Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken, hvilket er 11 pct. af arbejdsstyrken i. Arbejdsstyrken er faldet med 8 pct. siden 2008, hvilket er højere end gennemsnittet for hele (tabel 1). Udviklingen i udfordres bl.a. af, at der sker en løbende fraflytning fra området. Samlet sker der hvert år en fraflytning af ca. 460 personer, hvilket dækker over en nettofraflytning af ca. 450 unge og en nettofraflytning af ca. 10 personer over 30 år. Flyttemønsteret medvirker til, at arbejdsstyrken er lidt ældre i end i som helhed: 21 pct. er mellem 16 og 29 år, mens andre 21 pct. er over 55 år (tabel 1). ser med andre ord ud til at blive mere berørt af den aldersbetingede afgang fra arbejdsmarkedet i de kommende år end f.eks. Aalborg. Tabel 1: Arbejdsstyrkens udvikling og sammensætning Region Antal personer i arbejdstyrken: 30.500 272.000 Udvikling i arbejdsstyrken fra 2008-2011: - 8 % - Arbejdsstyrkens andel af befolkningen: 4 47 % Alderssammensætning: 16-29 år 30-54 år 55-2 59 % 2 2 59 % 19 % Hvilke brancher er arbejdsstyrken ansat i: Offentlige brancher Privat service Industri Byggeri, transport, mv. Landbrug Ukendt 3 27 % 2 1 3 3 1 1 Ledighedsprocent september 2011 20 pct. af arbejdsstyrken i arbejder inden for industri, hvilket er en højere andel end i hele (tabel 1). Også landbruget beskæftiger med 6 pct. en lidt større andel på Mors end i hele regionen. Omvendt er andelen, som arbejder inden for privat og offentlig service, mindre i end i regionen samlet set. Arbejdsstyrken i er generelt lavere uddannet end i som helhed. 33 pct. har grundskolen som eneste uddannelse, mens 5 pct. har en gymnasial uddannelse (tabel 2). Andelen af faglærte er større i arbejdsstyrken i (42 pct.) end i hele (38 pct.), hvilket bl.a. hænger sammen med den højere andel, som arbejder inden for industrien. Blot 3 pct. af arbejdsstyrken i har en, hvilket er lavere end i som helhed (tabel 2). 1
Der ser med andre ord ud til at være et behov for et kompetenceløft i for at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalifikationer til områdets virksomheder i fremtiden. Et stort udbud af kvalifikationer er desuden en væsentlig forudsætning for at kunne tiltrække nye virksomheder til. Tabel 2: Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau: Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Gennemført voksenuddannelse de seneste 5 år: Alle Personer med videregående uddannelse 3 4 1 3,6 uger 3,7 uger 3,1 uger 4,3 uger Region 28 % 7 % 38 % 1 3,9 uger 4,1 uger 3,2 uger 4,6 uger Arbejdsstyrken i efteruddannes med 3,6 uger i gennemsnit de seneste fem år ikke helt i samme grad som som helhed (3,9 uger). Det er især personer med en videregående uddannelse og de ufaglærte, som har deltaget i mindre uddannelse i end regionsgennemsnittet. Tabel 3: Arbejdsstyrkens faglige og geografiske mobilitet Region Faglig mobilitet (brancheskift i 2010) 37 % 3 Geografisk mobilitet: Gennemsnitlig pendlingsafstand Over 30 km pendlingsafstand 18 km 1 22 km 1 Nettotilflytning i procent af befolkningen (2006-2010) Faglig mobilitet kan måles på antallet af brancheskift i en given periode. Fra 2010 til 2011 har 37 pct. af arbejdsstyrken i gennemført et brancheskift, hvilket er flere end regionsgennemsnittet på 31 pct. (tabel 3). Som i de øvrige arbejdskraftområder gennemfører de ufaglærte flest brancheskift. Samtidig har 35 pct. af de faglærte i skiftet branche i samme periode, hvilket er en højere andel end i den øvrige del af regionen. Den gennemsnitlige pendlingsafstand i er med 18 km. lavere end i som helhed (tabel 3). Desuden pendler kun 11 pct. mere end 30 km. til deres arbejdsplads - regionsgennemsnittet er 15 pct. 2
2. Hvordan udvikler arbejdsstyrken i sig på hhv. 5 og 15 års sigt? Basisscenariet: Hvad betyder velfærdsforliget for arbejdsstyrkens udvikling? Basisscenariet tager udgangspunkt i en lineær fremskrivning af arbejdsstyrken på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsprognose og de nuværende aldersbetingede erhvervsfrekvenser. Tallene er korrigeret for velfærdsforliget, hvor efterlønsalderen hæves til 62 år i perioden fra 2019 til 2022 og pensionsalderen hæves til 67 år fra 2024 til 2027. I dette scenarium forventes arbejdsstyrken i at blive mindre. I 2016 forventes der 28.900 personer i arbejdsstyrken, hvilket er 5,2 pct. færre end i dag (tabel 4). I 2026 forventes arbejdsstyrken at være på 27.600 personer, hvilket er 9,5 pct. færre end i dag. Faldet er væsentligt større end i regionen som helhed. Det største fald forventes blandt ufaglærte med 20 pct. frem til 2026, men der forventes også fald i de øvrige uddannelsesgrupper inden for samme tidshorisont (tabel 4). Herunder forventes en tilbagegang i antallet af ere på henholdsvis 9 og 14 pct. på 5 og 15 års sigt på trods af, at erne i udgangspunktet (2011) kun udgør 3 pct. af arbejdsstyrken. kan derfor blive udfordret af en dekvalificering af arbejdsstyrken i de kommende år, hvilket kan gøre det svært at dække virksomhedernes behov for nye medarbejdere. Tabel 4: Basisscenariet hvordan forventes den nuværende arbejdsstyrke i på 30.500 personer at udvikle sig frem til 2016 og 2026? Arbejdsstyrkens udvikling (målt i personer) Arbejdsstyrkens udvikling (målt i pct.) 28.900-5, 27.600-9, 267.900-1. 269.500-0,9 % Arbejdsstyrken i opdelt på uddannelsesgrupper: (2011-tallene er angivet i parentes) (11.500 personer) (12.700 personer) (1.700 personer) (3.700 personer) (900 personer) -9 % - - - 9 % - 2 - - - 1 De +50 åriges afgang fra arbejdsstyrken 1 37 % 1 3 De +50 åriges afgang opdelt på uddannelsesgrupper: 1 1 1 1 18 % 29 % 4 3 4 48 % De 16-35 åriges tilgang til arbejdsstyrken 8 % 2 1 3 De 16-35 åriges tilgang opdelt på uddannelsesgrupper: 1 1 1 9 % 9 % 3 3 3 3 Flytning og indvandrings betydning for arbejdsstyrken - 2, - 5,7 % -0, 0, 3
Der forventes at være lidt flere ældre over 50 år, som forlader arbejdsstyrken i end i hele. I 2016 forventes 14 pct. af den nuværende arbejdsstyrke at have forladt arbejdsstyrken mod 12 pct. i hele regionen (tabel 4). I 2026 forventes 37 pct. at have forladt arbejdsstyrken mod 34 pct. i hele regionen. Frem til 2026 forventes næsten halvdelen af erne at forlade arbejdsmarkedet pga. alder. Samme andele hos ere og faglærte udgør 42 pct. (tabel 4). Tilgangen af unge til arbejdsstyrken i ser alt andet lige ikke ud til at kunne opveje afgangen af ældre. I 2016 forventes tilgangen af unge til arbejdsstyrken at udgøre 8 pct. af den nuværende arbejdsstyrke. I 2026 forventes en tilgang af unge på 25 pct. (tabel 4). Det er mindre end for hele regionen. Der forventes størst tilgang af unge med en kompetencegivende uddannelse (tabel 4). Tilgangen kan dog ikke opveje afgangen. Undtagelsen er ere, hvor tilgangen er på niveau med afgangen. Tilbagetrækningsscenariet: Hvad betyder tilbagetrækningsreformen for arbejdsstyrkens udvikling? I Velfærdsaftalen øges aldersgrænsen med to år for hhv. efterløn og folkepension trinvist fra 2019 til 2027. Tilbagetrækningsaftalen vil betyde, at implementeringen af velfærdsreformen fremrykkes med fem år, og at efterlønnen kun kan udbetales i tre år. Resultatet er, at der frem til 2019 vil ske en moderat udvidelse af arbejdsstyrken i sammenlignet med basisscenariet, da færre kan gå på efterløn og pension. Effekten er dog midlertidig og forskellen imellem de to scenarier vil i 2026 være beskeden, i og med at velfærdsaftalen på dette tidspunkt også ville have været fuldt indfaset. Frem til 2016 forventes tilbagetrækningsreformen at betyde en udvidelse af arbejdsstyrken på ca. 2 pct. i ift. basisscenariet (tabel 5). Udvidelsen bliver størst hos de ufaglærte, faglærte og erne og mindst hos erne. I 2026 forventes udvidelsen af arbejdsstyrken at blive på ca. 1 pct. i gennemsnit (tabel 5). Det svarer til 200 personer. Fremgangen forventes alene at berøre faglærte og ere. Tabel 5: Tilbagetrækningsscenariet aldersgrænsen for efterløn og pension fremrykkes yderligere Arbejdsstyrkens udvikling i tilbagetrækningsscenariet Arbejdsstyrkens udvikling i basisscenariet -1.100-2.700 300-400 -1.600-2.900-4.100-2.500 Den procentvise forskel på arbejdsstyrkens størrelse under tilbagetrækningsscenariet ift. basisscenariet: Gennemsnit 4
Uddannelsesscenariet: Hvad vil det betyde for arbejdstyrkens udvikling, hvis flere tager en uddannelse? I uddannelsesscenariet øges andelen af unge, som gennemfører en videregående uddannelse med 5 procentpoint og perioden fra afsluttet grundskole til afsluttet uddannelse reduceres med to år i gennemsnit. Desuden øges andelen af unge, som gennemfører en erhvervsuddannelse, ligeledes med 5 pct. Realiseres uddannelsesscenariet vil det betyde en udvidelse af arbejdsstyrken i på 200 personer i 2016 og 300 personer i 2026 sammenlignet med basisscenariet (tabel 6). Samtidig vil der ske et betydeligt kompetenceløft i arbejdsstyrken, da andelen af ufaglærte forventes at blive 8 pct. mindre frem til 2026 sammenlignet med basisscenariet, mens andelen med en kompetencegivende uddannelse vil blive større (tabel 6). Den største procentvise gevinst forventes hos erne med 13 pct. i 2026, mens der forventes gevinster på 4-10 pct. hos de øvrige uddannelsesgrupper. En fordel ved uddannelsesscenariet er, at der allerede i 2016 forventes et kompetenceløftet i arbejdsstyrken sammenlignet med basisscenariet. Tabel 6: Uddannelsesscenariets effekt på arbejdsstyrken Arbejdsstyrkens udvikling i uddannelsesscenariet Arbejdsstyrkens udvikling i basisscenariet -1.400-2.600-2.100 4.200-1.600-2.900-4.100-2.500 Den procentvise forskel på arbejdsstyrkens størrelse under uddannelsesscenariet ift. basisscenariet: Gennemsnit - -8 % 8 % 1 1-1 -1 8 % 1 Vækstscenariet: Hvad betyder højkonjunktur og heraf følgende højere erhvervsfrekvenser for arbejdsstyrkens udvikling? I en højkonjunktur med øget vækst og beskæftigelse er erhvervsdeltagelsen i befolkningen typisk højere end i en lavkonjunktur. I vækstscenariet hæves erhvervsfrekvenserne derfor løbende til niveauet i slutningen af 2008 (den seneste højkonjunktur) for alle alders- og uddannelsesgrupper over en periode på 5 år. Arbejdsstyrken i forventes både i 2016 og 2026 at blive ca. 1.000 personer større i vækstscenariet sammenlignet med basisscenariet (tabel 7). Forskellen forventes at blive størst for ufaglærte og mindst for erne og erne. Med andre ord forventes højkonjunktursscenariet at medføre en større arbejdsstyrke i, som især vil påvirke antallet af ufaglærte, faglærte og ere i positiv retning. Omvendt ser højkonjunkturer i sig selv ikke ud til at øge antallet af ere og ere. 5
Tabel 7: Vækstscenariets effekt på arbejdsstyrken Arbejdsstyrkens udvikling i vækstscenariet Arbejdsstyrkens udvikling i basisscenariet -500-1.900 4.000 5.000-1.600-2.900-4.100-2.500 Den procentvise forskel på arbejdsstyrkens størrelse under vækstscenariet ift. basisscenariet: Gennemsnit - 7 % 6
Anvendte ord og begreber i analysen I analysen anvendes en række faglige ord og begreber. Nedenfor er en oversigt over de anvendte ord og begreber i analysen. Arbejdsstyrken: Personer i den erhvervsaktive alder (aktuelt 16-64 år), enten beskæftigede eller ledige, som udbyder deres arbejdskraft til virksomhederne. Personer uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken f.eks. på grund af barsel eller sygdom, men også personer der modtager efterløn, førtidspension, ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og ikke-beskæftigede studerende. Beskæftigede: Omfatter alle personer i job samt selvstændige (16-66 år). Beskæftigelsen opgøres som antallet af personer med bopæl i kommunen, som er i job (dvs. at jobbet både kan være inden for og uden for kommunen.) Erhvervsfrekvens: Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (aktuelt 16-64 år), der er i arbejdsstyrken. Støttet beskæftigelse: Ansættelse i løntilskud (se nedenfor), fleksjob eller skånejob Løntilskud: Et tilskud til private eller offentlige arbejdsgivere, hvis de ansætter en ledig. Der er tale om støttet og ikke-ordinær beskæftigelse. : Personer der har grundskole eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse : Personer med en erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. tømrer, maler, frisør mv.) er: Personer med en kort videregående uddannelse (f.eks. laborant, datamatiker, multimediedesigner mv.) er: Personer med en mellemlang videregående uddannelse (f.eks. pædagog, sygeplejerske, lærer mv.) er: Personer med en lang videregående uddannelse (f.eks. læge, jurist, arkitekt mv.) Arbejdskraftområder: I analysen er opdelt i 4 arbejdskraftområder: (Thisted og Morsø kommuner) Vendsyssel (Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt kommuner) Himmerland (Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kommuner) Aalborg (Aalborg Kommune) 7