Gruppevejledning de unge får udvidet deres verden- de får faktisk 10 hjælpere Vejledertræf 2012 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk
Ingen metoder/ teknikker virker! Metoder udføres av mennesker med kommunikasjon. Kommunikasjon virker! Jorunn Sjøbakken og Truls Fleiner Trine Hinchely Harck 2
Par-interview som optakt til workshop om gruppevejledning Tema: Hvad kan gruppevejledning bidrage med i min vejlederpraksis? Interviewet har til formål at skabe refleksion, klarhed og måske nye tanker hos den interviewede Som interviewer skal du være nysgerrig, udforskende og undersøgende i forhold til den andens meningssystem. Gennem spørgsmål skal du prøve at afdække den interviewedes historie. At interviewe betyder: at du er aktivt lyttende at du (udelukkende) stiller spørgsmål at du bruger de svar du får som inspiration til nye spørgsmål at du gennem dine spørgsmål skaber rum for den anden til at udvikle og klargøre sine egne tanker og synspunkter Trine Hinchely Harck 3
Ungdomsliv og individualisering Tidligere løste man som ung en billet til et bestemt uddannelsestog (ungdoms og videreuddannelsesvalg), et billetvalg som var bestemt af en række strukturelle faktorer som social baggrund, køn og geografi, hvorefter man kollektivt tilbagelagde rejsen. I dag foregår rejsen i stedet i en bil med den enkelte uddannelsessøgende som chauffør. Denne individuelle rejse rummer mange forskellige veje med mulighed for kortere eller længere ophold undervejs, inden rejsen fører frem til den station, som måske er blevet flyttet siden rejsen indledtes. I modsætning til tidligere kan man ikke længere i samme omfang spejle sine uddannelsesvalg i fortiden eller i omgivelserne, men man er i stadig højere grad henvist til selv at forme sin fremtid. (efter Finn Wiedemann) Pædagogik og værkstedsledelse Trine Hinchely Harck 4
Vejledning i fællesskaber..den føromtalte individualisering, som er et uomgængeligt vilkår, kan modsvares af fællesskabsoplevelser, fælles bearbejdelse i grupper, på hold eller i klasser og være med til at udvide unges forståelse af egne problemer som en del af fælles samfundsmæssige problemstillinger.. Illeris m.fl.: Ungdomsliv, Samfundslitteratur 2009 Trine Hinchely Harck 5
At sætte problemer i kontekst Et vigtigt sigte med vejledningen er derfor at sætte problemer og nederlag i kontekst ved at skabe opmærksomhed om de forhold, der har skabt dem. Det kan dels gøres ved at spørge ind til selvfølgeliggjorte forestillinger og krav, som optræder i den vejledningssøgendes fortælling. Dels ved at inddrage andre vejledningssøgende som vidner og udspørgere til hinandens fortællinger og derigennem blive opmærksomme på fælles forhold Camilla Hutters og Jo Krøjer i Metodehåndbog i fortælleværksted, FFD 2006 Trine Hinchely Harck 6
Det relationelle - spiller i mange unges liv en hovedrolle At have venner, der også sætter pris på uddannelse og fungerer godt i en uddannelsesmæssig sammenhæng Faste grupper hvor der skabes bånd og forpligtelser en gruppekultur hvor der udvikles gruppeidentitet bygger på unges aktive deltagelse Gruppen anerkender, giver tilbagemeldinger, støtter og fungerer som model for den enkelte Udfordrer den individuelle tænkning individuel vejledning, individuelle samtaler... Vi er individuelt fokuserede og ender ofte med netop at bekræfte den følelse af isolation, som rammer unge, der er på vej mod opgivelse Trine Hinchely Harck 7
Et eksempel: Uddannelsesparathed En kognitiv faktor parat er noget man er En erfarings-og læringsfaktor parat er noget man gøres til En relationel faktor parat er noget man bliver i et socialt samspil med andre Det kognitive PARATHED Det faglige Det relationelle Per Schultz Jørgensen: Uddannelsesparat sammen med andre, www.ug.dk Trine Hinchely Harck 8
Hvad kan kendetegne vejledningssamtaler? Mange samtaler har karakter af instrumentelle samtaler (spørgsmål - svar) De vejledte mangler ofte ejerskab - Han skulle jo have informationer om mig Mange samtaler igangsætter kun i ringe omfang en refleksionsproces Trine Hinchely Harck 9
Karrierevalgsprocesser in-formelle formelle X X karriere X X =sociale handlesammenhænge X X Opgaven: at skabe forbindelse mellem handlesammenhængene INTEGRERET VEJLEDNING mediering refleksion X Gruppesamtaler kan have en medierende karakter skabe sammenhæng mellem ofte ureflekterede oplevelser og erfaringer Trine Hinchely Harck 10
Hvad kendetegner gruppevejledning? bidrager med nyt både i form og indhold andet og mere end individuel vejledning i en gruppe eller information i en gruppe et undersøgende og kommunikerende rum, ift deltagerne erfarer på de mange arenaer de færdes læring i en social sammenhæng - deltagerne lærer ved at være deltagere i en gruppe udnytter resurser og potentialer hos deltagerne - de unge får udvidet deres verden - de får faktisk 10 hjælpere aktiverer og ansvarliggør deltagerne deltagerne får betydning/ giver hinanden betydning a climate of mattering (Norman Amundson) fra vejlederens kort over verden til deltagernes kort over verden - fra vejlederen som den vidende til deltagerne som de vidende et realistisk miljø identifikation og rollemodeller - at være lige som og at være forskellig fra af-individualisering deltagerne genkender sig selv i andres fortælling, udvider forståelse af fælles samfundsmæssige betingelser inddrager deltagernes hele livssituation Trine Hinchely Harck 11
Refleksionens betydning - det er svært at lytte med munden fuld af ord Når jeg har sagt hvad jeg tænker så kan jeg tænke over hvad jeg har sagt G.Bateson Almindelige samtaler (og rådgivningssamtaler) er ofte løsnings- og handlingsrettede handlingens domæne er i fokus Udviklings- og vejledningssamtaler er forståelses og læringsrettede Refleksion er et tidsmæssigt afgrænset rum for en professionel praksis Refleksionens domæne: Helikopterperspektiv, her spørges, tænkes, lyttes, afprøves hypoteser, drømme og visioner Refleksion fremmes gennem processer, der er kendetegnet af skift mellem tale- og lyttepositioner Fokuspersonen veksler mellem tale- og lytteposition og kommer derved til at iagttage sig selv hendes tanker formes, mens hun taler og lytter Trine Hinchely Harck 12
Gruppevejledningens form Vejleder interviewer gruppens medlemmer med efterfølgende refleksion. Vejleder viser formen ved at gøre/ guide 1.Vejleder interviewer (kort) person A resten af gruppen lytter 2.Gruppen reflekterer person A lytter Vejleder går med i refleksionen og hjælper den på vej De reflekterende forholder sig til, hvad de har hørt A sige og taler herudfra. Der er evt. en overskrift på refleksionen, en tænkehat. Tænkehatte kan være: Anerkendelse af A (en runde, der viser A, at han er blevet set, hørt og forstået) Hvad kom du til at tænke på, da du hørte A s historie? Hvad undrer du dig over? Hvad kunne du have lyst til at spørge A om? Gode ideer til A (ud fra eget perspektiv) Det kan jeg kende fra mig selv Det sætter A s historie i gang i mig 3.Kort opsamlende interview af person A 4.Vejleder interviewer person B Pkt. 2 3 gentages Og sådan fortsættes ift. alle gruppens medlemmer Gruppevejledningen rundes af med at samle op i forhold til hver enkelt: Hvad har du lært i dag? - hvad har du fået ud af i dag? hvor er du nu? hvad skal du/ vi arbejde videre med? hvad gør du helt konkret? har du brug for hjælp/ hjælpere? nye aftaler? Trine Hinchely Harck 13
Eksempler på tænkehatte Anerkendelse Jeg kan høre at x Jeg lagde mærke til at x... Det var sejt at x. Det er modigt af x at.. Da jeg hørte x fortælle - kom jeg til at tænke på - fik jeg lyst til at spørge x om - undrede det mig at Hypotetiske Kunne man forestille sig Mon det kunne være en ide at Mon x har tænkt på Hvis jeg var x ville jeg måske Udpege evner/ talenter/ resurser Når x fortæller, synes jeg han/ hun viser ( eks. mod, tålmodighed, en god ven, god til matematik ) Bevidnelse Det sætter x historie i gang i mig Det kan jeg kende fra mig selv Erfaringer Jeg har prøvet.. Trine Hinchely Harck 14
Gruppevejledning vejledningsdidaktiske overvejelser Hvad er det, jeg vil med gruppevejledningen? Hvad er målet? Hvorfor er gruppevejledning den gode/ den bedste vejledningsform lige her? Hvordan gør jeg? Trine Hinchely Harck 15
Væsentlige punkter til overvejelse (1) Kontrakt/ Spilleregler Frivillighed Anerkendelse Respekt Nysgerrighed Fortrolighed At sætte egne grænser/ At sige til og fra Varighed en enkelt samtale et længerevarende vejledningsforløb (andre vejledningsformer kan inddrages) hvor lang tid kan en gruppevejledningssamtale vare? Trine Hinchely Harck 16
Væsentlige punkter til overvejelse (2) Gruppens sammensætning En gruppe bestemt af køn? En gruppe afklarede? En gruppe med behov for særlig vejledning? En gruppe i samme båd? Skal gruppen sammensættes af deltagere der ligner hinanden eller er forskellige? Er der vejledningssøgende, for hvem gruppevejledning ikke er hjælpsom? Er der vejledningssøgende, der ikke er hjælpsomme for gruppen? Gruppens størrelse Gruppens størrelse afhænger af tiden, der er til rådighed indholdet deltagernes erfaring med formen vejlederens erfaring med formen ( De fleste vejledere arbejder med grupper af 5 til 7) Trine Hinchely Harck 17
Samtalernes horisont fortid noget eleverne bringer med ind i skolen/ vejledningen nutid noget der opstår i mødet med skolen det faglige og sociale pensum at knække skolekoden konkrete vanskeligheder og problemer fremtid noget der angår fremtiden afklaring, valg af uddannelse Hvad skal indholdet i gruppesamtalerne være? Eleverne skal altid kende og have mulighed for at forberede sig på temaet i gruppesamtalen Trine Hinchely Harck 18
Indhold: Hvad kan gruppevejledningen tage afsæt i? Valgstrategier Valgstrategier (hvordan træffer jeg valg, hvem og hvad har betydning for de valg, jeg træffer) Hvem/ hvad bestemmer over mig? Mine hjælpere (netværkskort) Selvindsigt/ selvkendskab Selvopfattelse og selvbillede Her er jeg! det er vigtigt for mig i mit liv. (validation) Livshistoriefortælling (tematisk) mit skoleliv min bedste erindring Afdækning af realkompetencer (hvad er mine færdigheder, ressourcer og talenter) Det er jeg god til / det kan jeg li at gøre Værdiskjold/ leverum Værdier familie, uddannelse, arbejde. Mål Mål (i relation til såvel skoleliv og fremtid) hvad arbejder jeg frem imod, hvad vil jeg gerne lære, blive dygtigere til, hvor er jeg nu (mål her skal forstås som nære, konkrete og realiserbare mål) - - Trine Hinchely Harck 19
Hvad kan gruppevejledningen tage afsæt i (2) Fremtiden Det bedste og det værste nu og i fremtiden Mine fremtidsdrømme? Udannelsesplanlægning Værdier på skolen (NB ikke at forveksle med information/ orientering om skolens regler og værdier) kammeratskab omgangstonen på skolen Et særligt tema, som er aktuelt for en gruppe Trine Hinchely Harck 20
Referencer Trine Harck (2011) Gruppevejledning i et systemisk perspektiv: didaktiske refleksioner. I Plant m.fl (red): Vejledningsdidaktik. Studie og Erhverv/ Schultz Trine Harck (2004): Gruppevejledning set i et systemisk perspektiv. www.trineharck.dk Trine Harck (2006): Gruppevejledning set i et systemisk perspektiv. I Perspektiver på vejledning, PUC Rita Buhl og Trine Harck (2009): Når læreren er vejleder. I Kvan 83 marts 2009,VIA UC Trine Harck (2009): Vejledningen skal ind i undervisningen. I Liv i skolen 2/juni 2009, VIA UC Trine Hinchely Harck 21
Gruppedrøftelse Hvad kunne formålet/ målet med gruppevejledning være? Hvad kunne være relevante emner/ temaer? Hvordan kunne I forberede eleverne? Trine Hinchely Harck 22