Hvem kommunikerer vi med? Analyse af brugerne af internetbaseret kommunikation om økologisk forskning

Hvem kommunikerer vi med? Analyse af brugerne af internetbaseret kommunikation om økologisk forskning Signe Herbers Poulsen, Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, Ph.d. stipendiat Bo Fibiger, Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet Claus Bo Andreasen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO) Erik Steen Kristensen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO) Abstract The paper presents a research project that studies the changed conditions for science communication in the transition of the knowledge based network society. The objective is to examine how the Internet medium is and can be used to support transnational communication and cooperation among actors from different national cultures of knowledge. The project explores the Internet s potentials to facilitate transnational research networks and to develop new methods to support and strengthen science communication between researchers and stakeholders. The project is based on a case study of transnational communication in organic research networks in the project CORE Organic (www.coreorganic.org). Through quantitative information the first part of the study explores the actor groups that use the Internet for science communication and the actors that doesn t. How does the different actors use the Internet, how much and for what? The conference paper presents an analysis of web statistics and newsletter subscribers identifying actor groups in the organic research networks that use the Internet and actors that does not use it. As a consequence of the results a questionnaire survey is suggested and presented in the paper. Introduktion Artiklen præsenterer første del af forskningsprojektet Internettet som støtte for økologiske forskningsnetværk videndeling og videnformidling i et ændret kommunikationsmiljø (2005-2008), der er et samarbejde mellem Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet og Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO). Projektet har overordnet til formål at analysere forandrede betingelser for forskningskommunikation i det vidensbaserede netværkssamfund samt undersøge, hvordan Internettet påvirker kommunikation af og omkring videnskabelig viden. Med projektet ønskes en bedre forståelse af hvordan og hvorfor forskning og forskningsnetværk udfordres med nye og mere komplekse kommunikationskrav. Fokus er på internetmediets muligheder for at understøtte transnational forskningskommunikation og samarbejde mellem aktører fra forskellige (nationale) videnskulturer. Herunder undersøge, hvordan Internettet kan understøtte udvikling af transnationale netværksrelationer og bidrage til udvikling af metoder til at styrke dialog og samarbejde mellem forskellige nationale aktører fra forskningsverdenen og interessenter og brugere af forskningen. Globaliseringen og den teknologiske udvikling har været medvirkende til, at der er sket en voldsom acceleration af kravet til organisationers produktions- og innovationstempo. I den innovationsprægede videnøkonomi spiller viden en central rolle for virksomheders konkurrenceevne (Porter 1990, Christensen 2001). Udvikling, tilegnelse og brug af viden er i stigende grad kendetegnende for den økonomiske og sociale udvikling (Holt Christensen 2000). Ændringerne har været så gennemgribende i samfundet, at man taler om en samfundsudvikling på vej væk fra tidligere tiders industrisamfund mod noget, som man indenfor sociologien bl.a. har kaldt netværkssamfundet, vidensamfundet, informationssamfundet m.fl. (Castells 2001, Drucker 1989, Kolind 2000). Globaliseringens øgede handel og produktion på tværs af landegrænser tvinger organisationer til i stigende grad at udvikle sig til fleksible netværksorganisationer, der indgår i netværk af leverandører, samarbejdspartnere og kunder på globalt plan (Porter 1990, Christensen 2001). Udbredelsen af Internettet har haft en betydelig indflydelse på denne udvikling og har betydet massive forandringer i måden, der kommunikeres. (Slevin 2000, Finnemann 2005, Castells 2001). 1

Forskningen oplever som virksomheder og organisationer generelt et stigende krav om at orientere sig og omstille sig mod det globaliseret netværks- og videnssamfund. Den intensiverede fokus på viden har for alvor sat forskning og innovation på den politiske dagsorden. I januar 2000 understregede EU Kommissionen i Towards a European research area, at globaliseringen og udvikling mod en videnbaseret økonomi stiller krav til en bedre investering i viden i Europa og nye krav til det europæiske forskningssamarbejde (COM(2000) 6). Det resulterede i udviklingen af ERA (European Reseach Area Det europæiske forskningsfællesrum), som blev indledt i det 6. Rammeprogram for forskning og teknologi (2002-2006) (FP6). 1 Initiativerne medførte, at der satses på nye samarbejdsformer og udvikling af transnationale forskningsnetværk i Europa. Herigennem er der påbegyndt en nødvendig proces, for at fremme spredning af viden mellem forskningmiljøer i de forskellige lande, men også mellem det offentlige, private og det bredere samfund (European Commission 2002). EU har i særlig grad sat fokus på at forbedre forholdet og kommunikationen mellem den videnskablige verden og samfundet bl.a. gennem forskingstemaet Science and Society (Science and Society Actionplan). Hertil kommer at der på en række prioriterede tematiske forskningsområder er påbegyndt adskillige projekter og netværk med deltagelse af parter fra offentlig og privat sektor, hvor forskningen prøver at inddrage og samarbejde med andre aktører. Planerne med de såkaldte teknologiplatforme er i denne forbindelse interessante. Herigennem søger man at udvikle en ny organisatorisk ramme for på europæisk niveau at samle virksomheder, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer samt repræsentanter fra finansverdenen og de regulerende myndigheder om at fastlægge en fælles dagsorden for, hvad der skal til for at udnytte potentialet inden for udvalgte strategiske områder (COM (2004)353). Der er således i stigende grad sat fokus på, at videnskaben skal indgå i dialog med andre aktører og brugere af forskningen i det omgivende samfund på internationalt plan. Det stiller nye krav til at kommunikere forskning. Forskningskommunikation Det er ikke noget nyt at videnskab og forskningsresultater formidles og kommunikeres til omverdenen. Alligevel er forskningskommunikation et forholdsvist nyt prioriteret fag- og forskningsområde. Traditionelt har forskningskommunikation primært været orienteret mod faglig formidling til interne forskningsmiljøer i form af artikler i peer-reviewed tidsskrifter og præsentation af papers på faglige konferencer (Trench 2004). De senere år er forskningen og videnskaben dog blevet mere opmærksom på at formidle forskningen bredere og orientere det mere mod samfundet generelt. Forskningsmæssigt har forholdet mellem forskning og offentlighed bl.a. været behandlet gennem studier indenfor felterne Public Understanding of Science og Science in Public (Aagaard & Mejlgaard 2003, Gregory & Miller 1998). Disse har dog særligt fokuseret på borgernes holdning til og viden om forskning. Kommunikationen har bl.a. omhandlet, hvordan forskningen bedst muligt kan formidles til det omgivende samfund, så borgerne kan forstå det. Området har været beskyldt for at søge at forenkle forskningen, og det har i mange forskningsmiljøer ikke været velanset, at forskere populariserede deres forskning (Gregory & Miller 1998). Samtidigt har forskningskommunikation indenfor disse felter været præget af et formidlingsparadigme, hvor fokus har været på at formidle forskningsbaseret viden fra aktive forskere til passive borgere. En form for en-vejs kommunikation, som i nogle sammenhænge kan bære præg af en slags markedsføring af forskningen og forskningens resultater (Aagaard & Mejlgaard 2003). Der er i mindre grad blevet sat fokus på, hvordan der bedst muligt skabes dialog og samarbejde mellem forskere og andre aktører, der er brugere af forskningen. Som det redegøres i God Praksis for Forskningskommunikation i forbindelse med Tænketank vedr. forståelse for forskning 2003, så kan man se 1 Det sjette rammeprogram (FP6) med EU-aktiviteter indenfor videnskab, forskning og innovation trådte i kraft i 2002. Hovedformålet med FP6 er at bidrage til skabelsen af ERA ved at forbedre integration og koordinering af forskning i Europa. 2

tendenser til udvikling af et såkaldt dialog- og deltagelsesparadigme præget af en ændret kommunikationsopfattelse, hvor der bl.a. arbejdes med redskaber som konsensus konferencer og borger konferencer (Aagaard & Mejlgaard 2003). Forskningsmæssigt er det en udvikling, der stadig er forholdsvist underbelyst og især i forhold til Internettets muligheder for at understøtte forskningskommunikation gennem mere interaktivitet og aktivt engagement af aktørerne. Internetkommunikation Medier har stor betydning i forhold til forskningskommunikation. Der har været forsket en del i brugen af traditionelle medier som TV, radio og aviser til formidling af forskning og forskningsresultater, men der er mangel på empiriske studier af Internettet som medium for forskningskommunikation (Trench 2004, Miller & Gregory 1998). Teknologisk er Internettet ikke en ny opfindelse og indenfor forskningsverdenen har man en lang tradition for anvendelsen af mere eller mindre lukkede computer-netværk. Forløberen til internettet var ARPANET, (the Advanced Research Projects Agency) som blev udviklet af forskere i 1960 erne, særligt i forbindelse med militære projekter (Christensen 1997). Mange af computervidenskabsfolkene, der arbejdede på de tidlige projekter mente dog, at idéen med distribuerede computere først og fremmest skulle ses som et middel til videnskabeligt samarbejde frem for projekter til militære formål (Lennon 1997). Det moderne Internet som vi kender i dag, blev muliggjort gennem udviklingen af World Wide Web (WWW) på CERN i Schwiz i slutningen af 80 erne. Via WWW formåede man gennem klient/server modellen at forbinde forskellige computere, styresystemer og applikationer til et verdensomspændende hypertekst-net, og dermed blev der lukket op for et globalt netværk af netværk (Berners-Lee 1996). Fra nogle få tusinde tilsluttede værtcomputere i 80 erne eksploderende tilslutningen til Internettet i 90 erne, og det har udviklet sig til en global kommunikationskanal. I takt med Internettets stigende udbredelse i forbindelse med kommunikation om og formidling af forskning er der en række nye forhold at undersøge. Internettets udvikling har allerede haft en gennemgribende indflydelse på forskningsverden og ændret mulighederne for kommunikation internt og eksternt og på globalt og transnationalt plan. Hvordan ændres disse forhold? Brugere af forskningen har fået en ny og lettere adgang til forskningspublikationer og information om forskningen, når og hvor de ønsker det. Gennem websites, online nyhedsbreve, online tidsskrifter, elektroniske arkiver og diskussionsfora oplever den videnskablige verden nye muligheder for at kommunikere med den bredere offentlighed og brugerne af forskningen og også nye måder at understøtte samarbejde mellem forskere og forskningsnetværk på tværs af fysiske grænser. Hertil kommer den tættere sammenvævning af forskningsaktiviteter, og internetkommunikation forandrer forholdet mellem forskere og mellem forskere og offentlighed. De engang så klare grænser mellem forskellige former for kommunikation om videnskab er i opbrud (Trench 2004). Der er således en række nye aspekter at undersøge. Hvad kendetegner den nye udvikling, og hvilke begrænsninger og potentialer knytter sig til anvendelse af Internettet i denne sammenhæng? Forskningsfelter som CSCW (Computer Supported Collaborative Work) og CSCL (Computer Supported Collaborative Learning) kan tilføre indsigt i, hvad der kendetegner samarbejde, og hvordan computerteknologien på forskellig vis kan understøtte distribueret kommunikation og samarbejde (Hughes et al. 1991, Heilesen 2004). MANICORAL-projektet (Multimedia and Network In Co-operative Research and Learning) fra 1997 satte netop fokus på en forskergruppe af geografisk distribuerede geofysikere i Europa og deres samarbejde understøttet af et CSCW-system. Projektet studerede hvordan et fællesskab udviklede sig, hvordan teknologien kunne forstærke det videnskabelige arbejde, støtte nye måder at samarbejde og håndtere videnskabelig data og viden (Vendelø & Nielsen 1997). På trods af teknologiens mange muligheder viser adskillige studier indenfor CSCW dog at implementering af CSCW-systemer i organisationer ofte er præget af uforudsete forhindringer og problemer (Star & Ruhleder 1994). Nogle af disse problemstillinger er også blevet fokus-område for nyere forskningsfelter indenfor knowledge management og videndeling (Nonaka og Takeuchi 1995, Bang 2004). Den stigende fokusering på viden som konkurrenceevne har medført stor interesse for forskning i, hvordan IT bl.a. gennem Intranets, 3

ekstranets, CMS-systemer (content management) og e-learning kan understøtte deling, udveksling og udvikling af viden. Det har vist sig vanskeligt at dele og udvikle viden via IT-systemer og videndelingsproblematikkerne har resulteret i fornyet fokus på, hvad viden er og hvad det vil sige, at tilegne sig viden (og dermed at lære). Den kognitivistiske videns- og læringsopfattelse har historisk set været dominerende og er det stadig i mange sammenhænge. Forståelsen er præget af en substansopfattelse, hvor kommunikation af viden betragtes som transport af mening mellem mennesker (Shannon & Weaver 1971). Nyere forskning argumenter i stedet for, at tilegnelse af viden skal forstås som en konstruktionsproces og en social og situeret proces (Dewey 2000, Wenger 1998). Projektet Internettet som støtte for økologiske forskningsnetværk tager udspring i disse udfordringer om at understøtte forskningskommunikation og videndeling mellem forskellige (nationale) videnskulturer gennem Internettet. Projektet Projektet er empirisk baseret på et case studie af transnationale forskningsnetværk indenfor økologisk forskning, og netværkenes anvendelse af Internettet til kommunikation og samarbejde. Økologiske forskningsnetværk har indenfor de seneste år i stigende grad anvendt Internettet på forskellige måder til kommunikation og samarbejde. Det danske Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO) har været initiativtager og styrende i en stor del af de transnationale internetunderstøttede kommunikationsaktiviteter. Det empiriske fokus i projektet er EU-projektet CORE Organic (www.core-organic.org ), der er iværksat som en del af EU s ERA-NET Scheme. ERA-NET blev påbegyndt i EU s sjette rammeprogram som del af udviklingen af ERA, med det formål at forbedre samarbejde og koordination af forskningsprogrammer i Europa og udvikle fælles forskningsaktiviteter. CORE Organic søger at omsætte visionerne om det fælles forskningsrum i praksis inden for økologisk forskning. Forskning indenfor økologisk fødevare- og jordbrugsproduktion er et relativt nyt forskningsområde kendetegnet af små forskningsfællesskaber, ofte spredte og fragmenterede både geografisk og institutionsmæssigt. Visionen for CORE Organic er at koordinere forskningen i de forskellige medlemslande og etablere et tættere samarbejde bl.a. i form af et fælles forskningsprogram. Gennem CORE Organic søger man i højere grad at samle den spredte ekspertise i Europa og styrke transnationalt samarbejde for at fastholde og øge den konkurrencedygtige kvalitet og relevans i forhold til andre forskningsområder. Projektet er et udtryk for en ny og anderledes udvikling, hvor økologisk forskning i stigende skal indgå i nye transnationale netværk og samarbejdsrelationer. Projektet indebærer initieringen af et internationalt samarbejde om den fremtidige forskning indenfor økologisk jordbrug og fødevarer, hvor det er planlagt at inddrage stakeholder og andre interessenter i forskningen. Initiativerne stiller nye krav til kommunikation om og af forskningen i en international kontekst. Der skal kommunikeres til og med mange forskellige aktører på forskellige niveauer og i forskellige lande. Hvordan skaber man kontakt til de relevant aktører og netværk? Via hvilke metoder og medier? Hvordan indledes og udvikles kommunikation og dialog om forskningen bedst muligt? Hvordan kan man støtte udvikling af transnational netværk? Indebærer mere kommunikation og nye kommunikationsformer nødvendigvis en øget interesse for forskningen? Hvilke problemstillinger kan identificeres i forhold til den transnationale kommunikation? Internettet er indtænkt i den eksterne kommunikation bl.a. gennem webside, nyhedsbrev og udvikling af en fælles Internetportal og internetdatabase for publikationer, forskningsprogrammer m.m. Dermed er CORE Organic et godt udgangspunkt, for at undersøge hvilke potentialer og begrænsninger Internettet har for at understøtte udviklingen af transnational forskningskommunikation i forholdsvis løse netværk og om man kan forestille sig andre kommunikationsformer end de planlagte. 4

Metode Projektet vil gøre brug af både kvantitative og kvalitative forskningsmetoder i analysen ud fra en vurdering af, at kombinationen af metoderne er det mest fordelagtige i forhold til den ønskede viden (Yin 1984). I den første fase af projektet foretages en eksplorativ undersøgelse af det empiriske område. Formålet er at få en grundlæggende viden om den internationale kommunikation på nettet og hvilke forskellige aktører og aktørsamspil, der indgår i den transnationale kommunikation om økologisk forskning på nettet. De indledende analyser, som er fokus for denne artikel, bygger på webstatistik og nyhedsbrevabonnentdatabaser. Resultaterne fra disse har ført til planlægningen af en spørgeskemaundersøgelse i september 2005 i forbindelse med udgivelsen af det elektroniske nyhedsbrev i CORE Organic projektet. Undersøgelsen vil kunne bidrage med et bedre indblik i, hvor mange og hvilke aktører der opsøger forskningen på nettet. Hvor meget de gør det og til hvad. På denne måde, kan der opnås en yderligere viden om overordnede generelle tendenser inden for brugen af Internettet til forskningskommunikation, der efterfølgende kan forfølges i en række kvalitative interviews med forskellige aktører involveret i de økologiske forskningsnetværk. De kvalitative interviews skal danne baggrund for en mere dybdegående forståelse af de ændrede kommunikationsforhold samt Internettets muligheder for at understøtte transnational forskningskommunikation, netværksudvikling og samarbejde. Med afsæt i analysen og i samarbejde med forskningsnetværket vil projektet i sidste fase eksperimentere med udvikling af en brugerorienteret prototype til optimering af kommunikation, samarbejde og formidling af økologiske værdier og viden. Første del af projektet: Webstatistik og nyhedsbreve Økologiske forskningsnetværk anvender i stigende grad Internettet på forskellige måder til kommunikation og samarbejde omkring forskningen. Særligt FØJO har været initiativtager i denne forbindelse både på nationalt og internationalt plan. Fokus på og arbejdet med transnational kommunikation har været stigende indenfor de seneste år særligt fordi, FØJO deltager aktivt i adskillige EU-projekter i relation til økologisk fødevare- og jordbrugsforskning gennem EU s. 5. og 6. rammeprogrammer for forskning og teknologi. Initiativerne på nettet i forbindelse med økologisk forskning er mange og Internettet indgår både i forbindelse med intern og ekstern kommunikation på internationalt plan. De indledende undersøgelser har givet anledning til en kategorisering af følgende typer kommunikation på Internettet, som FØJO er involveret i: Websides Nyhedsbreve Pressemeddelelse Intranets Elektronisk arkiv: Organic Eprints www.orgprints.org Bulletin board www.organicforum.org Wikisystem: EcoWiki www.ecowiki.org Weblog: www.okologgen.dk www.ecoweblog.org Fremtidig internetportal På trods af de mange internationale initiativer er der en mangel på viden om, hvor meget disse initiativer i internationale sammenhænge opsøges og anvendes af aktører i og omkring økologisk forskning og af hvor mange. Der er ikke meget viden om, hvem man rent faktisk kommunikerer med, og hvem man ikke når ud til på denne måde. Gennem en eksplorativ undersøgelse analyserer første del af projektet derfor de aktører, der opsøger kommunikationen på nettet, og dem der ikke gør. Hvordan bruger aktørerne Internettet, hvor meget og til hvad? 5

I første omgang valgte vi at undersøge, hvilke informationer vi kunne få ud af umiddelbart tilgængelige registreringer af internetkommunikationen. Sådanne registreringer var tilgængelige dels via Webstatistik og dels databaser for nyhedsbrevabonnenter. For at få en fornemmelse af generelle tendenser fokuserede de indledende analyser bredt på adskillige internationale forskningsprojekters websider og nyhedsbreve, som FØJO er involveret i kommunikationsmæssigt. Da fokus i projektet særligt er kommunikation og samarbejde med andre (internationale) aktører er websiderne valgt på baggrund af, at de også henvender sig til andre end de aktører, som direkte deltager i projektet. Det var muligt at foretage webstatistikanalyse på følgende internationale websider indenfor økologisk forskning 2 : CORE Organic DARCOF EISfOM SAFO Organic Eprints QLIF (målingerne er kun lige påbegyndt og datagrundlaget er stadig for spinkelt) og analyse af nyhedsbrevdatabaser for følgende nyhedsbreve: CORE Organic news DARCOFenews SAFO news QLIF news 2 Foruden disse håndterer FØJO følgende sites på nettet: FØJO s danske website (www.foejo.dk), Organic Revision (www.organic-revision.org ), Okoforsk (www.okoforsk.org), EcoWiki (www.ecowiki.org) og Webloggen Okologgen (www.okologgen.dk). 6

Webstatistik Udvikling af webstatistik og webstatistikprogrammer oplever en stigende interesse i takt med internetsiders voksende rolle i kommunikationsplanlægningen i mange organisationer og virksomheder. En webstatistik giver et kvantitativt indblik i aktiviteten og brugen af internetsider. Webstatistik kan bl.a. belyse, hvor mange besøgende der kommer til en webside, hvor de kommer fra, hvordan de finder frem til siden, hvad de foretager sig på websiden, og hvor længe de er der. Grundlæggende stiller webstatistik ikke krav til at brugeren besvarer spørgsmål eller på anden måde bemærker, at der laves målinger. De fleste statistikprogrammer registrerer IP-adressen på den maskine eller det domæne brugeren sidder på, og det er hermed muligt at få en lang række data om brugeren og brugerens færden på hjemmesiden. Bl.a. hvilket netværk personen sidder og surfer fra, hvilket land netværket er fra, brugerens hardware samt information om styresystemet og browseren. Der kan identificeres to hovedtyper webstatistikprogrammer: Web log fil analyseprogram. Et selvstædigt program, der generer statistik på baggrund af log-filer. Weblogfilen er en fil, der registrerer trafikken på en webside og de informationer, der bliver bestilt af de besøgende på en internetside. Hosted webstatistik. Funktionaliteten ligger her hos en ekstern leverandør. Registreringer af trafikken sker gennem et stykke kode, som indsættes på pågældende internetside. 3 Program Fordele Ulemper Nedstat Basic 3.0 Flot design og grafik Opererer kun med page views som optællingstype Brugervenlig og hurtigt at komme Blinkende reklamer igang Ingen mulighed for at undgå registrering af egne Alle kan se statistikken, via klik på et besøg nedstat-ikon Man skal betale for mange af de informationer, som Kan anvendes på enhver server de andre tilbyder gratis Registrer kun på enkelte sider og ikke hele websitet Uigennemskuelig registreringer tvivlsom data Webalizer Mange detaljerede informationer Besøgslængde Forskellige optællingstyper Kræver programmerings- og scriptkendskab Registrerer på hele sitet Kræver Unix-server Gennemskuelighed pålidelig data Anerkendt og udbredt verden over Egen server Skelnen mellem Hits, Pages, Visits, Sites Registrering af unikke IP-adresser og besøg Gratis open source Undgå egen registrering Tabel 1: Sammenligning af de anvendte webstatistikprogrammer i analysen 3 Hovedtyperne er kategoriseret på baggrund af en umiddelbar undersøgelse af webstatistik og webstatistikprogrammer på nettet. 7

Programmerne anvendt i analysen er Nedstat Basic 3.0 4 og Webalizer 5 og disse er dels valgt ud fra praktiske årsager, dels deres mulighed for at give de ønskede informationerne om aktiviteten på websiderne og om brugerne. Nedstat er et hosted webstatistik gratis-program, som FØJO har haft tilknyttet DARCOF, SAFO og EISfOM hjemmesiderne siden 2003. Webalizer er et selvstændigt weblogfil analyseprogram, som er installeret i forbindelse med siderne CORE Organic, QLIF og Organic Eprints. Webalizer har igennem længere tid været tilknyttet Organic Eprints. Analyse Formålet med brugen af webstatistik var at undersøge, hvilke informationer der var mulighed for at få om den økologiske forskningskommunikation på nettet denne måde. I forhold til den eksplorative undersøgelses formål at få en bedre viden om de aktører der opsøger økologiske forskning på nettet viste det sig, at det kun er få af de mulige registreringer, der var relevante: antallet af besøgende samt de besøgendes nationalitet. Antal besøgende Som udgangspunkt registreredes aktiviteten på de forskellige websider, for at få en fornemmelse af, hvor mange, der egentlig besøger internetsiderne. I grafen er det gennemsnitlige antal page views pr. dag registreret. Der er i løbet af en typisk måned stor forskel på sidevisningerne pr. dag. I weekenden er der f.eks. ikke megen aktivitet og i forbindelse med udgivelserne af nyhedsbreve er det tydeligt at se, at der kommer flere besøgende på websiderne. Som det fremgår af grafen er der stor forskel på antal sidevisninger af websiderne. DARCOF, SAFO og EISfOM har meget få besøg i forhold til CORE Organic, Organic Eprints og QLIF. DARCOF og Organic Eprints skiller sig ud i forhold til de andre websider, idet der her ikke er med EU-projekter at gøre. DARCOF webside beretter særligt om dansk forskning og har dermed ikke overraskende få besøg i forhold til de udenlandske sider. Organic Eprints er det elektroniske internetarkiv, som anvendes i forbindelse med søgning og uploads af forskningspublikationer og lign. Anvendelsen af arkivet er stigende og flere og flere lande kommer med. SAFO og EISfOM er forholdsvis små EU-projekter i forhold til CORE Organic og QLIF og det fremgår også af besøgsantallet på tilknyttede websider. Der er tilknyttet en række usikkerhedsmomenter til sådan en optælling af page views. Optællingsformen er ikke nødvendigvis den mest optimale til at give et billede af antal besøgende på en webside, men det viste sig i det hele taget at være komplekst at få et realistisk billede af de besøgende på en webside via en webstatistik. Der findes en række forskellige optællingstyper. 6 Page views (sidevisning) er valgt i sammenligningen da Nedstat Basic kun opererer med denne optællingstype, og det gav derfor det bedste sammenligningsgrundlag. En sidevisning registreres hver gang, der efterspørges en html-side. Besøger man den pågældende side mange gange i løbet af en dag tælles det med hver gang. Hertil kommer, at sidevisninger ikke afhænger af IP-adressen, men hvad serveren opfatter som en side. Hvad der konstitueres som en side kan variere fra server til server og afhænger af, hvilke fil-endelser der behandles som en side. Usikker optælling kan også skyldes, at søgemaskinernes robotter kan gå ind og påvirke statistikken, da denne type trafik til forveksling ligner almindelige besøgende. Samtidigt registreres FØJO s egne besøg på websiderne også. Nationalitet I første omgang var forventningen, at man via webstatistikkens registreringer af IP-adresser kunne få viden om aktørernes nationalitet og tilhørsforhold organisationsmæssigt. Registreringerne af nationalitet var forholdsvis brugbare, men registreringerne af internetudbydere var ofte uigennemskuelige, og der var tale om 4 http://www.nedstat.com 5 http://www.mrunix.net/webalizer/ 6 Weablizer operer både med optællingstyperne: Hits, Kbytes, Files, Pages, Sites, visits 8

store internetudbydere med mange forskellige kunder. Det var derfor i mange tilfælde umuligt at fastslå, fra hvilke organisation aktørerne stammede. De udbydere som det har været muligt at genkende har alle været fra forskningsverdenen. Der er en tydelig tendens med hensyn til besøg på FØJO s engelsksprogede webside. Selvom websiden er engelsk, er den primært præget af besøgende fra Danmark og dermed aktører, der enten er danskere eller bosat i landet. Hos EISfOM s webside fremgår det, at de 8 mest besøgende lande er kernepartnere i projektet (England, Schweiz, Østrig, Tyskland, Italien, Danmark, Polen og Holland). SAFO-projektet styres af Danmark, England og Tyskland, og SAFO s weside har flest besøgende fra Danmark og England. Fra Tyskland er der også mange besøgende. Besøg fra Italien er højt repræsenteret på SAFO-sitet. Selvom der ikke er styrende partner fra landet, deltager en aktiv forskergruppe fra Firenze i SAFO-projektet. CORE Organic webside er primært præget af besøgende fra de 11 partnerlande (Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig, Danmark, Holland, Sverige, England, Finland, Schweiz og Norge). For det internationale elektroniske webarkiv Organic Eprints er der en tydelig tendens, hvor de tre partnere Tyskland, Danmark og Østrig primært er repræsenteret blandt de besøgende. Der er en væsentlig forskel i de 2 statistik-programmer, der gør sig gældende i sammen-ligningen. Webalizer opererer med kategoriseringen.net,.com og.org. 7 Disse er angivet separat, da det ikke er muligt bestemme nationalitet udfra adresse-endelser. Forholdsvis mange registreringer falder under disse, og dermed er der en stor del besøg, hvor det ikke er muligt at bestemme det nationale tilhørsforhold. Samtidigt er det vigtigt at pointere, at webstatistikkernes registrering af IP-adresse og bestemmelse af nationalitet herudfra er en metode præget af en vis usikkerhed. Der er ikke nødvendigvis et stabilt og direkte forhold mellem besøgende og IP adresse. Mange brugere har dynamiske IP-adresser, hvorfor der ikke er identitet mellem IP og maskine over tid. Der kan også være flere brugere på et domæne og på en konkret maskine. Derfor er det ikke en sikker identifikation af de enkelte brugere. En forholdsvis sikker identifikation kan kun opnås gennem log in af brugere, som har registreret sig. Webstatistikkerne er således præget af en vis usikkerhed på flere områder, og derfor er det usikkert at drage konklusioner, der alene bygger på sådanne målinger. Analysen af nyhedsbrevabonnenterne viser dog tilsvarende resultater som webstatistikkerne og sammenligningen af begge målinger giver mulighed for at få en fornemmelse for visse tendenser. Alle nyhedsbrevabonnenter registreres i databaser med navn, adresse, e-mail, nationalitet og beskæftigelse. Informationerne er således ikke præget af samme usikkerhed som webstatistikken, da de tilmeldte selv har udfyldt og registreret sig. Hertil kommer, at det har været muligt at få væsentlig mere detaljerede informationer om aktørerne. 7 Det er usikkert hvordan Netstad Basic håndterer disse IP-adresser. 9

Sammenlignes registrering af nationalitet i webstatistikkerne og optælling af nationalt tilhørsforhold i databaserne for nyhedsbrevsabonnenterne ses en tendens, hvor partner-lande for de givne projekter er repræsenteret i toppen af landestatistikken. De besøgendes nationalitet lader altså til at hænge sammen med, hvilke lande de projektansvarlige kommer fra. Beskæftigelse I modsætning til webstatistikken gav nyhedsbrevdatabasen informationer om aktørernes beskæftigelse, og det giver indikation af forskellige grupper af aktører. Under tilmelding til nyhedsbrevene kunne aktørerne vælge mellem 9 kategorier: Farming Research Advising Supply Processor Administration Student Press Other 8 Hvad angår beskæftigelse og dermed typer af aktører er det de samme tendenser i alle databaserne for nyhedsbrevene (se grafer s. 13). Der er et overvejende antal, der har registreret sig under research og other og et væsentligt mindre antal under advising, administration og farming. Research er den absolutte topscorer i alle databaserne. Aktører der abonnerer på nyhedsbrevene i forbindelse med de internationale projekter er således i forvejen involveret direkte i forskning på den ene eller anden måde. Det er bemærkelsesværdigt, at der i forbindelse med alle databaserne er et stort antal, der ikke kan placeres i de angivne kategorier og derfor er noteret under other. Noget af årsagen kan være, at kategorien other står som default og derfor automatisk krydses af, hvis man ikke foretager et valg. Muligvis kunne noget tyde på, at kategorierne ikke er tilstrækkeligt dækkende for alle aktører, da der er forholdsvist mange, der har udfyldt feltet tilknyttet og dermed ikke føler at de passer ind i de pågældende kategorier. Her til kommer at nogle aktører har noteret, at de passer ind under flere kategorier og dermed har afkrydset other, for at udspecificere dette forhold. Hvad fortæller det os? Gennem brug af webstatistik og databaser var målet med de indledende analyser, at få en grundlæggende viden om den internationale forskningskommunikation på nettet og de aktører, der opsøger forskningen på nettet, og dem der ikke gør. Resultaterne fra webstatistikker og nyhedsbrevabonnenter var begrænsende men gav en fornemmelse for nogle tendenser med hensyn til aktørernes nationalitet og overordnede beskæftigelse. Analyserne viser at projektpartnernes nationalitet præger nationaliteten hos de aktører, som besøger websiderne og abonnerer på nyhedsbrevene. Samtidigt viser analyserne, at det fortrinsvis er forskere, som opsøger økologisk forskning på nettet. Umiddelbart indikerer resultaterne, at det er projektforskernes nationale netværk, der primært er repræsenteret i kommunikationen om den økologiske forskning på nettet. I og med, at det fortrinsvis er 8 Kategorien other giver mulighed for at udspecificere, hvilken type beskæftigelse man har. 10

forskere, der er repræsenteret kunne noget tyde på, at det er svært at nå ud til andre aktører og brugere af forskningen via de undersøgte internetmedier. Muligvis kunne noget tyde på, at der er en forbindelse mellem det at være involveret i forskningen direkte og være motiveret for og have en interesse i at opsøge den på nettet. Det er erkendelser, som understreger vigtigheden, at de kommende undersøgelser tænker i netværk og analyse af eksisterende netværk omkring forskningen, deres struktur og relationer. Det er væsentligt at slå fast, at disse tendenser påvist via de indledende analyser er præget af usikkerhed, og at vores viden om aktørerne og kommunikationen på nettet er stadig forholdsvis begrænset. Selvom databaserne for nyhedsbrevene viser, hvem der abonnerer på dem, er det samtidigt er en form for pushteknologi, hvor man blot skal registrere sig én gang og så udsendes nyhedsbrevene automatisk. Registreringerne siger ikke meget om hvem og hvor mange der læser og bruger disse nyhedsbreve, og om der overhovedet har fundet kommunikation sted. Nedstat registrerer kun besøgende på forsiden af websitet og kan derfor ikke registrere besøg i forbindelse med nyhedsbrevene. Samtidigt ved vi stadig ikke, hvad de aktive aktører bruger kommunikationen til. Hvorfor er det f.eks. primært forskere, der læser de internationale forskningsnyhedsbreve? Med hensyn til den mere aktive brug af websiderne ved vi ud over national herkomst ikke ret meget om, hvem det er der egentlig opsøger forskning den vej, hvad de foretager sig og hvorfor. Ind til videre har de indledende analyser kun undersøgt 2 af de adskillige former for kommunikation på nettet i tilknytning til forskning indenfor økologisk jordbrug og fødevarer. Det er nærliggende, at der i det kommende fokuseres mere på de andre former som f.eks. diskussionsfora og internetarkiv og bl.a. belyse af hvem, hvor meget og hvordan de andre typer kommunikation anvendes på Internettet. Der er således stadig meget vi ikke ved om aktørerne og kommunikationen på nettet omkring forskningen, som ikke har været mulige at besvare gennem analyser af webstatistik og nyhedsbrevabonnenter: Hvad betyder det, at partner-landende primært er repræsenteret på websiderne og som abonnenter på nyhedsbrevene? Foruden en stærk repræsentation af aktører i grupperne research og other i forbindelse med nyhedsbrevene, hvad ved vi så egentlig om aktørgrupperne i og omkring økologisk forskning på nettet? o Hvem er det reelt, der indgår i kommunikationen og opsøger forskningen på nettet og hvem gør ikke? o Hvor meget indgår aktørerne i kommunikationen? o Hvorfor opsøger de forskningen på nettet og hvilke interesser har de? o Hvad bruger de internetkommunikationen til? Det er en viden om nogle generelle tendenser, der vil være fordelagtige at have som udgangspunkt for de kvalitative interviews. En overordnet viden om aktørerne og deres brug af Internettet giver nemlig baggrund for at spørge mere dybdegående ind til nogle tendenser omkring brugen af nettet, og hvordan det indgår i aktørernes hverdag. Samtidigt giver det mulighed for at få en fornemmelse af problemstillinger og indsatsområder, der kan diskuteres i de kvalitative interviews. Det er en viden, der på fordelagtig vis kan opnås via kvantitativ metode (Yin 1984). Det næste skridt i projektet er derfor at planlægge en spørgeskemaundersøgelse med formål at undersøge, hvordan internettet anvendes generelt i forbindelse med forskningsbaseret kommunikation og videndeling i transnationale netværk omkring økologisk forskning. - Af hvor mange? - Af hvilke aktører? - Hvor meget? - Til hvad? Spørgeundersøgelsen gennemføres i forbindelse med kommende udsendelse af nyhedsbrev for CORE Organic i september 2005 blandt abonnenterne pr. e-mail. På nuværende tidspunkt er der 211 abonnenter, men forventninger er at dette tal er fordoblet i september. 11

En survey, der kvantitativt søger at afdække nogle generelle tendenser kan give dels nogle interessante informationer i sig selv om, hvor meget nettet anvendes til forskellige formål og af hvem (fra hvilke organisationer) - dels vil det være et godt udgangspunkt for spørgsmål i de kvalitative interviews. Samtidigt kan denne viden benyttes til udvælgelsen af centrale interviewpersoner til de kvalitative interviews, da undersøgelsen kan hjælpe med at identificere vigtige netværk og aktører, der bruger forskningen på nettet og dem der ikke gør. Konklusion Gennem brug af webstatistik og nyhedsbrevabonnentdatabaser har det være muligt at lave indledende analyser af den internationale internetkommunikation i forbindelse med forskning i økologisk jordbrug og fødevaresystemer. Analyserne viser en tendens til at aktørerne, der opsøger forskningen på nettet er en del af projektpartnernes nationale netværk, og aktørerne befinder sig primært direkte indenfor forskningsverden. Noget kunne dermed tyde på, at det er svært at nå uden for selve forskningsmiljøet, og at der lader til at være en forbindelse mellem det at være involveret i forskningen direkte og være motiveret for og have en interesse i at opsøge den på nettet. Målingerne er dog præget af en vis usikkerhed, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om forskningskommunikationen. Næste skridt i projektet er derfor en spørgeskemaundersøgelse, for at få mere viden om, hvordan Internettet anvendes generelt i forbindelse med forskningsbaseret kommunikation og videndeling i transnationale netværk omkring økologisk forskning. Referencer Aagaard, Kaare & Mejlgaard, Niels: God Praksis for Forskningskommunikation. Analyseinstitut for Forskning, 2003 Bang, Jørgen: Hvorfor er vidensdeling så svært? i Det digitale nærvær, Simon Heilesen red., Roskilde Universitetsforlag, 2004 Berners-Lee, Tim: The World Wide Web past, present and future i Journal of Digital Information, Volume 1 Issue 1, Article No. 1, 1996 Castells, Manuel, Netværkssamfundet og dets opståen, Hans Reitzels Forlag, 2000 Castells, Manuel: The Internet Galaxy Reflections on the Internet, Business, and Society. Oxford University Press, 2001 Christensen, Jens: Globalisering og industrialisering to århundreders perspektiv i Globalisering. Den jyske Historiker nr. 94-95. Werks Offset A/S, 2001 Christensen, Jens: Internettets historie. Mediekultur nr. 27, 1997 Dewey, John, Learning by Dewey. Gyldendal Uddannelse, 2000 Drucker, Peter F., Virkeligheden er blevet en anden. Schultz, 1989 Finnemann, Niels Ole: Internettet i mediehistorisk perspektiv. Samfundslitteratur, 2005 Gregory, Jane & Miller, Steve: Science in public. Cambridge, Massachusetts, 1998 Simon Heilesen (red.): Det digitale nærvær. Roskilde Universitetsforlag, 2004 Holt Christensen, Peter (red.): Viden om ledelse, viden og virksomheden. Samfundslitteratur, 2000 Hughes, J. et al.: CSCW: Discipline or Paradigm? In L. Bannon: Proceedings of the Second European Conference on CSCW - ECSCW'91. Dordrecht: Kluwer. 309-323, 1991 Kolind, Lars, Vidensamfundet, Gyldendal, 2000 Lennon, J: Hypermedia systems and applications: World Wide Web and beyond. Springer Verlag, 1997 Nonanka, I & Takeuchi, H.: The Knowledge-Creating Company. Oxford University Press, 1995 Porter, Michael E.: The Competitive Advantage of Nations. Macmillan Press LTD, 1990 Shannon & Warren Weaver: The mathematical theory of communication. University of Illinois Press, 1971 Slevin, James, The Internet & Society, Oxford: Blackwell Publishing, 2000 12

Star, S.L. and Ruhleder, K.: Steps towards an ecology of infrastructure: complex problems in design and access for large-scale collaborative systems In Proc. of the CSCW '94, pages 253-264, 1994 Trench, Brian: At håndtere usikkerhed videnskabsformidling på nettet i Det digitale nærvær, Simon Heilesen red., Roskilde Universitetsforlag, 2004 Vendelø, Morten & Nielsen, Janni: Læreprocesser i forbindelse med adoption af et CSCW-system i en distribueret forskergruppe i Læring og Multimedier red. Oluf Danielsen et al. Aalborg Universitetsforlag, 1997 Wenger, Etienne, Communities of Practice Learning, Meaning, and Identity. Cambridge University Press, 1998 Yin, Robert K.: Case study Research Design and Methods. Third Edition. Applied Social Research Methods Series, Volume 5, Sage Publication, 2003. First Edition, 1984 Rapporter COM (2004) 353 final, COMMUNICATION FROM THE COMMISSION: Science and technology, the key to Europe's future - Guidelines for future European, Union policy to support research, juni 2004 COM (2000) 6, COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE COUNCL, THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS: Towards a European research area, januar 2000 European Commission: The Sixth Framework Programme in brief, december 2002 Videnskabsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Forsk og fortæl rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedr. Forståelse for forskning, maj 2004 Videnskabsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Redegørelse om europæisk samarbejde om forskning og innovation, november 2004 Links CORE Organic: www.core-organic.org EcoWiki: www.ecowiki.org EISfOM: www.eisfom.org Nedstat Basic 3.0 http://www.nedstat.com Organic Eprint: www.orgprints.org Organic Forum: www.organicforum.org Framework Programme 6, FP6: Europa-portalen: http://europa.eu.int/comm/research/fp6/index_en.cfm?p=0_newsite Cordis: http://fp6.cordis.lu/fp6/home.cfm Science and Society Actionplan: http://europa.eu.int/comm/research/science-society/action-plan/actionplan_en.html Science and Society: http://europa.eu.int/comm/research/science-society/index_en.html FØJO: www.foejo.dk QLIF: www.qlif.org SAFO: www.safonetwork.org Webalizer http://www.mrunix.net/webalizer/ 13