FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

2 BYDELSMØDREPROJEKT

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 EVALUERINGSMETODE 5 SUCCESKRITERIER OG FORMÅL MED PROJEKTET 5 MÅLGRUPPEN 6-7 2. PROJEKTFORLØBET 8 OPSTART, RESEARCH OG REKRUTTERINGSFASEN 8-9 UNDERVISNINGSFORLØBET 9-10 DET OPSØGENDE ARBEJDE 10-11 3 3. PROJEKTETS FORELØBIGE EFFEKTER OG RESULTATER 12 BYDELSMØDRENES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 12-13 EFFEKTEN AF PROJEKTET FOR DE ENKELTE BYDELSMØDRE 13-14 FORELØBIGE RESULTATER AF DET OPSØGENDE ARBEJDE 15-16 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER 16-17 4. ANBEFALINGER 18-19

1. INDLEDNING Mange undersøgelser viser, at hvis mødre med anden etnisk baggrund er velintegrerede og aktive i samfundet, klarer børnene sig også bedre. Derfor er der i mange udsatte boligområder i danske byer startet integrationsprojekter, hvor etniske minoritetskvinder bliver uddannet til bydelsmødre. Kvinderne lærer om det danske samfund, får styrket deres netværk, og hjælper andre kvinder med samme etniske baggrund. Ideen til Bydelsmødreprojekterne stammer fra bydelen Neukølln i Berlin, hvor omkring halvdelen af beboerne har anden etnisk baggrund. Siden 2004 er der blevet uddannet kvinder med anden etnisk baggrund i bydelen, som arbejder som brobyggere mellem det tyske samfund og familier med samme etniske minoritetsbaggrund. Projektet er blevet en stor succes i Berlin og har nu bredt sig til Danmark, hvor der siden 2008 er startet Bydelsmødreprojekter i flere større danske byer. 1 I Bydelsmødreprojekterne får mødre i udsatte boligområder en uddannelse, hvor de undervises i regler og rettigheder i det danske samfund, børns udvikling, motion, kost, misbrug og vold i familien, daginstitutioner, det danske uddannelsessystem, lokalområdet og andre emner. Efter uddannelsesforløbet foretager bydelsmødrene opsøgende arbejde, hvor de hjælper andre mødre og familier med samme etniske baggrund med råd og vejledning på deres modersmål. Bydelsmødreprojekterne bruger en ressourcebaseret tilgang, hvor udgangspunktet er, at kvinderne på forhånd har en masse ressourcer, viden, evner og muligheder, som de kan bruge og få styrket gennem projektet. 4 Dette er en evaluering af Bydelsmødreprojektet i Randers Nordby. Bydelsmødreprojektet er støttet med midler fra Integrationsministeriets kvindepulje og medfinansieres af boligorganisationen Møllevænget og Storgården. Bydelsmødreprojektet i Randers kører i en to års periode fra februar 2009 til slutningen af december 2010, og fordi projektet derfor ikke er afsluttet i skrivende stund (august 2010), er dette en foreløbig evaluering af det første halvandet år projektet har kørt. Den afsluttende evaluering foretages efter projektets afslutning. 2 Bydelsmødreprojektet arbejder tæt sammen med et andet integrationsprojekt i Randers, som hedder Kvinder i Forening. Projekt Kvinder i Forening kører i samme tidsperiode som Bydelsmødreprojektet, og har som formål at oprette foreninger for etniske minoritetskvinder. Projektlederen af Kvinder i Forening bor selv i Jennumparken og har derfor stor viden og et stort netværk i området. De to projektledere har haft et tæt samarbejde omkring undervisningen, rekrutteringen af kvinderne, metoderne til projektarbejdet og det opsøgende arbejde. Derfor anbefales det også at læse evalueringen af Kvinder i Forening, som er udarbejdet samtidig med denne evaluering. 3 Desuden anbefales det at læse den samlede evaluering af alle Bydelsmødreprojekterne i Danmark, som er udarbejdet af Center for Boligsocial Udvikling i maj 2010. 4 Denne foreløbige evaluering har tre hovedformål: For det første ser evalueringen på de metoder og processer, der foreløbig er blevet brugt i projektforløbet, og om projektet har forløbet efter planen. For det andet ser evalueringen på, hvilke resultater og effekter projektet indtil videre har haft for de enkelte bydelsmødre. For det tredje ser evalueringen på de foreløbige resultater og effekter, som er opnået gennem det det opsøgende arbejde. Resten af dette første indledende kapitel handler om evalueringsmetoden, projektets formål og succeskriterier samt målgruppen for projektet. Kapitel 2 beskriver og diskuterer projektforløbets forskellige faser og de anvendte metoder. I kapitel 3 ses på projektets foreløbige resultater og effekter og i kapitel 4 gives til sidst en række anbefalinger. 1 Læs mere på Integrationsministeriets hjemmeside: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/by_og_bolig/bydelsmoedre/bydelsmoedre.htm 2 Projekt Bydelsmødre i Randers har følgende hjemmeside: http://www.bydelsmoedre.dk. 3 Foreløbig evaluering af Kvinder i Forening, Bysekretariatet, Randers, august 2010.

Evalueringsmetode Til evalueringen er der benyttet kvalitative interviews og fokusgrupper, da målgruppen af bydelsmødre er en mindre gruppe. Der er foretaget to fokusgruppeinterviews med bydelsmødrene fra det første hold og en fokusgruppe samt to interviews med kvinderne fra det andet hold. Desuden er projektlederen, en skoleleder og en leder af et fritidshjem blevet interviewet. I alt er 11 personer blevet interviewet til evalueringen, og ud af disse er otte bydelsmødre. De interviewede bydelsmødre er alle fuldt anonymiserede. Evalueringen giver også et kvantitativt overblik over projektets foreløbige resultater og effekter. Undervejs i Bydelsmødreprojektet, har projektlederen foretaget en midtvejsevaluering af kvindernes udbytte af undervisningen og deltagelse i projektet. Denne midtvejsevaluering er også blevet brugt som datamateriale til evalueringen. Evalueringen er udarbejdet af ekstern konsulent og antropolog Astrid Paldam. Desuden har projektlederen af Bydelsmødreprojektet Ayse Oral Nissen foretaget midtvejsevalueringen af undervisningsforløbet for det første hold bydelsmødre. Rapporten er udarbejdet for Bysekretariatet i Randers Nordby i samarbejde med Anne-Lene Wähling. Succeskriterier og formål med projektet I projektbeskrivelsen står formålet og succeskriterierne for Bydelsmødreprojektet beskrevet. Formålet med projektet er: At kvinderne gennem undervisningsforløbet får en større viden om det danske samfund og deres muligheder. At kvinderne danner netværk, som styrker deres dagligdag og medvirker til dem og deres familier bliver mere aktive i samfundet. At projektet på længere sigt kan skabe forbedrede muligheder for børnenes sundhed, sociale og uddannelsesmæssige liv i bred forstand og dermed styrke familiernes integrationsproces. 5 Succeskriterierne og de forventede resultater er: Gennem uddannelse af 12-16 etniske bydelsmødre forventes det, at der etableres kontakt til minimum 80 mødre/familier Det forventes, at ca. 25 mødre eller familier skal være etableret som faste kontakter for Bydelsmødrenes opsøgende arbejde Der skal etableres løsere kontakt med 30-35 mødre eller familier gennem det opsøgende arbejde Ved projektperiodens udløb skal mindst otte bydelsmødre være i gang med opsøgende arbejde og have dannet en selvstyrende gruppe med forankring i Samlingshuset eller en lignende institution SSP, skole og lokale institutioner skal kunne registrere en positiv udvikling i børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter og fritidsliv Sundhedsplejen og lokale institutioner registrerer en øget opmærksomhed fra mødrene i området på børns og unges vaner med hensyn til kost, motion og samvær

Målgruppen Projektet henvender sig primært til kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som bor i de almene boligområder i Nordbyen i Randers. Nordbyen i Randers er et udsat boligområde, hvor andelen af beboere på overførselsindkomst er væsentligt højere end i resten af kommunen, beboernes gennemsnitlige indkomst er lav, og der er en høj andel af beboere med anden etnisk baggrund. Nordbyen har derfor fået udarbejdet en helhedsplan med støtte for Landsbyggefonden, som løber fra 2009-2012. 6 Tallene nedenfor viser tydeligt, at Nordbyen i Randers er et socialt udsat boligområde i forhold til resten af kommunen: 5 Beboersammensætningen i Randers Nordby sammenlignet med resten af Randers Kommune Indbg. med dansk baggrund 5% Indbg. med dansk baggrund 29,% Indv. og efterkommere Indv. og efterkommere 71% 95% 6 Andelen af indvandrere og efterkommere i Nordbyen. Andelen af indvandrere og efterkommere i Randers Kommune. 43% 57% Befolkning på arbejdsmarkedet Indkomsterstattende ydelser 65% 35% Befolkning på arbejdsmarkedet Indkomsterstattende ydelser Personer på 18 år og derover, som modtager indkomsterstattende ydelser i Nordbyen. Personer på 18 år og derover som modtager indkomsterstattende ydelser i Randers kommune. 4 Alle tallene til tabellerne stammer fra KAAS tabellerne fra Danmarks Statistik fra 2007-2009.

Bydelsmødrene er alle etniske minoritetskvinder, som bor i Nordbyen i Randers. Syv bydelsmødre har på nuværende tidspunkt gennemført uddannelsen, og ni kvinder er i gang med det andet uddannelsesforløb. Projektet forventer derfor at uddanne 16 bydelsmødre. Bydelsmødrene har forskellige etniske baggrunde, og bortset fra to af kvinderne har alle børn. De 16 bydelsmødre har følgende etniske minoritetsbaggrunde: ANTAL BYDELSMØDRE ETNISK MINORITETSBAGGRUND SPROGKUNDSKABER 2 Polsk Polsk 1 Srilankansk (tamilsk gift) Tamilsk og singhalesisk 4 Tyrkisk Tyrkisk 3 Kurdisk Kurdisk 3 Somalisk Somali 7 1 Afghansk Pashto og farsi 1 Irakisk Flere arabiske dialekter 1 Congolesisk Fransk Som det ses ovenfor har bydelsmødrene otte forskellige etniske baggrunde, og de taler flere sprog, da mange udover deres modersmål taler andre sprog. Derfor er der mulighed for at nå ud til en bred gruppe af familier i Nordbyen i det opsøgende arbejde. Bydelsmødrene er alle ressourcestærke kvinder, som alle har erfaring og viden fra arbejde, uddannelse og andet i Danmark eller deres hjemland. Ud af de 16 bydelsmødre var 14 af kvinderne ved kursusstart på overførselsindkomst og to kvinder havde deltidsarbejde. For nogle af bydelsmødrene er undervisningsforløbet en del af deres aktivering, men alle deltager frivilligt og ingen får løn.

2. PROJEKTFORLØBET I dette kapitel beskrives projektforløbet, og hvilke metoder der er blevet brugt i projektet. Projektforløbet kan deles op i tre faser, som vil blive gennemgået i det følgende. Første fase er research- og rekrutteringsfasen, anden fase er undervisningsforløbet, og den tredje fase er det opsøgende arbejde. Til sidst i kapitlet er der nogle overordnede refleksioner om de anvendte metoder og processer i projektforløbet. Af nedenstående figur fremgår projektforløbet: Research, opstart og rekruttering til første hold Rekruttering til andet hold 1. Uddannelsesforløb (midtvejsevaluering til sidst) 2. Uddannelsesforløb (afsluttes september 2010) 8 Opstart, research og rekrutteringsfasen Projektlederen blev ansat 1. februar 2009 med 12 timer om ugen. Hun er af tyrkisk baggrund og er uddannet pædagog, og havde i tidligere ansættelser arbejdet i projekter. Efterfølgende blev projektets følgegruppe nedsat. Følgegruppen bestod af supervisor, en repræsentant for Bysekretariatet, projektlederen selv samt projektlederen af Kvinder i forening. Supervisor var leder af Samlingshuset og havde i det daglige funktion som faglig leder. Bysekretariatets repræsentant havde det evalueringsmæssige ansvar og fokus på projektets succeskriterier og mål. Projektgruppens formål var dels en kontinuerlig opmærksomhed på projektets progression og synergi med projekt Kvinder i forening, således de to projekter i så vidt et omfang kunne samarbejde. Dels var dette med til at give en højere faglig kvalitet og dels samarbejdede de to projektledere om rekrutteringen gennem netværk. Opsøgende arbejde (forsætter fremadrettet) I projektets opstartsfase blev der lavet en omfattende research i forhold til, hvilke emner kvinderne havde behov for i undervisningen, rekruttering af bydelsmødrene, papirarbejdet og etableringen af samarbejdspartnere og netværk i boligområdet. Som tidligere omtalt samarbejdede projektlederen tæt med projektlederen for projekt Kvinder i Forening, som kører i samme tidsperiode, og hvor der arbejdes på at danne foreninger for etniske minoritetskvinder i Nordbyen. Projektlederen for Kvinder i Forening bor selv i Jennumparken og har et godt netværk i området, og hun kunne derfor i projektets opstart bidrage til research, kontakter og rekruttering af kvinderne gennem netværk. I løbet af foråret blev der afholdt informationsmøder for de interesserede kvinder på sprogskolen, Institut anden aktør på beskæftigelsesområdet og i lokalområdet. Derefter havde projektlederen individuelle samtaler med de kvinder, som var interesserede i at blive bydelsmødre, så hun kunne rekruttere de mest velegnede kvinder til projektet og fortælle dem om projektets indhold og

formål. Hun lagde vægt på, at kvinderne skulle kunne tale og forstå dansk, så de kunne følge undervisningen og senere fungere som brobyggere mellem det danske system og familierne. Desuden var projektlederen bevidst om, at kvinderne skulle være motiverede for at foretage opsøgende arbejde bagefter, og derfor blev nogle kvinder valgt fra efter de individuelle samtaler. Projektlederen forklarer: Dem som er interesserede, de kontakter mig, eller jeg kontakter dem og inviterer dem til en individuel samtale... Jeg spørger dem om, hvorfor de gerne vil deltage i undervisningen... Jeg vil gerne høre, at de brænder for det. Så det skal ikke være fordi, at de bare tænker, at de skal have tiden til at gå med aktivering. Så kan jeg ikke bruge dem. De skal virkelig vise, at de brænder for det. Så når jeg hører, at de gør det, så siger jeg en gang til, at undervisningsforløbet bare er et middel til senere udvikling. For mig er det vigtigste efter diplomet, at de skal lave opsøgende arbejde frivilligt... Så hvis det ikke bliver fortalt ordentligt, og de bliver inddraget så mister man dem. Måske får de et diplom, men senere hen så mister man dem. På denne måde fandt projektlederen flere kvinder, som gerne ville være bydelsmødre, og hun gik i gang med at planlægge undervisningen. Da hun var ved at være klar til at starte op, sprang de fleste af kvinderne fra af forskellige grunde. Nogle var blevet sygemeldt, andre var kommet i anden aktivering, havde fået arbejde eller mistet interessen. Projektlederen gjorde derfor den vigtige erfaring, at efter de individuelle samtaler med kvinderne, skal der højst gå en måned før undervisningen starter, for ellers mister kvinderne motivationen eller kan ikke deltage af andre grunde. I samarbejde med projektlederen af Kvinder i Forening startede projektlederen derfor forfra på rekrutteringsprocessen og på denne måde fandt de otte kvinder, som var velegnede til at starte på det første uddannelsesforløb for bydelsmødre. Bydelsmødrene blev især blevet rekrutteret gennem netværk, sprogskolen og anden aktør. Udover rekruttering benyttede projektlederen opstartsfasen til at etablere samarbejdspartnere for projektet. Bydelsmødreprojektet samarbejder med forskellige institutioner i Randers som blandt andet krisecentret, fritidshjemmet i Jennumparken, Nørrevangsskolen, familieafdelingen i Randers Kommune, sprogcentret og anden aktør på jobområdet. 9 Den første research- og rekrutteringsfase tog otte måneder og har derfor været lang. Det har flere årsager. Blandet andet skyldtes det, at der gik for lang tid efter kvinderne var fundet til projektlederen var klar til at starte undervisningsforløbet, og kvinderne faldt derfor fra inden undervisningen kunne påbegyndes, og rekruttering af deltagere måtte derfor foretages på ny. Desuden forløb opstartsfasen også over sommerferien, hvor mange af familierne var på ferie. Sidst men ikke mindst var projektlederen ansat med 12 timer ugentligt i projektets første år, hvilket naturligvis medfører at det tager tid. Undervisningsforløbet Oktober 2009 blev første undervisningsforløbet påbegyndt. Undervisningsforløbet var på 20 uger, og der har været undervisning fire timer to gange om ugen. Desuden har der været ekstra timer i forhold til ture ud af huset. Andet undervisningsforløb har samme omfang som det første. Projektlederen af Bydelsmødreprojektet og projektlederen for projekt Kvinder i Forening har begge undervist på forløbet. Dertil har der været flere undervisere udefra, og der har været ture til forskellige steder i Randers og andre byer.

Den samlede undervisningsplan for det første hold bydelsmødre er vedlagt som bilag, men nedenfor er der et overblik over de emner, som der er blevet undervist i: Børns udvikling Sundhed, motion og kost Børnepasning i daginstitutioner og skolefritidsordningen Alkohol, rygning og stoffer Vold i familien Børns seksualitet Dansk kultur og traditioner Skole og uddannelse for børn og unge Voksenuddannelse Fagforeninger og arbejdsløshedskasser Rettigheder og pligter i samfundet Kontanthjælpssystemet Frivilligt arbejde og foreningsdannelse Madlavningstema Rundvisninger i lokalområdet samt forskellige tilbud og projekter i Randers 10 Til at forestå undervisningen har der været inviteret flere undervisere ind udefra. For eksempel har en sundhedsplejerske, seksualvejleder, skoleleder, talepædagog, familierådgiver og lederen af fritidshjemmet undervist. Bydelsmødrene har besøgt den lokale skole, krisecenteret, Kulturhistorisk museum, en fagforening, Sundhedscenteret og Randers Kommunes Frivilligværk som en del af undervisningsforløbet. Begge hold har været på udflugter også. Der har været en udflugt til Holstebro for at besøge et andet Bydelsmødreprojekt og udveksle erfaringer. Der har også været to udflugter til Århus for at høre foredrag om Mødre-Døtre kampagnen og Stop volden mod kvinder bryd tavsheden. På disse udflugter har der også været erfaringsudveksling med bydelsmødrene i Århus (se undervisningsplanen for hold 1 i bilag 2). I undervisningen har projektlederen haft stort fokus på det opsøgende arbejde, som kvinderne skulle foretage bagefter. Projektlederen har brugt rollespil, hvor kvinderne blandt andet skulle trænes i at være mødre, der rådgiver en anden mor. Hun har derved brugt en undervisningsform, hvor kvinderne meget aktivt skulle deltage i undervisningen, og hun har opfordret dem til at stille spørgsmål. Der var otte kvinder, som startede på det første hold, men en kvinde sprang fra undervejs. Hun er i stedet gået i gang med en uddannelse som social- og sundhedshjælper. Projektlederen ser ikke dette som en fiasko, for hun oplever, at undervisningsforløbet var med til at give hende et skub til at komme i gang. De andre syv kvinder har gennemført undervisningsforløbet og fik overrakt deres diplomer af byens borgmester ved en større, offentlig afslutning af undervisningsforløbet i februar 2010, hvor pressen også var inviteret. Andet hold startede med 11 kvinder, og lige nu er ni tilbage. En sprang helt fra og en anden startede op på en længere videregående uddannelse, fordi hun havde en akademisk baggrund fra sit hjemland. Andet hold forventer at afslutte undervisningsforløbet i september i 2010. Det opsøgende arbejde Den tredje fase i projektet er bydelsmødrenes opsøgende arbejde. Efter det første hold bydelsmødre blev færdiguddannet i februar 2010, er de nu i gang med at rådgive og opsøge kvinder i boligområderne. Bydelsmødrene er gennem undervisningen blevet trænet i at rådgive og lave opsøgende arbejde, og de har blandt andet lavet rollespil, som kunne forberede dem på det opsøgende arbejde. Erfaringsudvekslingen med bydelsmødrene i Århus og Holstebro har også været meget konstruktive i forhold til det opsøgende arbejde. Bydelsmødrene får formidlet kontakt til andre mødre i boligområderne af projektlederen, og de tager derefter på besøg hos mødrene og familierne. Bydelsmødrene rådgiver også kvinder og familier i deres eget netværk. Projektlederen har valgt, at kontakten mellem bydelsmødrene og de faste kontakter som bydelsmødrene besøger i boligområdet skal formidles gennem hende. Når hun får kendskab til en familie, der ønsker besøg af en bydelsmor, tager hun kontakt til familien først for at høre, om de ønsker et besøg, og derefter giver hun familiens kontaktoplysninger videre til bydelsmoren. Projektlederen forklarer: Jeg passer på, at bydelsmødrene ikke mister motivationen, for de arbejder frivilligt og bruger deres fritid på at hjælpe andre. Hvis de får en dårlig oplevelse, så mister de motivationen til at hjælpe andre, og derfor går kontakten gennem mig... Jeg skal beskytte mine bydelsmødre.

Ved at have den indledende kontakt med familierne, ønsker projektlederen, at bydelsmødrene undgår at besøge familier, der ikke vil åbne for dem eller ikke ønsker rådgivning. Projektlederen har også været med nogle gange, når en bydelsmor skal have det første møde med familien, så bydelsmoren har følt sig tryg i situationen. Metoden har den klare fordel, at bydelsmødrene ikke oplever at gå forgæves, når de skal besøge familierne, og at de kan føle sig mere trygge i situationen. Ulempen ved metoden er, at den er ressourcekrævende for projektlederen. Bydelsmødreprojektet samarbejder med flere forskellige institutioner og ansatte i boligområderne om det opsøgende arbejde. Projektlederen har holdt et oplæg i Familieafdelingen for Randers Kommune for 80 ansatte for at fortælle om mulighederne for rådgivning og brobygning, og der er på nuværende tidspunkt begyndt at komme henvendelser til projektlederen fra familierådgivere og sagsbehandlere, som har kontakt med familier, som de vurderer, har behov for besøg af en bydelsmor. Projektlederen samarbejder også med Nørrevangskolen omkring det opsøgende arbejde. Skolelederen mener især, at der er et behov for at bydelsmødrene kan hjælpe med kontakten mellem skolen og forældrene, og han mener der er et stort potentiale i projektet. Skolelederen og projektlederen af Bydelsmødreprojektet har derfor planer om at bruge mange ressourcer på samarbejdet om det opsøgende arbejde efter sommerferien 2010. Der er en stor bevidsthed om at sikre projektets forankring, og derfor har Bydelsmødreprojektet i samarbejde med projekt Kvinder i Forening oprettet en forening for bydelsmødrene, som hedder Bydelsmødreforeningen. 6 Der er flere formål med Bydelsmødreforeningen. For det første skal foreningen være et mødested, hvor de uddannede bydelsmødre kan holde kontakten og udveksle erfaringer om det opsøgende arbejde. Bydelsmødreforeningen erstatter ligeledes det mentorkorps, som oprindeligt var beskrevet i projektbeskrivelsen. For det andet skal Bydelsmødreforeningen være et forum, hvor kvinder i boligområdet kan få rådgivning fra bydelsmødre under uformelle rammer. Ved at mødes om forskellige fælles aktiviteter og arrangementer, skal foreningen styrke kvindernes netværk og bydelsmødrene kan rådgive kvinder i boligområdet efter behov. Denne rådgivning kan supplere de hjemmebesøg, som bydelsmødrene også foretager, da nogle kvinder foretrækker at få rådgivning under mere uformelle rammer. Projektlederen af Bydelsmødreprojeket forklarer: 11 det kan godt være, at der er nogle kvinder, der ikke vil have, at der er nogen, som kommer hjem til dem. De fleste af dem har angsten for, at de andre bagtaler, hvis der lige pludselige er en bydelsmor, der kommer hjem til dem. De familier tænker, at den familie og kvinde har et problem. De bliver stemplet... Så går rygterne i gang. Og det kan godt være, at det er en forhindring fra en mors side til at sige, at selvom vi har problemer, så vil jeg ikke kontakte en bydelsmor Derfor kan kvinderne mødes [i Bydelsmødreforeningen ] og frit komme, når de selv har lyst. Og så kan de snakke sammen om det [deres problemer] Samtidig laver de forskellige aktiviteter og lærer noget nyt. Bestyrelsen af Bydelsmødreforeningen består af seks bestyrelsesmedlemmer som alle er bydelsmødre og formanden for foreningen er projektlederen af Bydelsmødreprojektet. Foreningen planlægger at åbne d. 13. august og forventes at være kørende ved projektperiodens udløb ved årsskiftet 2010/2011 og dermed sikre projektets forankring. 5 Læs mere om Bydelsmødreforeningen i evalueringen af Kvinder i Forening.

3. PROJEKTETS FORELØBIGE EFFEKTER OG RESULTATER I dette kapitel ses på projektets foreløbige effekter og resultater på både kortere og længere sigt. For det første evalueres kvindernes udbytte af undervisningsforløbet. For det andet ses på, hvilket udbytte bydelsmødrene overordnet har fået af at deltage i projektet. For det tredje ses på de foreløbige resultater og effekter af det opsøgende arbejde og til sidst ses på udviklingsperspektiverne for projektet. Undervejs vil det også blive belyst, om projektet har opfyldt succeskriterierne for projektet. Bydelsmødrenes udbytte af undervisningen De interviewede bydelsmødre siger alle, at de har været meget tilfredse med undervisningen. De fleste siger, at alle emnerne har været gode, og at de har fået noget ud af det hele. Alt har været godt. Hver uge har der været spændende undervisning om forskellige ting, siger en bydelsmor. Jeg synes, alle emnerne var gode. Det var noget vi selv kunne bruge, og nu kan vi hjælpe andre, siger en anden. Mange af kvinderne synes, at det bedste emne har været undervisningen om børn. De nævner, at emnerne om børns udvikling, sundhed, børneopdragelse, børns seksualitet og lektiehjælp til børnene har været meget spændende. Kvinderne synes, at de har lært meget om de udviklingsfaser børn gennemgår, og to af kvinderne fortæller, at de har lært meget om at sætte grænser for børnene. 12 En anden kvinde fortæller, at hun lærte meget da en seksualvejleder fortalte om, hvordan man kan opdage misbrug af børnene i institutionerne ved at se på de tegninger børnene laver. Hvis børnene tegner seksuelle billeder, skal man som forældre være meget opmærksom på, om de har været udsat for noget ubehageligt. De fleste af bydelsmødrene har selv børn, og de har derfor kunnet bruge meget af det de har lært om børns udvikling i deres egen dagligdag. De kvinder som har gennemgået første undervisningsforløb nævner også, at det har været interessant at lære om vold mod kvinder, foreninger, fagforeninger, a-kasser, mad og kost. En af kvinderne fremhæver, at hun har lært meget om sund kost, og at det var et emne, hun gerne ville have lært mere om. Flere af de interviewede bydelsmødre har også været meget tilfredse med de ture, de har været på gennem undervisningen, og de synes det var meget spændende at høre om Mødre-Døtre kampagnen i Århus. Kvinderne var også ude og besøge en ansat i kommunen i hendes private hjem, og dette gav to af kvinderne udtryk for var meget lærerigt, fordi de ikke tidligere havde besøgt en dansker privat. Projektlederen har undervejs tilpasset undervisningen, så der var mulighed for at tage emner op, som kvinderne ønskede at lære mere om, selvom det ikke var planlagt på forhånd. Projektlederens baggrund som pædagog har understøttet behovet for en bred faglig viden om blandt børneopdragelse og børns udvikling, hvilket især har haft kvindernes interesse. Samarbejdet med projektlederen af Kvinder i Forening om undervisningsforløbet har også medvirket til projektets succes, da denne projektleder har boet og arbejdet i boligområdet i mange år og derfor har de to projektledere kunnet supplere hinanden rigtig godt. Dette er muligvis grunden til, at kvinderne har været meget tilfredse med de emner, som der er blevet valgt. Projektlederen af Kvinder i Forening har været ansvarlig for undervisningen otte ud af de tyve uger på undervisningsforløbet og projektlederen af Bydelsmødreprojektet har været ansvarlige for undervisningen tolv uger. De to projektledere har også haft et tæt samarbejde om undervisningen om foreningers betydning i Danmark, og projektlederen for Kvinder i Forening har undervist bydelsmødrene i dette emne. I evalueringen af undervisningsforløbet giver kvinderne desuden udtryk for at de har de har været meget glade for de to projektlederes store engagement, og at de altid var klar til at hjælpe dem, hvis de havde spørgsmål eller havde brug for at få snakket om private forhold. På spørgsmål om undervisningsforløbets varighed og timetal er holdningerne forskellige på de to hold. Kvinderne på det første hold af bydelsmødre giver udtryk for, at de gerne ville have haft mere end otte timer om ugen til undervisningen. Der kom en, som fortalte om seksualitet, og det var meget spændende, men pludselig var de fire timer færdige, og der var ikke tid nok. Hvis vi havde haft to gange om det emne havde det været bedre. Der var ikke tid nok til diskussion og spørgsmål, mener en af bydelsmødrene.

Kvinderne fra det første hold mener især, at de manglede mere tid til diskussion og til at arbejde praktisk med emnerne i grupperne. Flere ville gerne have haft undervisning mere end to gange om ugen og et længere forløb. Dog udtrykte alle de fire interviewede kvinder fra det første hold, at de følte sig klar til at foretage opsøgende arbejde. På det andet hold mente deltagerne, at de havde haft tilpas mange timer. Hvis det havde været længere tid kunne vi ikke koncentrere os om at lytte siger en kvinde. En anden mener, at det havde været for forvirrende, hvis der havde været flere timer i undervisningsgangene. Dette hænger sandsynligvis sammen med at projektlederen har kunnet bruge sine erfaringer fra første hold og midtvejsevalueringen til at tilpasse undervisningen bedre, så der blev mere plads til diskussion på det andet hold. Kvinderne blev spurgt, om der var nogle emner de ville have mere af, og der kom flere forslag. To ønskede mere undervisning om teenagere og de problemer forældrene har med dem. En ville gerne have haft mere undervisning om psykiske problemer, som hun mener, der er mange som har i boligområdet. Der var også en bydelsmor, som gerne ville have haft mere om kost. Det har ikke været muligt at imødekomme alle kvindernes ønsker indenfor de tyve uger, som undervisningen kørte. Flere af kvinderne syntes, at undervisningsmaterialerne har været rigtig gode, og de er glade for at have materialet, som de kan læse igen for at de kan huske undervisningen. To mener også, at det var en meget god idé, at projektlederen havde individuelle samtaler med dem, inden de kunne starte i projektet, så de var forberedte på, hvad der blev forventet af dem. Kvinderne har været godt tilfredse med undervisningsformen, og med at de er blevet inddraget så meget i rollespil og diskussioner. Til midtvejsevalueringen siger en af bydelsmødrene: I rollespil spillede vi forskellige roller. Vi deltog aktivt og så tingene fra vores børns side af og mærkede de forskellige ting med vores egne krop. Det hjalp os til at forstå vores børn bedre, og så vi kunne løse problemerne anderledes. Succeskriterierne for undervisningsforløbet var, at mellem 12-16 bydelsmødre skulle have gennemgået to undervisningsforløb på 20 uger. Status lige nu er, at 7 kvinder er uddannede som bydelsmødre, og 9 kvinder er i gang med uddannelsen. Derfor er i alt 16 kvinder enten i gang med at tage uddannelsen eller har allerede fuldført uddannelsen, og alt tyder derfor på, at succeskriterierne for projektet vil blive opfyldt. Det kan også konkluderes, at kvinderne har været meget tilfredse med undervisningsforløbet og både de valgte emner og undervisningsmetoderne. Bydelsmødrene på det første hold ønskede dog, at de havde haft mere tid til diskussion og flere undervisningstimer. Bydelsmødrene på det andet hold mente, at der havde været tilpas meget undervisning og diskussion. Nogle kvinder har også ønsket mere undervisning i specifikke emner. 13 Effekten af projektet for de enkelte bydelsmødre Bydelsmødreprojektet har givet et stort udbytte for de enkelte deltagere, som på længere sigt styrke deres integrationsproces og aktive deltagelse i samfundet. Det vigtigste udbytte, som bydelsmødrene nævner, de har fået gennem projektet, er: Bedre netværk og socialt samvær med de andre kvinder Mere selvtillid og mere selvstændighed Viden, de kan bruge i deres dagligdag Pædagogiske redskaber som for eksempel aktiv lytning Foreningers betydning og foreningsdannelse i praksis Et godt kendskab til deres lokalområde Bedre danskkundskaber På længere sigt større tilknytning til arbejdsmarkedet På længere sigt mulighed for at uddanne eller videreuddanne sig