ind med nogle aktiviteter, som kan være med til at forbedre den opfattelse der er af Næstved Kommunes erhvervsservice. 92 virksomheder er spurgt hernede. Næstved ligger i år nummer 94. I: Hvor mange virksomheder har I? T: Ja, men CVR numre er der op mod 7 9000, men hvis vi sorterer alle de her holding selskaber osv. fra, så er vi nede på 4000, og hvis vi sorterer de virksomheder fra hvor der ikke er nogen aktivitet, så er vi nok nede på 3000. Men det er svært at fastsætte. Det er umuligt at have kontakt til alle. Vi har kontakt til de væsentligste virksomheder vil jeg sige. Dansk Byggeri, det er en anden rapport. Den er måske lidt mere retvisende. Der har de jo udelukkende fokus på statistiske data. Det er ud fra statistiske data at man rangerer kommunerne. I DI baserer det sig jo på de her besvarelser fra 92 respondenter. I DB's rapport kommer vi ind på 44 tror jeg det var i år. Generelt de her rapporter, de bliver jo meget eksponeret, så derfor får man jo en opfattelse af, at det er sådan det er. Men hvis man dykker ned i nu har vi ikke adgang til rådata men vi har adgang til DB's rådata. Den måde de laver udregningerne på det er decimaler, der afgør om man kommer ind på plads 20 eller 45. I det felt, der hedder 20 70 det er så tæt at det er helt omsonst næsten. Man kan godt bruge det som værktøj til at forbedre nogle ting. Man så lige holde sig for øje, at de to organisationer repræsenterer nogle virksomheder for at fremme egne interesser, og de fokuserer på bestemte områder såsom ex dækningsafgiften. Det er nogle

områder, som er nogle hjørnesten i deres interesseområder. Så det er sådan de primære opgaver jeg har. Og så nogle ad hoc opgaver. I: I forhold til måden den her erhvervsfremmeindsats i Næstved Kommune er organiseret på... ved du hvorfor Næstved kommune har valgt at oprette et selskab til at varetage de her opgaver? T: Det bliver lidt en famlende historie fordi det ligger før min tid. Det var ligesom et forsøg på at udskille det fra den mere kommunale del af forvaltningen og så et forsøg på at lave en selvstændig organisation, som er i stand til at være mere målrettet i sin indsats. Vi bliver stadig af mange betragtet som en del af Næstved Kommune. Nogle af de medarbejdere, der er her, som kommer fra den private sektor har ikke nogle følelser overfor Næstved Kommune på den måde. Altså man kan godt fungere i det spændingsfelt der er mellem kommunen og det private. Vi har selvfølgelig nogle en masse hensyn at skulle tage i forhold til det kommunale. Vi er jo ejet delvist af det kommunale og så nogle private investorer. Det er det kommunale system, der betaler vores løn, som fonder os. Vi har en samarbejdsaftale med dem, og vi har nogle opgaver, vi skal udføre. Vi skal blandt andet eksekvere den her erhvervsstrategi og gøre den operationel og det har vi så gjort. I: Hvorfor vil man ikke bare operere med kommunen? Er det en anden tilgang man har til virksomhederne eller...? Hvis man er et privat selskab... Hvis I alligevel ligger under kommunen? T: Det er min opfattelse at vi kan være lidt frækkere ved at stå som selvstændig enhed, altså vi kan bedre gå ind og tage dialogen end det kommunale system kan. Det er min opfattelse. Og det er også jeg tror over tid, hvis man forstår at promovere virksomheden her, så det stadig opfattes af mange som en del af næstved kommune. Hvis man forstår at promovere den som den her selvstændige enhed, så tror jeg man vil være i stand til at få et bedre forhold til erhvervslivet, og man vil også være i stand til at kunne levere noget bedre service og i øvrigt også hente nogle profiler ind som kommer fra det private, som har den der forståelse for det private. I: Så organiseringen er faktisk et hensyn til at være tættere på erhvervslivet? T: Ja, det kunne man godt... forestille... Altså den helt eksakte historie, der kan jeg henvise til en person. En der har været med i forløbet, det er en der sidder i vores bestyrelse. Lars Jørgensen. I: Næstved erhverv er ejet delvist af kommunen og nogle private investorer. Er det en hel masse eller...? T: Nej, det er en samlet enhed maglemølle erhvervspagt, som ejer 51 procent. De består af en række investorer, som man kan søge sig frem til hvordan ser ud. Jeg ved det ikke præcist. I: Du siger I skal føre erhvervsstrategien ud i livet. Hvordan fortæller kommunen jer det?

T: Det er et samspil kan man sige med organisationen her, bestyrelsen og så også erhvervslivet, at den her bliver udfærdiget. I første omgang kommer den fra os som et oplæg. Det fungerer sådan at hvert år, så laver vi en forretningsplan. Den er vi i gang med nu for 2016. Så kigger vi på året der er gået. hvad er det for nogle tendenser der er. Hvad for nogle muligheder er der. Hvad er det for nogle behov, vi skal fokusere på i 2016. Og det kan godt være det afviger lidt fra 2015 og det kan også godt være det afviger fra det der står her (peger på erhvervsstrategien) Den hedder 15 18 den her erhvervsstrategi. Det kan godt foranledige at den her bliver ændret på et tidspunkt. Der er nogle tendenser, som peger på at vi bliver nødt til at fokusere anderledes. Helt bredt omkring næstved erhverv har vi 4 områder, vi fokuserer på. Det handler om en indgang til næstved kommune. Hvis man er i tvivl om hvor man skal ringe hen kan man altid ringe til os og så guider vi videre til den rigtige sagsbehandler uanset hvad det handler om. Så har vi et ben, der handler om iværksætteri. Vi har en vækstfabrik som vi driver for og i samarbejde med væksthus Sjælland. Der har vi en masse aktiviteter, vejlledningsforløb og iværksætterforløb. Så har vi et ben, der handler om virksomhedsrådgivning. Herunder har vi op mod 250 besøg hos virksomhederne, hvor vi snakker med dem og finder ud af hvad det er for tendenser og udfordringer de har. Nogle af dem har måske behov for at... vi snakker med dem en gang til eller at vi igangsætter et eller andet form for vejledningsforløb. Andre virksomheder har måske behov for at vi guider dem videre til en privat rådgiver. vi driver et netværk under det her virksomhedsrådgivningsben. Vi har også noget omkring ejerskifte og har nogle forskellige events. så har vi et ben, fjerde ben, det er så erhvervsstrategien, hvorunder vi har fire fokusområder i 2015 det ene er detailhandlen det andet er byggeriet, så er der ressourcecity, som er et projekt der kører på maglemølle. Den gamle papirsfabrik, hvor man prøver at etablere en klynge af virksomheder, som arbejder inden for det man kalder cirkulær økonomi hvor de genanvender hinandens produkter. Så har vi et ben om sundhed og omsorg. Og det er sådan 4 fokusområder. Men det er ikke et udtryk for at vi har glemt industrien eller andre områder, dem har vi også dialog med og fokus på. Det er sådan vi er skruet sammen. Og herunder der kan man sige, der har vi så den her forretningsplan, hvor vi har nogle målsætninger, som vi forsøger at leve op til. De målsætninger handler fx om at vi skal have 250 virksomhedsbesøg, eller vi skal have... 250 unikke virksomheder. vi skal holde X antal arrangementer. Der er rigtig mange målpunkter, vi skal lave noget PR osv. I: Har I en kontrakt eller hvor kommer de mål fra? T: Det er nogle vi selv fastsætter og så bliver de godkendt af bestyrelsen. Det er politisk bestemt, og så kan man sige, det er et samspil mellem bestyrelsen og Næstved Erhverv, som er med til at udforme forretningsplanen og herunder også målsætningerne. I: Så erhvervsstrategien er politisk bestemt og så sætter bestyrelsen mål og forretningsplan? T: Ja I: Så Næstved Erhverv formulerer selv målene?

T: Ja, man kan sige vi... bstyrelsen er også med til at komme med ideer og indspille til hvad der skal ske og hvad forretningsplanen skal indeholde og på baggrund af det indspil, så laver vi det så den her forretningsplan. Det er et samspil indtil den godkendes af bestyrelsen. I: I har fx mål der hedder 250 virksomhedsbesøg. Hvad hvis I ikke når dem? T: Det ved jeg ikke om der er nogle sanktioner der, men vi er on track på de virksomhedsbesøg. Det skulle så være hvis der var en særlig årsag til at vi ikke prioriterede det i en periode måske. Eller hvis det gav mening at fokusere anderledes. Nu har vi fx lige haft en periode, hvor vi har været underbemandede, men vi har alligevel formået at overholde målsætninger. altså vi har jo pr måned kan vi se hvor langt vi er nået. Og hvis vi ikke er on track, hvad gør vi så? I: Kan vi se den her kontrakt? T: Ja, det skal jeg lige drøfte med... I: Vi holder den hemmelig. T: Ja, det skal jeg lige drøfte med min direktør. I: Det du fortalte om med de 4 ben, det er en god blanding af erhvervsudvikling og erhvervsservice. Ifht erhvervsudvikling I er jo med til at lave erhvervsstrategien. Hvordan inddrager I virksomhederne i byen til at lave det her og hvordan gør I det? T: Ja, det er på virksomhedsbesøg vi opsamler tendenser, det er forskellige workshops, forskellige arrangementer med virksomhederne, hvor de også har mulighed for at komme med feedback, det er i samspil med Dansk Industri eksempelvis. som vi også forsøger at gå i dialog med. deres lokale organisation og også virksomhederne gennem den lokale di organisation forsøger vi at få en dialog med. Der findes forskellige aktører, der er noget der hedder rådgiverforum i byen også, som består af forskellige rådgivere, det kan være virksomhedsrådgivere, banker, revisorer, advokater. De har også input til os og ideer og der findes forskellige aktører. Næstved Cityforening kommer med indspil til os. Vi holder selvfølgelig øje med andre erhvervsfremmeaktører, dem er der rigtig mange af. Væksthus Sjælland, Invest in Denmark, greater copenhagen. I: Hvordan vælger I aktører? T: Vi screener jo området og finder ud af hvem der er på markedet og hvem kan vi bruge i forhold til at komme bedre ud over rampen med de ting vi gerne vil. Det kunne være ifht at tiltrække virksomheder, det vil alle jo gerne. Der har greater copenhagen og invest in denmark nogle muskler at spille med og noget viden og erfaring og netværk, som vi kan drage nytte af, og det har væksthus sjælland også. De har nogle kompetencer vi kan bruge. Nogle gange laver vi også nogle fælles initiativer. Der er en organisation, der hedder Junior Chamber Næstved, som vi også har et samarbejde med vi har et event her i november måned sammen med dem og der får vi også input altså den dialog vi har med

dem om hvad der er vigtigt. Vi har et team af konsulenter her, som hele tiden er ude og afsøge markedet for forskellige organisationer, virksomheder og netværk, for ligesom at finde ud af hvad der rører sig, hvad er det for nogle trends der rører sig, hvad er det virksomhederne efterspørger. Fx sådan noget som rekruttering, det er et område, som jeg har oplevet som repræsentant for detailhandlen, at det er en udfordring for rigtig mange detailvirksomheder det gælder også andre virksomheder. I: Så erhvervsudvikling er noget I sådan selv, det kommer gennem jeres arbejde som konsulenter? I: Ja, vi holdt et arrangement her i september måned under overskriften rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, hvor stine bosse var på besøg. Det var et kick off arrrangement... T: Hvem deltager til sådan et arrangement? I: Der er alle virksomheder i kommunen. vi inviterer bredt. Hver gang vi holder et event... Det kan godt være vi fokuserer på bestemte brancher, men vi sørger for at invitere alle, fordi vi skal favne bredt. Og så.. I: Hvordan inviterer I? T: Vi har et nyhedsbrev, og der er over 1000 tilmeldinger på nyhedsbrevet. Så annoncerer vi i avisen. Ringer til nogle og så har vi en virksomhed vi holdt det hos. En lokal industrivirksomhed, hvor vi det her arrangement, så vi sørger for at være ude i den virkelige verden. I: Så alle kan i princippet deltage? Man skal ikke være medlem? T: Nej, det er ikke en medlemsorganisation. I: Koster det penge at deltage? T: De aktiviteter vi laver er som oftest gratis. Det er uden beregning. Vi har jo for hvert vores område laver vi et aktivitetsbudget, hvor vi sætter penge af til forskellige aktiviteter. I: Den her bestyrelse, hvem sidder der? T: Borgmesteren og kommunaldirektøren sidder der. Kommunaldirektøren er som sådan ikke med i bestyrelsen, men han sidder med ved møderne for at holde hånd i hanke med hvad der sker. I: Har han en særlig form for indflydelse, borgmesteren? T: Han er formand for bestyrelsen og leder møderne og har selvfølgelig noget viden, kommunal viden, men han har som sådan ikke... selvfølgelig har han noget indflydelse ligesom de andre repræsentanter i bestyrelsen. Det er jo et samspil i bestyrelsen hvem der

har de gode ideer. Det er et spørgsmål om at være aktiv i bestyrelsen. Det er det der afgør om man har mandat eller ej. I: Hvordan bliver bestyrelsen valgt? T: Den bliver valgt... Der er nogle vedtægter omkring bestyrelsen. I: Kan vi se dem? T: Ja, det tror jeg godt. jeg vender det lige med direktøren. Jeg kan ikke huske det specifikt. Der står noget om hvordan bestyrelsen skal sammensættes. Jeg mener det er til hver en tid borgmesteren der skal være formand. Men det er ikke udpeget af borgmesteren. Dem der sidder i bestyrelsen er med til at afgøre hvem der skal ind i bestyrelsen. I: Er der en generalforsamling? T: Ja, der er de her 6 7 årlige bestyrelsesmøder, hvor det ene er et møde hvor årsrapporten for året forinden skal godkendes og det er vel det man kan kalde en generalforsamling I: Er de her mål, som er fastsat af bestyrelsen i forhold til hvor mange virksomhedsbesøg, er de i udvikling? Er de stigende? T: Ja, om der hele tiden kommer nye ting? I: ja fx at der næste år er 300 virksomhedsbesøg. T: Nej ikke på den måde bliver der gearet op. Altså det skal jo give mening det vi laver. Hvis det giver mening at vi laver 250 virksomhedsbesøg, så er det jo godt nok. Vi forsøger at fokusere på nogle bestemte områder. Det her med virksomhedsbesøg, det er en vigtig del af det fordi der har vi den direkte dialog med virksomhederne og kan opsamle trends og være synlige. Også fordi vi skal jo ud og selvom vi har to tre år på bagen skal vi ud og gøre opmærksom på at vi eksisterer og fortælle hvem vi er og hvad vi laver og hvad vi kan tilbyde. Det er noget, der tager tid at etablere sig. I: Den her næstved as kunne jo i realiteten bare ligge under kommunen. Hvad er fordelene og ulemperne ved det? T: Jeg vil tro, at... det er mit indtryk at man bliver for meget fedtet ind i det kommunale system. Vi er underlagt nogle ting fra Næstved Kommune, men vi kan bedre stå på egne ben, vi kan bedre bevæge os ud i nogle gråzoner, det handler i høj grad om at balancere i den rolle vi har. Vi skal hele tiden tage hensyn til det kommunale system, men samtid vil vi også gerne fremme de private aktører og få dem på banen i forskellige sammenhænge. vi skal jo passe på ikke at tilgodese nogle frem for andre. Vi skal passe på hver gang vi hører om en opgave der ligger derude, så ringe til en bestemt virksomhed og sige der er en opgave der. vi skal tilgodese alle.

I: Er det fordi I er støttet rent finansielt af kommunen? T: Ja, lige præcis. Stod vi fuldstændig på egne ben kunne vi bedre gøre som vi ville. Derfor skal vi... Når vi holder et arrangement for detailhandlen, så sørger vi for at invitere bredt. Hvis jeg skal nævne en gråzone, så er det et arrangement vi holdt i foråret for detailhandlen, som vi ønsker at understøtte og udvikle. Til det her arrangement, der var omkring 100 deltagere, der inviterede vi også nogle lokale virksomheder fra kommunen, som har nogle ydelser, som detailhandlen kan gøre brug af. Det var et reklamefirma og et konsulentvirksomhed og den lokale avis, som sælger annoncer, altså nogle som har ydelser, som de kan gøre brug af og være med til at understøtte og fremme detailhandlen. Og der balancerede vi lige der, at vi inviterede dem. Men der brugte jeg noget tid på at afsøge, hvem er der egentlig som kan understøtte. så det er den balancegang vi hele tiden går på. Men det er også for at der skal komme en udvikling, noget drev, noget skub, så er man nødt til nogle gange at lave de her balancegange. Nu har vi jo... og den gråzone afsøger vi hele tiden. Fx det her detailhandelsområde, der arbejder jeg for at tiltrække de her detailhandelskæder. Og i den sammenhæng har jeg kontakt til ejendomsbesiidderne, ejendomsmæglerne, detailhandelskæderne og det kommunale system og min opgave er så at finde nogle ejendomme. Det har jeg gjort. Kigger på hvor er der nogle ejendomme som kunne være relevante på baggrund af de snakke jeg har haft med nogle kæder og når jeg begynder på det, så begynder jeg at bevæge mig ud i en kommerciel gråzone. I: Handler det om at I ikke må tage arbejdskraften fra fx et rådgivende firma osv.? T: Ja, men man kan sige hvis jeg ikke havde gjort det, så var det aldrig sket. Nu har jeg for nylig sat nogle sammen. En ret stor kæde med en ejendomsbesidder. Der har jeg fulgt dem helt til dørs fysisk har vi mødtes på lokationen, og vi har haft en dialog, og vi har stadig en dialog, men det match, det var ikke sket hvis ikke vi havde gjort det. Så langt går vi. I: Kommer det som et ønske fra kommunen, at man ønsker, at der er flere der skal handle bo og leve hernede? T: Ja, altså der er generelt, hvis man starter helt oppe i næstved kommune, der er en vision, der hedder mærk næstvedvisionen. Derunder har vi så noget om erhverv. Den mærk næstved visionen, den afspejles i erhvervsstrategien. Så der er ligesom et hierarki af visioner ned igennem systemet. Den kan I downloade fra Næstveds hjemmeside. I erhvervsstrategien kan I se hvordan det afspejler sig ned til vores forretningsplan. I: Har I også haft inputs til den eller det en politisk...? T: Det er meget politisk. Der er nogle generelle områder kan man sige. Som bliver tilpasset den her. I: har I nogen anden kontakt end borgmesteren i bestyrelsen. Har I anden dialog med kommunen eller politikerne?

T: Ja, altså fx i sidste uge, det har vi ofte, der sidder jo en fra kommunalbestyrelsen i, helge adam møller, som sidder i bestyrelsen. Så deltager vi jo ofte i aktiviteter, hvor der er politikere involveret. Vi deltog i noget der hedder et byrådstemamøde i sidste uge, hvor vi kommer og briefer om hvad vi laver og hvad vi fokuserer på. Og det er foran alle politikerne, hvor jeg holdt et oplæg i sidste uge. Og så har vi hele tiden i forskellige sammenhænge en dialog med de her politikere. Det kan være hvis der er et event, der foregår et projekt i øjeblikket i næstved kommunen, som handler om at udvikle en bymidteplan. I den plan er der nogle forskellige elementer. Der er blandt andet noget omkring udviklingen af byrum Der er noget omkring mobiliteten rundt i byen, der er noget om brandingen af byen, og så er der noget om detailhandlen, og jeg tager mig af detailhandlen, så jeg indgår på den måde i det projekt, og der har der været nogle forskellige events i forbindelse med den bymidteplan, hvor man har samlet professionelle aktører fra byen og private aktører, og der har også været politikere ind over det. De her politikere sidder i øvrigt også i den styregruppe som handler om næstved bymidte plan. Så vi har hele tiden på forskellige måder, har vi en dialog med og kontakt til politikerne og for en lille måneds tid siden, der holdt jeg et lille oplæg til økonomiudvalget omkring nogle ting om hvad vi laver osv. I: Så på den måde er der sådan? T: Der er ofte dialog med politikere generelt. I: Ifht kommunaldirektøren i bestyrelsen, hvad var hans opgave der? T: Det er at sidde med. Han er jo den øverste leder af næstved kommune kna man sige, så han har en rolle også og har en interesse i bestyrelsen, så derfor sidder han også med og kommer med inputs selvom han ikke oficielt er medlem, men han sidder med sammen med borgmesteren. I: Hvordan måler I at det arbejde I gør, at det rent faktisk bærer frugt? Du talte om, at du havde sat en detailhandel sammen med en ejendomsbesidder. Det er vel svært at måle på? I: Det er ufatteligt svært at måle på. Vi har en lang række målpunkter, som vi tror på medvirker til at understøtte erhvervslivet bedst muligt. Når vi kigger på iværksætteriet fx der er vi ret overbevist om at de forløb vi medvirker til og det at vi er med til at stille en vækstfabrik til rådighed, det har en direkte indflydelse på at de her virksomheder overhovedet eksisterer. Hvis vi fik tiltrukket en kædebutik til byen, så kunne man godt lave en direkte investeringsberegning på hvad det ville betyde for byen i skatter, afgifter og nye arbejdspladser også i øvrigt. Men det er rigtigt, de andre, mange af de ting vi laver, de er svære at måle på. Nu har vi fx et event her den 25. november, som handler om at invitere alle byggebranchens virksomheder til et møde om 2016 anlægsbudgettet i næstved kommune. Det er et arrangement vi laver i fællesskab med næstved kommune og næstved erhvervsforening, hvor vi briefer om hvad der er på dagsordenen til næste år og hvordan det ser ud og der er vi primus motor på den event, og der håber vi på at det kan skabe en bedre forståelse blandt virksomhederne og medvirke til at de bliver klædt på til at være i stand til at planlægge efter nogle af de opgaver og være bedre i stand til at byde ind

på dem. så det er sådan nogle understøttende aktiviteter, som gør at virksomhederne er i stand til at gøre det, som de er gode til. Også inden for detailhandlen når vi har nogle events omkring hvordan man kan få bedre service i butikkerne, og hvordan man kan få mere ud af at gå online og vi anviser også nogle forskellige muligheder. Så kan vi se nogle steder at så gør man det rent faktisk også efterfølgende. Det sætter en eller anden bølge igang med at man begynder at gå online, og man indser at man bliver nødt til både at være på den fysiske og den virtuelle platform for at udvikle sin forretning. og for overhovedet at eksistere i fremtiden. I: Der bliver postet mange penge i Næstved Erhverv. Det kan godt være de ikke vil se konkrete resultater. Hvordan clearer I med kommunen at I laver de her arrangementer, og det kan godt være I ikke kan måle på det, er det en slags dialog med kommunen om at det giver god nok mening at lave de arrangementer? T: Ja, det er en dialog med kommunen. Det er et spørgsmål om at kigge på statistikker og tal. Altså hvad er det for nogle arbejdspladser vi har i kommunen, hvilke typer arbejdspladser, hvad skal vi fokusere på, hvad gør vi for dem. Og hvilke resultater har vi opnået hvilke målsætninger har vi indfriet, og så har man jo sådan en man har jo bare en generel politik i kommunen om at man gerne vil gøre noget mere for erhvervslivet. Det er jo den overordnede politik at man gerne vil fokusere mere på erhvervslivet og det er også det man gjorde da man etablerede det her aktieselskab i 2012, at nu vil næstved fokusere mere på erhvervslivet. Så det er sådan den overordnede politik, og så investerer vi nogle penge, vi investerer det her årlige beløb i at have den her organisation, der hedder Næstved Erhverv A/S. Vi bringer nogle kompetencer ind, som kan løfte den her opgave, som har noget viden om erhvervslivet generelt. I: Okay, jeg tror det var det. Mange tak for din tid. J: Selv tak.