Klimatilpasning i markbruget - for meget vand og mere tørke

Relaterede dokumenter
Landmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018

Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Afvandingstilstanden påvirkes af den terrænnære grundvandsstand

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Baggrundsnotat om vådområdeprojekt til udvalgsmødet d

Fremtidens natur med klimaændringer

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen

WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Klimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

Baggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø.

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Middelvandstanden om sommeren er ca. 0,0 m, som stiger lidt ved lukket sluse, men sjælden til mere end + 0,2 m ved normal nedbør.

Få vandløbet målt op

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

klimatilpasningsområdet

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Udredning om grødeskæring

Vurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Avvattning från produktionsperspektiv

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Sådan skal vi klare 50 pct. større afledning end i dag Helge Danneskiold-Samsøe Formand Danske Vandløb

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Grundvandskort, KFT projekt

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING

KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.

HS Dræning og Nedbrydning

Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Området der blev ramt af den høje vandsstand, er nærmere betegnet området ved Sylphidevej, Slettevej, Articvej og Fourmivej i Vrist.

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer

Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi?

grundvandskort i Kolding

Af Bugge Ericsson. Dræning og praktik. GAD seminar 2019.

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen Mobil:

JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Orienteringsmøde delområde 2 Sommerhusområdet Hals - Hou feb. 2012

For øvrige forhold, som f.eks. natur- og kulturhensyn, henvises til administrationsgrundlag for terrænreguleringer.

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold Status for vandløb 2

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Ekspertudvalget for ændret vandløbsforvaltning Præsentation af anbefalinger

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Høring af EU s White Paper - Adapting to climate change: Towards a European framework

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed

DRÆNING OG KLIMASIKRING AF GRUNDEJERFORENINGEN KJÆRGÅRDEN

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt Sommerkolonien ABC, Afd. C

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vandoplandsbaseret samarbejde

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Referat fra landbrugsrådsmøde 26. november 2018, afholdt af Herning Kommune, på Rådhuset i Herning.

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Whisky- det er noget man drikker. Vand- det er noget man slås om

februar 2017 PasningsGuide SELVVANDENDE MOBILT HØJBED

Generelt om vandløbsregulativer

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej Humble, Tlf.: Mail: aepilegaard@gmail.com

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Transkript:

Klimatilpasning i markbruget - for meget vand og mere tørke Rikke Krogshave Laursen & Stinna Susgaard Filsø, Plante- & MiljøInnovation Planter i Fokus, den 13. januar 2021

Landbruget har stigende udfordringer med for meget vand September 2017 Januar 2018 Jyllandsposten 8/1-2018 Viborg Stifts Folkeblad d. 20. september 2017 Jyllandsposten 9/1-2018 TV MIDTVEST d. 19. september 2017, nyhedsudsendelse kl. 19:30 Tveast.dk, d. 13. januar 2018 Skals Å, 90 cm over normal vandstand

Efteråret 2019 / Vinteren 2020 https://www.tv2nord.dk/nordjylland/den-nordjyske-muld-er-maettet-af-vandmasserne https://www.tvsyd.dk/esbjerg/landmaend-vi-vil-grave-groefter https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2019-10-26-gudenaaen-flyder-over-krodrukner-lige-nu-i-vand https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2020-02-26-speedway-baneunder-vand-jeg-har-aldrig-oplevet-noget-lignende https://www.tv2fyn.dk/fyn/efter-sjaskvaad-vintervandmasser-laegger-fyn-ned Foto: TV2 Østjylland

Ændring i nedbør De store dræningsperioder 1860-1900 1930-1970 Årsnedbøren på landsplan er steget ca. 100 mm Flere landmænd oplever, at dræn- og afvandingsproblemer er stærkt stigende I dag Fremtiden? (Olesen et al, 2017)

Øget afstrømning i vandløb og øget grundvandsstand Ændringer i afstrømning (mm/%) og nedbør (mm) over perioden 1935 2015 for 18 vandføringsstationer ( ) og 5 nedbørsstationer ( ). Statistisk signifikante ændringer er vist med *. (Jensen, P.N. (Ed.), 2017) GEUS vurdering: Grundvandsstanden er steget med 1-2 m efter år 2000 primært pga. øget nedbør. (Thorling et al., 2016)

Forventet fremtidig nedbør Observerede og forventede nedbørsændringer i DK [%] ift. ref. perioden 1986-2005 Observeret Modelleret RCP8.5 RCP2.6 Vinternedbøren har været stigende, og forventes at stige eller holde niveau i fremtiden Ref. perioden Observeret Modelleret Om sommeren forventes antallet af nedbørsdage at falde i fremtiden Tørke. RCP2.6 Hyppigere intense regnhændelser. Ref. perioden RCP8.5 (Olesen et al., 2017)

Flere og længerevarende perioder med tørke Økologisk Nu, https://nyheder.okologi.dk/mark-og-stald/sa-meget-kostede-torken-landbruget JyskeVestkysten, 4. feb. 2019. https://jv.dk/artikel/landbrugets-t%c3%b8rketab-var-to-milliarder-mindreend-frygtet-2019-2-4(6) Økologisk Nu, https://nyheder.okologi.dk/politik-ogudvikling/nu-kan-landmaend-forsikre-sig-modklimaforandringerne

DMI s tørkeindeks Forårstørke (2019 og 2020) Sommertørke (2018) 12 10 8 Tørkeindeks for Danmark 2020 2019 2018 15 års middel 2020 2018 6 2019 4 2 https://www.dmi.dk/vejrarkiv/ 0 Marts April Maj Juni Juli August September Oktober

Spørgsmålet er, hvordan man som landmand håndterer disse ekstreme variationer? Begynd allerede nu at overveje, hvad du kan gøre på baggrund af det du allerede har oplevet. Foto:SEGES Økologisk Nu, https://nyheder.okologi.dk/politik-ogudvikling/nu-kan-landmaend-forsikre-sig-modklimaforandringerne

Tilpasning til mere tørke Spor 1 Ændre afgrøde- og/eller sortsvalg mod større tørketolerance Spor 2: Markvanding Øge eksisterende vandingskapacitet eller investere i et vandingssystem Stor og langsigtet investering Øget dyrkningssikkerhed og højværdi afgrøder Kan jeg få vand til markvanding? Øget indvindingstilladelser Alternative løsninger til grundvand

Vandreservoirs til vanding Foto:SEGES

Vandreservoirs til vanding på Samsø De første blev etableret i tørken i slutningen af 1970 erne. I dag: 80 styks Størrelse: 18.000 m3 dækker vandingsbehovet på ca. 12 ha* 113.000 m3 dækker vandingsbehovet på ca. 75 ha* Godt supplement til markvanding med grundvand (Jupiterdatabasen, GEUS) * (antaget vandingsbehovet er 1.500 m3 pr. ha pr. år)

Overvejelser, når du skal i gang Der skal være et vist ler-indhold i jorden for at holde på vandet Vandingsbehov og mulig størrelse på drænvandsreservoir Lovgivning Økonomi Anlægsomkostninger Derudover: sagsbehandling af tilladelser, forundersøgelser, miljøvurderinger, rådgivning og vedligehold Foto: Janne Aalborg Nielsen, SEGES

Tilpasning til våde perioder Først og fremmest er det vigtigt at vide hvilken slags vand der giver udfordringer ift. at finde den rigtige løsning. Fra oven Fra siden Eller en kombination Fra neden 1. Kortlæg derfor først dine risikoområder/problemområder Hvor er der oftest for meget vand? Hvornår? I hvor lang tid? Hvad er årsagen? (dræning, naturgivne forhold, jordpakning, afvanding)

Tilpasning til våde perioder Højbunden Ofte vil udfordringer med vand kunne løses af landmanden / lokalt på markfladen. Lavbunden Udfordringer med vand kan være svære at løse lokalt pga. stor grundvandstilstrømning eller høj vandstand i nærliggende vandløb. Foto:SEGES Foto:SEGES

Overblik over løsningsmuligheder Løsningsmuligheder hvis vandet kommer fra siden: Vedligeholdte vandløb Dræn og pumper Diger Sluser Dobbeltprofiler Miniådale Vådområder / lavbundsprojekter (jordfordeling) Midlertidig vandparkering udvalgte steder Løsningsmuligheder hvis vandet kommer fra oven: Dræning Brydning af vandstandsende jordlag Forbedre infiltrationsevnen Planering Pumper Opsamling af vand i reservoirs Foto:SEGES Helhedsorienterede løsninger Løsningsmuligheder hvis vandet kommer fra neden: Dræning Pumper

Overblik over løsningsmuligheder Løsningsmuligheder hvis vandet kommer fra siden: Vedligeholdte vandløb Dræn og pumper Diger Sluser Dobbeltprofiler Miniådale Vådområder / lavbundsprojekter (jordfordeling) Midlertidig vandparkering udvalgte steder Løsningsmuligheder hvis vandet kommer fra oven: Dræning Brydning af vandstandsende jordlag Forbedre infiltrationsevnen Planering Pumper Opsamling af vand i reservoirs Foto:SEGES Helhedsorienterede løsninger Løsningsmuligheder hvis vandet kommer fra neden: Dræning Pumper

Drænene skal fungere Foto: Stinna Susgaard Filsø Tilstoppede dræn Foto: Janne Aalborg Nielsen Klemte dræn Foto: Janne Aalborg Nielsen Forskudte samlinger Foto: Stinna Susgaard Filsø Jorden tætnes om drænet Med tiden forringes drænfunktionen Har du våde områder i marken - gå drænsystemet efter Er det drænet? Kan det løses med spuler, reparation eller skal der drænes om? Skal marken omdrænes - få fagfolk til at vurdere behovet for dræning

Vandstandsende jordlag giver overfladevand God transport af vand fra jordoverfladen til dræn er vigtig. Overfladevand på finsandet jord Vandstandsende jordlag: Pakket jord Kørsel med tunge maskiner under våde forhold Forekommer naturligt på finsandede og siltede jord Foto: Janne Aalborg Nielsen Jernudfældningslag Jorde med lavt kulstofindhold Jernudfældningslag (al eller myremalm) Foto: Annette Vibeke Vestergaard Undersøg årsagen - diagnosticer din jord Se faktaark og inspirationsvideoer: www.landbrugsinfo.dk/jord-og-jordbearbejdning

Overfladevand - løsninger Løsningsmulighederne afhænger af årsagen til overfladevand samt af dybden og tykkelsen på det vandstandsende lag. Grubning: Pakningsskader eller jernudfældningslag: Dybde 0-70 cm. Obs. Grubbe kun under helt tørre forhold. Dræning: Hvis dybden er større eller tykkelsen på laget er for stor til grubning. Lav gerne skakter med filtergrus.

Overfladevand - løsninger Forbedring af infiltrationsevnen: Biologisk løsning med afgrøder med dybde rødder eller pælerødder. Fokus på at øge jordens kulstofindhold. Undgå pakning Kør kun, når marken er farbar. Foto: Annette Vibeke Vestergaard

Vandløbsvedligeholdelsen skal være i orden Sørg for at være i god og løbende dialog med vandløbsmyndighederne. Opret evt. et vandløbslaug. Kontrollen kan være svær. Foto: Landbrugsavisen: 22. nov. 2013. https://landbrugsavisen.dk/avis/afvandingen-skal-sikres Fotos: Line Bønnelycke Nørgaard og Rikke Krogshave Laursen, SEGES

Ny teknologi til opmåling og kontrol af vandløb Traditionel opmåling med GPS og/eller totalstation Dybde under vandspejl [m] Tværsnit Tværsnit? Hvad sker der imellem tværsnittene? Fotos: LE34 Foto:SEGES Tværsnit Foto:SEGES Foto: LE34 Foto:WSP Foto:SEGES Opmåling med ny teknologi

Helhedsorienterede løsninger + Vandløbssystemet og dets opland Administrative grænser + kombination af mange forskellige tiltag / tekniske løsninger https://www.bedfordcountyconservation.com /Watersheds/watersheds_page1.htm IKKE en nu og her løsning tager lang tid! Gå i dialog med myndighederne og andre interessenter. Måske kan i finde sammen finde win-win løsninger.

Løsningen skal findes på flere niveauer og der er mange hensyn Hos den enkelte landmand Blandt en gruppe af nabolandmænd, som står sammen Natur biodiversitet Landbruget I samarbejde Vandkvalitet Byen Myndigheder Videnspersoner hydrologer, agronomer, ingeniører, åmænd m.fl. Landmænd og interessenter Mange af løsningerne kræver en tilladelse før gennemførsel

Tak for ordet - har I nogle spørgsmål?

Referencer Anders Brandt (2020). Danmark ramt af værste forårstørke i mindst 15 år. TV2. https://vejr.tv2.dk/2020-04-17-danmark-ramt-af-vaerste-foraarstoerke-i-mindst-15-aar Martin Olesen, Kristine Skovgaard Madsen, Carsten Ankjær Ludwigsen, Fredrik Boberg, Tina Christensen, John Cappelen, Ole Bøssing Christensen, Katrine Krogh Andersen, Jens Hesselbjerg Christensen. 2014. Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Meteorologiske Institut. Danmarks Klimacenter rapport. https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/rapporter/dkc/2014/klimaforandringer_dmi.pdf