Dato 29. januar 2015 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/11508-22 Side 1/7 Påbud om renholdelse af en del af den private fællesvej Åvejen Vejdirektoratet har behandlet en klage af 27. august 2014 fra Advokatfirmaet på vegne af H over Aabenraa Kommunes påbud af 13. august 2014 om at renholde den del af den private fællesvej Åvejen, der ligger ud for matr. nr. 1228 Brunde, Riese, (Østerbro 12, 6230 Rødekro). Klager har i forbindelse med behandlingen af sagen blandt andet oplyst, at arealet ikke siden 1998 har været benyttet som vej H ejer arealet, men ikke bruger det til at cykle eller gå på, og at renholdelsen derfor ikke er nødvendig kommunen er gået videre end, hvad der er nødvendigt i forbindelse med, at den udførte den renholdelse, som den har påbudt, og at det er alle med vejret, der skal påbydes at stå for renholdelsen. Vi har den 1. december 2014 sendt udkast til afgørelse i sagen. Hertil har vi den 10. december 2014 modtaget jeres bemærkninger. I skriver blandt andet, at I er enige i, at de dele af påbuddet, der drejer sig om fjernelse af f.eks. brændeskur og skraldspande skulle være krævet fjernet med henvisning til privatvejslovens 1 66, stk. 1, nr. 1, bevoksningen, der er krævet fjernet, er selvsået og dermed ukrudt I betragtede udlægning af grus på vejen som en del af renholdelsen ejeren af Østerbro 12 (klager) er forpligtet til at renholde vejen i henhold til en deklaration, hvilket også gælder for ejeren af Åvejen 3. I mener ikke, at det er rimeligt, at ejeren af Åvejen 3 skal inddrages i renholdelsen, fordi denne har vedligeholdt sin del af vejen, og at ejendommene syd for Rødåen ikke kan antages at grænse til Åvejen. Disse ejendomme skal derfor ikke inddrages i en eventuel istandsættelse af Åvejen. 1 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni 2014 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 tlm@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Vores afgørelse Kommunen kan ikke kræve, at klager skal udlægge grus på stien, eller kræve, at overgangen fra fortovet på Østerbro udjævnes som en del af renholdelsen af vejen. Endvidere har kommunen erkendt, at den ikke, som en del af påbuddet om renholdelse af vejen, kan kræve, at grundejeren fjerner et brændeskur, skraldespande m.m. Vi mener på baggrund af ovenstående, at Aabenraa Kommunes påbud af 13. august 2014, om renholdelse, jf. privatvejslovens 82, stk. 1, er for mangelfuldt begrundet, og vi anser derfor afgørelsen for ulovlig. Vi skal herefter bede kommunen om at tilbagekalde påbuddet og eventuelt genoptage sagen. I den forbindelse bedes kommunen være opmærksom på de korrekte bestemmelser og i den forbindelse overveje, om andre grundejere skulle have været inddraget i en eventuel istandsættelse af vejen, hvis kommunen havde behandlet sagen efter de korrekte bestemmelser. Baggrund Åvejen er en privat fællesvej i byområde, der bliver administreret i henhold til privatvejslovens afsnit I, III og IV, 1-10, og 25-108 Den del af Åvejen, som denne sag omfatter ligger på klagers ejendom matr. nr. 1228. Klagers ejendom grænser til kommunevejen, Østerbro, den private fællesvej Åvejen, og i klagers sydlige skel løber åen Rødåen. Aabenraa Kommune påbød den 28. juni 2012, at det konkrete vejstykke skulle renholdes ved, at der blev ryddet et 2 meter bredt vejforløb for ukrudt, således at vejen fremstod som en ren grusvej, at græsset på begge sider af vejen skulle slås, så der ikke hang græs ind over vejen, og at store sten skulle fjernes. Da klager ikke efterkom påbuddet, foretog kommunen de påbudte arbejder. I 2013 påbegyndte kommunen en ny renholdelses sag, som dog blev sat i bero, fordi der blev ansøgt om at nedlægge det pågældende areal som privat fællesvej. Kommunen meddelte den 26. marts 2014 afslag på, at vejen kunne nedlægges som privat fællesvej. Vejdirektoratet traf den 29. oktober 2014 afgørelse 2 om, at kommunens beslutning var lovlig. Kommunens varslede den 11. juli 2014 påbud om rydning af det pågældende vejstykke. Varslet havde følgende indhold: 2 Vejdirektoratets j.nr. 14/05802 2
Bevoksningen mod hegn/carport skal fjernes, og der skulle etableres en sti i grus i 2 meters bredde. Mellem grusstien og Rødåen skal græsset slås, så det ikke hænger ud over vejen. Sten, skraldespande, brændeskjul med stolper og eventuelle fundamenter skal fjernes fra arealet mellem hegn/carport og Rødåen. Der må efter oprydning ikke være andet end græsbevoksede eller grusbelagte arealer. Overgangen fra fortovet på Østerbro til stien skal gøres jævn ved tilførsel af tilstrækkeligt med grus på stien. Kommunen meddelte den 13. august 2014 et nyt påbud om, at vejen skulle ryddes i henhold til varslet. Kommunen henviser til privatvejslovens 85 som hjemmel for påbuddet. Kommunens begrundelse for at pålægge ejeren af Østerbro 12 pligt til at renholde vejarealet er, at han er eneste grundejer, der grænser til op til det pågældende vejareal. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til lovligheden af kommunens afgørelser truffet efter vejlovgivningen 3, her privatvejsloven, jf. denne lovs 87, stk. 2. Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til, om kommunens påbud om at rydde vejen ud for klagers ejendom er rimeligt eller hensigtsmæssigt. Vi kan desuden tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 4, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god forvaltningsskik. Vi kan heller ikke tage stilling til, om en privat aftale om fordeling af udgifter til f.eks. istandsættelse eller renholdelse af vejarealet har været eller fortsat er gældende. Hvis parterne ikke kan blive enige om dette, kan kun domstolene tage stilling dertil. Reglerne om renholdelse Kommunen kan, efter forhandling med politiet, blandt andet bestemme, at ejerne af ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, og som har vejret, skal vintervedligeholde og renholde vejen i overensstemmelse med bestemmelserne i 80-82 Det fremgår af privatvejslovens 79, stk. 1. Sådanne beslutninger fastsættes for et nærmere angivet område og beslutningen efter stk. 1 skal offentliggøres. Det fremgår af lovens 79, stk. 2 og 3. 3 Vejloven, vejbidragsloven, privatvejsloven og vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven 4 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 3
For så vidt angår kravet om renholdelse, skal grundejerne blandt andet fjerne ukrudt, feje eller på anden måde renholde færdselsarealer, der er overfladebehandlet 5, og fjerne affald og andet, der særlig forurenende eller til ulempe for færdslen. Det fremgår af privatvejslovens 82, stk. 1. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at grundejerne overholder deres pligter fastsat efter privatvejsloven til vintervedligeholdelse og renholdelse. Kommunen kan om nødvendigt udføre de påbudte arbejder for grundejerens regning, hvis denne ikke udfører dem rettidigt eller tilfredsstillende. Det fremgår privatvejslovens 85. Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at en grundejer ikke efterkommer bestemmelserne i et vinter- og renholdelsesregulativ, fastsat med hjemmel i ovennævnte 79, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen iagttage de almindelige forvaltningsretlige regler om varsel og partshøring, inden der meddeles endeligt påbud. Der henvises nærmere til forvaltningslovens 19. Regler om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje i byer Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, som over for kommunen kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens 44. Kommunen 6 bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes. Kommunen bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et påbud til den enkelte vedligeholdelsespligtige, eller om det skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal udføre en nærmere angiven del af arbejdet, jf. lovens 45, stk. 2-4. Kommunen kan bestemme, hvornår et påbud til den enkelte grundejer (enkeltstående arbejde) skal være udført, jf. privatvejslovens 45, stk. 3. Inden kommunen meddeler sit endelig påbud, skal den gøre de pågældende bekendt med den påtænkte beslutning og fastsætte en frist på mindst 3 uger til at fremkomme med bemærkninger til den påtænkte beslutning, jf. privatvejslovens 47, stk. 2. Hvis et enkeltstående arbejde ikke udføres rettidigt eller i overensstemmelse med påbuddet, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt sørge for, at det manglende arbejde udføres for den vedligeholdelsesforpligtigedes regning, jf. privatvejslovens 55, stk. 4. 5 Dette kan f.eks. være en grusbelægning eller græsbefæstelse. 6 Kommunalbestyrelsen, jf. 1, stk. 2. Kommunalbestyrelsens kompetence kan være delegeret til et underudvalg af kommunalbestyrelsen, f.eks. Teknisk Udvalg, eller til den kommunale forvaltning. 4
Kommunen skal sørge for, at arbejdet udføres billigst muligt og kan beregne et administrationstillæg på op til 9 % af udgifterne til det påbudte arbejde. Det fremgår af privatvejslovens 55, stk. 5, og 53. Regler om placering af genstande på en privat fællesvej i by Det kræver kommunalbestyrelsens tilladelse varigt eller midlertidigt at anbringe genstande på den del af en privat fællesvejs udlæg, som er taget i brug som privat fællesvej. Det fremgår af privatvejslovens 66, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan for den pågældendes regning lade det anbragte fjerne, hvis det er anbragt uden kommunens tilladelse, og kommunen heller ikke efterfølgende kan give tilladelse, og den pågældende ikke har efterkommet kommunens påbud om at fjerne genstanden. Det fremgår af 66, stk. 3, jf. 99, stk. 1. Hvis genstandene placeres med det formål at regulere (begrænse) færdslen på vejen, er der tale om en handling, der er nærmere reguleret i privatvejslovens 57, stk. 1. Privatvejsloven har ikke særlige procedureregler for påbud efter bestemmelserne i 57 eller 66. Her finder de almindelige forvaltningsretlige bestemmelser, navnlig forvaltningslovens 19 om partshøring, anvendelse. Tilladelser efter privatvejslovens 57, stk. 1, og 66, stk. 1, er offentligretlige tilladelser, som indehaveren af tilladelsen kun kan udnytte, hvis dette er i overensstemmelse med de private aftaler om udnyttelse af vejarealet. Det fremgår af privatvejslovens 56, stk. 1. Vores vurdering Procedurebestemmelserne Vi noterer os, at ejeren af ejendommen Østerbro 12 er blevet hørt over arbejderne, før kommunen traf endelig afgørelse, og at høringsfrister efter privatvejslovens bestemmelser om enkeltstående arbejder og de almindelige bestemmelser om partshøring er overholdt. Renholdelse af vejen Kommunen har ved sit regulativ dateret november 2012 7 truffet beslutning efter vintervedligeholdelses- og renholdelseslovens 7, om, at grundejerne skal vintervedligeholde og renholde private fællesveje og stier, som ejendommene grænser op til. Den gældende privatvejslov trådte i kraft den 1. januar 2012. Da vinterregulativet af november 2012 trådte i kraft den 15. oktober 2011, var dette således gældende på tidspunktet for kommunens afgørelse af 13. august 2014. Det fremgår af kommunens udtalelse af 10. december 2014, at bevoksningen, der er krævet fjernet er selvsået. Det er derfor korrekt, at kommunen har krævet denne fjernet i henhold til renholdelsesbestemmelserne, jf. privatvejslovens 82, stk. 1. 7 Ikrafttrædelsesdato 15. oktober 2011 5
Udlægning af grus, slåning af græs og udjævning af overgang En forudsætning for, at kommunen kan kræve græsset mellem grusstien og Rødåen slået, er, at dette areal er en del af det udlagte vejareal for Åvejen, og at det er taget i brug som privat fællesvej. Et påbud om at slå græsset kan ikke meddeles med hjemmel i renholdelsesbestemmelserne, da der ikke ses at være tale om ukrudt (græsset skal slås, ikke fjernes). Udlægning af grus på en grussti har intet at skaffe med renholdelse, men er derimod omfattet af reglerne i privatvejslovens kap. 9 om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje. Det samme gælder, hvis kommunen ønsker, at overgangen fra fortovet på Østerbro til stien skal gøres jævn ved tilførsel af tilstrækkeligt med grus på stien. Hvis kommunen træffer afgørelse efter privatvejslovens bestemmelser om istandsættelse, må den undersøge, hvilke grundejere, der skal inddrages i en udgiftsfordeling. Henset til at istandsættelsen af vejen er afsluttet, skal vi oplyse, at privatvejslovens kapitel 9 ikke giver mulighed for at udarbejde en istandsættelseskendelse eller udgiftsfordeling, når arbejderne er afsluttet, før der træffes afgørelse efter privatvejslovens 44 og 45, stk. 2-6. For så vidt angår udførte istandsættelsesarbejder, vil kommunen derfor ikke lovligt efter privatvejslovens bestemmelser kunne pålægge andre berørte grundejere at afholde de udgifter, som pålægges deres ejendomme i henhold til udgiftsfordelingen, såfremt der ikke er partshørt over denne. Såfremt det ikke er muligt at opkræve denne udgift ved en aftale mellem de berørte grundejere og kommunen, må spørgsmålet søges løst som et almindelig erstatningsretligt krav. I tilfælde af uenighed må spørgsmålet afgøres ved domstolene. Anden råden Vi forstår kommunens udtalelse af 10. december 2014 således, at den anerkender, at sten, skraldespande, brændeskur med stolper og eventuelle fundamenter er reguleret af bestemmelsen i privatvejslovens 66, stk. 1. Denne bestemmelse gælder kun for arealer, der er taget i brug som en del af den private fællesvej. Henvisning til deklaration Kommunen har i forbindelse med sin udtalelse af 10. december 2014 henvist til en privatretlig deklaration som begrundelse for kun at pålægge H den økonomiske byrde i forbindelse med de påbudte tiltag på vejen. Såfremt kommunen mener, at en grundejer er forpligtet til at renholde eller istandsætte en privat fællesvej i henhold til en privatlig deklaration, er det i sidste ende domstolene, der må fortolke deklarationen, herunder vurdere, hvilke grundejere, der er forpligtet. 6
Vi har ikke grundlag for at antage, at deklarationen har været inddraget i kommunens oprindelige beslutningsgrundlag. Konklusion Kommunen kan ikke kræve, at klager skal udlægge grus på stien eller kræve, at overgangen fra fortovet på Østerbro udjævnes som en del af renholdelsen af vejen. Endvidere har kommunen erkendt, at den ikke, som en del af påbuddet om renholdelse af vejen, kan kræve, at grundejeren fjerner et brændeskur, skraldespande m.m. Vi mener på baggrund af ovenstående, at Aabenraa Kommunes påbud af 13. august 2014, om renholdelse, jf. privatvejslovens 82, stk. 1, er for mangelfuldt begrundet, og vi anser derfor afgørelsen for ulovlig. Vi skal herefter bede kommunen om at tilbagekalde påbuddet og eventuelt genoptage sagen. I den forbindelse bedes kommunen være opmærksom på de korrekte bestemmelser og i den forbindelse overveje, om andre grundejere skulle have været inddraget i en eventuel istandsættelse af vejen, hvis kommunen havde behandlet sagen efter de korrekte bestemmelser. 7