Landbrug. Et partnerskab mellem Europa og landmændene INDBLIK I EU POLITIK

INDBLIK I EU POLITIK Landbrug Et partnerskab mellem Europa og landmændene EU s fælles landbrugspolitik: for vores mad, vores landdistrikter og vores miljø

2 I N D B L I K I E U - P O L I T I K INDHOLD Hvorfor behøver vi en fælles landbrugspolitik?.... 3 INDBLIK I EU POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Sådan fungerer den fælles landbrugspolitik.... 7 Hvad laver EU?.... 8 Europas landbrug mod år 2020: fremtidens udfordringer.... 16 Læs mere................... 16 Her finder du alle publikationerne: http://europa.eu/pol/index_da.htm http://europa.eu/!fb36qn Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU politik: Landbrug Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: Phovoir 16 s. 21 29,7 cm ISBN 978-92-79-41387-2 doi:10.2775/94616 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

L A N D B R U G 3 Hvorfor behøver vi en fælles landbrugspolitik? Landbrugets udfordringer i over 50 år EU s fælles landbrugspolitik, der blev lanceret i 1962, er et partnerskab mellem landbruget og samfundet og mellem Europa og landbrugerne. Dens væsentligste mål er: at forbedre landbrugets produktivitet, så forbrugerne kan regne med en stabil forsyning af mad til en ordentlig pris at sikre, at landbrugerne i EU har en rimelig indkomst. Nu er der gået over 50 år, og EU står over for nye udfordringer: Fødevaresikkerhed på verdensplan skal fødevareproduktionen fordobles, så vi i 2050 kan brødføde en befolkning på i alt 9 milliarder mennesker. Klimaforandringer og bæredygtig brug af naturressourcerne. Landbrugspolitikken handler om vores mad For at klare disse udfordringer har EU skabt og gennemført den fælles landbrugspolitik. Formålet er at fastslå, hvilke betingelser der giver landbrugerne mulighed for at opfylde deres mange funktioner i samfundet, hvoraf den første er at fremstille mad. Takket være den fælles landbrugspolitik har Europas borgere fået fødevaresikkerhed. Som samfund kan vi være sikre på, at vores landmænd producerer de fødevarer, vi har brug for. De giver en imponerende vifte af rigelige, økonomisk overkommelige, sikre og gode varer. EU er kendt i hele verden for sin mad og kulinariske traditioner. På grund af sine enestående landbrugsressourcer kan og bør EU spille en vigtig rolle for at garantere fødevaresikkerheden i hele verden. At tage sig godt af landdistrikterne i EU og holde deres økonomi i live. Landbrugspolitikken er fælles for alle EU landene. Den styres og finansieres på EU plan af midler fra EU s årlige budget. EU har over 500 millioner forbrugere, som alle behøver sund og nærende mad til en rimelig pris. De økonomiske fremtidsudsigter vil fortsat være usikre og uforudsigelige. Desuden er der mange eksisterende og fremtidige udfordringer, bl.a. global konkurrence, økonomiske kriser, klimaforandringer og stigende udgifter til fornødenheder som brændstof og gødning. Europæerne kan stole på, at landbruget producerer de fødevarer, de har brug for. European Union

4 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Den fælles landbrugspolitik handler om vores landdistrikter Landbrug handler ikke bare om fødevarer. Det handler om landbosamfund og de mennesker, der lever i dem. Det handler om vores landdistrikter og deres værdifulde naturressourcer. I alle EU lande holder landbrugerne liv i landdistrikterne og holder den landlige livsstil i hævd. Hvis der ikke var nogen landbrugere, ville det påvirke vores landsbyer og mindre byer markant til det værre. Mange job i landdistrikterne har tilknytning til landbruget. Landbrugerne har brug for maskiner, bygninger, brændstof, gødning og dyrlæger. Mange mennesker har job i disse»inputsektorer«. Andre er beskæftiget i»outputaktiviteter«f.eks. forarbejdning, tilberedning og emballering. Og flere arbejder også med opbevaring, transport og salg af fødevarer. Alt i alt er landbrug og fødevareproduktion en vigtig del af vores økonomi og samfund. Med sine 28 medlemsstater har EU ca. 12 millioner landbrugere, og yderligere 4 millioner mennesker arbejder i fødevaresektoren. Landbrugs- og fødevaresektorerne tilvejebringer samlet 7 % af alle job og genererer 6 % af det europæiske bruttonationalprodukt. Den fælles landbrugspolitik handler om vores miljø Vores landdistrikter er ikke i deres oprindelige naturlige tilstand. De er blevet formet gennem århundreder. Landbruget har skabt vores forskelligartede miljø og dets varierede landskaber. Vores landdistrikter er levested for en stor mangfoldighed af flora og fauna. Denne biodiversitet er afgørende for en bæredygtig udvikling af vores landdistrikter. Landbrugerne tager sig af landdistrikterne til glæde for os alle. De leverer offentlige goder hvoraf de vigtigste er god pleje og vedligeholdelse af vores jord, vores landskaber og vores biodiversitet. Markedet betaler ikke for disse offentlige goder. For at aflønne landbrugerne for denne samfundsydelse får de indkomststøtte af EU. Landbrugere kan blive påvirket negativt af klimaændringer. Den fælles landbrugspolitik giver dem økonomisk støtte til at tilpasse deres landbrugsmetoder og -systemer til klimaforandringernes konsekvenser. Landbrugerne er de første til at indse behovet for at passe på vores naturressourcer de er jo deres levebrød. For at undgå nogle landbrugsmetoders negative bivirkninger giver EU landbrugerne incitamenter til at arbejde bæredygtigt og miljøvenligt. I virkeligheden har landbrugerne en dobbelt udfordring: De skal producere fødevarer og samtidig beskytte naturen og sikre biodiversiteten. Landbrugerne tager sig af landdistrikterne til glæde for os alle. Et miljømæssigt bæredygtigt landbrug, som bruger naturressourcer med omtanke, er af afgørende betydning for vores fødevareproduktion og vores livskvalitet i dag, i morgen og for fremtidige generationer. European Union

L A N D B R U G 5 Europas landbrug gennem tiden 1957 Det Europæiske Økonomiske Fællesskab bliver oprettet ved Romtraktaten (forløberen for det nuværende EU) af seks vesteuropæiske lande. 1962 Den fælles landbrugspolitik ser dagens lys. Den fælles landbrugspolitik udformes som en fælles politik med det formål at give EU borgerne fødevarer til overkommelige priser og skabe en rimelig levestandard for landbrugerne. 1984 Den fælles landbrugspolitik bliver offer for sin egen succes. Bedrifterne bliver så effektive, at der produceres flere fødevarer end nødvendigt. Overskuddet lagres og medfører»fødevarebjerge«. Der iværksættes adskillige foranstaltninger, der skal bringe produktionen på niveau med efterspørgslen. 1992 Den fælles landbrugspolitik går fra at støtte markedet til at støtte producenterne. Prisstøtten begrænses og erstattes af direkte støttebetalinger til landbrugerne. De tilskyndes til at være mere miljøvenlige. Reformen finder sted på samme tid som miljøtopmødet i Rio i 1992, hvor princippet om bæredygtig udvikling lanceres. 2003 Den fælles landbrugspolitik giver indkomststøtte. En ny reform af den fælles landbrugspolitik afkobler støtten fra produktionen. Landbrugerne får nu indkomststøtte på den betingelse, at de passer landbrugsarealerne og lever op til standarderne inden for miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. 2013 Den fælles landbrugspolitik er blevet ændret for at styrke sektorens konkurrenceevne, fremme bæredygtigt landbrug og innovation og støtte job og vækst i landdistrikterne. istockphoto/milan Zeremski Hvordan beskytter vi naturen og biodiversiteten?

6 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Hvorfor laves landbrugspolitikken på EU plan? De vigtigste mål for den fælles landbrugspolitik er: at øge landbrugets produktivitet, så forbrugerne får en stabil forsyning af fødevarer til rimelige priser, og at sikre, at EU s landbrugere kan opnå en rimelig levestandard. Alle medlemsstater deler disse to mål, som ikke kan nås uden at yde finansiel støtte til landbrug og landdistrikter. Med en fælles EU politik anvendes budgetressourcerne bedre end med 28 forskellige nationale politikker. Der er ingen tvivl om, at uden en fælles politik ville hvert EU land gennemføre sin egen politik med forskelligt anvendelsesområde og med forskellige grader af offentlig intervention. En politik, der er lagt på EU plan, sikrer fælles regler på et indre marked, stabiliserer markedet, når behovet opstår, sikrer de fremskridt, der er gjort med de seneste reformer i retning af øget konkurrenceevne i EU s landbrug, og giver en fælles handelspolitik, så EU kan tale med én stemme, når vi forhandler med vores globale handelspartnere. Det findes ét stort europæisk marked for landbrugsvarer, inden for hvilket en fælles tilgang til at støtte landbruget sikrer rimelige vilkår for de landbrugere, som konkurrerer på det indre europæiske marked og globalt. European Union Landbruget er et af de få områder, hvor en fælles politik hovedsagelig finansieres af EU s budget og ikke af landenes budgetter.

L A N D B R U G 7 Sådan fungerer den fælles landbrugspolitik Man kan sige, at den fælles landbrugspolitik har tre dimensioner: markedsstøtte, indkomststøtte og udvikling af landdistrikter. De tre dimensioner er sammenkoblet, og den overordnede bæredygtighed afhænger af, om de kan fungere samlet. Markedsstøtte: Landbruget er mere afhængigt af vejr og klima end andre sektorer. I landbruget er der desuden en uundgåelig tidskløft mellem efterspørgsel og muligheden for udbud, og små ændringer i de mængder, der produceres, kan få store virkninger på priserne, da vores forbrug af fødevarer stort set er konstant sammenlignet med andre produkter. Disse usikkerheder forklarer den væsentlige rolle, som den offentlige sektor spiller i at sikre stabilitet for landbrugerne. En række markedsbaserede instrumenter anvendes til at sikre markedets sikkerhedsnet. Hvad angår det andet aspekt indkomststøtte giver direkte betalinger ikke blot landmændene en grundlæggende indkomst, men sikrer også offentlige miljøgoder. Den tredje dimension er udvikling af landdistrikterne. Nationale (undertiden regionale) programmer for udvikling er oprettet for at imødekomme landdistrikternes særlige behov og udfordringer. Når EU landene sammensætter deres programmer fra den samme liste over foranstaltninger, har de fleksibilitet til at tage fat på de vigtigste problemer på deres eget område, som afspejler deres specifikke økonomiske, naturbestemte og strukturelle forhold. Som en fast del af programmerne for udvikling af landdistrikterne tilskynder»leadermetoden«lokalsamfundet til at løse lokale problemer. De første to dimensioner markedsstøtte og indtægtsstøtte finansieres fuldt ud af EU budgettet, mens udviklingen af landdistrikterne er baseret på flerårig programmering og medfinansieres af medlemsstaterne. En politik, der finansieres af EU s budget Budgettet for den fælles landbrugspolitik betragtes af nogle som kontroversielt. For eksempel hører man ofte, at»halvdelen af EU budgettet går til den fælles landbrugspolitik«. Dette udsagn tager dog ikke højde for mekanismen i EU s budget eller målene for den fælles landbrugspolitik. Det er rigtigt, at politikken tegner sig for ca. 40 % af EU s budget. Grunden er, at den fælles landbrugspolitik er et af de få områder, hvor en fælles politik primært finansieres af EU. De fleste andre offentlige politikker finansieres derimod hovedsagelig af medlemsstaterne. Det er derfor også vigtigt at betragte budgettet for den fælles landbrugspolitik i sammenhæng med alle offentlige udgifter i EU. I dette perspektiv er budgettet for politikken ret lille. Det udgør kun 1 % af alle offentlige udgifter i EU omkring 58 mia. euro i 2014. Endelig gælder det, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik som andel af EU s budget er faldet meget kraftigt i løbet af de sidste 30 år, fra næsten 75 % til ca. 40 %. I denne periode er 18 nye medlemsstater kommet med i EU (og dermed er antallet af landbrugere mere end fordoblet), så udgifterne pr. landbruger er meget lavere i dag end tidligere. Hvad angår finansieringen af den fælles landbrugspolitik, er der et maksimalt budget (som i alle EU s politikker), der fastsættes på forhånd for syv år ad gangen. Dette sikrer et loft over udgifterne, og samtidig ved landbrugerne, hvor meget der er til rådighed. En række reformer har forbedret effektiviteten af de redskaber, der er til rådighed. De mindst effektive politikværktøjer er gradvis blevet udskiftet med mere effektive instrumenter, så den fælles landbrugspolitik bedre modsvarer behovene hos landbrugerne såvel som forbrugernes krav og behov.

8 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Hvad laver EU? Den fælles landbrugspolitik handler om vores landbrugere Landbrugerne spiller en meget vigtig økonomisk rolle i landdistrikterne, og EU har ikke råd til at miste dem. Grundlæggende, instinktive landbrugsfærdigheder kan man ikke læse sig til, de videregives fra den ene generation til den næste. Mange unge mennesker ser imidlertid ikke længere landbruget som et attraktivt erhverv, hvilket har resulteret i færre landbrugere. I 1960 erne havde de oprindelige EU lande seks millioner landbrugere, men siden da er antallet mere end halveret. Derfor hjælper den fælles landbrugspolitik unge mennesker med at etablere sig inden for landbruget. Den giver støtte til oplæring af både nye og etablerede landbrugere i de nyeste tekniske produktionsmetoder. Den egentlige udfordring i udviklingen af EU s landdistrikter er at hjælpe unge landbrugere på vej og sikre kontinuiteten fra den ene generation til den næste. I nogle dele af Europa har landbruget særligt vanskelige betingelser f.eks. i kuperede, bjergrige og/eller afsidesliggende områder. Det er vigtigt at holde samfundene i live i disse regioner. HVAD VORES LANDBRUGERE PRODUCERER HVERT ÅR Gennemsnit for 2009-2011. Korn: 300 mio. ton Sukker: 17 mio. ton Oliefrø: 20 mio. ton Olivenolie: 2 mio. ton Æbler: 10 mio. ton Pærer: 2 mio. ton Citrusfrugter: 11 mio. ton Vin: 160 mio. hektoliter Oksekød: 8 mio. ton Svinekød: 20 mio. ton Fjerkrækød: 12 mio. ton Æg: 7 mio. ton Mælk: 150 mio. ton LANDBRUGSINDKOMSTEN SAMMENLIGNET MED DEN GENERELLE, IKKELANDBRUGSRELATEREDE INDKOMST Den fælles landbrugspolitik stiller midler til rådighed for at sikre, at landbosamfund i sårbare områder kan fastholde en god økonomi og ikke forsvinder gradvist. Takket være den fælles landbrugspolitik producerer landbruget det, forbrugerne efterspørger 40 % 100 % Den fælles landbrugspolitik gavner i sidste ende EU s borgere. Der er altid masser af mad i vores butikker og supermarkeder til priser, der generelt er overkommelige. I de fleste EU lande bruger en gennemsnitsfamilie i dag ca. 15 % af sin månedsindkomst på mad. Det er halvdelen af, hvad det var i 1962. Tallene er EU gennemsnittet af virksomhedsindkomsten i landbruget pr. ulønnet årsværk i % af de gennemsnitlige lønninger i den samlede økonomi pr. fuldtidsækvivalent. Kilde: Europa Kommissionen.

L A N D B R U G 9 istockphoto Landmændene arbejder mere og mere for at beskytte miljøet og landskabet. Vi nyder godt af en sikker fødevareforsyning fra vores landbrug. Europa regnes for at være førende på verdensplan inden for sektorer som olivenolie, mælkeprodukter, kød, vin og spiritus. Derudover kan vi nemt finde ud af, hvordan og hvor vores fødevarer er blevet produceret. EU s regler for mærkning og sporbarhed giver forbrugerne de oplysninger, de behøver for at kunne foretage et begrundet valg, når de køber deres fødevarer. Mange EU forbrugere foretrækker lokale eller regionale produkter, når de er tilgængelige. Traditionelle specialiteter efterspørges mere og mere. Som følge heraf sælger landbrugerne i stadig højere grad direkte til forbrugerne på landbrugsmarkeder, og de forarbejder deres egne produkter for at opnå lokal merværdi. Landbrugere varetager landskabspleje Omkring halvdelen af EU s område er opdyrket. Derfor er landbruget meget vigtigt for vores naturmiljø. I århundreder har dyrkning af jorden bidraget til at skabe og vedligeholde en række værdifulde, delvist naturlige leve- og voksesteder. De præger i dag de mange forskellige landskaber i EU og er hjemsted for et rigt og varieret fugle- og dyreliv. På den måde påvirker landbruget og naturen hinanden. Takket være flere på hinanden følgende reformer af den fælles landbrugspolitik er vores landbrugsmetoder ved at blive mere miljøvenlige. Nutidens landbrugere har derfor to roller at producere fødevarer og pleje landskabet. I deres anden rolle leverer de et offentligt gode. Hele samfundet har både nu og i fremtiden glæde af landområder, der forvaltes skånsomt og plejes med omhu. Det er kun rimeligt, at landbrugerne belønnes af den fælles landbrugspolitik for at levere dette værdifulde offentlige gode. Efter reformen i 2013 skal landbrugere for at få deres fulde berettigelse til udbetaling af indkomststøtte benytte sig af miljøvenlige og bæredygtige landbrugsmetoder. Det vil i praksis sige, at de skal opretholde permanente græsningsområder (græs er godt til at absorbere CO 2, hvilket hjælper bekæmpelsen af klimaforandringer), dyrke et minimum af afgrøder og anvende 5 % af deres dyrkede jord på en måde, som fremmer biodiversiteten (også kaldet et økologisk fokusområde). Landbrugere kan også få yderligere støtte, hvis de anvender mere miljøvenlige landbrugsmetoder. Derudover fremmer den fælles landbrugspolitik praksisformer som at sikre den landskabelige værdi dette er i overensstemmelse med, hvad offentligheden ønsker. Beskyttelse af biodiversitet og levesteder for vilde dyr, forvaltning af vandressourcer og håndtering af klimaændringer er også vigtige mål, som landbrugerne skal respektere.

10 I N D B L I K I E U - P O L I T I K I den forbindelse er EU s Natura 2000-program relevant. Det er et net bestående af ca. 25 000 områder der dækker omkring en femtedel af EU s territorium og har til formål at beskytte biodiversiteten i Europa. Der er ikke tale om beskyttede områder med indhegning, for de er for det meste åbne og er ofte afhængige af den bæredygtige menneskelige aktivitet og brug af området, som har formet og vedligeholdt dem gennem årene. Mange områder ligger på landbrugsjord, og landbrugerne sørger for at tage sig af jorden på en sådan måde, at biodiversiteten opretholdes. LANDBRUGERNE BLIVER ÆLDRE 65 eller derover 30 % Under 35 8 % Fra 35 til 44 17 % Landdistrikternes økonomi og livsstil afhænger af landbruget Selv om landbrug er den primære økonomiske aktivitet i de fleste landdistrikter, gør landbrugerne andet end at producere fødevarer. Ofte forarbejder de også deres produkter og sælger dem direkte til forbrugerne. Faktisk fremmer 2013-reformen direkte salg af fødevarer f.eks. via landbrugsmarkeder. Kilde: Eurostat, 2010. Fra 55 til 64 24 % Fra 45 til 54 23 % Ca. halvdelen af EU s befolkning lever i landområder. Uden landbruget ville der ikke være meget til at holde mange samfund i live og holde sammen på dem. Hvis landbruget forsvandt, ville der i mange områder opstå problemer med affolkning. Derfor støtter den fælles landbrugspolitik landbrugerne økonomisk for at sikre, at de forsætter med at dyrke jorden, og for at skabe yderligere job via landsbyrenovering, landskabsbevarelse eller kulturarvsprojekter og mange andre opgaver, der enten direkte eller indirekte er forbundet med landdistrikternes økonomi. Dette er med til forhindre affolkning som resultat af begrænsede jobmuligheder og høj arbejdsløshed. Offentlige tjenesteydelser som skoler og sundhedsfaciliteter bevares og forbedres, hvilket giver folk en grund til at blive i landdistrikterne og stifte familie dér. istockphoto/bart Coenders Vi skal have flere unge landbrugere.

L A N D B R U G 11 istockphoto/cstar55 Effektive og konkurrencedygtige landbrugere er nødvendige for at skabe vækst og beskæftigelse i Europa. Dynamikken i små familiebrug skal styrkes. Mange landbrugere er over 55 og vil ikke så langt ude i fremtiden trække sig tilbage fra det aktive landbrug. EU anerkender, at aldersfordelingen i landbruget er bekymrende. Det er et politisk must at hjælpe unge landbrugere i gang, hvis Europas landdistrikter skal kunne klare de mange udfordringer, som de står over for. Den fælles landbrugspolitik giver mere produktivitet og innovation Den fælles landbrugspolitik hjælper landbrugerne med at blive mere produktive og forbedre deres tekniske færdigheder. Den fælles landbrugspolitik tilskyndede i sine tidlige år landbrugerne til at bruge moderne maskiner og nye teknikker, bl.a. kemiske gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Det var nødvendigt, fordi det på det tidspunkt var vigtigt at producere flere fødevarer til befolkningen. Denne politik var meget effektiv. Produktionen øgedes markant. Høstudbyttet steg dramatisk, men har været stabilt siden 2000. I de kommende år bliver forskning og innovation meget vigtig for landbrugernes evne til at producere mere ved hjælp af mindre. Pga. det fødevareoverskud, som opstod, har fokus ændret sig. Nu hjælper den fælles landbrugspolitik landbrugerne med at: dyrke jorden på en måde, der reducerer udledningen af drivhusgasser bruge miljøvenlige landbrugsmetoder leve op til standarder for folkesundhed, miljø og dyrevelfærd producere og markedsføre regionale fødevarespecialiteter gøre mere produktiv brug af skove og skovområder udvikle nye anvendelsesmuligheder for landbrugsprodukter inden for sektorer som kosmetik, medicin og håndværk. MERE EFFEKTIVE LANDBRUGERE: HVEDEUDBYTTET I DE OPRINDELIGE SEKS EU LANDE 1980 1990 2000 2010 7 6 5 4 3 1962 Udbytte i ton pr. hektar. Kilde: Europa Kommissionen.

12 I N D B L I K I E U - P O L I T I K KONCENTRATIONEN I FØDEVAREKÆDEN: ANTAL VIRKSOMHEDER Landbrugere 12 000 000 Fødevareproducenter 250 000 Engrosvirksomheder 200 000 Detailhandlere 500 000 Tallene er for 2010 (landbrug) og 2009 (andre sektorer). Kilde: Eurostat. EU har afsat midler til udvikling af nye landbrugssystemer, så landbrugerne kan klare de mange udfordringer, der ligger forude ikke mindst dem, der har med klimaændringer og det stigende pres på naturressourcerne at gøre. I fremtiden vil landbrugere skulle producere mere ved hjælp af mindre. Dette kan opnås gennem udvikling af instrumenter som innovationspartnerskaber for at fremme innovation inden for landbruget. På den måde slår man en bro over kløften mellem forskning og praksis i landbruget og fremmer kommunikation og samarbejde mellem interessenter (landbrugere, rådgivere, agrobusiness, forskere, forvaltning osv.). Modernisering har også høj prioritet i den fælles landbrugspolitik Moderniseringen af landbrugsbedrifterne har altid været og er fortsat et vigtigt mål for den fælles landbrugspolitik. Mange EU landbrugere har nydt godt af støtte til at modernisere deres bygninger og maskinpark. Andre har fået støtte til at forbedre kvaliteten af deres husdyrbestand og de forhold, husdyravlen foregår under. Den store udfordring er at sikre, at denne modernisering hjælper landbrugerne med at blive økonomisk konkurrencedygtige og anvende miljømæssigt bæredygtige metoder. Den fælles landbrugspolitiks program for udvikling af landdistrikterne vil blive ved med at være en vigtig drivkraft for forandringer og fremskridt: Den vil fortsat give landbrugere muligheder for at forbedre deres landbrug og, i et mere overordnet perspektiv, det landområde, de lever i. I overensstemmelse med den europæiske vækststrategi for det kommende årti Europa 2020 vil vores landbrugere blive mere effektive og konkurrencedygtige. Selv om støtte og løn spiller en meget stor rolle, er der andre måder at hjælpe landbrugerne på. Uddannelsesprogrammer og landbrugsrådgivning er blandt de mindre synlige måder at give værdifuld støtte på til landbrugere i hele EU. Landbrugerne får ikke altid ordentlig betaling Hovedparten af alle landbrug er relativt små. EU s gennemsnitlige landbruger har kun 12 hektar jord (svarende til omkring 20 fodboldbaner), og 70 % af bedrifterne er mindre end 5 hektar. Landbrugenes begrænsede størrelse betyder, at landbrugerne kan have svært ved at få den bedste markedspris for deres produkter. De risikerer, at deres indsats for at forbedre kvaliteten og dermed værdien ikke bliver belønnet med en højere markedspris. Den fælles landbrugspolitik hjælper i stadig større udstrækning landbrugerne med at styrke deres forhandlingsposition over for andre aktører i fødekæden. EU hjælper landbrugerne ved at fremme: Dannelsen af producentorganisationer: De gør det muligt for landbrugerne at etablere grupper, så de kan sælge deres produkter kollektivt; det giver dem en større markedsmæssig magt i fødevarekæden. Andre former for samarbejde, der kan give landbrugerne mere indflydelse på markedet og øge fortjenesten og konkurrenceevnen. Specialiserede former for produktion, som f.eks. økologisk landbrug.

L A N D B R U G 13 Comstock Images/Jupiterimages Europas gode ry for kvalitetsfødevarer understøttes af en række EU ordninger. Kontraktmæssigt fastlagte relationer i hele fødevarekæden. Oprettelsen af gensidige fonde og forsikringsordninger, som gør det muligt for landbrugere at håndtere ustabilitet på markedet og hurtige fald i priserne bedre. Risikostyring og markedsføringsværktøjer kan forbedre landbrugernes position i fødekæden. Reformen fra 2013 giver økonomisk støtte til landbrugere, som ønsker at benytte sig af sådanne værktøjer. Kvalitetsfødevarer en nøgle til succes KVALITETSSYSTEMER TIL IDENTIFIKATION AF PRODUKTER MED SÆRLIGE EGENSKABER: Der bruges to logoer til produkter med særlig tilknytning til deres geografiske oprindelse,»beskyttet oprindelsesbetegnelse«(bob) og»beskyttet geografisk betegnelse«(bgb). Hvad er forskellen? En beskyttet oprindelsesbetegnelse gives til fødevarer, som fuldt ud produceres inden for et bestemt geografisk område ved hjælp af anerkendte kvalifikationer og ingredienser fra regionen, og som er knyttet til den geografiske oprindelse. Det omfatter mange oste (f.eks. manchego eller feta), kødprodukter (f.eks. prosciutto di S. Daniele), olivenolie (Umbria, Kalamata, Montoro Adamuz), frugt og grøntsager og naturligvis mange vine. Europa er kendt for fødevarer, vin og øl af høj kvalitet, hvilket afspejles i stolte kulinariske traditioner. Med sikre fødevarer af høj kvalitet har Europa gennem årene udviklet en række værktøjer. Der er bl.a. tale om handelsnormer, kvalitetssystemer til identifikation af produkter med særlige egenskaber, certificering s ordninger og hygiejnebestemmelser. PROTECTED DESIGNATION OF ORIGIN Beskyttet oprindelsesbetegnelse: betegnelsen for europæiske kvalitetsfødevarer med en garanteret geografisk oprindelse HANDELSNORMER: Disse standarder findes for de fleste landbrugsprodukter. De definerer produktkategorier, mindstekrav og visse krav til mærkning. De informerer forbrugeren (f.eks. om forskellige frugters og grøntsagers oprindelse og art) og muliggør en sammenligning af prisen på produkter af tilsvarende kvalitet. Disse standarder gør handelen i Europa lettere. Beskyttet geografisk betegnelse: betegnelsen for europæiske kvalitetsfødevarer, der er tæt knyttet til en bestemt region Det europæiske logo for økologiske produkter

14 I N D B L I K I E U - P O L I T I K En beskyttet geografisk betegnelse betegner fødevarer, hvis kvalitet og omdømme er knyttet til en region, hvor mindst én fase af produktionen finder sted. Det omfatter ølsorter (Münchener Bier, Českobudějovické pivo), kød (skotsk oksekød, mange typer fransk fjerkræ) samt bagværk og fisk (især skotsk opdrættet laks). ØKOLOGISK LANDBRUG: Der er et særligt europæisk logo for økologiske produkter, som sikrer, at EU s økologiske produktionsnormer er blevet overholdt. Økologiske landbrug respekterer planters og dyrs naturlige livscyklus. Det mindsker vores indvirkning på miljøet. Produktionsmetoderne overholder en præcis og krævende europæisk lovgivning. CERTIFICERINGSORDNINGER: De frivillige ordninger til certificering af fødevarers kvalitet garanterer, at der er overholdt en varespecifikation, som kan omfatte krav vedrørende miljøbeskyttelse, dyrevelfærd, lugt og smag samt fair handel. EU Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for at harmonisere disse ordninger, begrænse de krav, der pålægges producenterne, og sikre, at forbrugerne ikke vildledes. EU åbner sit marked for udviklingslande Den Europæiske Union er langt den største importør af fødevarer i verden. Via sin udviklingspolitik hjælper Den Europæiske Union udviklingslande med at sælge deres landbrugsprodukter i EU. Det gør den ved at give dem præferenceadgang til sit marked. Hvert år importerer EU landbrugsprodukter til en værdi af næsten 60 mia. euro fra udviklingslande. Det er mere end de andre store importører til sammen (USA, Japan, Canada, Australien og New Zealand). EU har omfattende handelsforbindelser og samarbejde med tredjelande og regionale samhandelsblokke. Derudover har EU indgået (eller forhandler for øjeblikket) bilaterale aftaler med sine nærmeste naboer og andre tredjelande samt økonomiske partnerskabsaftaler med udviklingslande. HYGIEJNEBESTEMMELSER: Disse bestemmelser gælder»fra jord til bord«for fødevarer produceret i EU eller importeret fra tredjelande. EU s strategi for fødevaresikkerhed er baseret på bestemmelser om sikkerheden for produkter, der er bestemt til fødevarer og foder, uafhængig og offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, kontrolforanstaltninger og forbrugerens ret til at foretage sit valg på grundlag af fuldstændige oplysninger. Endelig støtter Kommissionen og EU landene landbrugere, der forpligter sig til at øge kvaliteten gennem udvikling af landdistrikterne og støtte til salgsfremmende initiativer. IMPORT AF LANDBRUGSPRODUKTER FRA UDVIKLINGSLANDENE Den Europæiske Union (EU-28) 72 000 New Zealand 1 000 Australien 3 000 Canada 6 000 Japan 19 000 USA 43 000 Mio. euro. Gennemsnit 2011-2013. Kilde: Europa Kommissionen.

L A N D B R U G 15 Europa er storeksportør af kvalitetsfødevarer Takket være sit gunstige klima, sine frugtbare jorder og landbrugernes tekniske færdigheder er Europa en af verdens største producenter af landbrugsprodukter. På globalt niveau vil fødevareproduktionen skulle fordobles for at brødføde 9 milliarder mennesker verdens anslåede befolkning i 2050. Med den fælles landbrugspolitik spiller EU en vigtig rolle i forhold til at nå dette mål. Derfor skal EU fortsætte med at investere i sin landbrugssektor. Produkternes mængde, diversitet og kvalitet gør EU til storeksportør. Faktisk er EU den førende eksportør af landbrugsprodukter (hovedsageligt forarbejdede produkter med høj merværdi). EU S EKSPORT PR. SEKTOR Maskiner og apparater 21 % Kemikalier 11 % Lægemidler 8 % Landbrug 7 % Køretøjer og reservedele 6 % Tekstiler 3 % Byggemateriel 2 % Kilde: Europa Kommissionen, 2010. EU er et af de vigtigste og mest aktive medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og bidrager konstruktivt til at udforme innovative og fremadskuende fælles regler for global handel, herunder også landbrugsvarer. Ved at støtte WTO er EU med til at opretholde et frit, retfærdigt og åbent handelssystem for alle verdens lande. Strømmen af landbrugsprodukter, der importeres og eksporteres til og fra EU, vises nedenfor. EU S HANDEL MED LANDBRUGSPRODUKTER Nordamerika EU s import 1 000 EU s eksport 17 000 Rusland og Ukraine EU s import 4 000 EU s eksport 11 000 Middelhavsområdet EU s import 8 000 EU s eksport 15 000 Japan og Sydkorea EU s import 300 EU s eksport 6 000 Argentina og Brasilien EU s import 21 000 EU s eksport 2 000 AVS og Sydafrika EU s import 14 000 EU s eksport 9 000 ASEAN-landene, Kina og Indien EU s import 16 000 EU s eksport 10 000 Australien og New Zealand EU s import 4 300 EU s eksport 2 300 Mio. euro. Gennemsnit 2010/2012. Kilde: Europa Kommissionen.

16 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Europas landbrug mod år 2020: fremtidens udfordringer NA-04-14-861-DA-C Den fælles landbrugspolitik giver mad på vores borde i form af sunde og sikre produkter af høj kvalitet til en overkommelig og fair pris. Den fælles landbrugspolitik har med årene udviklet sig pga. skiftende økonomiske omstændigheder og for at imødekomme borgernes krav. Størstedelen af EU s borgere støtter denne politik og anerkender dens betydelige fordele. I 2013 blev politikken ændret for at komme nogle af fremtidens udfordringer i møde. Den tager højde for samfundets forventninger og vil medføre vidtrækkende forandringer: Den direkte støtte bliver mere rimelig og grøn, landbrugernes position i forhold til andre aktører i fødekæden bliver styrket, og politikken som helhed bliver mere effektiv og gennemsigtig. Reformen er EU s klare reaktion på udfordringerne med hensyn til fødevaresikkerhed, klimaforandringer og vækst og beskæftigelse i landdistrikterne. Den fælles landbrugspolitik vil fortsat spille en vigtig rolle for at nå den overordnede målsætning om at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Som i de forløbne 50 år vil den fortsætte med at være et stort gode for alle EU s borgere. Læs mere XX Europa Kommissionens website om landbrug: http://ec.europa.eu/agriculture/index_da.htm XX Vi passer på vores rødder: præsentation af Europas fælles landbrugspolitik: http://ec.europa.eu/agriculture/cap for our roots/index_da.htm XX Har du spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: 00 800 6 7 8 9 10 11 http://europedirect.europa.eu ISBN 978-92-79-41387-2 doi:10.2775/94616