DREAM:DanishResearchCentreonAdvancedMediaMaterials og Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler Digitale læringsressourcer i folkeskolen og degymnasialeungdomsuddannelser! Januar2009 1
Digitalelæringsressourcer Tekst: DREAM:DanishResearchCentreonEducationandAdvancedMediaMaterials og Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler Udgiveti2009af: DREAM:DanishResearchCentreonEducationandAdvancedMediaMaterials SyddanskUniversitet Campusvej55,DK5230OdenseM mail@dream.dk og Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler Asylgade7 9,DK5000OdenseC dbbu@ucl.dk ISBN978 87 92479 00 6 Rapportenkanhentespå: http://www.dream.dk/ http://www.laeremiddel.dk/ Ophavsrettentildennepublikationtilhører: DREAM:DanishResearchCentreonEducationandAdvancedMediaMaterialsog Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler UndersøgelsenergennemførtafanalyseinstituttetZaperaiseptember oktober2008.adjunktannemarie Dahler,Læremiddel.dk,harforetagetuddybendeanalyserafdatamaterialet,ogkonsulentValdemarDuus ogprofessorkirstendrotner,dream,harhaftansvaretforudformningenafrapportenstekst. Dennepublikationkanfritciteresmedtydeligangivelseafkilden.Skrifter,deromtaler,anmelder,henviser tilellergengiverdennepublikation,bedessendttiludgiverne. 2
INDHOLD FORORD... 5 TABELOVERSIGT... 6 RESUMÉOGANBEFALINGER... 8 RESUMÉ... 8 ANBEFALINGER... 10 1.UNDERSØGELSENSBAGGRUND... 11 Læringsressourcer... 11 Digitalekompetencerogvalgaflæringsressourcer... 12 Transportafinformationellerkatalysatorforviden?... 13 Digitalelæringsressourceridennerapport... 14 Læringsressourcer,undervisningsmidlerogundervisningsmaterialer... 15 HidtidigsatsningpåIKT infrastruktur... 16 Nyeinitiativer... 17 OMDATAMATERIALET... 18 2.ANSKAFFELSE... 20 Læringsressourcerogskolernesøkonomi... 20 Statensinitiativer... 20 SKOLERNESPRIORITERINGAFINDKØB... 23 Skoleledernes/rektorernesprioritering... 23 Undervisernesprioritering... 24 PÆDAGOGISKECENTRALEROGCENTREFORUNDERVISNINGSMIDLER... 25 Folkeskolelærerne... 25 Gymnasielærerne... 26 Orienteringomlæringsressourcer... 26 PROCEDURERFORINDKØBOGANVENDELSE... 27 Formuleretprocedurerforindkøb... 27 Formuleretprocedurerforanvendelse... 28 3.LÆRINGSRESSOURCERIFORBEREDELSENOGUNDERVISNINGEN... 29 LÆRINGSRESSOURCERIFORBEREDELSEN... 29 LÆRINGSRESSOURCERIUNDERVISNINGEN... 31 OMFANGETAFLÆRINGSRESSOURCERIUNDERVISNINGEN... 32 Omfangafbogligeundervisningsmaterialer... 32 Omfangafhjemmesider... 33 Omfangafdigitaleav materialer... 34 Omfangafweb2.0 tjenester... 35 3
UNDERVISERNESIKT KOMPETENCER... 36 Lærertyperogundervisningsformeridansk... 37 Lærertyperogundervisningsformerimatematik... 37 FOTOKOPIER... 38 4.VISIONEROGPRIORITERINGER... 40 SKOLERNESØNSKEDEINVESTERINGIOGPRIORITERINGAF LÆRINGSRESSOURCER... 40 Skoleledernesønskedeprioriteringeraflæringsressourcer... 42 Skoleledernesønskedeprioriteringervedensærbevilling... 43 DEDIGITALELÆRINGSRESSOURCERSFREMTIDIGEINTEGRATION IUNDERVISNINGEN... 44 OPSUMMERING... 46 LITTERATURLISTE... 48 BILAG... 51 Bilag1.Mediebilledet1995.Enundersøgelseomundervisningsmaterialer... 51 Bilag2:Materialeplatformen... 53 Bilag3:Introduktionsmailtilskolerne... 56 Bilag4:Erindringsmailtilskolerne... 58 Bilag5:Spørgeskematilunderviserne... 59 Bilag6:Spørgeskematillederne/rektorer... 67 Bilag7:Frafaldsanalyse... 72 4
FORORD Ietvidensamfunderdetafgørende,atbefolkningenkananvendeinformations og kommunikationsteknologi(ikt)ogdigitalemedieriarbejds ogfritidsliv.detfremhæverit ogtelestyrelsen inationalstrategiforikt støttetlæring(2007),ogdetunderstregereu kommissionenisinsåkaldtei2010 strategi(2005)omudviklingenafdeteuropæiskeinformations ogvidensamfund. Etomdrejningspunktforatudvikledigitalkompetence(digitalliteracy)er,ateleveranvenderenbredvifte afdigitaleteknologiersomendelafderesundervisning.dennerapportafdækker,hvordandigitale teknologierindgårsomlæringsressourceridendanskefolkeskolesældsteklassetrinogidegymnasiale ungdomsuddannelser.hvaderdeøkonomiskerammerogprioriteringer?hvordanfordelerunderviserne forskelligelæringsressourcersåsombøger,netbaseredematerialer,filmogværktøjsprogrammertil produktionogpræsentation? Rapportenbaserespåenlandsdækkendeundersøgelseforetagetiseptember oktober2008blandt skoleledere/rektorerogundervisereihenholdsvisdanskogmatematikpåfolkeskolens8.klassetrinsamti 2.gpågymnasialeuddannelser.Rapportenviser,attryktebøgersamtfotokopierudgørhovedpartenafde anvendtelæringsressourcer;atdigitaleredskaberanvendessomsupplement;ogatskolernemangler økonomiskeressourcerogpædagogiskeincitamentertilatændrepådennefordeling. SidenårtusindskiftetharUndervisningsministerietsatsetnæstentrekvartmilliardifolkeskolentil computerudstyrsamtefteruddannelseafunderviserne.rapportensresultaterdokumenterer,atder trods dennemassiveindsats erlangvejtilatopfyldedenationaleoginternationalemålomdigitaltkompetente elever.rapportenanbefaler,atfremtidigepolitiske,økonomiskeogpædagogiskeinitiativerkoordineres;at fremtidigestrategierfokuserermerepåanvendelseendadgang;ogatdigitalkompetencedefineres,såden tagerhøjdeforkompleksitetenidedigitaleteknologierogderesanvendelser. Rapportensresultatergiveretopdateretvidensgrundlagtilatdebatterelæringsressourcernesbetydning forfremtidenskompetenceudvikling.detervoreshåb,atrapportenvilansporedennedebatblandt beslutningstageresåvelsomskoleledereogundervisere. KirstenDrotner ThomasIllumHansen Professor,dr.phil. Ph.d. CenterlederDREAM CenterlederLæremiddel.dk 5
TABELOVERSIGT Tabel2.1,side20:Skolelederesangivelseaflæremiddelbudgetpr.elevpr.år.Folkeskolenoggymnasiet 2007 08. Tabel2.2,side21:Markedsestimater.IKT baseredeundervisningsmaterialer.2004. Tabel2.3,side23:Skoleledernesprioriteringaflæremiddelområdervedindkøb2003 08. Tabel2.4,side24:Undervisernesprioriteringaflæremiddelområdervedindkøb2003 08. Tabel2.5,side25:Folkeskolelærernesvurderingaf,ihvilketomfanghenholdsvisdetlokaleCenterfor UndervisningsmidlerogPædagogiskCentraldækkerbehovforlæringsressourcerihenholdsvisdanskog matematik. Tabel2.6,side26:Gymnasielærernesvurderingaf,ihvilketomfanghenholdsvisdetlokaleCenterfor UndervisningsmidlerogPædagogiskeCentraldækkerbehovforlæringsressourcerihenholdsvisdanskog matematik. Tabel2.7,side26:Undervisernesanvendelseaforienteringskildervedrørendeundervisningsmidler. Folkeskolenoggymnasiet1995og2008. Tabel2.8,side27:Lærernesogledernesopfattelseaf,omdererformuleretenprocedureforindkøbaf læringsressourcerpåskolen.folkeskolenoggymnasiet2008. Tabel2.9,side28:Lærernesogledernesopfattelseaf,omdererformuleretenprocedureforanvendelseaf læringsressourcerpåskolen.folkeskolenoggymnasiet2008. Tabel3.1,side29:Læringsressourcerbrugtiforberedelsenafdansk ogmatematikundervisning.folkeskole oggymnasietsamlet.2008. Tabel3.2,side31:Lærernesfordelingaflæringsressourcerisenesteundervisningslektion2008. Tabel3.3,side32:Omfangafanvendelseafbogligeundervisningsmaterialeriundervisningenidanski henholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.4,side33:Omfangafanvendelseafbogligeundervisningsmaterialeriundervisningenimatematiki henholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.5,side33:Gradafanvendelseafhjemmesideriundervisningenidanskihenholdsvisfolkeskoleog gymnasium2008. Tabel3.6,side33:Omfangafanvendelseafhjemmesideriundervisningenimatematikihenholdsvis folkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.7,side34:Omfangafanvendelseafdigitaleav materialeriundervisningenidanskihenholdsvis folkeskoleoggymnasium2008. 6
Tabel3.8,side34:Omfangafanvendelseafdigitaleav materialeriundervisningenimatematiki henholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.9,side35:Omfangafanvendelseafweb2.0 tjenesteriundervisningenidanskihenholdsvis folkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.10,side35:Omfangafanvendelseafweb2.0 tjenesteriundervisningenimatematikihenholdsvis folkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.11,side36:Lærernesvurderingafegneit kompetencer.folkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.12,side37:Lærertyperogundervisningsformeridansk2008 Tabel3.13,side37:Lærertyperogundervisningsformerimatematik2008 Tabel3.14,side38:Undervisernesanvendelseaffotokopieriforberedelseafundervisning2008 Tabel3.15,side38:Undervisernesvurderingafanvendelseaffotokopieriundervisningen2008 Tabel4.1,side40:Undervisernesønskertilprioriteringaflæringsressourcer2009 11ihenholdsvisdanskog matematik.folkeskolenoggymnasiet. Tabel4.2,side42:Skoleledernesønskertilprioriteringafinvesteringerilæringsressourcer2009 14. Folkeskolenoggymnasiet. Tabel4.3,side43:Skoleledernesprioriteringafindkøbaflæringsressourcervedensærbevillingpå50.000 kr. Tabel4.4,side44:Skoleledernesvurderingafdigitalemediersintegrationiundervisningenidanskog matematikom3 5år.Folkeskoleoggymnasietsamlet. Tabel4.5,side44:Undervisernesvurderingafdigitalemediersintegrationiundervisningenidanskog matematikom3 5år. TabelB2.1,side54:OplysningeromlæringsressourcerpåMaterialeplatformen 7
RESUMÉOGANBEFALINGER RESUMÉ Dennerapporterresultatetafenlandsdækkendeundersøgelseomprioriteringoganvendelseafforskellige læringsressourcerifolkeskolenogdegymnasialeungdomsuddannelser.dataerindsamletgennemen elektroniskspørgeskemaundersøgelseudførtafanalysebureauetzaperaiperioden23.september 8. oktober2008påfolkeskoleroggymnasialeungdomsuddannelser.nedenforgivesenoversigtover undersøgelsenshovedresultateroganbefalinger.hvordetermuligtogrelevant,sammenlignes resultaternemedtilsvarenderesultaterfraenlignendeundersøgelsegennemførtaf Undervisningsministerieti1995. Budgettettillæringsressourcererstramt Næstenhalvdelenafallefolkeskoleledernesvarer,atdeårligtharunder1.500kr.pr.elevtilrådighedtil indkøbaflæringsressourcer.fordegymnasialeungdomsuddannelsersvedkommendeharhalvdelenunder 2.000kr.pr.elevårligttilindkøbaflæringsressourcer. Tryktelæringsressourcerervigtige Undersøgelsenviser,atlærernebådeideresforberedelseogideresundervisningprimærtvælgertrykte læringsressourcer,skabttilundervisning.94%afalledansklærere(118respondenter)og95%(136 respondenter)afmatematiklærerneanvendersådannematerialerideresforberedelse.iundervisningen anvender93%afalledansklærereskøn ogfaglitteratur,mensbogligeundervisningsmaterialerkommer indpåentredjepladsefterfotokopieredematerialer.hosmatematiklærernebruger95%eller136lærere bogligeundervisningsmaterialer. Hjemmesideribådeforberedelseogundervisning Hjemmesideranvendesbådeiforberedelsenogiundervisningensometsupplementtildetrykte læringsressourcer.62%afdansklærerneog33%afmatematiklærernebrugerhjemmesiderideres forberedelse.iundervisningenbruger45%afdansklærerneifolkeskolenog53%aflærernei matematikundervisningenhjemmesider.undersøgelsengiverikkesvarpå,hvorforlærernebruger hjemmesider,ellerhvordandeanvendersiderne.menmangeforlagsamlerlinkspåderesegne hjemmesideriforbindelsemedudgivelsenaflærebogssystemerogtilbyderlinksamlingerneblandtandet foratlettelærernesforberedelse.forlagenesstatistikafonline besøgendeviser,atdisselinksudgøren populærservice,somserudtilatstimulerelærernesanvendelseafnettet. Fotokopier Iforberedelsenafdanskundervisningenbrugermed81%aflærerneifolkeskolenog78%aflærerneide gymnasialeungdomsuddannelserfotokopier.imatematikertallenehenholdsvis56%og32%.i undervisningslektionenertallenenæstendesammemed84%ifolkeskolensdanskundervisningog83%i degymnasialeungdomsuddannelser.imatematikundervisningenertallene59%forfolkeskolenog31% forgymnasiet. 8
Klasseundervisning Skolernehargennemdesidstefemårinvesteretilærebøger,ogisærfolkeskolerneharbrugtmidlerpå interaktivetavler.igymnasieterderinvesteretiprojektorer.undersøgelsenviserogså,at45%afalle dansklærereifolkeskolenbrugteklasseundervisningideressenesteundervisningslektionidansk.i gymnasietgennemførte58%afdansklærerneklasseundervisningideressenestelektion.imatematik anvendteover70%afallelærerneibådefolkeskoleoggymnasietklasseundervisning. Visionerogprioriteringer Blandtlærerneifolkeskolenmenernæsten60%,atdigitalemediererintegreretinogengradindenforen periodepåmellem3og5år,ogblandtdansklærerneogmatematiklærernefinderhenholdsvis15%og13 %,atdigitalemediererheltintegreretifageneifolkeskolen.igymnasietermatematiklærernemere optimistiskeenddansklærernemedhensyntilintegrationenafdigitalemedieriundervisningen.hersvarer 27%,atdemenerdigitalemediervilværeheltintegreretiundervisningenindenfordenæstetretilfemår. Hvisskolernefikenekstrabevillingpå50.000kr.,villelederneifolkeskolerneinvestereiinteraktivetavler.I gymnasierneerprioriteringenmerejævntfordeltmellemdeforskelligelæringsressourcer,menmeden tendenstil,atledernehervilleinvestereibogligeundervisningsmaterialer,softwaretilproduktionog netbaseredematerialermedlogin. Mp3 mediervægteslavtbådeafledereogundervisere.menhvorundervisereifolkeskolenoggymnasiet samtledereigymnasietprioriterermobileenhederlavt,finder20%afskolelederneifolkeskolen,at områdetskalprioriteres.web2.0 tjenester,mobileenhederogmp3 lydbøgerprioriteresgenereltrelativt lavt. 9
ANBEFALINGER Rapportendokumentereretgabmellemvidensamfundetskrav,EU'suddannelsespolitiskeprioriteringerog skolernesøkonomiskeogpædagogiskepraksisihverdagen.atmindskedettegabkræverhandlingpåen rækkeområder.nedenforopregnesanbefalingertilhandlingindenfortredimensioner.allermest afgørendeerimidlertid,atdissedimensionersamtænkessomdeleafensamletuddannelsesmæssig udvikling. Denpolitiskedimension skabeensamletvisionfordigitalkompetence,dereromfattetadgang,anvendelse,produktion, delingogrefleksion.efterleveeu'skrav,samthenteinspirationoglæreaferfaringerfrafxnorge, AustralienogCanada.Derbørfremoverværemerefokuspåanvendelseendadgang koordinerevisionerpåtværsafuddannelsesniveauerogunderhensyntilforskelligetrin systematiseresamarbejdemellemuvmogvtu(ogkum)vedrørendepraksisbaseretforskningi læringsressourcer formulerenationaleminimumskravtilelevernesdigitalekompetencerefterafslutningaf henholdsvisfolkeskoleoggymnasialuddannelse integreredigitalekompetencersometcentraltelementiafsluttendeprøver. Denpædagogiske/institutionelledimension integreredigitalkompetenceislutmålogfagligebekendtgørelser sikrediversitetianvendelseaflæringsressourcerunderhensyntildedidaktiskeformål udformekonkretekriterierfor,hvilkedigitalemedieroglæringsressourcer,derbedstmuligt understøtterforskelligelærings ogundervisningstiltag systematisereevidensbaseretforskningvedrørendekvalitetsudviklingoganvendelseafforskellige læringsressourcer prioriteredigitalekompetencersomindsatsområdepåskolernemedhenblikpåatudvikleenfælles pædagogiskpraksis,hvordigitalekompetencerindgårsomenkvalitativdimensioniallefagene,og hvorbrugenafdigitalelæringsressourcersesisammenhængmedandenundervisning formuleretydeligekravfraledersideomintegrationafdigitalemedieriundervisningenogomsætte dissekravienpraksis,hvorallerelevanteparter ledelse,lærereogelever følersiginddragetog motiveret. Produktionsdimension skabeoffentlige,økonomiskeincitamentertilkommercielleforlagogandreprofessionelle producentervedrørendeinnovativproduktionaflæringsressourcer støtteuni C'smaterialeplatformogstimulerelærereogelevertilatproducereogdeledigitale læringsressourcer udviklelederesoglærereskompetencermedhensyntilindkøb,kvalitetssikringogbrugafdigitale læringsressourcer skabeetdialogforumiundervisningsministerietmedrelevantrepræsentationfraudviklere, forskereogbrugereaflæringsressourcer,derkansikrevidensbaseretrådgivningvedrørende læringsressourcersbetydningforudviklingogsikringafdigitalekompetencer. 10
1.UNDERSØGELSENSBAGGRUND Dennerapporterresultatetafenlandsdækkendeundersøgelsegennemførti2008omlæringsressourceri folkeskolenogdegymnasialeungdomsuddannelser.nedenforbeskrivesbegreberogdefinitioner,som brugesirapporten.hvordetermuligtogrelevant,sammenlignesresultaternemedtilsvarenderesultater fraenlignendeundersøgelsegennemførti1995. Rapportenbaserespådata,somerindsamletvedenelektroniskspørgeskemaundersøgelsegennemførtaf analysebureauetzaperaiperiodenseptember oktober2008påfolkeskoleroggymnasiale ungdomsuddannelser.undersøgelsenomtalesirapportensomdigitalelæringsressourcer2008. Densenesteundersøgelseførdenforeliggendeerfra1995.DagennemførteUndervisningsministeriets mediekontorogfondenundervisningsinformation(fui)isamarbejdemedgallupa/soginstitutfor KommunikationpåRoskildeUniversitetscenterenspørgeskemaundersøgelseomundervisningsmidleri folkeskolen,degymnasialeungdomsuddannelserogvuc.resultatetafdenneundersøgelseblev offentliggjortundertitlenmediebilledet:skolerneogundervisningsmidlerne. Undervisningsmiddelundersøgelse1995.UndersøgelsenomtalesirapportenhersomMediebilledet1995og ernærmerebeskrevetibilag1. Tidensiden1995harværetprægetafstoreteknologiskeoguddannelsespolitiskeændringer.Derfortages emnetnuopigenforatvurderelæringsressourcernesøkonomiskeprioriteringoganvendelseilærernes forberedelseogundervisning. Læringsressourcer Idennerapportanvendesbegrebetlæringsressourcersomensamlebetegnelseforallederedskaber,der kanbefordreenlæreproces fraskolebogenogatlassettilenfysikopstilling,enfilmellerenhjemmeside påinternettet.vedatbrugeordet læringsressource fremhæves,atlæringaltidtagerudgangspunkthos personerogikkeienelleranden ting fxenbogelleretbestemtpensumietfag. Vifokusererpåtegnbaseredelæringsressourcer,dvs.læringsressourcerhvormedmankanlagre,søge, skabe,deleogmodificeretegn(tekst,tal,ord,lyde,billederogblandingerafdisse).nogleafdisse læringsressourcererskabtsomgrundlagforundervisning(fxenlærebog),andreinddragesi undervisningenfraandrebrugssammenhænge(fxenavisartikel).uansetderesintenderede brugssammenhænge,såforeliggernoglelæringsressourceritryktform,ogtegneneeranaloge(fx lærebøgerogfotokopier),mensandrelæringsressourcererdigitale(fxetforlagselektroniskeopgavesæt). Atvifokusererspecieltpåtegnbaseredelæringsressourcerhartogrunde.Fordetførsteerdetde tegnbaseredelæringsressourcer,derundergårdenstørsteændringidisseårbådeiomfangogindhold.for detandeterdetdetegnbaseredelæringsressourcer,sommestafgørendeprægerglobalesamfunds organiseringaflæringogviden. 11
Digitalekompetencerogvalgaflæringsressourcer Redskabererkatalysatorerforlæring,hvadentenderertaleomathåndtereenhammerforatbyggeet skurellertolkeentekstforatforståenfortidighændelse.idagudgørtegn ord,tekst,tal,billederoglyd enstigendeandelafderedskaber,hvormedvilærerivoresdelafverden.ogalledissetegner,ellerkan bringes,pådigitalform,sådekantalesammenpånyeogmerekompleksemåderendtidligere.det klassisketegnbaseredelæringsredskab,lærebogen,harfåetfølgeskabafenmegetbredvifteafdigitale læringsredskaber,ogdigitaliseringengørdisseredskabermerekomplekseatudvikleoganvende. Detegnbaserederedskaber,dererkatalysatorerforlæring,kanvidefineresomlæringsressourcer,idet dennebetegnelsenetopunderstreger,atdeerkatalysatorerfor,atnogenlærernogetomnogetindenfor bestemtesammenhænge.tegnbaseredelæringsressourcereradgangsportentilatudviklekompetencer,så brugernekanomskabeinformationtilviden. Ietvidensamfundudgørvidenengrundlæggendekildetilsamfundsmæssigvelfærd.Befolkningenmå derforlæreatanvendedenødvendigelæringsressourcersystematisk,sådenkanopøvetilstrækkelige kompetencertilatudvikle,deleogbearbejdevidenbådeiarbejds ogfritidsliv.dennekoblingmellem læringsressourcerogkompetenceudviklingliggerbagenrækkepolitiskevisionerogpædagogiskeinitiativer idetsidsteårtibådeherhjemmeogiudlandet. I2007udgavIT ogtelestyrelsenunderministerietforvidenskab,teknologiogudviklingsåledesnational StrategiforIKT støttetlæring:indsatsforatfremmeanvendelsenafikt støttetlæring2007 2009(IT og Telestyrelsen2007).Strategienunderstreger,atDanmarkmåudvikleensamletkompetencestrategiforat anvendeikttilsamarbejdeiuddannelsessystemet,ierhvervslivetogidenoffentligeforvaltning. RapportenBorgernesIKT færdighederidanmark(teknologiskinstitut2007)konkretiserer,hvoridisse kompetencerbestår.herdefineres(teknologiskinstitut2007:12)såkaldtdigitalekompetencer(digital literacy)somevnetilatanvendeiktforatkunne: definereogidentificereetinformationsbehov skaffesigadgangtilrelevantinformation håndtereogorganisereinformation integrere,fortolkeogsammenfatteinformation evaluereinformationenskvalitet,relevansoganvendelighed skabeogpræsenterenyinformation kommunikereogudveksleinformationogviden væreteknologiskselvhjulpen. OgsåEUfremhæverdigitalekompetencerscentralebetydningfordeeuropæiskevidensamfund,ogman læggerstigendevægtpåsammenhængenmellemforskelligedigitalemedierogpåderesdifferentierede anvendelse(sefxeu kommissionen2005,2007). Enlignendeudviklingopsummeresidenførste,sammenlignendeanalyseaf,hvilkeneffektIKTharfor undervisningenidenordiskelande.analysenerforetagetisamarbejdemellemutbildningsstyrelseni Finland,MyndighetenförskolutvecklingiSverige,KunnskapsdepartementetiNorgeog UndervisningsministerietiDanmark,ogdenunderstreger: 12
Måden,hvorpåiterblevetanvendtiundervisnings oglæringssammenhænge,harudvikletsigovertiditaktmed,at teknologienerblevetmeretilgængeligogmereavanceret.frablotatværeendnuenny gadget forildsjæleblandt lærerne,eritnuendelafdagligdagenpåalleskoler.fokuspåitiuddannelsessektorenharflyttetsigfraatlære, hvordanmanbrugerittilatanvendeitsomenkatalysatorforatforbedreundervisningoglæringen medandreord: Hvordanitkanbrugessometværktøjellermedie,sommanlærermed(Rambøll2006:39). Transportafinformationellerkatalysatorforviden? Læringsressourcereretbindeledmellemden,derlærer,ogdet,derlæres.Iskolesammenhænger underviserenendvidereenafgørendeaktør,derdefinererformåletmeddet,derlæresogoftetillige arbejdsformerogtidsrammer.atvælgeogatanvendebestemtelæringsressourcerhængersnævert sammenmedatudviklebestemtekompetencer.setilysetafdeudbredtediskussioneromvidensamfundet erdennekoblingblevettydeligere;ogdennetydeliggørelsemedvirkerpåsinsidetil,atvanteforståelseraf læringsressourcerogdereskredsløberifærdmedatændres. Traditioneltharforlagproduceretogunderviserevalgtmaterialeudfraovervejelserover,hvordan bestemteformerforeksisterendevidenkanformidlesmesteffektivtogmotiverendetileleverne,enten enkeltvisellersamlet.idagerdetikkeblotvigtigt,atelevernekanreproducereeksisterendeviden;deter tilligeafgørende,atdekanskabenyviden,atdekanudvekslevidenmedandrepåenforståeligmåde,ogat dekanomformeeksisterendevideniforholdtilnyeproblemstillinger.dissekravmedvirkertil,at læringsressourcerogsåkanproduceresogvælges,sådeunderstøtternyelærings,videns og arbejdsformer. HovedpartenaflæringsressourceriDanmarkproducereskommercieltogmedskyldigthensyntil eksisterendefagligekrav,uddannelsesniveauogpædagogiskpraksis.forfolkeskolenogdegymnasiale ungdomsuddannelserudgørkommunalepædagogiskecentralerogde16centreforundervisningsmidler vigtigebrobyggeremellemdeprofessionelleproducenteroglokaleundervisere,idetdesystematisksamler, formidlerogoftevaliderertilgængeligelæringsressourcer.pådeenkelteuddannelsesstedervælges læringsressourceroftestafdenenkelteunderviserellergruppenaffaglærere,hyppigtmedassistancefra deansvarligeforskolenspædagogiskeservice ellerlæringscenter,somskolebibliotekerbenævnesmange stederidag. Itillægtildetprofessionellekredsløbkommerproduktionoganvendelseaflæringsressourcer,somhidrører fraandrebrugssammenhænge,fxavisartikler,skønlitteraturoghjemmesiderfrainternettet.samtidigkan underviserefremstilleegnelæringsressourcersomfxopgavesæt. Densåkaldtematerialeplatformgiveridagensamlet,elektroniskpræsentationafenlangrække læringsressourcer,bådefraprofessionelleproducenterogfraundervisere,ligesomdenindeholder værktøjertilatskabefxbillederogmusik(senærmerebeskrivelseibilag2).materialeplatformener udvikletafuni C,dererenvirksomhedunderUndervisningsministeriet,oghartilformålatlettevalgog anvendelserforunderviserneiforholdtilkonkretefagligeogpædagogiskemål.lignendeportalererunder udviklingienrækkeandrelandeogvidnerom,atproduktion,valgoganvendelseaflæringsressourcerer underforandring. 13
Digitalelæringsressourceridennerapport Digitalelæringsressourcerer,somordetangiver,tegnbaseredelæringsressourcer,hvordetegn,der anvendes,erdigitale.digitaliseringgivertekniskmulighedfor,atord,billeder,tal,tekstoglydekanbringes påsammeplatformogblandespåmåder,manikkekenderfrafxtryktebøger.vedhjælpafsåkaldte hyperlinkskanbrugerenfxsammenkobletekstellerbillederikompleksenetværk.medkoblingtil internettetmuliggørestillige,atbrugerehurtigtkandeleinformationerogoplevelserogindgåivirtuelle, socialenetværk.megetafgørendeerdet,atdenenkeltebrugerkanændrepådeforeliggendetegn (Andersen1997)ogsåledesselvmedvirketilatskabeogomformefxtekster,billederoglyde. Læringsressourceromfatteridennerapportfølgende: Materialer,dererproduceretogindkøbtmedhenblikpåundervisning,hvadentendeertrykte(fx bogligeundervisningsmaterialeriformaflærebøger,elevarbejdshæfterogopslagsbøger), audiovisuelle(fxenundervisningsfilm)ellerdigitale(fxetlæringsspil). Materialer,derikkeerproduceretmedhenblikpåundervisning,mensomerindkøbtmed undervisningforøjefxskønlitteraturogandenfaglitteraturtilskolensbibliotek. Materialer,dererindkøbtsomforudsætningforundervisning,fxsoftwaretiltekst og talbehandlingoginteraktivetavler. Materialer,somikkeerproduceretellerindkøbttilundervisning,mensomanvendesi læringsøjemed,fxhjemmesiderpånettet,aviskronikkerogtv produktioner. Undersøgelsenspecificererdissekategoriersomfølger: Undervisningsmaterialer Materialer,dererproduceretmedhenblikpåundervisning(typisklærebogssystemer,digitale undervisningsmaterialerogaudiovisuellematerialer).fx: Bogligeundervisningsmaterialer(tryktebøgerm.v.) E bøger(elektroniskebøger)(elektroniskebøger) Netbaseredematerialermedlogin(fxsupplerendematerialertilbogligeundervisningsmaterialer fraforlag) Digitaleav materialer Fotokopier. Andrematerialer Materialer,derikkeerproduceretmedhenblikpåundervisning,mensomerindkøbtmedhenblikpåat bliveinddragetoganvendtiundervisningen(typiskskønlitteratur,faglitteratur,aviserogtidsskrifter, computerspilogfilm).fx: Skøn ogfaglitteratur Aviserogtidsskrifter Mp3 lydbøger Analogeav materialer 14
Netabonnementermedlogin(fxnetaviserogindholdpåUNI servere 1 medklipfradansketv kanalerogfiktions ogdokumentarfilmsamtinformationsvideoerogreklamefilm). Værktøjsprogrammerogit infrastruktur It hardwareog software,derunderstøtterundervisningen,mensomikkeisigselveret undervisningsmateriale(typiskcomputereogtekstbehandlingsprogrammer).fx: Software: tilproduktion(fxtekstbehandling,billedredigering,webredigeringog præsentation/grafikfremstilling) tilkommunikation(fxintranetsystemeroglm systemertile læring) tileksperimenteltarbejde(fxlegomindstormsogmathcad) Hardware: Interaktivetavler Projektorer Digitaltoptageudstyrtilbilleder,lydogvideo Mobileenheder(fxmobiltelefoner,PDA'er,iPodsogSmartPhones) Gratislæringsressourcer Alleandreressourcer,somanvendesmeningsfuldtilæringsøjemed.Fx: Hjemmesiderpånettet Digitalematerialerfraministerier,organisationerogvirksomheder Web2.0 tjenester(fxblogs,wikis,fildelingstjenester) Podcast Gratisspilogprogrammerfranettet(fxspiltiltaltræning,LegoDigitalDesignerogprogrammerfra Google) Hæfterfraskoletjenesteroggratisaviser Lærertillærer tjenesterframaterialeplatformen Undervisersegnematerialer. Læringsressourcer,undervisningsmidlerogundervisningsmaterialer Derfindesingenalmentaccepteretdefinitionafderedskaber,derformidlerlæring.Begrebersom læringsressourcer,undervisningsmidlerogundervisningsmaterialeranvendesofteiflæng;menblandt undervisereogproducentererderentendenstilatanvendeordene læringsressourcer og læremidler foratunderstregemidlernesprimærebetydningforeleversogstuderendeslæringfremforlærerens undervisning.idenneundersøgelsesspørgeskemaanvendesderforordet læremidler,fordideterdet begreb,undervisereumiddelbartforbindermedenkonkretpraksis. 1 UNI Serverenerentekniskplatform,dergørdetlettereatbenyttevideooglydiundervisningen.Brugafvideooglydvia internettetstillernormaltstorekravtilskolernesinternetforbindelser.derforharuni Cudvikletetsystembaseretpålokale medieservere,derkaldesuni Servere. 15
Atderikkefindesetentydigbegreb,pegerpådetvigtigeforhold,atdeteknologier,hvormed læringsressourcerudviklesoganvendes,ændres,ogdetsammegørgængsopfattelseafdesammenhænge, hvorideanvendes.imediebilledet1995anvendessåledesprimærtordet undervisningsmidler ogafogtil materialer og undervisningsprogrammer.ligeledesbrugesudtrykket edb somenbredbetegnelsefor alt,hvadderharatgøremedcomputereogderesanvendelsesområder.iktanvendesderimodikketil,som idag,atbetegneteknologi,deranvendestilskabe,lagre,bearbejdeogformidledigitalinformation. Pågrundafdenforskelligesprogbrugogændredebegrebsanvendelsererdetkunselektivtmuligtat foretagekonkreteogdirektesammenligningermellemresultaterneidigitalelæringsressourcer2008og Mediebilledet1995.Determeddissebetingelserinmente,atviirapportenkonstatererforandringeri skolernesanvendelseaflæringsressourcer.deterligeledesmeddissebegrænsningerinmente,at betydningenafdisseforandringerkandiskuteres. HidtidigsatsningpåIKT infrastruktur Undervisningsministerietharsidenmidtenafhalvfemsernebrugtmangeøkonomiskemidlerpåatskabeet godtfundamentforatintegrereiktiundervisningennavnligifolkeskolen.fxskullebanebryder projekterneiperiodenfra1997til2001udvikleundervisningsmaterialerblandtandetiformafsoftwareog andredigitalelæringsressourcer. I2000besluttederegeringenatbruge340millionerkronerpåetlandsdækkendeprojektomitogmedieri folkeskolen.projektetgennemførteialt87udviklingsprojekter,somfxhavdetilformålatstyrkeelevernes IKT ogmediekvalifikationersamtskaberumfornyelæringsmetoder(itmf sekretariatet2005). I2003besluttederegeringenatbruge495millionerkronerblandtandetsomtilskudtilkommunerneskøb afcomputereifolkeskolen.desudenfiklæreremulighedforefteruddannelsegennemskole it,dereret kursusforløb,hvorkursistensammenmedsinekollegerfåretgrundlæggendecomputerkendskaboglærer atbrugedemestalmindeligeikt programmer.lærernefårogsåindsigti,hvordandeintegrerer informations ogmedieteknologienideresundervisning.detskerved,atdeudarbejderenrække beskrivelserafundervisningsforløb,devilgennemføreideresklasse. Lærerneerhververdetpædagogiskeit kørekort,somtilbydestilfolkeskolen,gymnasietog erhvervsuddannelsernesamtandremålgrupperindenforuddannelsessektoren.tilelevernetilbydesjunior pc kørekortet. Tilskudsordningenharværetpopulær.Folkeskolernehariløbetaf2005indkøbt51.000nyecomputeretil undervisningsbrug.iforåret2006kortlagdeuni Comfangogkvalitetaffolkeskolernesit udstyri forbindelsemedgennemførelsenafdeførstewebbaseredenationaletestifolkeskoleniforåret2007.hver folkeskoleråderidagigennemsnitover70computeretilundervisningsbrug,hvordeti2002igennemsnit var48computereperskole.antalletafcomputerepåskolerneerstegetmed46%(aarsland,2007). Derharikkeværettilsvarendestøtteordningeriforholdtildegymnasialeungdomsuddannelser.Rapporten BenchmarkingAccessandUseofICTinEuropeanSchools(EU kommissionen2006)dokumenterer imidlertid,atdanskegymnasielærereereuropasflittigstebrugereafcomputereiundervisningen. 16
Undersøgelsenerbaseretpåinterviewsmedlærereogledelseri27europæiskelandes uddannelsesinstitutionerfragrundskoletilogmedungdomsuddannelser(gymnasium,erhvervsskoler). Dethidtilmestsystematiskeudviklingsarbejdeiforholdtildegymnasialeuddannelser,ogherunder læringsressourcer,ersketsombaggrundforgymnasiereformen.såledesgennemførte Undervisningsministerietiperioden2001 03etprojekt,hvorfirearbejdsgruppermedfokuspå fagområdernedansk,matematik,fremmedsprogognaturfagbeskrevforudsætningerneforennyfaglighed ifremtidensuddannelser,mensenfemtearbejdsgruppeudarbejdedeensamletanalyseogenrække anbefalingertilundervisningsministerietpåbaggrundafdefirerapporter(buschmfl.2004). Afslutningsrapportenunderstreger,atsåfremtmanforsømmer integrationenafdedigitalemedieri læremiddeludviklingen,vileleverogstuderendeistigendegradopleveundervisningensomutidssvarende oguautentisk (Buschmfl.2004:60).Gruppenanbefaler,atderudviklesnye,fremtidssikrede læringsressourcer,ogatundervisningsministerietøkonomiskstøtterudviklingen.detskalskeitæt samarbejdemedlæremiddelforskningen,ogmåleteratfremkommemedkompetencebaserede fagbeskrivelser,derintegrererdenyelæringsressourcer.hidtilerdisseanbefalingerikkeudmønteti politiskhandling. Samletseterstatusidanskefolkeskoleroggymnasier,atmangenereltsetharensolidinfrastruktur,derer forudsætningforatintegreredigitalelæringsressourcer.deflesteskolerharbredbåndsadgangtil internettetogantalletafcomputeretilelevbrugerstegetmarkant.hertilkommer,atmangeskoleridisse åranskafferinteraktivetavler(smartboards)tilbrugibestemtefaglokaler.ligeledeserfolkeskolelærere efteruddannetsystematisksidenårtusindskiftet. EndvidereanvenderstortsetallefolkeskolerdagligtetLearningManagementSystem(LMS)ideresinterne kommunikationmedeleveroglærere,ogidenmereeksternekommunikationmedfxforældre.etlms fungererogsåsomenportalforlæring,udviklingogdistributionafkurseroglæringsproduktersomfxelæring,klasseundervisning,virtuellemøderogfagligekurser. Menatinfrastrukturenerpåpladsogteknologienfindes,betyderikkenødvendigvis,atdenkanogskal anvendes.rammevilkårenepådeenkelteskolererenvæsentligfaktor,somindvirkerpåanvendelsenog effektafikt.undersøgelsene learningnordic2006(rambøll2006)viserblandtandet,atselvomtoudaf trelærerehardeltagetikompetenceudviklingvedrørendeiktindenfordesidstetreår,såerdetkunénud aftreafdisselærere,somfølersigsikreiforholdtilikt,ogderkanikkeregistreresnogensærligeffektpå anvendelsenafikt.effektenafiktiundervisningenidenordiskelandevisersåledes,atselvom størstepartenaflærerneharerhvervetdetpædagogiskeit kørekortellertilsvarende,synestoudaftre lærerestadig,atdeikkeergodenoktilatbrugeiktiundervisningen(rambøll2006:11,87). Nyeinitiativer Medbaggrundiregeringensglobaliseringsstrategifraapril2006Fremgang,fornyelseogtryghed(2006) nedsatteundervisningsministerieti2006enrækkearbejdsgrupper,derskulleudarbejdeudkasttilnye FællesMålforundervisningenienrækkefagifolkeskolen.Derskulleforetagesengennemgangafalle fagenesformål,ogtrinmåleneskulletilpassesioverensstemmelsehermed.detindgikiarbejdet,at 17
behovetforajourføringafdefagligetekstermedhensyntilikt ogmediekompetencerindenfordeenkelte trin ogslutmålgenereltskulleovervejes.detvarherundertankenatudarbejdeensamletvejledende tekst,sombeskrevmåleneforikt ogmediekompetencerifællesmål. Dettearbejdeernuafsluttetogmedvirkningfraskoleåret2009 10gælderdernyeFællesMålfor undervisningenifolkeskolen. I2007nedsatteUndervisningsministerietenit ekspertgruppe.denskalblandtandetpåbaggrundafdenye FællesMålogtrin ogslutmålenesamtoplægfraskolestyrelsenomudviklingafevalueringsformerfor målingafelevernesdigitalekompetencerafgiveudtalelseromarbejdsgruppernesoplægtilnye beskrivelser. Vigtigtidennesammenhængerministerietsbemærkning,at ekspertpaneletsudtalelserskalialletilfælde tageudgangspunktielevernesrollesombrugeresetilysetafudviklingenafweb2.0 (Kommissorium 2007).Web2.0henvisertildehastigtvoksendeudbudafisærkommercielle,digitaletjenestersom Facebook,ArtoogFlickr,dergiverinternetbrugeremulighedforselvatskabe,deleogmodificereindholdi formaffxtekst,billederogmusik. Somdetfremgårafovenstående,indgårproduktion,anskaffelseoganvendelseaflæringsressourceriet komplekstsamspilafteknologiskemuligheder,uddannelsespolitiskeprioriteringer,økonomiske afvejninger,pædagogiskemålogpraktiskeforhold.idefølgendekapitlerdokumenteres,hvorledes læringsressourceranvendesmedsærligvægtpådeøkonomiskeprioriteringerogdepædagogiskevalgseti lysetafdeforeliggendeteknologiskebetingelserogundervisningsmæssigevilkår. OMDATAMATERIALET Denforeliggendeundersøgelseergennemførtiperioden23.september 8.oktober2008somen landsdækkende,elektroniskspørgeskemaundersøgelse,ensåkaldtcawi undersøgelse(computer assisted webinterviewing).undersøgelsenergennemførtafanalyseinstituttetzapera. AdjunktAnneMarieDahler,Læremiddel.dk,harforetagetuddybendeanalyserafdatamaterialet,og konsulentvaldemarduusogprofessorkirstendrotner,dream,harhaftansvaretforudformningenaf rapportenstekst. Dererrettethenvendelsetilialt1.243uddannelsesinstitutioner,hvilketsvarertilalledanskefolkeskolerog gymnasialeungdomsuddannelser.henvendelsenersketviae mailtilskoleledere/rektorerpåbaggrundaf demaillister,somundervisningsministerietanvenderisinkommunikationmedskolerne.ministeriethar udelukkendeinstitutionellemailadresser,ogdetharikkeværetmuligtatsendespørgeskemaog påmindelsepersonligttildeenkelteledereogundervisere. 18
Målgruppe Undersøgelsenergennemførtblandttogrupper,nemligskoleledere/rektorersamtundervisereidanskogi matematikpå8.klassetrinifolkeskolenogi2.gpågymnasialeuddannelser. Ialt124skoleledere/rektorerharbesvaretspørgeskemaet,hvilketsvarertilenbesvarelsesandelpå10%. Dennebesvarelsesandelerioverensstemmelsemedlignendeundersøgelser,ogmuliggørvalideanalyser medenrimeligstatistisksikkerhed. Blandtde124ledereer81skoleledereienfolkeskole,og43ersomledertilknyttetengymnasial ungdomsuddannelse.94skolerharenmandsomleder.71harmindreendtiårserfaringsomlederog47er ansatpåenskoleienbymæssigbebyggelsemedover50.000indbyggere.resten,dvs.77,eransatpåen skoleienbymæssigbebyggelsemedunder50.000indbyggere. Ialt267undervisereidanskogmatematikpå8.klassetrinifolkeskolenogi2.gpådegymnasiale uddannelserstx,hhxoghtxharbesvaretspørgeskemaet.dadeterskolelederne/rektorerne,somhar videresendtetlinktilunderviserepåskolenfindesderingenoversigtover,hvormangeundervisere,derer blevetbedtomatdeltage.enbesvarelsesprocentkanderforikkeangives. Blandtunderviserenhar126dansklærereog141matematiklæreredeltagetiundersøgelsen.Halvdelenaf undervisernekommerfrafolkeskolenogdenandenhalvdelfradegymnasialeungdomsuddannelser,ogde fordelersigjævntmedhensyntilalderogundervisningsanciennitet.undersøgelsensrespondenterudgør såledesetrepræsentativtudsnitafundervisereifolkeskolenoggymnasiet. Frafaldsanalyse AnalysebureauetZaperaharforetagetenfrafaldsanalyse,hvormantelefoniskharkontaktetledere,hvis skolerikkehardeltaget,ogspurgtdemomgrunden.genereltarbejds ogevalueringspresangivessomde vigtigstegrundetilikkeatdeltageiundersøgelser.idensituationprioriterespligtigeanalyserog evalueringeriværksatafundervisningsministeriet.flereskoleledereharvalgtatudfyldeegetskema,mens enkelteharbrugtskolensnyhedsbrevogvalgtikkeatvideresendetilspecifikkeundervisere. Tabellerne Ialletabeller,hvorderertaleomsignifikanteforskellemellemfolkeskoleogdegymnasiale ungdomsuddannelserertallenemarkeretmedfed/rødskrift. 19
2.ANSKAFFELSE Læringsressourcerogskolernesøkonomi Etoverordnetfokuspunktfornærværendeundersøgelseerskolernesinvesteringiogprioriteringaf læringsressourcer.skolelederneerblevetbedtomatangiveetcirkatalforskolensbrugafpengepå læringsressourcerpr.eleviskoleåret2007 08.Derer,somdetfremgårafnedenståendetabel,store forskellepådeenkelteskolersinvesteringilæringsressourcerpr.elev,ognavnligforskellenmellem folkeskoleroggymnasialeuddannelserermarkant: Tabel2.1:Skolelederesangivelseaflæremiddelbudgetpr.elevpr.år.Folkeskolenoggymnasiet2007 08. Pct. FOLKESKOLEN GYMNASIUM Under1.000kr. 22 12 Fra1.000kr.til1.250kr. 20 9 Fra1.250kr.til1.500kr. 11 9 Fra1.500kr.til2.000kr. 27 14 Fra2.000kr.til3.000kr. 14 35 Mereend3.000kr. 1 12 Vedikke 4 9 100 100 Halvdelenafallefolkeskolerogcirkaentredjedelafskolerneblandtidegymnasialeungdomsuddannelser harmindreend1.500kr.tilrådighedtilindkøbaflæringsressourcerpr.elevomåret.ensøgningblandt forlagenepåderesudgivelserviser,atenlærebogidanskellermatematikkostergennemsnitligt150 200 kr.,ogetenkeltindkøbudgørsåledesmereendentiendedelafdetbeløb,skolerneårligtdisponererover tilindkøbaflæringsressourcerpr.elev. Gymnasiernebrugerflerepengepålæringsressourcerpr.elevendfolkeskolerne.Næsten50%afde adspurgteledereigymnasierneangiver,atderanvendesmereend2000kr.pr.elevpr.årpå læringsressourcer,menskun15%aflederneifolkeskolenangiveratanvendemereend2000kr.pr.elev. Statensinitiativer Implementeringenafgymnasiereformenharikkeværetfulgtafstørre,økonomisketilskudtiludviklingaf skolernesdigitaleinfrastrukturellerudviklingafnyelæringsressourcer.derimodharregeringeni tidsrummet2000 07bevilgetoverenkvartmilliardkr.tiltostoreprojekterforfolkeskolen: TilProjektet IT,medierogfolkeskolen (ITMF)bevilgedes340mio.kr.(pågrundafbesparelser reducerettil323mio.kr.).projektethavdesomoverordnetformålatstyrkedenpædagogiske anvendelseafitogandremedieriundervisningenoggøreitogmediertilmedspillerogdrivkrafti 20