Valg af frø til eftersåning timing og metoder
Definition på spiring Definition i praksis Når frøplanten bryder jordskorpen Definition ved spiretest: Spiredygtigt frø danner en spire der er i stand til at udvikle sig til et stadium, hvor det kan ses, at den under gunstige vilkår i jord kan udvikle sig til en plante Fysiologisk definition på spiring: Processen der starter med at frøet optager vand og ender med at kimroden bryder gennem frøskallen Fysiologisk definition på kimplantevækst: Processen der starter når kimroden bryder gennem frøskallen og slutter når frøplanten bliver autrotrof (selvforsynende)
Spiringens tre faser Krav til spiring af græsfrø Vand Ilt Temperatur Kimrod bryder gennem = point of no return Passende ph Passende saltniveau Næringsstoffer (Lys) Frøet kan overleve udtørring i denne fase Mest kritiske fase i plantens etablering
Spiring Fase I Vandoptagelse Vandindhold øges fra 10-12% til omkring 40% Er ikke afhængig af temperatur og selv dødt frø optager vand! Afhænger af: Forskellen i vandindholdet (vandpotentialet) i jorden og i frøet jo større forskel jo hurtigere optagelse Frøskallens gennemtrængelighed og frøets kemiske sammensætning GOD JORDKONTAKT er altafgørende er den i orden, kan frøet optage vand fra selv relativt tør jord
Spiring Fase II Aktivering af frøets stofskifte Vandindhold øges nu kun ganske langsomt Forskellige enzymprocesser starter op Stivelsesnedbrydning med amylase Frigiver bl.a. sukker til vækst (øger samtidig evnen til af fortsætte vandoptagelsen) Er stærkt afhængig af TEMPERATUR Kulde hæmmer processen (Min 4-5 C) (Når anemonerne blomstrer er jordtemp. ca. 5 C) For meget varme hæmmer også (Max 35 40 C) På mørk jord kan temp. godt komme op på 40-50 C Lun jord øger hastigheden betydeligt (15-25 C)
Spiring Fase III Fremkomst af kimrod og kimplantevækst Efter kimroden er fremkommet er frøet MEGET følsomt over for udtørring Topdressing/korrekt placering af frøet beskytter Hvis der vandes er det vigtigt at fortsætte indtil rodnettet er tilstrækkeligt stort Kimplanten er stadig afhængig af den næring der var med frøet Når bladene når en vis størrelse bliver planten selvforsynende med energi fra fotosyntesen (autotrof)
Kimrod Meget følsom over for udtørring
Kimroden udvikler sig hurtigt
Kimskede Stadig meget følsom over for udtørring
Planten er stadig afhængig af energien fra frøhviden
Første blad titter frem af kimskeden
Græsplantens etablering Ved spiring strækker mesocotylen sig indtil den kommer op i lyset derefter standser væksten. Derefter tager bladvæksten over Jo længere mesocotylen skal strække sig jo mere tæres der på frøets energidepoter Turgeon
Kimplantens udvikling Bladmasse Birødder Frørødder Frø Udvikling af vægtfordeling mellem forskellige plantedele af rajgræsplante 21 dage efter såning (Copeland & McDonald 1985)
Sådybder og etablering Alm. rajgræs % Spiring efter 7 dage % Planter efter 21 dage Sådybde TKV 0,9-2,1 g TKV 2,5 3,6 g TKV 0,9-2,1 g TKV 2,5 3,6 g 1,25 cm 76 84 82 78 2,50 cm 78 71 63 86 5,00 cm 71 74 4 39 M. Petersen Sådybde og frøvægt påvirker ikke spiringen, men har stor betydning for etablering af kimplanten Tungt frø tåler dybere såning! 4turf frø er næsten dobbelt så tunge (TKV 3,5) ifht. alm. plæne rajgræsser (TKV 2,0)
Sådybder Græsart Optimal sådybde (cm) Max. Sådybde (cm) Alm. rajgræs 1-2 3 Rødsvingel 1-2 2 Engrapgræs 0,5-1,0 1
Artsforskelle spiring og etablering Temperatur: varieret mellem 4 o C / 8 o C 2 uger 6 o C / 8 o C (16/8 timer)
Spiringshastighed pr. art Minimums spiringstemperatur ligger tæt for rajgræs, engrapgræs og rødsvingel Ved 5 o C, er engrap14 dage senere end rajgræs. Ved 25 o C er det kun 3 dage Forskel i tid til synlig fremspiring vil være endnu større, da vækstraten af rajgræs er hurtigere end for engrapgræs Engrapgræs skal sås når forskellen i spiringshastigheden er mindst! (Larsen, 2004)
Kimplantevækst Kimplantetørvægt (mg) 35 30 25 20 15 10 5 0 0 7 14 21 28 35 Dage efter fremspiring Alm. rajgræs Rødsvingel Engrapgræs (Henderlong, 1971, ref.686)
Typiske fremspirings% i marken (procent af spiredygtige frø) 100 75 60-90% 50 40-60% 25 10-40% 0 Alm. rajgræs Rødsvingel Engrapgræs (Davies, 1927) (Skirde, 1967)
Eftersåning med engrapgræs? Monokultur er langt mere følsom overfor stress og vinterskader Nytter det at efterså med engrapgræs? ikke så meget iflg. de norske resultater Engrapgræsset spirer, men forsvinder hurtigt igen Kræver periode uden spil efterfølgende Topskrælning/dybde-vertikalskæring giver den bedste etablering Indarbejde turnus hvor dette gøres hvert 3-5 år?
Maskiner til eftersåning - Jordkontakten er altafgørende Prik-såmaskiner God til fugtig nem jord Mere jævn fordeling af frøet God arbejdshastighed BLEC Multiseeder: 1500 huller/m2 Fra 1 til 3 m Skive-såmaskiner Velegnet til alle jordtyper Meget effektiv til at placere frøet korrekt BLEC Discseeder: 4 cm afstand ml rillerne Fra 1,4 m til 2,5 m
Huller fyldes hurtigt ud Kom naturen i forkøbet med eftersåning Spiredygtige frø lurer i enhver jord!
Jordens frøbank af ukrudt I almindelig dansk agerjord findes over 5.000 spiredygtige frø af enårig rapgræs pr m 2 Samlet findes over 27.000 spiredygtige ukrudtsfrø pr. m2 Art (problematiske i plæne) Frø pr m2 Enårig rapgræs 5614 Ærenpris (mark+stor+farve) 860 Glat vejbred 392 Tusindfryd 43 Alm. rapgræs 22 Hvidkløver 11 Alm. firling (Sagina) 11 Kilde: Frøpuljens størrelse og dynamik i moderne jordbrug 1, miljøstyrelsen, 1989
Unge planter er mere vitale end gamle planter Mulighed for at introducere nyeste sorter i eksisterende græsbestand HVAD ER BEDST AT EFTERSÅ MED???
Græsarter listet efter spirings-% 50 dage efter såning v. 6-8 C Pp = Engrapgræs Lp-2n = Almindeligt rajgræs Lp-4n = 4TURF tetrapliod rajgræs Lm-Axcella = Westerwoldisk rajgræs, Axcella Pa = Enårig rapgræs Innoseeds, Holland
Hurtig renovering med Axcella Billede før 30. Marts 2011 Plæne stort set død pga. kraftig angreb af sneskimmel. Foto: Kim Tang, Fagkonsulent DAG
Hurtig renovering med Axcella Løfte dug første gang 17. April Foto: Kim Tang, Fagkonsulent DAG
Hurtig renovering med Axcella Slutbillede 25. April, hvor græsset også blev slået første gang Foto: Kim Tang, Fagkonsulent DAG
Hvad er? 4TURF er nye unikke LP-4n PLÆNETYPER God spiring ved lavere temperatur Hurtig spiring langsom vækst! Meget mørk grøn farve (-også v. lavere N!) Mere stress-tolerante (kulde, tørke, salt) God modstandskraft mod sygdomme Rød tråd og sneskimmel især 4TURF Alm. rajgræs
4turf vs. alm. rajgræs Stevns, tidligt forår, 2011
Viborg Golf sået midt oktober 2011
4turf i færdiggræs (tv) Ribe, April 2012
Resultater fra tysk afprøvning (RSM 2011) Alm. Brugsplæne Slidplæne Ekstensiv brug Double (4turf) 7 8 6 Greenfair 7 8 5 Madrid 8 8 5 Greenway 8 8 5 Sauvignon 6 7 4 4turf ligger på niveau med andre gode og velkendte plænesorter af almindelig rajgræs!
4turf - Fremragende resultater i Skandinavien Foreløbige resultater fra SCANTURF 2013 1. års afprøvning i Norge og Danmark (4turf sort: Double) Klippehøjde 10-20 mm! 4. plads foran bl.a. gode sportsrajgræsser som Bizet 1 og Greensky I 2013 introducerer vi Tetragreen, som er en ny tæt 4turf sort Stil krav om dokumentation for sorternes egenskaber under skandinaviske forhold!
Kalender for Eftersåning Forår Axcella, 4TURF og alm. Rajgræs Sommer Rødsvingel, alm. Rajgræs og 4TURF Sensommer Engrapgræs, rødsvingel, 4TURF og alm. Rajgræs Efterår Axcella, 4TURF og alm. rajgræs DLF producerer årligt ca. 115000 ton græsfrø Prodana er førstevælger til de nyeste sorter og bedste partier!