2011 Den nordjyske arbejdsstyrke. Udvikling, kendetegn og perspektiver for vækst og beskæftigelse

Transkript

1 Den nordjyske arbejdsstyrke Udvikling, kendetegn og perspektiver for vækst og beskæftigelse

2 Forord Arbejdsstyrken i Nordjylland har været faldende igennem de seneste år. Dette har givet anledning til bekymring hos både politikere, erhvervsliv og andre centrale aktører, da en faldende arbejdsstyrke og en deraf følgende risiko for mangel på arbejdskraft kan være en barriere for vækst i regionen. En af hovedårsagerne til den faldende arbejdsstyrke er den demografiske udvikling, som har medført en øget aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet, som ikke i tilstrækkelig grad er blevet erstattet af en tilgang af unge. Det gav under den seneste højkonjunktur rekrutteringsproblemer inden for flere brancher. Selvom situationen aktuelt er en anden som følge af den økonomiske krise og deraf følgende fald i beskæftigelsen, er der grund til fortsat at være opmærksom på arbejdsstyrkens størrelse og kompetencer, da en fornyet højkonjunktur kan lægge et nyt pres herpå. Derfor valgte Beskæftigelsesregion Nordjylland at igangsætte en analyse af den nordjyske arbejdsstyrke, som kan bidrage til at udpege de muligheder og udfordringer, som regionen står overfor i forhold til fremtidige perspektiver for vækst og beskæftigelse. Analysen ser dels på den nuværende arbejdsstyrkes kendetegn, og dels på en række scenarier for udviklingen i de kommende og år. Analysen skal ses som et supplement til bl.a. Fremkom Fremtidens kompetenceudfordringer i Nordjylland (Oxford Research), som giver et bud på fremtidens arbejdskraft- og kompetencebehov i Region Nordjylland i de næste år. Analysen af den nordjyske arbejdsstyrke viser, at arbejdsstyrkeudfordringen i Nordjylland ser ud til at blive mindre over tid. Dette skyldes dels, at der politisk er blevet vedtaget reformer, der reducerer den aldersbetingede afgang fra arbejdsstyrken, og dels at de unge, der kommer ind i arbejdsstyrken i de kommende - år, forventes at være bedre uddannet end de ældre, der forlader arbejdsstyrken. Denne udvikling er positiv for mulighederne for at sikre en arbejdskraft, der kan understøtte vækst og beskæftigelse. Men det betyder ikke, at alle udfordringer er løst. Der vil fortsat være behov for fokus på initiativer, der kan sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft med de kompetencer, som virksomhederne forventes at efterspørge fremover. Desuden er der stor forskel på den forventede udvikling mellem de 4 arbejdskraftområder i regionen, som kan give særlige udfordringer på lokalt niveau. Det er beskæftigelsesregionens håb, at denne analyse vil medvirke til at sætte den nordjyske arbejdsstyrke på dagsordenen hos både regionale og lokale interessenter og aktører, så vi i fællesskab kan sikre, at vi fremover har de bedst mulige betingelser for vækst og beskæftigelse i hele regionen til gavn for både borgere og erhvervsliv. : Den nordjyske arbejdsstyrke

3 . Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... INDLEDNING SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING HVAD VISER ANALYSEN OM ARBEJDSSTYRKEN I NORDJYLLAND PERSPEKTIVER FOR FREMTIDIG VÆKST OG BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND UDVIKLINGEN I DEN NORDJYSKE ARBEJDSSTYRKE HVORDAN HAR ANTALLET AF PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN UDVIKLET SIG? HVORDAN ER BEFOLKNINGENS ARBEJDSMARKEDSSTATUS? HVILKEN ERHVERVSFREKVENS HAR NORDJYDERNE? HVAD KENDETEGNER DEN NORDJYSKE ARBEJDSSTYRKE? HVORDAN ER ARBEJDSSTYRKENS FORDELING PÅ KØN OG ALDER? HVOR ARBEJDER DEN NORDJYSKE ARBEJDSSTYRKE? HVILKE KVALIFIKATIONER HAR ARBEJDSSTYRKEN I NORDJYLLAND? HVOR MEGET INVESTERES I OPKVALIFICERING AF ARBEJDSSTYRKEN? HVILKEN OPKVALIFICERING FÅR DEN NORDJYSKE ARBEJDSSTYRKE? HVEM INVESTERER I OPKVALIFICERING? HVORDAN ER ARBEJDSSTYRKENS FAGLIGE MOBILITET? HVORDAN ER ARBEJDSSTYRKENS GEOGRAFISKE MOBILITET? HVORDAN ER ARBEJDSSTYRKENS FLYTTEMØNSTER? HVORDAN VIL ARBEJDSSTYRKEN UDVIKLE SIG? BASISSCENARIUM De ældres afgang fra arbejdsstyrken De unges tilgang til arbejdsstyrken SCENARIUM: TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDSMARKEDET PÅ GRUND AF ALDER UDSKYDES SCENARIUM: FLERE UNGE GENNEMFØRER EN UDDANNELSE SCENARIUM: ERHVERVSFREKVENSEN HÆVES TIL SAMME NIVEAU SOM I EN HØJKONJUNKTUR OPSUMMERING ANVENDTE FORUDSÆTNINGER OG METODER VED UDARBEJDELSE AF ARBEJDSSTYRKEANALYSEN : Den nordjyske arbejdsstyrke

4 . Indledning Arbejdsstyrken i Nordjylland er blevet mindre gennem de seneste år. Fra 99 og frem til er arbejdsstyrken faldet med ca.. personer. Udviklingen hænger sammen med, at der er flere, der forlader arbejdsstyrken på grund af alder, end der er unge, der kommer ind i arbejdsstyrken. Dette er en tendens, der har påvirket arbejdstyrken igennem længere tid. I de seneste -3 år er den negative udvikling blevet forstærket af den aktuelle lavkonjunktur, som har medført, at flere har forladt arbejdsstyrken. Nogle af de ældre har valgt at benytte de manglende jobmuligheder til at gå tidligere på efterløn eller pension. De manglende jobmuligheder har også fået flere unge til at gå i gang med en uddannelse. Dette er en positiv udvikling, da det øger arbejdsstyrkens uddannelsesniveau på længere sigt, omend det påvirker arbejdsstyrken negativt på kort sigt. Den faldende arbejdsstyrke kan være en udfordring for Nordjylland, hvis det betyder, at virksomhederne får vanskeligt ved at rekruttere tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft. Det kan bremse virksomhedernes vækstmuligheder og dermed de fremtidige muligheder for øget beskæftigelse i Nordjylland. Det er i den forbindelse vigtigt at sikre, at arbejdsstyrken har de rette kvalifikationer, og at den er tilstrækkelig fleksibel ift. at bevæge sig derhen, hvor der er vækst og beskæftigelse. I denne analyse ses nærmere på den nordjyske arbejdsstyrkes udvikling og kendetegn i forhold til køn, alder, herkomst, uddannelse, faglig og geografisk mobilitet, flyttemønster m.v. Dette kan medvirke til at give et billede af, hvordan arbejdsstyrken er rustet til at imødekomme fremtidens udfordringer. Der opstilles desuden en række scenarier for arbejdstyrkens udvikling i de kommende - år. Scenarierne skal medvirke til at tydeliggøre, hvilke konkrete udfordringer, som Nordjylland står over for, og hvilken effekt forskellige typer af indsatser forventes at få på arbejdsstyrkens størrelse og kompetencer. Der sker både en gennemgang af arbejdsstyrken i Nordjylland samlet set, og i de 4 arbejdskraftområder i regionen (se boksen nedenfor). Analysen indledes med en sammenfatning, der dels opsummerer de væsentligste resultater fra analysen, og dels perspektiverer muligheder og udfordringer for vækst og beskæftigelse i Nordjylland. Der er udarbejdet et bilag til analysen for hvert arbejdskraftområde. Bilaget opsummerer de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområdet. Der er desuden udarbejdet et debatoplæg for hvert område, som præsenterer de væsentligste pointer fra denne analyse, og på baggrund heraf giver nogle bud på, hvordan områdets muligheder kan udnyttes og udfordringer imødegås. : Den nordjyske arbejdsstyrke 3

5 Anvendte ord og begreber i analysen I analysen anvendes en række faglige ord og begreber. Nedenfor er en oversigt over de anvendte ord og begreber i analysen. Arbejdsstyrken: i den erhvervsaktive alder (aktuelt 6-64 år), enten beskæftigede eller ledige, som udbyder deres arbejdskraft til virksomhederne. uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken f.eks. på grund af barsel eller sygdom, men også personer der modtager efterløn, førtidspension, ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og ikke-beskæftigede studerende. Beskæftigede: Omfatter alle personer i job samt selvstændige (6-66 år). Beskæftigelsen opgøres som antallet af personer med bopæl i kommunen, som er i job (dvs. at jobbet både kan være inden for og uden for kommunen.) Erhvervsfrekvens: Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (aktuelt 6-64 år), der er i arbejdsstyrken. Støttet beskæftigelse: Ansættelse i løntilskud (se nedenfor), fleksjob eller skånejob Løntilskud: Et tilskud til private eller offentlige arbejdsgivere, hvis de ansætter en ledig. Der er tale om støttet og ikke-ordinær beskæftigelse. e: der har grundskole eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse e: med en erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. tømrer, maler, frisør mv.) er: med en kort videregående uddannelse (f.eks. laborant, datamatiker, multimediedesigner mv.) er: med en mellemlang videregående uddannelse (f.eks. pædagog, sygeplejerske, lærer mv.) er: med en lang videregående uddannelse (f.eks. læge, jurist, arkitekt mv.) Arbejdskraftområder: I analysen er Nordjylland opdelt i 4 arbejdskraftområder: Thy-Mors (Thisted og Morsø kommuner) Vendsyssel (Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt kommuner) Himmerland (Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kommuner) Aalborg (Aalborg Kommune) : Den nordjyske arbejdsstyrke 4

6 Sammenfatning og perspektivering 3.. Hvad viser analysen om arbejdsstyrken i Nordjylland Arbejdsstyrken i Nordjylland er faldet med ca.. personer siden 99 svarende til 7 pct., jf. figur. Især siden 8 er der sket et kraftigt fald. Arbejdsstyrken er faldet med ca.. personer fra 8 til. Faldet i arbejdsstyrken siden 8 har været lidt større i Nordjylland end i hele landet, jf. figur. Figur : Udviklingen i arbejdsstyrken i Nordjylland til (6-66-årige) Figur : Den indekserede udvikling i arbejdsstyrken fordelt på områder. 8=indeks Indeks Indeks Kilde: Danmarks Statistik RAS (99-). Et estimeret RAS-tal for er beregnet pba. oplysninger fra eindkomst (DREAM) og historiske RAS-tal på individniveau igennem Danmarks Statistisk Forskningsservice Anm.: Korrigeret ift. databrud i RAS-statistikken for årige Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik RAS (99-). Et estimeret RAS-tal for er beregnet pba. oplysninger fra eindkomst (DREAM) og historiske RAS-tal på individniveau igennem Danmarks Statistisk Forskningsservice Anm.: Korrigeret ift. databrud i RAS-statistikken for årige. Arbejdsstyrken er faldet mindre i Aalborg end i de andre arbejdskraftområder, jf. figur. Således er den faldet med ca. pct. fra 8 til i Aalborg, mens faldet er markant større i de andre områder mellem og 8 pct. Det store fald i arbejdsstyrken i de seneste år skyldes især den økonomiske krise, som har medført, at beskæftigelsen er faldet. Konsekvensen heraf har bl.a. været flere på passiv offentlig forsørgelse. Det kan f.eks. være fordi, nogle har valgt at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet på efterløn eller pension pga. manglende jobmuligheder, eller fordi nogle af de udsatte grupper, der kom ind på arbejdsmarkedet under højkonjunkturen, har mistet jobbet og igen er på kontanthjælp. Den økonomiske krise har også betydet, at flere unge påbegynder uddannelse eller bliver længere i uddannelsessystemet. Udviklingen forstærkes yderligere af et underliggende demografisk pres, hvor flere ældre træder ud af arbejdsmarkedet, end der er unge, der træder ind. Den faldende arbejdsstyrke har betydet, at under halvdelen (47 pct.) af den samlede befolkning i Nordjylland aktuelt er i arbejdsstyrken. Det samme gælder landet som helhed. Det er således en generel udfordring, at flere skal forsørge færre. : Den nordjyske arbejdsstyrke

7 Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Landbrug mv. Byg, transport Industri Privat service Off. Service Ukendt Landbrug mv. Byg, transport Industri Privat service Off. Service Ukendt Arbejdsstyrkens erhvervsfrekvens og beskæftigelse Erhvervsfrekvensen er udtryk for, hvor stor en andel af befolkningen mellem 6 og 64 år, som indgår i arbejdsstyrken. Konjunkturerne har stor indflydelse på erhvervsfrekvensen, og i højkonjunkturer vil virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft betyde, at færre personer står uden for arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen er lidt lavere i Nordjylland end resten af landet hhv. 73,3 og 73,9 pct. Kun Himmerland når op over landsniveauet med en erhvervsfrekvens på 7,. Aalborg ligger lavest med en erhvervsfrekvens på 7 pct., hvilket bl.a. kan forklares med, at der er mange under uddannelse i kommunen. Figur 3: Beskæftigede fordelt efter sektorer og områder primo Sammenlignet med hele landet har Nordjylland relativt flere beskæftigede i industrien og færre beskæftigede i privat service, jf. figur 3. Nordjylland Hele landet Især Thy-Mors og Himmerland har relativt mange beskæftigede i industrien hhv. og 7 pct. Disse to områder er dermed særligt følsomme over for de strukturelle og konjunkturelle påvirkninger, som industrien aktuelt er underlagt, med risiko for faldende beskæftigelse til følge. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau En stor del af arbejdsstyrken i Nordjylland (38 pct.) har en erhvervsfaglig uddannelse. Det ligger over landsgennemsnittet på 34 pct., jf. figur 4. 3 pct. af den nordjyske arbejdsstyrke har ikke en kompetencegivende uddannelse, heraf har 8 pct. kun grundskolen, mens 7 pct. har en gymnasial uddannelse. Andelen, der kun har grundskolen, er større end for hele landet. Kun 6 pct. af arbejdsstyrken har en, hvilket er under landsgennemsnittet på 9 pct. Figur 4: Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau fordelt på arbejdskraftområder primo (6-66 år) Erhversfaglig Gymnasiel Grundskole Der er stor forskel på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i de 4 arbejdskraftområder, jf. figur 6. I Aalborg har 4 pct. grundskolen som højeste uddannelse, mens det i Thy-Mors er 33 pct. og i Himmerland og Vendsyssel 3 pct. : Den nordjyske arbejdsstyrke 6

8 Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Omvendt har 3 pct. en videregående uddannelse i Aalborg, mens det gælder for pct. i Thy-Mors og ca. 4 pct. i Himmerland og Vendsyssel. Især er der relativt mange ere og ere i Aalborg. I Nordjylland har hver person i arbejdsstyrken i gennemsnit deltaget i 3,9 ugers voksenuddannelse i de seneste år, jf. figur. Det er på niveau med resten af landet. Der investeres mest i voksenuddannelse i Aalborg og mindst i Himmerland. Mere end halvdelen af efteruddannelsen sker ifm. en ansættelse. Hovedparten af efteruddannelsen sker via AMU-forløb, men det varierer inden for de enkelte uddannelsesgrupper. Figur : Antal uger en person i arbejdsstyrken har deltaget i voksenuddannelse i de seneste år Uger 4 3,6 3, 3,8 4, 3,9 3,9 Uger 4 Generelt er det personer med en videregående uddannelse, der deltager mest i efteruddannelse, mens faglærte deltager mindst. 3 3 Det er især inden for det offentlige område, at de beskæftigede opkvalificeres via voksen- og efteruddannelse, men også de private serviceområder samt industrien anvender efteruddannelse i relativt høj grad. Anm.: Arbejdsstyrken i denne sammenhæng inkluderer alle ledige inkl. aktiverede. Opgjort for årene 6 til og med Der gives mindst efteruddannelse til de beskæftigede inden for bygge/anlæg, handel og landbrug. Beskæftigede inden for disse brancher får kun ca. halvt så meget voksenuddannelse som de beskæftigede inden for de offentlige brancher. Arbejdsstyrkens faglige og geografiske mobilitet Graden af brancheskift er i høj grad betinget af uddannelsesniveau. Næsten halvdelen af de ufaglærte i både Nordjylland og hele landet har skiftet branche i, mens det kun gælder for ca. pct. af erne. Det kan hænge sammen med, at den økonomiske krise og de mange nedskæringer og lukninger af arbejdspladser har nødvendiggjort brancheskift for mange ufaglærte, som ofte arbejder i meget konjunkturfølsomme brancher som f.eks. industrien. Voksenuddannelse dækker uddannelsestyperne: Forberedende- og almen voksenuddannelse, HFenkeltfag, Danskundervisning for udlændinge, Frie skoler (folkehøjskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler), Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), Åben erhvervsuddannelse og Videregående åben uddannelse. For at medtælle skal voksenuddannelsesforløbene dække formelle, eksterne uddannelsesforløb som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder og finder sted enten uden for arbejdspladsen eller med en kontrolleret eksamen. Det skal dog bemærkes, at der kan ske andre former for opkvalificering i en virksomhed/branche, som ikke er defineret som voksen- og efteruddannelse, og som derfor ikke er medregnet her. Det kan f.eks. være virksomhedsinterne kurser eller kurser fra private kursusudbydere : Den nordjyske arbejdsstyrke 7

9 Indtil km -3 km 3- km Over km Indtil km -3 km 3- km Over km Indtil km -3 km 3- km Over km Indtil km -3 km 3- km Over km Indtil km -3 km 3- km Over km Indtil km -3 km 3- km Over km e e e e e e e e De beskæftigede i Thy-Mors har i højere grad skiftet branche end de beskæftigede i de øvrige arbejdskraftområder, jf. figur 6. Det er primært de ufaglærte, der har skiftet branche, men også en relativ stor andel af de faglærte. Der er færrest, der har skiftet branche i Himmerland. Beskæftigede inden for industri, transport og de offentlige brancher har færrest brancheskift i. F.eks. er 8 pct. af industriarbejderne i fortsat beskæftiget i industrien i enten i samme job eller i et andet job inden for branchen. Det skal bemærkes, at industri her er bredt defineret, og at der ofte sker brancheskift fra en type industri til en anden. Generelt er der en tendens til, at brancheskiftere bevæger sig hen imod det offentlige område. Den gennemsnitlige pendlingsafstand (afstanden fra bopæl til job) hos de beskæftigede i Nordjylland er km. Det er lidt højere end for landet som helhed. De beskæftigede i Vendsyssel pendler længst, mens de beskæftigede i Thy-Mors har den korteste pendlingsafstand, jf. figur 7. Mellem halvdelen og to tredjedele af de beskæftigede i de 4 områder i Nordjylland pendler under km til arbejde, jf. figur 7. Det er især i Thy-Mors og i Aalborg, hvor de beskæftigede har en kort pendlingsafstand. Det kan dels hænge sammen med, at det ikke er nødvendigt at pendle langt, fordi jobmulighederne i nærområdet er gode (Aalborg), dels at infrastruktur eller manglende offentlige transportmuligheder gør det vanskeligt at nå andre arbejdsmarkeder end det lokale (Thy-Mors). Generelt pendler erne længst. Årsagen hertil kan være, at mange specialiserede offentlige og private arbejdspladser er koncentreret omkring de større byer. De ufaglærte og faglærte arbejdspladser er Figur 6: Hvor stor en andel af de beskæftigede i Nordjylland har skiftet branche i fordelt efter uddannelsesniveau og område Anm.: Ændring i branche fra november 9 (RAS ) til november ( RAS ) Figur 7: Pendlingsafstande blandt beskæftigede i 9 fordelt på områder Kilde: Danmarks Statistik og mploys beregninger typisk kendetegnet ved en større geografisk spredning, som gør pendling mindre nødvendigt Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet 4 3 : Den nordjyske arbejdsstyrke 8

10 - år -9 år 3-39 år O. 4 år - år -9 år 3-39 år O. 4 år - år -9 år 3-39 år O. 4 år - år -9 år 3-39 år O. 4 år Pendlingsmønstrene viser, at det nordjyske arbejdsmarked er opdelt i to relativt adskilte delarbejdsmarkeder. En vestlig del bestående af Thisted og Morsø og en østlig del bestående af de øvrige kommuner i Nordjylland 3. I den vestlige del bestående af Thisted og Morsø kommuner er der i højere grad pendling til og fra kommuner i Midtjylland, end der er til og fra de øvrige kommuner i regionen. I den østlige del er der især pendling til Aalborg. Fra Himmerland er der desuden en del pendling til Midtjylland. Arbejdsstyrkens flyttemønster Næsten alle kommuner i Nordjylland er nettofraflytningskommuner, dvs. at der er flere fraflyttere end tilflyttere. Især Thisted og Morsø kommuner har relativ stor nettofraflytning. Det vil alt andet lige påvirke arbejdsstyrkens størrelse i negativ retning. Kun Aalborg Kommune har en mindre nettotilflytning. Det hænger bl.a. sammen med, at mange unge flytter til Aalborg for at tage deres uddannelse, ligesom jobmulighederne i Aalborg på flere områder er bedre end i en række af de andre kommuner i regionen. En del flytter fra Nordjylland til andre dele af landet. Det er især de unge mellem og 9 år, der flytter fra regionen. Det skyldes formentlig i høj grad, at de flytter til andre dele af landet som led i en uddannelse og/eller job. De unge flytter især fra Thy-Mors, Himmerland og Vendsyssel, jf. figur 8. Aalborg har derimod en nettotilflytning af børn og unge. Det hænger som tidligere nævnt sammen med, at mange af regionens uddannelsesinstitutioner er beliggende i Aalborg. Figur 8: Flyttemønstre fordelt på alder og områder (nettoflytning) i perioden fra 6- i pct. af befolkningen i,,,,, -, -, -, -, -, -, -, -,4-3, Kilde: Danmarks Statistik og mploys beregninger Anm.: Nettoflytning i de seneste år Nogle af de unge forlader Aalborg igen efter endt uddannelse. Aalborg har en nettofraflytning af personer over 3 år, hvor Himmerland og Vendsyssel har en nettotilflytning af denne gruppe. Scenarier for arbejdsstyrkens fremtidige udvikling Ved hjælp af 4 scenarier beskrives forskellige udviklingsmuligheder for den nordjyske arbejdsstyrke på henholdsvis og års sigt. Scenarierne danner en ramme, som giver nogle kvalificerede bud på, hvordan fremtidens arbejdsstyrke kan udvikle sig. Det giver mulighed for at diskutere udfordringer og handlemuligheder. Udgangspunktet er et basisscenarium, hvor der sker en lineær fremskrivning af arbejdsstyrken på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsprognose og de nuværende aldersbetingede erhvervsfrekvenser. Der korrigeres dog for den hævelse af efterløns- og pensi- -,6 -,4,8,4 -,8 -,6,4,,,6 -,9 Thy mors Himmerland Vendsyssel Aalborg,,,, -, -, -, -, -, -, -3, 3 Der opereres i analysen dog med 4 arbejdskraftområde for at nuancere analysen yderligere : Den nordjyske arbejdsstyrke 9

11 onsalderen, som indgår i Velfærdsaftalen 4, hvor efterlønsalderen hæves fra de nuværende 6 år til 6 år i perioden fra 9 til, og pensionsalderen hæves fra 6 til 67 år fra 4 til 7. De øvrige scenarier er: Et scenarium, hvor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af alder udskydes (tilbagetrækningsscenariet) Et scenarium, hvor flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse (uddannelsesscenariet) Et scenarium, hvor erhvervsfrekvensen øges til samme niveau som i en højkonjunktur (vækstscenariet) Hvert af disse scenarier sammenholdes med basisscenariet for at belyse effekten af scenariet på arbejdsstyrkens udvikling. Basisscenariet Basisscenariet bygger på de forudsætninger, vi kender i dag om befolkningsudvikling, erhvervsfrekvenser og fremtidig aldersbetinget tilbagetrækning. Fra 9 til og med 6 forventes Velfærdsaftalen at resultere i en reduktion af afgangen fra det nordjyske arbejdsmarked på ca..3 personer pr. år. Frem til 6 forventes den samlede afgang fra den aktuelle arbejdsstyrke at være på 9. personer i stedet for. personer ved uændret aldersbetinget afgang Effekten vil være størst for de uddannelsesgrupper, der i højest grad anvender tidlig tilbagetrækning i dag, dvs. ufaglærte og faglærte. Figur 9: Den forventede tilgang af unge og afgang af ældre til/fra den nordjyske arbejdsstyrke fra til 6 (basisscenariet) 4. Anm.: Der er desuden en tilgang til arbejdsstyrken i aldersgruppen fra 3- år. Tilgangen af unge til arbejdsstyrken er på ca..-6. om året frem til 6. Den samlede tilgang af unge udgør 86. personer frem til 6. Det er. færre end afgangen af ældre De unges uddannelsesmønster betyder, at den nordjyske arbejdsstyrke i 6 samlet set vil være højere kvalificeret end den nuværende arbejdsstyrke, da de unge forventes i højere grad vil uddanne sig end de ældre, der forlader arbejdstyrken, har gjort, jf. figur 9. Især vil der tilgå væsentlig flere ere til arbejdstyrken, end der afgår. I boksen på næste side redegøres nærmere for udviklingen i arbejdstyrken i basisscenariet: Afgang ældre Tilgang unge Velfærdsaftalen blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni 6 : Den nordjyske arbejdsstyrke

12 Hovedkonklusioner om udviklingen i arbejdsstyrken i basisscenariet Arbejdsstyrken forventes fortsat at falde frem til 9 - dog i et lavere tempo end i perioden umiddelbart efter finanskrisen. Herefter vil arbejdsstyrken stige svagt frem til 6 på grund af velfærdsforliget. Samlet forventes arbejdsstyrken i 6 at være ca.. personer lavere end i dag I Aalborg forventes en stigning i arbejdsstyrken på omkring 8 pct., mens de øvrige områder kan forvente fald på, pct. (Himmerland), 7 pct. (Vendsyssel) og pct. (Thy-Mors) Antallet af ufaglærte og faglærte forventes at falde i basisscenariet, mens antallet af personer med videregående uddannelse vil stige I Thy-Mors forventes et fald i antallet af personer i arbejdsstyrken på næsten alle uddannelsesområder frem til 6 I de tre øvrige områder forventes en stigning i antallet af ere, og i Himmerland og Aalborg forventes desuden en stigning i antallet af ere Især Aalborg kan se frem til en stigning i uddannelseskompetencer, hvilket forstærker Aalborgs position som centrum for vidensarbejdspladser Tilbagetrækningsscenariet Hvis man kan begrænse den aldersbetingede tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, vil det have en positiv effekt på arbejdsstyrken. I tilbagetrækningsscenariet fremrykkes den hævede efterløns- og pensionsalder med år, og efterlønsordningen begrænses til 3 års varighed. I boksen nedenfor redegøres nærmere for tilbagetrækningsscenariets konsekvenser for arbejdsstyrken: Hovedkonklusioner om udviklingen i arbejdsstyrken i tilbagetrækningsscenariet Tilbagetrækningsscenariet forventes frem til 9 at medføre en udvidelse af arbejdsstyrken i forhold til basisscenariet på omkring 8. personer, hvorefter forskellen indsnævres til omkring. personer i 6 Effekten af scenariet sker næsten udelukkende for ufaglærte og faglærte. Det skyldes, at disse grupper i højere grad trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet end de øvrige uddannelsesgrupper, og dermed i højere grad bliver påvirket af en tidligere forøgelse af tilbagetrækningsalderen Tilbagetrækningsscenariet forventes både på og års sigt at få mindre positiv effekt i Aalborg end i de øvrige områder, hvilket kan forklares med en yngre arbejdsstyrke i Aalborg. Aalborg vil dog fortsat være det område, der oplever den mest gunstige udvikling i arbejdsstyrken Vendsyssel vil blive påvirket mest positivt af tilbagetrækningsscenariet sammenlignet med basisscenariet Uddannelsesscenariet Hvis flere unge tager en videregående uddannelse, vil det for det første give en mere velkvalificeret arbejdsstyrke. For det andet vil det øge arbejdstyrken på længere sigt, da personer med en videregående uddannelse typisk har en høj erhvervsdeltagelse. I uddannelsesscenariet øges andelen af unge, der opnår en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse med procentpoint for de unge, der i dag er under år. Det antages desuden, at de unge, der tager en videregående uddannelse, i gennemsnit kommer år hurtigere igennem uddannelsessystemet. : Den nordjyske arbejdsstyrke

13 I boksen nedenfor redegøres for, hvad en øget uddannelsesindsats vil betyde for arbejdsstyrkens størrelse og kompetencer i Nordjylland: Hovedkonklusioner om udviklingen i arbejdsstyrken i uddannelsesscenariet Uddannelsesscenariet forventes at udvide arbejdsstyrken med ca. 4. personer frem til 6 sammenlignet med basisscenariet Effekten forventes at blive størst i Aalborg, hvor der er størst nettotilvækst af børn og unge Uddannelsesscenariet forventes at medføre, at ca. 4. flere i den nordjyske arbejdsstyrke vil have en kompetencegivende uddannelse i 6 Ud af de 4. forventes halvdelen at have en eller en Lidt over halvdelen af de 4. flere med en kompetencegivende uddannelse forventes være bosiddende i Aalborg De øvrige områder vil også få tilført uddannelseskompetencer. Thy-Mors vil forventes at få. mere med en kompetencegivende uddannelse, Himmerland. og Vendsyssel 3.6 Vækstscenariet Da Danmark sidst havde en højkonjunktur, var en af sideeffekterne, at erhvervsfrekvensen nåede op på et relativt højt niveau. Forklaringen på den høje erhvervsfrekvens var, at virksomhederne rekrutterede mange medarbejdere, herunder nogle som ellers ville have været uden for arbejdsstyrken på f.eks. offentlig forsørgelse. I de nuværende efterdønninger af finanskrisen har udviklingen bevæget sig i modsat retning. Ledigheden er steget, og beskæftigelsen er faldet med en faldende erhvervsfrekvens til følge. I en situation med en fornyet højkonjunktur og øget vækst vil der ske en stigning i virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, og samtidig vil der med stor sandsynlighed også ske en stigning i udbuddet af arbejdskraft. I vækstscenariet hæves erhvervsfrekvenserne for løbende til niveauet i slutningen af 8 for alle alders- og uddannelsesgrupper over en periode på år. I boksen nedenfor redegøres for, hvad et vækstscenarium forventes at betyde for arbejdsstyrkens størrelse og kompetencer i Nordjylland: Hovedkonklusioner om udviklingen i arbejdsstyrken i vækstscenariet: Vækstscenariet forventes i 6 at resultere i en arbejdsstyrke, der er ca. 7. personer større end i basisscenariet svarende til 3 pct. Forskellen forventes primært at omfatte ufaglærte og faglærte, mens personer med en videregående uddannelse holder sig på stort set samme niveau frem til 6 i de to scenarier. Det skyldes, at erhvervsfrekvensen for ufaglærte og faglærte er mere påvirket af konjunkturerne Thy-Mors forventes at opleve størst effekt af udviklingen under vækstscenariet med 4 pct. både på og års sigt fordelt på ufaglærte, ere og faglærte. Aalborg forventes at få lidt mindre fremgang end Thy-Mors, men til gengæld er fremgangen mere ligeligt fordelt på uddannelsesgrupper Effekten af vækstscenariet vil også være positiv i Vendsyssel og Himmerland, dog i mindre grad end i de to øvrige områder. Der vil især være en positiv effekt for ufaglærte. : Den nordjyske arbejdsstyrke

14 3.. Perspektiver for fremtidig vækst og beskæftigelse i Nordjylland På baggrund af den nordjyske arbejdsstyrkes udvikling og kendetegn kan der formuleres en række budskaber om fremtidige perspektiver for vækst og beskæftigelse i Nordjylland. Budskaberne vil være gældende i alle de opstillede scenarier, jf. ovenfor, dog kan omfanget af udfordringerne og de fremtidige vækstperspektiver variere mellem scenarierne. F.eks. vil kompetenceudfordringen være mindre i uddannelsesscenariet end i de øvrige scenarier, mens f.eks. marginaliseringsudfordringen alt andet lige vil være af mindre omfang i et vækstscenarium. Hvis man vil sikre en strategi, der har fokus på at løse flest mulige udfordringer, vil det være nødvendigt at kombinere flere indsatsområder, dvs. både at have fokus på at fastholde folk længere på arbejdsmarkedet, at øge uddannelsesniveaet i arbejdsstyrken og på i øvrigt at sikre erhvervslivet de bedst mulige vilkår for vækst. Faldet i arbejdsstyrken i Nordjylland bremses En faldende arbejdsstyrke kan være en udfordring, da det kan betyde, at virksomhederne kan få vanskeligt ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft og dermed realisere eventuelle vækstpotentialer. En af årsagerne til, at arbejdstyrken har været faldende gennem de seneste år er den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge. For at imødegå denne udvikling blev der i juni 6 indgået en velfærdsaftale, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Den forventede konsekvens heraf er, at arbejdsstyrken i Nordjylland vil stige svagt fra 9 frem til 6. Den positive virkning af velfærdsaftalen på arbejdsstyrkens størrelse forventes at blive yderligere forstærket af den seneste politiske aftale om en tilbagetrækningsreform. Arbejdsstyrkeudfordringen i Nordjylland ser dermed ud til at blive mindre over tid, hvilket er positivt for mulighederne for at sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft. En ny højkonjunktur vil hurtigt kunne lægge pres på arbejdsstyrken, og derfor kan en stigende arbejdsstyrke være af afgørende betydning for at skabe vækst i regionen. De 4 arbejdskraftområder i Nordjylland står over for forskellige udfordringer På trods af Velfærdsaftalen og Tilbagetrækningsreformen er der fortsat arbejdskraftområder, der kan se frem til en faldende arbejdsstyrke. Der er således store forskelle i den forventede arbejdsstyrkeudvikling i de 4 arbejdskraftområder i regionen. I Aalborg forventes arbejdsstyrken at stige med ca. 8 pct. fra til 6, mens den i Himmerland forventes at være på stort set samme niveau i 6 som i. I Vendsyssel og Thy-Mors forventes relativt store fald i arbejdsstyrken på hhv. 7 og pct. i perioden fra til 6 på trods af en reduceret tilbagetrækning. Der er og vil således fortsat være en tendens til, at arbejdskraften centrerer sig om Aalborg, mens de øvrige områder oplever enten uændret eller faldende arbejdsstyrke. Dette giver risiko for geografisk polarisering af arbejdskraften, jf. nedenfor. : Den nordjyske arbejdsstyrke 3

15 Arbejdsstyrken skal være bedre uddannet i fremtiden Det er ikke alene størrelsen af arbejdsstyrken, der er afgørende for muligheder for vækst og beskæftigelse i et område, men også de kompetencer, som arbejdsstyrken besidder. Den generelle tendens på arbejdsmarkedet er, at virksomhederne i stadig højere grad vil efterspørge højtuddannet arbejdskraft, mens behovet for især ufaglærte bliver mindre. Dette hænger sammen med den igangværende udvikling, hvor beskæftigelsen inden for traditionelle produktionserhverv falder, og hvor ny vækst og nye arbejdspladser primært bliver skabt på baggrund af viden og innovation. Der bør derfor fortsat satses på en intensiv og målrettet uddannelsesindsats, især for de unge, der er på vej ind i arbejdsstyrken. For det første er virksomhedernes adgang til højtuddannet arbejdskraft en væsentlig forudsætning for vækst i regionen, da de potentielle vækstområder kræver denne type arbejdskraft. For det andet vil uddannelse alt andet lige øge jobmulighederne for regionens arbejdsstyrke både inden for og uden for Nordjylland. For det tredje vil en øget uddannelsesindsats påvirke arbejdstyrkens størrelse på længere sigt, da personer med en videregående uddannelse typisk har en højere erhvervsdeltagelse. De unge tilfører mange uddannelsesmæssige kompetencer til arbejdsstyrken i de kommende år Fremskrivninger viser, at de unge, der tilgår arbejdsstyrken i Nordjylland i de næste - år, i højere grad vil uddanne sig end de ældre, der forlader arbejdstyrken. Dette hænger dels sammen med en øget erkendelse af nødvendigheden af uddannelse, hvis man skal være attraktiv på fremtidens arbejdsmarked. Og dels hænger det sammen med den aktuelle lavkonjunktur, som har medført færre jobmuligheder for de unge, og dermed giver dem en større tilskyndelse til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Især vil der tilgå væsentlig flere ere til arbejdstyrken, end der afgår. Men også antallet af ere og ere vil stige, mens antallet af faglærte forventes at falde. Ovennævnte betyder, at de unge der træder ind på arbejdsmarkedet samlet set vil kunne erstatte de kompetencer, der forlader arbejdstyrken pga. den aldersbetingede tilbagetrækning, og oveni det også tilføre yderligere kompetencer til arbejdsstyrken. Dette vil i sig selv medvirke til at imødekomme virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft. Det bliver vigtigt at understøtte denne udvikling, herunder at sikre, at det er de rigtige uddannelser, de unge tager. Det kan være vanskeligt præcist at forudse, hvilke uddannelser der særligt vil blive efterspurgt fremover. Men meget tyder på, at det bliver brancher som sundhed, informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og service, der kommer i fremgang, og at det dermed i høj grad bliver uddannelser inden for disse områder, der bliver efterspurgt. Efterspørgslen efter traditionelle produktionsmedarbejdere både ufaglærte og faglærte - forventes at falde. Det er dog vigtigt at pointere, at viden og innovation ofte hænger sam- Jf. Fremkom Fremtidens kompetenceudfordringer i Nordjylland, Oxford Research : Den nordjyske arbejdsstyrke 4

16 men med en veludviklet produktionsvirksomhed, og derfor vil der også være behov for produktion i Nordjylland fremover. Behov for en øget efteruddannelsesindsats af arbejdsstyrken i Nordjylland Udover at have fokus på de unges uddannelse, bør der også være fokus på at opkvalificere den eksisterende arbejdsstyrke. 3 pct. af arbejdsstyrken i Nordjylland er i dag ufaglærte, og det kan blive en udfordring for denne gruppe at finde job fremover, da mange ufaglærte jobs i Danmark nedlægges og flyttes til lande med lavere lønomkostninger. Udviklingen kan også blive en udfordring for mange af de faglærte. Det gælder især de traditionelle faglærte produktionsmedarbejdere, hvis jobmuligheder kan være begrænset af, at de ofte har meget virksomhedsspecifikke joberfaringer og kompetencer, som det kan være vanskeligt at anvende i andre virksomheder. I den forbindelse er det en udfordring, at den nordjyske arbejdsstyrke i gennemsnit kun får 3,9 ugers voksen-/efteruddannelse i løbet af en -års periode. Selvom dette tal ikke dækker alle former for efteruddannelse 6, er den umiddelbare vurdering, at der er et stort potentiale i at investere mere i efteruddannelse af arbejdsstyrken, så de i højere grad er klar til fremtidens arbejdsmarked. En stor del af ansvaret herfor ligger hos virksomhederne selv. Virksomhederne kan med fordel investere i efteruddannelse af deres ansatte og dermed bidrage til en fremtidssikring af arbejdsstyrkens kvalifikationer. Det er personer med en videregående uddannelse, der i dag får mest efteruddannelse i Nordjylland. Da denne gruppe alt andet lige er bedre stillet på arbejdsmarkedet end de øvrige uddannelsesgrupper, kan det med fordel overvejes især at øge efteruddannelsesindsatsen for de ufaglærte og faglærte. For de ufaglærte kan der være et særligt potentiale i realkompetencevurdering 7, da nogle i gruppen vil have oparbejdet en række kompetencer via deres erhvervserfaring, som betyder, at de kun mangler få kurser for at have en faglært uddannelse. Risiko for at der er grupper i arbejdstyrken, der tabes Uanset et øget fokus på uddannelse og opkvalificering vil der fortsat være en stor gruppe af arbejdsstyrken, der er og formentlig forbliver ufaglært. Selv med øget fokus på opkvalificering og efteruddannelse vil der være grupper af ufaglærte, hvor motivationen og potentialet for uddannelse er begrænset. Desuden vil der fortsat være en (mindre) gruppe af unge, for hvem det bliver særdeles vanskeligt at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Endelig vil en senere tilbagetrækningsalder medføre en stigning i antallet af ufaglærte. Det skyldes, at ufaglærte i dag i højere grad benytter sig af tidlig tilbagetrækning end flere af de 6 F.eks. er virksomhedsinterne kurser og kurser fra private kursusudbydere ikke medregnet. 7 En vurdering af en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset om de er erhvervet i det formelle uddannelsessystem, i arbejdslivet eller i andre sammenhænge. : Den nordjyske arbejdsstyrke

17 øvrige uddannelsesgrupper, og dermed vil blive mere påvirket af en forøget efterløns- og pensionsalder. Gruppen af ufaglærte er meget sammensat, og nogle i gruppen er bedre rustet til at imødekomme de nuværende og fremtidige krav fra virksomhederne end andre. Men det er vigtigt at have en strategi for, hvordan man sikrer, at der fortsat er adgang til ufaglærte jobs, da man ellers risikerer at marginalisere en stor del af de ufaglærte. En relativ stor del af arbejdstyrken i Nordjylland er beskæftiget inden for industrien. Det gælder især i Thy-Mors og Himmerland, hvor industrien traditionelt har beskæftiget mange ufaglærte. Men mange af de ufaglærte jobs i industrien er forsvundet, og kommer efter al sandsynlighed ikke igen. Det er derfor nødvendigt at satse på alternative jobmuligheder for gruppen. Det kan f.eks. være inden for serviceområdet, hvor der fortsat forventes at være ufaglærte jobs. Men det kan også være inden for bygge/anlægsområdet. Selvom denne branche ligesom industrien har været ramt af nedgang og jobnedlæggelser, så tyder meget på, at udviklingen er ved at vende. Bl.a. er der en række større offentlige anlægsarbejder på vej, som medfører, at der meget snart kan blive stor efterspørgsel efter arbejdskraft i byggebranchen igen. Både i Nordjylland og i andre dele af landet er der inden for de kommende år planlagt flere store byggeprojekter. I Nordjylland drejer det sig bl.a. om det kommende supersygehus. Det giver en forventning om et behov for en bred geografisk rekruttering af arbejdskraft for at dække efterspørgslen. En del af efterspørgslen vil rette sig mod faglært arbejdskraft, men der vil med stor sandsynlighed også opstå mange jobåbninger for ufaglært arbejdskraft. Dette kan være en mulighed for nogle af de ufaglærte i Nordjylland, især hvis de er villige til at pendle efter job. Potentiel mangel på højtuddannede og faglærte med specialkompetencer Der findes mange bud på hvordan efterspørgslen efter arbejdskraft vil udvikle sig fremover både ift. hvor stor efterspørgslen vil blive samlet set, og hvilke kvalifikationer der vil blive efterspurgt. Men stort set alle er enige om, at der bliver stigende efterspørgsel efter højtuddannede og faglærte med specialkompetencer 8. Selvom udbuddet af højtuddannet arbejdskraft forventes at stige, fordi de unge, der kommer ind i arbejdsstyrken er højere uddannet end de ældre, der forlader arbejdsstyrken, kan der opstå mangelsituationer inden for visse specialistområder, f.eks. visse typer ingeniører og IT-uddannede. Risikoen for mangel på højtuddannet arbejdskraft vil være særlig stor i Thy-Mors og Vendsyssel, hvor der i forvejen er relativt få ere, samtidig med, at områdernes geografiske placering kan gøre pendling fra andre områder mindre attraktivt. Desuden er de unge ofte nødt til at fraflytte områderne, hvis de skal tage en videregående uddannelse, og en stor del af dem vender ikke tilbage igen. 8 Jf. bl.a. Fremkom Fremtidens kompetenceudfordringer i Nordjylland, Oxford Research : Den nordjyske arbejdsstyrke 6

18 Der kan desuden opstå risiko for mangel på visse grupper af faglærte. Selvom efterspørgslen efter faglært arbejdskraft generelt forventes at falde, ser det ud til, at der vil være en stigende efterspørgsel efter f.eks. faglærte, der kan indgå i mere komplicerede produktions- og konstruktionsprocesser, ligesom også turismevirksomheder og byggesektoren potentielt vil efterspørge flere faglærte 9. Risiko for geografisk polarisering i Nordjylland Den forventede udvikling af arbejdsstyrken giver risiko for en øget geografisk polarisering i Nordjylland, med en stigende arbejdsstyrke med et højt uddannelsesniveau i Aalborg og en uændret eller faldende arbejdsstyrke med et lavere uddannelsesniveau i de øvrige områder. Især Thy-Mors og Vendsyssel kan blive ramt, da arbejdsstyrken forventes at falde med hhv. og 7 pct. frem til 6. Det er især de unges fraflytning, der udgør en udfordring for disse områder. Hvis Nordjylland skal sikre vækst og beskæftigelse fremover, er det vigtigt, at regionen kan fastholde og tiltrække en tilstrækkelig mængde uddannet arbejdskraft også i yderområderne. Der bør derfor være fokus på, hvordan man kan minimere fraflytningen fra yderområderne, samt på hvordan man kan få nogle af de unge tilbage igen efter endt uddannelse. Det er i den forbindelse vigtigt, at virksomhederne i områderne er opmærksomme på at synliggøre vakante stillinger så effektivt som muligt, især de stillinger der skal besættes med højtuddannede specialister. Men det er også vigtigt at sikre gode rammer for arbejdskraften ift. boliger, infrastruktur, børnepasning/skoler, kulturelle tilbud mv. Afgørende at fremtidens arbejdsstyrke er mobil Selv under en lavkonjunktur er der en høj jobomsætning i Nordjylland, og det betyder, at der løbende opstår jobåbninger. Der vil være nogle brancher og nogle geografiske områder, hvor der opstår flere jobåbninger end andre, og en mobil arbejdsstyrke er dermed en væsentlig forudsætning for et effektivt arbejdsmarked. Nordjyderne pendler i forvejen længere til arbejde end gennemsnittet for hele landet, bl.a. pga. regionens erhvervsstruktur, hvor mange af de nordjyske arbejdspladser (ca. /3) er placeret i Aalborg, med deraf følgende stor indpendling. Men det kan også være nødvendigt med en øget pendling fra Aalborg til de øvrige områder, hvis man skal afhjælpe den truende polarisering. Det gælder især for højtuddannede, som i høj grad er bosat i Aalborg, bl.a. fordi de har taget uddannelsen der. Det er vigtigt, at arbejdsstyrken er parat til at bevæge sig hen imod brancher med gode jobmuligheder. Antallet af arbejdspladser i f.eks. industrien er i tilbagegang samtidig med, at der forventes stigende efterspørgsel efter arbejdskraft i f.eks. serviceprægede brancher. Der forventes dog stadig at være mange jobmuligheder i industrien, som er en relativ stor branche i Nordjylland, dog vil kravene til arbejdskraften være stigende. 9 Jf. Fremkom : Den nordjyske arbejdsstyrke 7

19 Aktuelt er beskæftigede i industrien kun i mindre omfang tilbøjelige til at skifte til brancher uden for industrien, men det kan blive nødvendigt i langt højere grad fremover. En udfordring i den forbindelse er at sikre, at arbejdsstyrken har de nødvendige kvalifikationer ift. vækstbrancherne, hvilket vil kræve en opkvalificeringsindsats, jf. ovenfor. Meget afhænger af den økonomiske udvikling Udviklingen i arbejdsstyrken afhænger i høj grad af udviklingen i konjunkturerne. Da Danmark sidst havde en højkonjunktur, var en af sideeffekterne, at erhvervsfrekvensen nåede op på et relativt højt niveau. Forklaringen på den høje erhvervsfrekvens var, at virksomhederne rekrutterede mange medarbejdere, herunder nogle som ellers ville have været uden for arbejdsstyrken på f.eks. offentlig forsørgelse. Det gælder bl.a. ældre samt personer med ikke-vestlig herkomst. I de nuværende efterdønninger af finanskrisen har udviklingen bevæget sig i modsat retning. Ledigheden er steget, og beskæftigelsen er faldet. Dette har gjort det vanskeligere for mange af de grupper, der står uden for arbejdsstyrken, at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Desuden er der en tendens til, at ældre trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet i en lavkonjunktur, og at nogle unge trækker tiden i uddannelsessystemet. Samlet har dette resulteret i en faldende erhvervsfrekvens over de seneste par år og dermed en faldende arbejdsstyrke. I en situation med en fornyet højkonjunktur og øget vækst vil der ske en stigning i virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, som med stor sandsynlighed vil påvirke arbejdsstyrken i positiv retning. Udfordringen i denne sammenhæng er at sikre, at de - ofte ufaglærte - grupper, der kommer ud på arbejdsmarkedet under en højkonjunktur, bliver opkvalificeret til at kunne leve op til de øgede kvalifikationskrav i virksomhederne, og dermed i højere grad fastholde en mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. : Den nordjyske arbejdsstyrke 8

20 Udviklingen i den nordjyske arbejdsstyrke I dette afsnit beskrives udviklingen i den nordjyske arbejdsstyrke over de seneste - år, herunder udvikling i alderssammensætning, erhvervsdeltagelse, arbejdsmarkedsstatus m.v. 4.. Hvordan har antallet af personer i arbejdsstyrken udviklet sig? Hovedkonklusioner om arbejdsstyrkens udvikling Arbejdsstyrken i Nordjylland er faldet med ca.. personer fra 99 til. Arbejdsstyrken er faldet mest fra 9 til. Faldet har været mindst i Aalborg ( pct.) og markant større i de tre andre områder (-8 pct.) Faldet skyldes bl.a., at. ældre er gået på efterløn eller pension, og der ikke er kommet tilstrækkeligt mange nye unge ind i arbejdstyrken til at opveje dette Nordjylland er hårdere ramt af aldring i befolkningen end hele landet med færre personer under 4 år, hvilket vil betyde en større nettoafgang fra arbejdsstyrken i de kommende år Thy-Mors og Vendsyssel har oplevet særligt store udfordringer med aldring af befolkningen og deraf følgende fald i arbejdsstyrken Udviklingen i Himmerland har stort set været på niveau med gennemsnittet for regionen Aalborgs udfordring er noget mindre, idet kommunen har haft en stort set uændret arbejdsstyrke over de seneste år Arbejdsstyrken i Nordjylland er faldet med ca.. personer siden 99 svarende til 7 pct., jf. figur. Især siden 8 er der sket et kraftigt fald. I var der ca. 7. personer i den nordjyske arbejdsstyrke. Figur : Udviklingen i arbejdsstyrken i Nordjylland frem til (6-66-årige) Figur : Den indekserede udvikling i arbejdsstyrken fordelt på områder. 8=indeks Indeks Indeks Kilde: Danmarks Statistik RAS (99-). Et estimeret RAS-tal for er beregnet pba. oplysninger fra eindkomst (DREAM) og historiske RAS-tal på individniveau igennem Danmarks Statistisk Forskningsservice Anm.: I opgørelsen af arbejdsstyrken er der i 9 et databrud i Danmarks Statistiks opgørelse af arbejdsstyrken, hvor antallet af beskæftigede falder med 7. personer på landsplan. Databruddet skyldes ifølge Danmarks Statistik overgangen til en mere præcis datakilde (eindkomst). I denne analysen er arbejdsstyrketallene fra før 9 derfor tilpasset, således at data er sammenlignelige i hele perioden. Det har som konsekvens, at de historiske data ikke matcher oplysningerne hos Danmarks Statistik Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik RAS (99-). Et estimeret RAS-tal for er beregnet pba. oplysninger fra eindkomst (DREAM) og historiske RAS-tal på individniveau igennem Danmarks Statistisk Forskningsservice Anm.: Korrigeret ift. databrud i RAS-statistikken for 9 (se evt. note til figur ) årige. Faldet i arbejdsstyrken siden 8 har været lidt større i Nordjylland end i hele landet, jf. figur. : Den nordjyske arbejdsstyrke 9

21 Arbejdsstyrken er faldet mindre i Aalborg end i de andre områder, jf. figur. Således er den faldet med ca. pct. fra 8 til i Aalborg, mens faldet er markant større i de andre områder mellem og 8 pct. Det store fald i arbejdsstyrken i de seneste år skyldes især den økonomiske krise, som har medført, at flere er kommet på offentlig forsørgelse. Udviklingen forstærkes yderligere af et underliggende demografisk pres, hvor flere ældre træder ud af arbejdsmarkedet, end der er unge, der træder ind. Fra 9 til var der en nettoafgang fra arbejdsstyrken til folkepension på 4.8 personer og en nettoafgang til efterløn på 6. personer, jf. tabel 3. Samtidig er der flere, der er fraflyttet Nordjylland i perioden, end der er tilflyttet, hvilket også påvirker arbejdsstyrken negativt. Der er ligeledes flere, der er påbegyndt uddannelse, end der har afsluttet (eller afbrudt) uddannelse, hvilket kan forklares med, at flere starter på en uddannelse eller bliver længere i uddannelsessystemet pga. forringede jobmuligheder. Den negative påvirkning heraf på arbejdsstyrkens størrelse er dog kun midlertidig, idet personer under uddannelse på et tidspunkt vil vende tilbage til arbejdsstyrken. Samtidig er det positivt for arbejdstyrkens kvalifikationsniveau, at flere tager en uddannelse. En række andre faktorer påvirker også arbejdsstyrken negativt, f.eks. at der har været afgang til aktivering samt til førtidspension og ledighedsydelse. Tabel 3: Udviklingen i arbejdsstyrken fra 9 til (6-64-årige) Tilgang Afgang Netto Til-/fraflytning Uddannelse Aktivering Orlov Ikke jobklar, syg, revalidering Førtidspension/ledighedsydelse Efterløn Unge under Folkepension Andet I alt Kilde: Danmarks Statistik og mploys beregninger Anm.: Tilgangen angiver, hvilken status personer, som er tilgået arbejdsstyrken fra 9 til, havde i 9. Afgangen angiver, hvilken status personer, som er afgået arbejdsstyrken fra 9 til (eller er fyldt 6 år), har i Den største nettotilgang til arbejdsstyrken fra 9 til er de personer, der er blevet 6 år, og dermed er indgået i arbejdsstyrken i det omfang, de har arbejde. Det drejer sig om 7.9 personer, jf. tabel. Det er dog langt fra tilstrækkeligt til at opveje den store afgang. Desuden er mange unge kun beskæftiget på deltid sideløbende med skole/studie og bidrager derfor kun i begrænset omfang på arbejdsmarkedet. Ledige i aktivering tæller ikke med i arbejdsstyrken, med mindre aktiveringen sker som løntilskud : Den nordjyske arbejdsstyrke

22 -9 år -49 år -64 år O. 6 år -9 år -49 år -64 år O. 6 år -9 år -49 år -64 år O. 6 år -9 år -49 år -64 år O. 6 år -9 år -49 år -64 år O. 6 år -9 år -49 år -64 år O. 6 år U. år -9 år 3-39 år 4-49 år -9 år 6-69 år O. 7 år Befolkningens alderssammensætning er en faktor, der har haft stor betydning for arbejdsstyrkens udvikling. Der er sket et kraftigt fald i befolkningstallet for en række af aldersgrupperne i den erhvervsaktive alder i de seneste -6 år. Især er der sket et fald i gruppen af under -årige samt 3-39 årige, jf. figur. Modsat er der sket en stigning i befolkningstallet for de over 6-årige. Samlet set er befolkningen under 6 år faldet med 48. personer, mens befolkningen over 6 år er steget med 74. personer, jf. figur. Figur : Udviklingen i befolkningen i Nordjylland fordelt på aldersgrupper fra til (antal personer i tusinder) Antal x Kilde: Danmarks Statistik og mploys beregninger Antal x Nordjylland er hårdere ramt af aldring i befolkningen end landet som helhed, jf. figur 3. Blandt andet har der i hele landet været en stigning i antallet af under -årige, mens der i Nordjylland har været et fald. Figur 3: Nettoudviklingen i aldersgrupper fordelt på områder i pct. af befolkningen 3, 3,,,,,,,,4,,,, -, -,6 -, -, -, -,4 -, -3, -3, -4, -4, Figur 4: Nettoudviklingen i aldersgrupper fordelt på områder i pct. af befolkningen 3,,,, -, -, -3, -4, -, -3,,7,7 -,7 -,,9, -,3-3,,3,4,6,9, 3,,9,,, -, -, -3, -4, Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik og mploys beregninger Anm.: Udviklingen fra til Hele landet Thy mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Kilde: Danmarks Statistik og mploys beregninger Anm.: Udviklingen fra til I arbejdskraftområderne i Nordjylland er det en generel tendens, at befolkningstallet for de under -årige er faldende, mens det for de over -årige er stigende, jf. figur 4. Dette er særligt udtalt i Thy-Mors og Vendsyssel. Aalborg er det eneste af de fire områder, hvor alle aldersgrupper er steget. Dog har stigningen for de over 6-årige været relativt størst. : Den nordjyske arbejdsstyrke

23 Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Børn og unge Ord. Beskæftiget Støttet beskæftiget Ledige Uddannelse Aktiverede ledige Syge Anden off. ydelse Uoplyst Førtidspension Efterløn Folkepension 4.. Hvordan er befolkningens arbejdsmarkedsstatus? Hovedkonklusioner om befolkningens arbejdsmarkedsstatus Både i Nordjylland og hele landet er under halvdelen af den samlede befolkning i arbejdsstyrken I Nordjylland udgør arbejdsstyrken ca. 7. i heraf er 7. i ordinært job Ca. 8. voksne er midlertidigt uden for arbejdsstyrken og ca. 3. er permanent uden for arbejdsstyrken Der er ikke store forskelle mellem arbejdskraftområderne. Thy-Mors og Vendsyssel har en lidt større andel pensionister. Aalborg har en lidt mindre andel børn og unge, og en lidt større andel under uddannelse Det er for alle 4 områder en udfordring, at færre skal forsørge flere Arbejdsstyrkens andel af den samlede befolkning påvirkes bl.a. af den demografiske udvikling og konjunkturerne. Færre unge og flere ældre vil påvirke til- og afgang fra arbejdsmarkedet, og i lavkonjunkturer er der en tendens til, at andelen af ældre, som forlader arbejdsstyrken, er højere end i højkonjunkturer. Således udgør arbejdsstyrken nu under halvdelen af den samlede befolkning både i Nordjylland og i hele landet, jf. figur. Der er således færre der skal forsørge flere. Der er ikke store forskelle mellem arbejdskraftområderne: I Aalborg er arbejdsstyrkens andel af befolkningen på 48 pct., hvilket er lidt større end i de øvrige områder Aalborg har lidt lavere andel af børn og unge, men til gengæld en lidt højere andel af befolkningen i uddannelse end de øvrige tre områder Aalborg og Himmerland har en lidt lavere andel af pensionister og offentlig forsørgede i befolkningen end Thy-Mors og Vendsyssel Figur : Befolkningens arbejdsmarkedsstatus fordelt efter områder primo Pension Off. forsørgelse Arbejdstyrke Uddannelse Børn og unge Uoplyst Figur 6: Den nordjyske befolknings arbejdsmarkedsstatus primo Tusinder 3 3 8, Arbejdsstyrken, Midlertidigt udenfor arbejdsstyrken,3 9,4 4,8 4, 4,4,8 9,,9 6,7 Tusinder, 3 3 Anm.: Opgjort for alle aldersgrupper. Pension udgøres af førtidspension, efterløn og af folkepension, Børn og unge er alle under 6 år. under uddannelse personer der modtager SU eller SVU og ikke samtidig er beskæftiget. Opdelingen følger figuren til højre. Anm.: Opgjort for alle aldersgrupper. i støttet beskæftigelse er enten ansat i fleksjob, i skånejob eller med løntilskud. Ledige er passive a-dagpenge eller kontant-/starthjælpsmodtagere i match. på efterløn er ikke medtalt som beskæftigede, selvom de godt kan påtage sig arbejde i mindre omfang uden at miste retten til efterløn. : Den nordjyske arbejdsstyrke

24 Samlet set er den nordjyske befolknings arbejdsmarkedsstatus følgende, jf. figur 6 (ovenfor): Der er ca. 8. børn og unge op til 6 år, som ikke er på arbejdsmarkedet endnu, men som i høj grad udgør det fremtidige potentiale for arbejdsstyrken Ca. 7. personer er i arbejdsstyrken, heraf de. i ordinær beskæftigelse. Knap. er i støttet beskæftigelse (f.eks. løntilskud) eller er ledige Ca. 39. voksne er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, f.eks. fordi de er i uddannelse, er syge eller er i aktivering under ledighed. En større gruppe på ca. 8. er permanent udenfor arbejdsstyrken. Der er typisk tale om folk, som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. alder, dvs. på efterløn eller folkepension. Men der er også en gruppe under pensionsalderen, der har fået tilkendt førtidspension pga. varig nedsat arbejdsevne. Af de ca. 7. personer i arbejdsstyrken i Nordjylland er 9.8 bosiddende i Aalborg, jf. figur 7. Det er lidt flere end i Vendsyssel, hvor der samlet er 93.8 personer i arbejdsstyrken. Thy-Mors udgør det mindste arbejdsstyrkeområde med 3. personer. Figur 7: Antallet i arbejdsstyrken primo i de nordjyske områder (+6-66-årige) Antal x ,,8 93,8 9,8 Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Antal x Hvilken erhvervsfrekvens har nordjyderne? Hovedkonklusioner om nordjydernes erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvensen er lidt lavere i Nordjylland end i hele landet Erhvervsfrekvensen er lavest for ufaglærte, som også forlader arbejdsmarkedet tidligere Erhvervsfrekvensen varierer over tid, bl.a. som følge af konjunkturerne. Det gælder især for nogle af de udsatte grupper som ældre og personer med ikke-vestlig oprindelse. Himmerland har den højeste erhvervsfrekvens i Nordjylland Aalborg har den laveste erhvervsfrekvens, hvilket kan skyldes, at der er mange under uddannelse i byen Erhvervsfrekvensen er udtryk for hvor stor andel af befolkningen mellem 6 og 64 år, som indgår i arbejdsstyrken. Konjunkturerne har stor indflydelse på erhvervsfrekvensen, og i Ledige tæller ikke med i arbejdsstyrken, hvis de er i aktivering, med mindre der er tale om aktivering i løntilskud. : Den nordjyske arbejdsstyrke 3

25 Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Videregående Videregående Videregående Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet 6-9 år -4 år -9 år 3-34 år 3-39 år 4-44 år 4-49 år -4 år -9 år 6-64 år højkonjunkturer vil virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft betyde, at færre personer står uden for arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen er lidt lavere i Nordjylland end resten af landet, jf. figur 8. Kun Himmerland når op over landsniveauet med en erhvervsfrekvens på 7,, mens Aalborg ligger lavest med en erhvervsfrekvens på 7 pct., hvilket bl.a. kan forklares med, at der er mange under uddannelse i byen. Figur 8: Erhvervsfrekvens primo , 7, 73,6 7, ,3 73, Figur 9: Erhvervsfrekvensen i Nordjylland fordelt efter alder og uddannelsesniveau - primo Anm.: 6-64-årige Videregående Gennemsnit Anm.: 6-64-årige For alle tre uddannelsesniveauer gælder det, at erhvervsfrekvensen stiger frem til omkring 4 års alderen, jf. figur 9. Dog falder erhvervsfrekvensen for ufaglærte i -4 års alderen, hvilket hænger sammen med, at en del påbegynder uddannelse på dette tidspunkt. De 4-årige ufaglærte har en erhvervsfrekvens på ca. 7, mens de 4-årige faglærte og personer med en videregående uddannelse har en erhvervsfrekvens omkring 9. Når folk nærmer sig efterlønsalderen, falder erhvervsfrekvensen markant for alle tre grupper. e har for alle aldersgrupper en lavere erhvervsfrekvens end faglærte og personer med en videregående uddannelse, jf. figur 9. F.eks. er ca. halvdelen af de 6-64 årige med en videregående uddannelse fortsat i arbejdsstyrken, mens samme andel for de ufaglærte kun er pct. Figur : Erhvervsfrekvensen i Nordjylland og hele landet fordelt efter højeste fuldførte uddannelse primo Figur : Erhvervsfrekvensen i de nordjyske arbejdskraftområder fordelt efter højeste fuldførte uddannelse primo Nordjylland Hele landet Anm.: 6-64-årige Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Anm.: 6-64-årige : Den nordjyske arbejdsstyrke 4

26 Erhvervsfrekvensen i Nordjylland fordelt på uddannelsesniveauer er stort set sammenfaldende med landstallene, jf. figur. Dog har Nordjylland en lidt lavere erhvervsfrekvens for ufaglærte og en lidt højere erhvervsfrekvens for faglærte og folk med en videregående uddannelse. Når de fire arbejdskraftområder i Nordjylland sammenlignes, skiller især Aalborg sig ud med en lav erhvervsfrekvens for de ufaglærte, jf. figur. Det kan bl.a. hænge sammen med, at mange af de ufaglærte i Aalborg er personer, der er i gang med at tage en uddannelse. Generelt har alle uddannelsesgrupper i Aalborg en lavere erhvervsfrekvens end i de øvrige arbejdskraftområder. Himmerland har modsat en højere erhvervsdeltagelse for alle grupper end de øvrige områder. Erhvervsfrekvensen varierer over tid, bl.a. som følge af konjunkturelle udsving. I højkonjunkturer er erhvervsfrekvensen typisk højere, da virksomhedernes øgede efterspørgsel efter arbejdskraft får trukket nogle grupper ud på arbejdsmarkedet, som ellers ville være på passiv offentlig forsørgelse eller selvforsørgende. I perioden fra til 9 hvor den seneste lavkonjunktur for alvor satte ind er erhvervsdeltagelsen samlet set faldet med,7 pct., jf. tabel 4. Den er faldet mindst for kvinder og mest for mænd. Fra 9 til under den aktuelle lavkonjunktur er faldet i erhvervsfrekvensen faldet yderligere med,4 pct., jf. tabel 4. Her er det i endnu højere grad mændene, der har haft et fald, hvilket hænger samme med, at mænd er overrepræsenteret i de brancher, der har været særligt påvirket af lavkonjunkturen, bl.a. industri og byggeri. Samlet betyder de ovenfor nævnte udviklingstendenser, at forskellen mellem mænds og kvinders erhvervsfrekvens er blevet indsnævret over de seneste år, jf. tabel 4. Hvor forskellen i var på 8 pct.-point, så er den i kun på 4 pct.-point. Tabel 4: Udviklingen i erhvervsfrekvensen fra til i Nordjylland fordelt efter køn og Alder Kvinder Mænd I alt Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger år 7% -6% % 66% 77% -8% -% 68% 7% -7% -% 67% 3-39 år 84% -3% -% 8% 89% -% -3% 86% 87% -% -% 83% 4-49 år 8% -% -% 83% 89% -% -% 86% 87% -% -% 8% -4 år 8% % % 8% 87% -% -% 84% 84% % -% 83% -9 år 6% 3% -3% 7% 8% % -4% 8% 74% 7% -4% 78% 6-64 år 9% % -6% % 39% % -% 4% 9% 4% -8% 34% 6-64 år 73% -,% -,3% 7% 8% -,3% -3,4% 7% 77% -,7% -,4% 73% : Den nordjyske arbejdsstyrke

27 Derudover kan der ses følgende udviklinger erhvervsfrekvensen, jf. 4 (ovenfor): Erhvervsfrekvensen er generelt faldet mest hos de yngre grupper i begge perioder, især for de 6-9 årige. Det hænger bl.a. sammen med, at flere og flere unge påbegynder en uddannelse. Erhvervsfrekvensen for de ældre aldersgrupper (over år) er steget fra til 9. Særligt de over 6-årige har haft en stor stigning. Det skyldes, at ældre har tendens til at blive længere på arbejdsmarkedet i perioder med høj efterspørgsel efter arbejdskraft, som vi oplevede i perioden -8. Fra 9 til har de ældre aldersgrupper haft en faldende erhvervsfrekvens. Her er det den modsatte effekt, der gør sig gældende, hvor den økonomiske krise og faldende beskæftigelse har resulteret i tidligere tilbagetrækning med anden oprindelse end dansk har samlet set en lavere erhvervsfrekvens end personer med dansk oprindelse, jf. tabel. Især personer af ikke-vestlig oprindelse har en lav erhvervsfrekvens. F.eks. har kvinder af ikke-vestlig oprindelse i kun en erhvervsfrekvens på pct. sammenlignet med 7 pct. for kvinder med dansk baggrund. Tabel : Udviklingen i erhvervsfrekvensen fra til i Nordjylland fordelt efter køn og oprindelsesland Oprindelse Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og mploys beregninger Anm.: Erhvervsfrekvenser blandt 6-64-årige Kvinder Mænd I alt Dansk 7% -% -% 7% 8% -% -4% 76% 78% -% -3% 74% Vestlige lande 9% -3% 7% 64% 7% -3% 4% 7% 64% -3% % 67% Ikke-vestlige lande 43% 7% % % 6% 4% -6% % % 6% -3% 3% I alt 73% -,% -,3% 7% 8% -,3% -3,4% 7% 77% -,7% -,4% 73% Udviklingen i erhvervsfrekvens over de seneste år har været forskellig afhængigt af køn og oprindelsesland, jf. tabel : For personer af dansk oprindelse er erhvervsfrekvensen faldet fra både til 9 og fra 9 til. Den er faldet mest i den sidste periode pga. lavkonjunkturen af ikke-vestlig oprindelse har haft en stigende erhvervsfrekvens frem til 9. Det gælder især kvinderne. Det skyldes bl.a., at mange fra denne gruppe kom ud på arbejdsmarkedet under højkonjunkturen. Udviklingen fra 9 til tyder dog på, at den positive udvikling er vendt igen. For mænd af ikke-vestlig oprindelse er erhvervsfrekvensen faldet i denne periode med 6 pct. : Den nordjyske arbejdsstyrke 6

28 . Hvad kendetegner den nordjyske arbejdsstyrke? Nedenfor analyseres den nordjyske arbejdsstyrke nærmere ift. en række kendetegn og karakteristika, f.eks. køn, alder, branche, uddannelse, faglig og geografisk mobilitet, flyttemønster m.v... Hvordan er arbejdsstyrkens fordeling på køn og alder? Hovedkonklusioner om arbejdsstyrkens køn og alder Den nordjyske arbejdsstyrke er sammensat af pct. mænd og 48 pct. kvinder Nordjylland har en lidt lavere andel i arbejdsstyrken under 4 år og lidt højere andel over 4 år end landet som helhed Andelen af personer med ikke-vestlig herkomst er 3 pct. i den nordjyske arbejdsstyrke sammenlignet med 6 pct. i hele landet Aalborgs arbejdsstyrke er markant yngre end i de øvrige tre arbejdskraftområder, hvilket gør den mindre sårbar over for aldersbetinget afgang. De tre øvrige områder har en aldersfordeling i arbejdsstyrken, der ligger tæt på gennemsnittet for hele regionen Mænd udgør en lidt større andel af arbejdsstyrken end kvinder. I hele Nordjylland er pct. af arbejdsstyrken mænd, jf. tabel 6. Der er kun marginal forskel mellem områderne ift. arbejdsstyrkens fordeling på køn. Aldersfordelingen i den nordjyske arbejdsstyrke afviger fra landsgennemsnittet med en lidt lavere andel af personer under 4 og en lidt højere andel over 4 år. Der er markante forskelle i aldersfordelingen mellem de 4 arbejdskraftområder i Nordjylland, da arbejdskraften er noget yngre i Aalborg end i de øvrige områder, jf. tabel 6. I Aalborg er 7 pct. under 3 år, mens det i de øvrige områder kun er 8- pct. Dette afspejler, at Aalborg er en af de store uddannelsesbyer i landet. Jo yngre arbejdsstyrken er, jo mindre vil den aldersbetingede afgang alt andet lige være. Tabel 6: Arbejdsstyrken fordelt efter køn, alder og herkomst i. Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Pct. Kvinder 4,7 48% 4,8 48% 4, 49% 46,7 49% 3,6 48% 47% Mænd,8 % 7, % 48,3 % 49, % 4,4 % 3% 6-4 4, 4% 6,4 %,7 %, 6% 37,8 4% 4% -9, 7% 3,3 6%,9 6%,7 %,9 8% 9% 3-39,7 9%,9 % 9, %,4 % 7, % 3% 4-4, 4%,9 4% 37,8 4% 3,8 34% 3,7 38% 37% -64 6, % 9,6 9% 8,3 % 4,6 % 48,6 8% 7% 6-,4 %,7 %, %,8 % 3, % % Dansk 8,9 9% 49, 9% 89,6 96% 89,4 93% 7,3 9% 9% Ikke-vestlige,6 %, %,9 % 3, 4% 7, 3% 6% Vestlige, 3%, 3%,3 %,9 3% 7,7 3% 4% I alt 3, %,8 % 93,8 % 9,8 % 7, % % Note: De absolutte tal er opgjort i. personer : Den nordjyske arbejdsstyrke 7

29 Ukendt Landbrug mv. Industri Bygge og anlæg Handel Transport Hotel og restaurant It og medier Finans og ejendom Vidensservice Offt. admin. Sociale instu. Undervisning Sundhed Øvrig offt. Privat service Landbrug mv. Byg, transport Industri Privat service Off. Service Ukendt Landbrug mv. Byg, transport Industri Privat service Off. Service Ukendt Nordjylland har en mindre andel af arbejdsstyrken med ikke-vestlig herkomst end hele landet, jf. tabel 6. Aalborg skiller sig ud fra de øvrige områder ved at have lidt flere i arbejdsstyrken med ikke-vestlig baggrund... Hvor arbejder den nordjyske arbejdsstyrke? Hovedkonklusioner om hvor den nordjyske arbejdsstyrke arbejder I Nordjylland arbejder /3 af de beskæftigede inden for privat og offentlig service dog arbejder færre nordjyder inden for privat service end i hele landet (hhv. 33 og 38 pct.) 3 pct. af de beskæftigede i Nordjylland arbejder inden for industrien samme andel i hele landet er pct. Tilsvarende er en lidt højere andel af nordjyderne beskæftiget i landbrug mv. i Nordjylland end i hele landet I Aalborg er en højere andel beskæftiget inden for offentlig og privat service end i de øvrige områder Thy-Mors og Himmerland har relativt mange beskæftigede inden for industrien. Industrien er særligt konjunkturfølsom, hvilket gør disse to områder mere sårbåre over for lavkonjunkturer Sammenlignet med hele landet har Nordjylland flere beskæftigede i industrien og færre beskæftigede i privat service, jf. figur 3. Den lidt større andel beskæftigede i industrien gør Nordjylland mere sårbar overfor konjunkturerne, da denne branche er særligt konjunkturfølsom. Figur : Beskæftigede fordelt efter branche i Nordjylland primo Figur 3: Beskæftigede fordelt efter sektorer og områder primo Nordjylland Hele landet Hvis man ser på de 4 arbejdskraftområder er der følgende forskelle, jf. figur 4 (nedenfor): I Aalborg er knap 4 pct. beskæftiget inden for det offentlige område, mens det kun gør sig gældende for 3-33 pct. i de øvrige arbejdskraftområder Aalborg har også en højere andel beskæftiget inden for privat service end de øvrige områder : Den nordjyske arbejdsstyrke 8

30 Landbrug mv. Byg, transport Industri Privat service Off. Service Ukendt Landbrug mv. Byg, transport Industri Privat service Off. Service Ukendt Landbrug mv. Byg, transport Industri Privat service Off. Service Ukendt Landbrug mv. Byg, transport Industri Privat service Off. Service Ukendt Kun 9 pct. af de beskæftigede i Aalborg er inden for industrien, mens det gælder for pct. i Thy-Mors og 7 pct. i Himmerland. Det gør Thy-Mors og Himmerland mere sårbare over konjunkturelle udsving, da denne branche er særligt konjunkturfølsom Vendsyssel har et beskæftigelsesmønster, der ligger tæt på gennemsnittet for hele Nordjylland, og er således det område, der skiller sig mindst ud Figur 4: Arbejdsstyrkens beskæftigelse fordelt på områder primo (6-64 år) Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Hvilke kvalifikationer har arbejdsstyrken i Nordjylland? Hovedkonklusioner om den nordjyske arbejdsstyrkes kvalifikationer 4.3 personer i Nordjyllands arbejdsstyrke har en erhvervsfaglig uddannelse. Det svarer til 38 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er noget mere end landsgennemsnittet på 34 pct. 7 pct. af den nordjyske arbejdsstyrke (7.) har en videregående uddannelse det er en lavere andel end landsgennemsnittet på 3 pct. Det er særligt andelen af ere, som er lavere i Nordjylland end i hele landet 8 pct. af arbejdsstyrlen i Nordjylland har kun grundskolen som højeste uddannelse Aalborg adskiller sig fra de tre øvrige områder med en højere andel med en og en markant lavere andel med en erhvervsfaglig uddannelse eller grundskole i arbejdsstyrken I Thy-Mors, Himmerland og Vendsyssel har omkring /3 af arbejdsstyrken grundskolen som højeste uddannelse, hvilket kan blive en udfordring, da uddannelse fremover bliver mere og mere afgørende for jobmulighederne Det er ikke kun størrelsen af arbejdsstyrken, der er vigtig for fremtidens arbejdsmarked, men også de kvalifikationer, som arbejdsstyrken besidder. med en uddannelse har for det første en højere erhvervsdeltagelse end ufaglærte. For det andet vil virksomhederne fremover i større og større omfang efterspørge uddannet arbejdskraft frem for ufaglærte. En stor del af arbejdsstyrken i Nordjylland har en erhvervsfaglig uddannelse, jf. figur (nedenfor). Men der er også en stor gruppe, der kun har grundskolen. Sammenlignet med hele landet adskiller arbejdsstyrken i Nordjylland sig på følgende områder jf. figur 6 (nedenfor): 8 pct. har grundskolen som højeste uddannelse mod 6 pct. i hele landet 38 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse mod 34 pct. i hele landet 6 pct. har mod 9 pct. i hele landet : Den nordjyske arbejdsstyrke 9

31 Grundskole Gymnasiel Erhversfaglig Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Figur : Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i Nordjylland (6-66 år) primo Antal x ,8 9, 4,3, 4,8 Antal x, Figur 6: Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau fordelt på arbejdskraftområder primo (6-66 år) Erhversfaglig Gymnasiel Grundskole Der er stor forskel mellem de 4 arbejdskraftområder ift. arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, jf. figur 6. I Aalborg har 4 pct. grundskolen som højeste uddannelse, mens det i Thy-Mors er 33 pct. og i Himmerland og Vendsyssel 3 pct. Omvendt har 3 pct. en videregående uddannelse i Aalborg, mens det gælder for pct. i Thy-Mors og ca. 4 pct. i Himmerland og Vendsyssel. Især er der relativt mange ere og ere i Aalborg. Uddannelsesniveauet afhænger også af alder. 9 pct. af de unge under i Nordjylland er ufaglærte, jf. figur 7. Det skyldes, at mange først afslutter deres uddannelse, efter de er fyldt år. Derfor er andelen med en uddannelse højere for de efterfølgende aldersgrupper. Især er andelen af uddannede høj for de 3-39 årige. I denne gruppe har 37 pct. en videregående uddannelse. Figur 7: Alders- og uddannelsesfordeling for arbejdsstyrken i Nordjylland primo 9 9 For de over 4-årige er andelen i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse lavere end for de 3-39 årige. Det tyder på, at de yngre i højere grad uddanner sig, end de ældre har gjort, hvilket på længere sigt vil øge arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau : Den nordjyske arbejdsstyrke 3

32 Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet.4. Hvor meget investeres i opkvalificering af arbejdsstyrken? Hovedkonklusioner om investering af opkvalificering af arbejdsstyrken Inden for de seneste år har hver person i den nordjyske arbejdsstyrke deltaget i 3,9 ugers voksenuddannelse i gennemsnit, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet I Nordjylland er det personer med en videregående uddannelse, som deltager mest i voksenuddannelse, mens de faglærte deltager mindst I Aalborg deltager en noget større andel af arbejdsstyrken i voksenuddannelse end i de tre øvrige områder Arbejdsstyrken i Himmerland og Thy-Mors har deltaget mindst i voksenuddannelse. Arbejdsstyrken i disse to områder er i forvejen relativt lavt uddannet, og dette kan blive yderligere forstærket af den begrænsede voksenuddannelse Ud over arbejdsstyrkens formelle uddannelsesniveau er det også væsentligt at se på, hvilken løbende opkvalificering arbejdsstyrken får. Det gælder især i de områder, hvor der er mange ufaglærte og faglærte, som gennem voksenuddannelse kan styrke deres muligheder for en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. I Nordjylland har hver person i arbejdsstyrken i gennemsnit deltaget i 3,9 ugers voksenuddannelse i de seneste år, jf. figur 8. Det er på niveau med resten af landet. Der investeres mest i voksenuddannelse i Aalborg og mindst i Himmerland. Aalborg har i forvejen den bedst uddannede arbejdsstyrke, og der kan dermed ses en tendens til, at jo mere uddannelse man har, desto mere uddannelse får man. Det skal bemærkes, at det kun er en del af den gennemførte voksen- og efteruddannelse, der er indregnet i dette tal. Figur 8: Antal uger en person i arbejdsstyrken har deltaget i voksenuddannelse i de seneste år Uger 4 3 3,6 3, 3,8 4, 3,9 3,9 Uger 4 3 Figur 9: Antal uger en ufaglært i arbejdsstyrken har deltaget i voksenuddannelse i de seneste år Uger 4 3 3,7 3, 4, 4,6 4, 4, Uger 4 3 Anm.: Arbejdsstyrken i denne sammenhæng inkluderer alle ledige inkl. aktiverede. Opgjort for årene 6 til og med Anm.: Arbejdsstyrken i denne sammenhæng inkluderer alle ledige inkl. aktiverede. Opgjort for årene 6 til og med Voksenuddannelse dækker uddannelsestyperne: Forberedende- og almen voksenuddannelse, HFenkeltfag, Danskundervisning for udlændinge, Frie skoler (folkehøjskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler), Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), Åben erhvervsuddannelse og Videregående åben uddannelse. For at medtælle skal voksenuddannelsesforløbene dække formelle, eksterne uddannelsesforløb som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder og finder sted enten uden for arbejdspladsen eller med en kontrolleret eksamen. : Den nordjyske arbejdsstyrke 3

33 Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet De ufaglærte i Nordjylland har deltaget i voksenuddannelse i gennemsnitligt 4, uger over de seneste år, jf. figur 9 (ovenfor). Det ligger under landsgennemsnittet. Dog får de ufaglærte i Nordjylland mere voksenuddannelse end de faglærte, jf. nedenfor. Det kan bl.a. skyldes, at Nordjylland har haft meget fokus på opkvalificering af ufaglærte, bl.a. i form af en række projekter, bl.a. i regi af det regionale Vækstforum. Også for de ufaglærte er billedet, at der investeres mest i voksenuddannelse i Aalborg og mindst i Himmerland. Det kan skyldes, at en større andel af de ufaglærte i Himmerland arbejder inden for brancher, hvor der ikke er tradition for løbende opkvalificering, jf. afsnit.6. De faglærte er den gruppe i Nordjylland, der får mindst voksenuddannelse kun i gennemsnit 3, uger over de seneste år, jf. figur 3. Dog gennemføres der i Nordjylland lidt mere voksenuddannelse af faglærte end i landet som helhed. Forskellen mellem arbejdskraftområderne er mindre end for de ufaglærte. Figur 3: Antal uger en faglært i arbejdsstyrken har deltaget i voksenuddannelse i de seneste år Uger 4 3 3, 3, 3,3 3,4 3, 3, Uger 4 3 Figur 3: Antal uger en person med videregående uddannelse i arbejdsstyrken har deltaget i voksenuddannelse i de seneste år Uger 4 3 4,3 4,4 4,4 4,8 4,6 4,3 Uger 4 3 Anm.: Arbejdsstyrken i denne sammenhæng inkluderer alle ledige inkl. aktiverede. Opgjort for årene 6 til og med Anm.: Arbejdsstyrken i denne sammenhæng inkluderer alle ledige inkl. aktiverede. Opgjort for årene 6 til og med I Nordjylland gennemføres mest voksenuddannelse for personer med en videregående uddannelse, jf. figur 3. Gruppen har i gennemsnit fået 4,6 ugers voksenuddannelse over de seneste år. Det er mere end i hele landet. Også for denne gruppe er forskellene mellem områderne begrænsede, dog er det som for de øvrige grupper i Aalborg, der investeres mest. Kvinder deltager gennemsnitligt i mere voksenuddannelse end mænd i Nordjylland. Hvor kvinder gennemsnitligt har modtaget 4,3 ugers voksenuddannelse de seneste år, er det tilsvarende tal 3,4 uger for mænd, jf. figur 3. Dette kan hænge sammen med, at kvinder i højere grad er beskæftiget i brancher, der har tradition for voksen- og efteruddannelse, jf. afsnit.6. : Den nordjyske arbejdsstyrke 3

34 Kvinder Mænd Det er særligt de 4-9 årige, der modtager meget voksenuddannelse. Denne aldersgruppe har gennemsnitligt modtaget 6 ugers voksenuddannelse de seneste år, hvilket er væsentligt mere end de øvrige aldersgrupper. Det er bemærkelsesværdigt, idet den yngre gruppe alt andet lige har en mere opdateret uddannelse end den ældre gruppe. Men det kan skyldes, at unge ifm. job har behov for en mere jobspecifik opkvalificering. Figur 3: Antal uger en person i arbejdsstyrken har deltaget i voksenuddannelse i Nordjylland fordelt efter køn og alder. Uger pr person ,3 3,4 3,3 6, 4,6 4, 3,, Uger pr person Anm.: Arbejdsstyrken i denne sammenhæng inkluderer alle ledige inkl. aktiverede. Opgjort for årene 6 til og med.. Hvilken opkvalificering får den nordjyske arbejdsstyrke? Hovedkonklusioner om hvilken opkvalificering arbejdsstyrken får Voksenuddannelse af arbejdsstyrken i Nordjylland gives især via AMU- og HF-forløb De faglærte deltager primært i AMU-forløb både i Nordjylland og i hele landet, hvilket tyder på en meget fagspecifik voksenuddannelse med en videregående uddannelse deltager primært i videregående uddannelse De ufaglærte i Thy-Mors, Himmerland og Vendsyssel deltager i mindre grad i HF og i AMUforløb end resten af landet. I Aalborg deltager en højere andel i HF end i hele landet Indholdet i den løbende opkvalificering af arbejdsstyrken kan enten være meget fagspecifik ift. deltagerens aktuelle jobfunktion (f.eks. AMU-forløb), eller af mere almen karakter (f.eks. HF). Det er derfor relevant at kigge nærmere på indholdet i den opkvalificering, som arbejdsstyrken får via deltagelse i voksen- og efteruddannelse, for at få en pejling af, i hvilken retning arbejdsstyrken udvikler sig. Ud af de 4, ugers voksenuddannelse, der i gennemsnit er givet til ufaglærte i Nordjylland over de seneste år, er de,4 uger AMU-forløb og de,9 uger HF, jf. figur 33 (nedenfor). Sammenlignet med hele landet deltager ufaglærte i Nordjylland i mere AMU-uddannelse og mindre HF. Hvis man ser på arbejdskraftområderne kan følgende fremhæves: I Aalborg deltager de ufaglærte i,3 ugers HF i gennemsnit, mens det tilsvarende tal i Himmerland er,4 I Vendsyssel får de ufaglærte, ugers voksenuddannelse, mens gruppen kun får,7 ugers voksenuddannelse i Himmerland Der er kun små forskelle mellem arbejdskraftområderne ift. AMU-uddannelse. : Den nordjyske arbejdsstyrke 33

35 Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Figur 33: Hvilken voksen- og videreuddannelse modtager ufaglærte i arbejdsstyrken? Uger, 4, 4, 3, 3,,,,,,, 4, 3,7 3,,,9,7,7,4,7 4,6,8,3 4,,9,9,3,3,,,4,,3,,,,8,7,6,9,8 4,,8,,,3, Uger, 4, 4, Voksenudd. 3, 3, HF,, AMU,, Videregående,, Andet Figur 34: Hvilken voksen- og videreuddannelse modtager faglærte i arbejdsstyrken? Uger, 4, 4, 3, 3,,,,,,, 3, 3,,7,,, 3,3 3,4 3,,6,,6,,3, 3,,6,3,9,9,,9,,6,,3,4,3,3,3,,,,,, Uger, 4, 4, 3, 3,,,,,,, Voksenudd. HF AMU Videregående Andet Anm.: Arbejdsstyrken i denne sammenhæng inkluderer alle ledige inkl. aktiverede. Opgjort for årene 6 til og med Anm.: Arbejdsstyrken i denne sammenhæng inkluderer alle ledige inkl. aktiverede. Opgjort for årene 6 til og med For de faglærte er det i endnu højere grad AMU, der bruges til opkvalificering, jf. figur 34. Det tyder på, at voksen- og efteruddannelsen er målrettet meget konkrete behov for opkvalificering i virksomhederne. Forskellen mellem arbejdskraftområderne er knap så stor som for de ufaglærte. med en videregående uddannelse modtager hovedsageligt andre videregående uddannelser, jf. figur 3. Det gælder i lidt mindre grad for Thy-Mors, hvilket måske kan forklares med, at uddannelsesinstitutioner i yderområder ikke kan tilbyde den type forløb i samme grad som de større og mere centralt placerede byer. Generelt er der ikke de store forskelle mellem Nordjylland og resten af landet ift. opkvalificering af folk med en videregående uddannelse, jf. figur 3. Dog anvendes AMU-uddannelse lidt mere i Nordjylland. Figur 3: Hvilken voksen- og videreuddannelse modtager personer i arbejdsstyrken med videregående uddannelse? Uger, 4, 4, 3, 3,,,,,,, 4,3 4,4 4,4,,,7,3,8,7,,,6,7,8,8 4,8,8,, 3, 4,6 4,3,8,7,,6,,4,9,8,,,,,, Uger, 4, 4, 3, 3,,,,,,, Voksenudd. Anm.: Arbejdsstyrken i denne sammenhæng inkluderer alle ledige inkl. aktiverede. Opgjort for årene 6 til og med HF AMU Videregående Andet.6. Hvem investerer i opkvalificering? Hovedkonklusioner om hvem der investerer i opkvalificeringen af arbejdsstyrken Mere end halvdelen af opkvalificeringen af den nordjyske arbejdsstyrke foregår i forbindelse med en ansættelse En lidt højere andel af arbejdsstyrken i Aalborg og Vendsyssel deltager i opkvalificering, mens de er ledige eller på offentlig forsørgelse end i Himmerland og Thy-Mors Inden for det offentlige område og privat service deltager en højere andel i opkvalificering end gennemsnittet landbrug, handel og byggeri er i den modsatte ende af skalaen : Den nordjyske arbejdsstyrke 34

36 Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Den løbende opkvalificering af arbejdsstyrken kan både finde sted, mens deltagerne er i beskæftigelse, eller mens de f.eks. er ledige. Hvor voksen- og efteruddannelse af beskæftigede ofte vil være jobspecifik, vil opkvalificeringen af ledige ofte være målrettet fagområder i mere bred forstand, hvor der forventes mange jobåbninger i fremtiden. Størstedelen af voksen- og efteruddannelsen af de ufaglærte foregår, mens de er i beskæftigelse, jf. figur 36. Det indikerer, at det i overvejende grad er arbejdsgiveren, der investerer i uddannelsen 3. Det samme gør sig gældende for hele landet, hvor der dog samlet set gives mere voksen- og efteruddannelse til de ufaglærte end i Nordjylland. Derudover gives en mindre del af voksenuddannelsen til ledige, jf. figur 36. For denne gruppe er det typisk jobcentret, der investerer i uddannelsen. Der investeres i flest ugers voksenuddannelse af ledige ufaglærte i Aalborg og Vendsyssel. Nogle ufaglærte tager deres voksenuddannelse via SVU, voksenlærlingeordningen m.v. (med status Under uddannelse ). Dette gør sig især gældende i Aalborg og Vendsyssel, jf. figur 36. Figur 36: Hvilken forsørgelsesstatus har ufaglærte i arbejdsstyrken når de opkvalificeres? Uger, 4, 4, 3, 3,,,,,,, 4, 3,7 3,,,9,4,3,4,4,,4,6 4,6,,,6 4,,8,4,6,3,,,,3 4,,8,4,4,8 Uger, 4, 4, 3, 3,,,,,,, Under udd. Øvrig off. ydelse Ledige Beskæftiget Figur 37: Hvilken forsørgelsesstatus har faglærte i arbejdsstyrken når de opkvalificeres? Uger, 4, 4, 3, 3,,,,,,, 3,,4 3, 3,3 3,4 3, 3,,4,,6,,4,4,,3,4,3,3 Uger, 4, 4, 3, 3,,,,,,, Under udd. Øvrig off. ydelse Ledige Beskæftiget Anm.: Arbejdsstyrken i denne sammenhæng inkluderer alle ledige inkl. aktiverede. Opgjort for årene 6 til og med Anm.: Arbejdsstyrken i denne sammenhæng inkluderer alle ledige inkl. aktiverede. Opgjort for årene 6 til og med For de faglærte gælder det, at de modtager mindre voksen- og efteruddannelse end de ufaglærte. Langt den overvejende del af voksenuddannelsen får de faglærte, mens de er i beskæftigelse, jf. figur 37. Der er kun små forskelle mellem de 4 arbejdskraftområder. 3 Det vil ofte være staten, der finansierer uddannelsen forstået på den måde, at virksomheden modtager VEU-godtgørelse til den ansatte. Men i det omfang uddannelsen foregår i arbejdstiden, er det alligevel en investering for arbejdsgiveren, ligesom arbejdsgiveren i mange tilfælde kompenserer økonomisk, så den ansatte får fuld løn under uddannelsen. : Den nordjyske arbejdsstyrke 3

37 Ukendt/uoplyst Landbrug mv Industri Bygge og anlæg Handel Transport Hotel og restaurant It og medier Finans og ejendom Vidensservice Offt. brancher Privat service Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet med en videregående uddannelse er som tidligere nævnt den gruppe, der får mest voksen- og efteruddannelse, jf. figur 38: De beskæftigede med en videregående uddannelse i Nordjylland har i gennemsnit fået ca. en uges mere voksenuddannelse end de ufaglærte og faglærte. Antallet af voksenuddannelsesuger for ledige med en videregående uddannelse er på niveau med ufaglærte og faglærte. Figur 38: Hvilken forsørgelsesstatus har personer med videregående uddannelse i arbejdsstyrken når de opkvalificeres? Uger, 4, 4, 3, 3,,,,,,, 4,3 4,4 4,4,,6,6,,,,4,4, 4,8,6,, 4,6 4,3,6,,,,,3 3, 3,3 3, 3, 3,3 3, Uger, 4, 4, 3, 3,,,,,,, Under udd. Øvrig off. ydelse Ledige Beskæftiget Anm.: Arbejdsstyrken i denne sammenhæng inkluderer alle ledige inkl. aktiverede. Opgjort for årene 6 til og med Der er store forskelle på, hvor meget opkvalificering de enkelte brancher investerer i opkvalificering, jf. figur 39. Det er især inden for det offentlige område, at de beskæftigede opkvalificeres via voksen- og efteruddannelse, men også de private serviceområder samt industrien anvender voksenuddannelse i relativt høj grad. Der gives mindst voksenuddannelse til de beskæftigede inden for bygge/anlæg, handel og landbrug. Beskæftigede inden for disse brancher får kun ca. halvt så meget voksenuddannelse som de beskæftigede inden for de offentlige brancher. Figur 39: Hvilke brancher investerer i voksenuddannelse i Nordjylland? Uger pr person 4 3,4,4 3,6,, 3, 3,3 3, Anm.: Uger i opkvalificering per beskæftiget. Kun opkvalificering fra beskæftigelse er medtalt. Opgjort for årene 6 til og med 4,6 3, Uger pr person 4,8 3,9 4 3 Det skal dog bemærkes, at der kan ske andre former for opkvalificering i en virksomhed/branche, som ikke er defineret som voksen- og efteruddannelse, og som derfor ikke er medregnet her. Det kan f.eks. være virksomhedsinterne kurser eller kurser fra private kursusudbydere 4. 4 Der findes ingen konkrete tal for, hvor meget efteruddannelse, der foregår via virksomhedsinterne kurser eller private kursusudbydere. : Den nordjyske arbejdsstyrke 36

38 e e e e e e e e e e e e.7. Hvordan er arbejdsstyrkens faglige mobilitet? Hovedkonklusioner om arbejdsstyrkens faglige mobilitet Fra til har 3 pct. af de beskæftigede gennemført brancheskift i Nordjylland. Det er samme andel som i hele landet. De ufaglærte skifter i højere grad branche end de øvrige uddannelsesgrupper Beskæftigede inden for industri, transport og de offentlige brancher har færrest brancheskift, mens beskæftigede inden for hotel og restauration har flest 39 pct. af de ledige i er kommet i beskæftigelse i især i industri og i offentlige brancher - mens 4 pct. fortsat er ledige 6 pct. af dem, der var under uddannelse i, er fortsat i uddannelse i De beskæftigede i Thy-Mors har i højere grad skiftet branche end de beskæftigede i de øvrige arbejdskraftområder. Det kan skyldes, at indskrænkninger og lukninger af virksomheder har medført et stigende krav til fleksibilitet i jobsøgningen Der er færrest, der har skiftet branche i Himmerland, hvilket kan skyldes områdets centrale placering, som giver nemmere adgang til job inden for ens område Ud over kvalifikationer er arbejdsstyrkens mobilitet af stor betydning for arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at arbejdsstyrken er villig til at flytte sig ift. den konkrete efterspørgsel efter arbejdskraft, f.eks. ved at skifte branche. Graden af brancheskift er i høj grad betinget af uddannelsesniveau, jf. figur 4. Næsten halvdelen af de ufaglærte i både Nordjylland og hele landet har skiftet branche i, mens det kun gælder for ca. pct. af erne. Det kan hænge sammen med, at personer med en uddannelse ofte er mindre villige til at skifte branche pga. en høj fagidentitet eller specialiserede kompetencer. Men det kan også hænge sammen med, at den økonomiske krise og de mange nedskæringer og lukninger af arbejdspladser har nødvendiggjort brancheskift for mange ufaglærte. Figur 4: Hvor stor en andel af de beskæftigede i Nordjylland har skiftet branche i fordelt efter uddannelsesniveau? Figur 4: Hvor stor en andel af de beskæftigede i Nordjylland har skiftet branche i fordelt efter uddannelsesniveau og område? Nordjylland Hele landet Anm.: Ændring i branche fra november 9 (RAS ) til november ( RAS ) Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Anm.: Ændring i branche fra november 9 (RAS ) til november ( RAS ) De beskæftigede i Thy-Mors har i højere grad skiftet branche end de beskæftigede i de øvrige arbejdskraftområder, jf. figur 4. Det er primært de ufaglærte, der har skiftet branche, men også en relativt stor andel af de faglærte. Netop Thy-Mors er et eksempel på et : Den nordjyske arbejdsstyrke 37

39 Antal Landbrug mv Industri Bygge og anlæg Handel Transport Hotel og restaurant It og medier Finans og ejendom Vidensservice Offt. brancher Privat service Beskæftigelse uoplyst SU/SVU/Voksenlær. Ledig Pension Anden off. Forsørg. Uoplyst forsørgelse område, hvor indskrænkninger og lukninger af virksomheder har medført et stigende krav til fleksibilitet i jobsøgningen for ufaglærte og faglærte, hvilket kan lede til brancheskift. Der er færrest, der har skiftet branche i Himmerland. Det kan skyldes, at området er centralt placeret geografisk, og at man nemmere har adgang til job inden for ens brancheområde. Tabel 7: De beskæftigedes bevægelser på arbejdsmarkedet fra til Status Status Landbrug mv.7 73% % % % % % % % % % % % 3% 3% % 4% 7% Industri 33. % 8% % % % % % % % % % % % 4% % 4% % Bygge og anlæg 4. % % 76% % % % % % % % 3% % % 6% % 4% % Handel 3.6 % % % 7% % % % % % % % % % 4% % 4% 4% Transport 8.6 % % % % 8% % % % % % % % % 3% % 4% % Hotel og restaurant 4.7 % % % % % % % % % 4% % % 7% % % 6% 8% It og medier.7 % % % % % % 84% % % % % % % % % 3% % Finans og ejendom.8 % % % % % % % 8% % % % % % % % % % Vidensservice 7.4 % 3% % % % % % % 73% 4% % % 3% % % 3% 4% Offt. brancher 6.6 % % % % % % % % % 84% % % % % % 6% % Privat service. % % % % % % % % % % 7% % 4% 4% % 6% 3% Beskæftigelse uoplyst 8.8 % % % % % % % % % 4% % 7% % 3% % 6% % I alt 8.9 % 4% 6% % 4% % % 3% 3% 3% % % 4% 3% % % % Anm.: Status i hhv. november 9 (RAS ) og november ( RAS ). Offentlig forsørgelse/su mv. tæller før eventuel beskæftigelse. Dvs. en deltidsledig/deltidsbeskæftiget tælles som ledig og ikke som beskæftiget. Hvis man ser på bevægelserne på tværs af brancher, er der følgende mønster, jf. tabel 7. Beskæftigede inden for industri, transport og de offentlige brancher har færrest brancheskift i. F.eks. er 8 pct. af industriarbejderne i fortsat beskæftiget i industrien i enten i samme job eller i et andet job inden for branchen. Det er især tidligere beskæftigede inden for hotel- og restauration, der har skiftet branche i. Kun pct. af de beskæftigede inden for branchen i er også beskæftiget inden for branchen i, mens de resterende pct. har skiftet. Skiftet har primært været til handel og til de offentlige brancher. Derudover er en stor gruppe påbegyndt en uddannelse og er skiftet til SU mv. Det kan skyldes, at mange unge er midlertidigt beskæftiget inden for branchen forud for påbegyndelse af uddannelse. Generelt er der en tendens til, at brancheskiftere bevæger sig hen imod det offentlige område. En del beskæftigede fra især industri, bygge/anlæg og hotel- og restauration i er blevet ledige i. : Den nordjyske arbejdsstyrke 38

40 Antal Landbrug mv Industri Bygge og anlæg Handel Transport Hotel og restaurant It og medier Finans og ejendom Vidensservice Offt. brancher Privat service Beskæftigelse uoplyst SU/SVU/Voksenlær. Ledig Pension Anden off. Forsørg. Uoplyst forsørgelse Bevægelserne i hos de ikke-beskæftigede har været meget forskellige afhængigt af deres status, jf. tabel 8: Tabel 8: De ikke-beskæftigedes bevægelser på arbejdsmarkedet fra til Status Status SU/SVU/Voksenlær. 7.4 % % % % % % % % % 8% % % 6% % % 4% 4% Ledig 9.4 % 9% % 4% % % % % % 9% 4% % 4% 39% 4% 3% 3% Pension 37.3 % % % % % % % % % % % % % % % % % Anden off. Forsørg. 4.4 % 3% % % % % % % % % % % 3% 6% % 7% % Uoplyst forsørgelse 33.4 % % % 6% % % % % % 4% % % % % % 6% 9% I alt 7.9 % 3% % 3% % % % % % 6% % % % 8% 6% 8% % Anm.: Status i hhv. november 9 (RAS ) og november ( RAS ). Offentlig forsørgelse/su mv. tæller før eventuel beskæftigelse. Dvs. en deltidsledig/deltidsbeskæftiget tælles som ledig. 39 pct. af de ledige i har skiftet status til beskæftigede i, heraf har 9 pct. skiftet til beskæftigelse i industrien og 9 pct. til den offentlige sektor. 3 pct. er overgået til anden offentlig forsørgelse, mens 39 pct. forsat er ledige 6 pct. af dem, der var under uddannelse i, er fortsat under uddannelse i. Der er en tendens til, at unge bliver længere i uddannelsessystemet i perioder, hvor jobmulighederne er begrænsede. pct. af dem, der var under uddannelse i, har skiftet til beskæftigelse i, især til de offentlige brancher og til handel Industrien og bygge/anlægsområdet er to brancher, der har været hårdt ramt af den økonomiske krise. I industrien er mange arbejdspladser blevet nedlagt, og det er tvivlsomt om de kommer igen, når konjunkturerne vender. I byggebranchen har der i de seneste år været lav aktivitet med afskedigelser til følge. Det kan derfor være særligt nødvendigt med brancheskift for beskæftigede fra disse brancher. Omfanget af brancheskift inden for industri og byggeri afhænger af køn, alder og uddannelsesniveau, jf. tabel 9 (nedenfor) : 6 pct. af de ufaglærte kvinder, der var ansat i industrien i, var også beskæftiget i industrien i. For de ufaglærte mænd er tallet 74 pct. Kvinderne har primært skiftet til uddannelse (SVU, SU mv.) eller til anden offentlig forsørgelse, mens mændene primært har skiftet til ledighed eller anden offentlig forsørgelse. Kun relativt få både mænd og kvinder har skiftet til beskæftigelse i andre brancher De unge ufaglærte har i højere grad forladt industrien end de ældre. De unge er primært overgået til uddannelse (SVU, SU m.v.) De faglærte i industrien er i højere grad end de ufaglærte forblevet i beskæftigelse i industrien. Det gælder hhv. 74 pct. af kvinderne og 8 pct. af mændene. Det kan : Den nordjyske arbejdsstyrke 39

41 Antal Landbrug mv Industri Bygge og anlæg Handel Transport Hotel og restaurant It og medier Finans og ejendom Vidensservice Offt. brancher Privat service Beskæftigelse uoplyst SU/SVU/Voksenlær. Ledig Pension Anden off. Forsørg. Uoplyst forsørgelse skyldes, at den økonomiske krise har påvirket antallet af faglærte job mindre end antallet af ufaglærte job For de faglærte i industrien er forskellen mellem aldersgrupperne mindre end for de ufaglærte. Det skyldes især, at der ikke har været samme store afgang af unge til uddannelse (SU, SVU m.v.), da gruppen allerede har en uddannelse For byggeriet gælder det, at kun 33 pct. af de ufaglærte kvinder ansat i branchen i fortsat er i branchen i. pct. af gruppen har skiftet til beskæftigelse i den private servicesektor, mens 3 pct. er påbegyndt uddannelse. De ufaglærte mænd er i langt højere grad forblevet i branchen. De faglærte i byggebranchen har i mindre grad skiftet branche fra til end de ufaglærte. Kvinder har skiftet mere end mænd, og skiftet er primært sket til ledighed (8 pct.) eller til anden offentlig forsørgelse (4 pct.). 7 pct. har skiftet til beskæftigelse inden for privat service. Tabel 9: Bevægelser på arbejdsmarkedet for ufaglærte og faglærte ansat i byggeriet eller Industrien fra til Status Branche Industri Byggeriet e e e e Kvinder 4.83 % 6% % % % % % % % % % % % 6% 3% % % Mænd 9.88 % 74% % % % % % % % % % % % 6% 4% 6% % 6-3 år 3.6 % % % 3% % % % % % % % % % 6% % 7% 4% 3- år % 79% % % % % % % % % % % 3% 6% % 8% % -67 år 4.3 % 7% % % % % % % % % % % % % 3% 6% % Kvinder 3.8 % 74% % % % % % % % % % % % % 3% % % Mænd % 8% % % % % % % % % % % % % 4% % % 6-3 år.783 % 7% 3% % % % % % % % % % 4% 7% % 6% % 3- år.393 % 8% % % % % % % % % % % % % % 6% % -67 år.39 % 73% % % % % % % % % % % % % % 6% % Kvinder 84 % % 33% % % % % % % 3% % % 3% 6% 6% % 3% Mænd 4.9 % % 6% % % % % % % % 3% % % 8% 4% 7% 3% 6-3 år.4 % % 9% % % % % % % 3% 3% % 3% 7% % 6% 4% 3- år.943 % 3% 63% % % % % % % % 8% % 3% 8% % 9% % -67 år.67 % % 9% % % % % % % % 6% % % 7% 6% 7% % Kvinder 96 % % 9% % % % % % % 3% 7% % % 8% 4% 4% % Mænd % % 74% % % % % % % % % % % 7% 4% 6% % 6-3 år. % 3% 67% % % % % % % % % % % % % 7% % 3- år 4.97 % % 76% % % % % % % % % % % 7% % 7% % -67 år.78 % % 69% % % % % % % % % % % 6% 3% 7% % Anm.: Status i hhv. november 9 (RAS ) og november ( RAS ). Offentlig forsørgelse/su mv. tæller før eventuel beskæftigelse. Dvs. en deltidsledig/deltidsbeskæftiget tælles som ledig. : Den nordjyske arbejdsstyrke 4

42 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indtil km -3 km 3- km Over km Indtil km -3 km 3- km Over km Indtil km -3 km 3- km Over km Indtil km -3 km 3- km Over km Indtil km -3 km 3- km Over km Indtil km -3 km 3- km Over km.8. Hvordan er arbejdsstyrkens geografiske mobilitet? Hovedkonklusioner om arbejdsstyrkens geografiske mobilitet Den gennemsnitlige pendlingsafstand (afstanden fra bopæl til job) hos de beskæftigede i Nordjylland er km det er 3 km længere end Iandsgennemsnittet pct. af nordjyderne pendler længere end 3 km til job. ere pendler længst, mens personer med grundskole som eneste uddannelse pendler kortest Flest pendler langt i Himmerland og Vendsyssel De beskæftigede i Aalborg og Thy-Mors har en kort pendlingsafstand. Det kan dels hænge sammen med, at det ikke er nødvendigt at pendle længere, fordi jobmulighederne i nærområdet er gode (Aalborg), men det kan også hænge sammen med dårlig infrastruktur eller manglende offentlige transportmuligheder (Thy-Mors) Pendlingsmønstrene viser, at det nordjyske arbejdsmarked er opdelt i to relativt adskilte delarbejdsmarkeder. En vestlig del bestående af Thisted og Morsø og en østlig del bestående af de øvrige kommuner i Nordjylland Meget tyder på, at Aalborg i endnu højere grad fremover bliver centrum for indpendling Arbejdsstyrkens geografiske mobilitet, dvs. villighed til at pendle efter arbejde, er af stor betydning for arbejdsmarkedet. Jo længere arbejdsstyrken er villig til at pendle, jo større er jobudbuddet, og jo større er virksomhedernes mulighed for at få dækket deres behov for arbejdskraft og kvalifikationer. Den gennemsnitlige pendlingsafstand (afstanden fra bopæl til job) hos de beskæftigede i Nordjylland er km, jf. figur 4. Det er lidt højere end for landet som helhed. De beskæftigede i Vendsyssel pendler længst, mens de beskæftigede i Thy-Mors har den korteste pendlingsafstand. Mænd pendler længere end kvinder både i Nordjylland og i hele landet, jf. figur 4. Figur 4: Pendlingsafstande blandt kvinder og mænd i 9 fordelt på områder Kilometer Kilometer Figur 43: Pendlingsafstande blandt beskæftigede i 9 fordelt på områder Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik og mploys beregninger Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Nordjylland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik og mploys beregninger Mellem halvdelen og to tredjedele af de beskæftigede i de 4 områder i Nordjylland pendler under km til arbejde, jf. figur 43. Det er især i Thy-Mors og i Aalborg, hvor de beskæftigede har en kort pendlingsafstand. : Den nordjyske arbejdsstyrke 4

43 Gundskole Gymnasiel Erhvervs Gundskole Gymnasiel Erhvervs Gundskole Gymnasiel Erhvervs Gundskole Gymnasiel Erhvervs Gundskole Gymnasiel Erhvervs Gundskole Gymnasiel Erhvervs Det kan dels hænge sammen med, at det ikke er nødvendigt at pendle langt, fordi jobmulighederne i nærområdet er gode (Aalborg), men det kan også hænge sammen med dårlig infrastruktur eller manglende offentlige transportmuligheder, som gør det vanskeligt at nå andre arbejdsmarkeder end det lokale (Thy-Mors). For Thy-Mors kan det også hænge sammen med, at der er relativt mange ufaglærte blandt de beskæftigede, og at deres jobmuligheder ikke nødvendigvis bliver væsentligt forbedret ved længere pendling, da virksomhederne nemt kan rekruttere arbejdskraften lokalt. Endelig kan det hænge sammen med manglende villighed til at pendle langt. Nordjyllands pendlingsmønstre adskiller sig samlet set ikke meget fra hele landet, jf. figur 43. Både i Nordjylland og i hele landet er det kun pct. af de beskæftigede, som pendler mere end 3 km til arbejde. Figur 44: Gennemsnitlig pendlingsafstand i Nordjylland fordelt på uddannelsesniveau 9 Kilometer Kilometer Figur 4: Gennemsnitlig pendlingsafstand i fordelt på uddannelsesniveau og område 9 Kilometer Kilometer Nordjylland Hele landet Thy-Mors Himmerland Vendsyssel Aalborg Pendlingsmønstrene i Nordjylland afhænger af uddannelsesniveau, jf. figur 44: Generelt pendler erne længst. Årsagen hertil kan være, at mange specialiserede offentlige og private arbejdspladser er koncentreret omkring de større byer. De ufaglærte og faglærte arbejdspladser er typisk kendetegnet ved en større geografisk spredning, som gør pendling mindre nødvendigt. Som ovenfor nævnt er der forskelle mellem de 4 arbejdskraftområder ift. den gennemsnitlige pendlingsafstand. Pendlingsmønstret for de forskellige uddannelsesgrupper er dog stort set det samme i de 4 områder. Alle er kendetegnet ved, at erne pendler længst, og de beskæftigede, der kun har grundskole, pendler kortest, jf. figur 4. F.eks. pendler erne i Himmerland i gennemsnit 37 km, mens dem der kun har grundskole i gennemsnit pendler 8 km. : Den nordjyske arbejdsstyrke 4

44 Pendlingsmønstrene viser, at det nordjyske arbejdsmarked er opdelt i to relativt adskilte delarbejdsmarkeder. En vestlig del bestående af Thisted og Morsø og en østlig del bestående af de øvrige kommuner i Nordjylland, jf. figur 46: I den vestlige del bestående af Thisted og Morsø kommuner er der i højere grad pendling til og fra kommuner i Midtjylland, end der er til og fra de øvrige kommuner i regionen. I den østlige del er der især pendling til Aalborg. Fra Himmerland er der desuden en del pendling til Midtjylland. Denne tendens gør sig i større eller mindre grad gældende for alle 3 uddannelsesgrupper, jf. figur 46. Der er dog en tendens til, at især indpendlingen til Aalborg stiger med uddannelsesniveau, hvilket afspejler en relativt høj efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft blandt både offentlige virksomheder (sygehus, universitet m.v.) og private arbejdsgivere. Figur 46: Pendlingsstrømme i Nordjylland opgjort for uddannelsesgrupper primo I alt e e Videregående udd. Anm.: Kommuner med nettoudpendling er kommuner med hvor minimum 3 pct. af lønmodtagerne nettoudpendler fra kommunen. Kommuner med nettoindpendling er kommuner hvor minimum 3 pct. af lønmodtagerne nettoindpendler til kommunen. Pilene på de fire kort viser pendlingsbevægelser på minimum hhv. pct. eller pct. af de beskæftigede lønmodtagere i udpendlingskommunen. For pendlingsbevægelser til Nordjylland fra de øvrige regioner dækker pilene over en indpendling på minimum hhv. pct. eller pct. i forhold til antallet af lønmodtagere bosat i indpendlingskommunen. Der opereres dog i analysen med 4 arbejdskraftområder for at nuancere analysen yderligere : Den nordjyske arbejdsstyrke 43