MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm
KAPITEL 4: PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT Penge og inflation hører uløseligt sammen! Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring mellem: Nominel pris: Pris opgjort i penge, fx 5 kr. for en øl, 100.000 kr. for en bil, 100 kr. for et gram sølv. Relativ pris: Pris opgjort i anden vare, fx én bil koster 20.000 øl eller 1000 gram sølv. MIKRO handler om relative priser. INFLATION: Stigning i det generelle, dvs. gennemsnitlige, niveau af de nominelle priser. Der kan ikke være inflation i de relative priser! Inflationeretmonetærtfænomen!
Hovedspørgsmål i kap. 4 Hvad bestemmer det generelle prisniveau? Hvad bestemmer inflationen, altså vækstraten i det generelle prisniveau? Er inflation samfundsøkonomisk set skadeligt? Hvis det er, kan man så styreinflationen, og i givet fald hvordan? Den basale klassiske model fra kap. 3 gav ikke bud på disse spørgsmål. Den var helt real. For at besvare disse spørgsmål, må vi først forstå begrebet PENGE.
HVAD ER PENGE? Penge er ikke bare et andet ord for formue! Der er forskellige værdiopbevaringsmidler eller formueplaceringsmuligheder eller AKTIVER: (1) Jord, hus, kunst, diamanter, aktier... (2) Pantebreve, obligationer, bankkonto på opsigelse... (3) Bankkonto på anfordring (med check eller dankort), postgirokonto (4) Sedler og mønter. (3) og (4) er penge, fordi anbringelse i disse aktiver er fuldt likvid, dvs. umiddelbart omsættelig med varer. PENGE er fuldt likvide aktiver. En persons BEHOLDNING AF PENGE er den del af vedkommendes formue, der står i fuldt likvide aktiver.
PENGENES FUNKTIONER Værdiopbevaringsmiddel (penge er en form for aktiv). Transaktionsmiddel (indgår på den ene side i næsten alle transaktioner). Måleenhed/regneenhed (pga. ovenstående måles værdier altid i enheder af penge). TYPER AF PENGE Fiat money (betalingsmiddel), fx sedler og mønter: Har ingen (brugs-) værdi i sig selv, har kun værdi hvis det er generelt accepteret. Varepenge (byttemiddel), fx sølv, guld eller cigaretter: Har en (brugs-) værdi i sig selv.
HVORDAN OPSTÅR FIAT MONEY? 1. Ingen egentlig vareudveksling, fælles eje. Urkommunisme. 2. Direkte bytte = barter. Kræver double coincidence of wants (gensidigt sammenfald af behov). 3. Varepenge, et alment brugt byttemiddel, efterhånden som regel altid guld/sølv. Double coincidence of wantskrævesikkelængere. 4. Udmøntning af guld ved stat eller anden myndighed. Med mønter behøver man ikke længere at veje guldet af. (Lille sidehistorie: Når myndigheden snyder med guldindholdet i mønterne...). (Anden sidehistorie: Veksler på mængder af guld, private eller statslige).
6. Stat udsteder egentlige pengesedler (systematiserede veksler) med fuld indløselighed i guld. Kaldes guldfod. Man behøver ikke længere slæbe rundt på guldet og staten er (som regel) en stærk garant for sedlernes værdi. 7. Guldindløseligheden droppes, hvorved fiat money opstår. Guld bliver irrelevant, da ingen indløser sedlerne mere, og alle bare accepterer deres værdi. Der behøver ikke længere at være ædelmetaldækning for det fulde seddelomløb. 8. Anfordringsindskud osv. Man behøver ikke engang at slæbe rundt på sedlerne længere.
PENGEMÆNGDEN M = samlet beholdning af likvide aktiver hos borgerne (husholdninger og virksomheder) = sedler og mønter hos borgerne, C, plus beholdningen af likvide indskud i pengeinstitutter, D. M = C + D Forskellige pengemængdemål afhængigt af definitionen af likvide indskud : M1 M2 M3. Danmarks pengemængde, december 2005: Seddel og mønt Indlån på anfordring M1 Indlån på tidsindskud mm. M2 Obligationer med opr. løbetid < 2 år M3 47,3 mia. kr. 596,3mia.kr. 643,6 mia. kr. 146,7 mia. kr. 790,3 mia. kr. 8,2 mia. kr. 798,5 mia. kr.
HVORDAN KONTROLLERES PENGEMÆNGDEN? Love sikrer at staten har monopol på udstedelsen af sedler og mønter. Myndighed delegeres til centralbank! Centralbanken styrer direkte seddel- og møntomløbet og har dermed indirekte kontrol over M. Pengepolitik: Centralbankens styring af M. [I virkeligheden styrer Nationalbanken på nogle rentesatser for dens mellemværender med pengeinstitutterne: Foliorenten: Rentepådag-til-dagind-ogudlån. Udlånsrenten: Rente på 14-dages ind- og udlån. Herigennem styrer NBen udestående seddel- og møntomløb (men den interesserer sig mere for rentesatserne)].
Fra Nationalbankens hjemmeside: Instrumenter Nationalbankens pengepolitiske modparter består af pengeog realkreditinstitutter. De pengepolitiske modparter har adgang til de pengepolitiske instrumenter, dvs. til at placere likviditet i Nationalbanken som dag-til-dag indskud (indskud på foliokonto) og deltage i Nationalbankens ugentlige markedsoperationer. I de ugentlige markedsoperationer kan modparterne låne i 14 dage mod sikkerhed i værdipapirer eller placere likviditet i 14 dage ved køb af indskudsbeviser. Indskud på foliokonti forrentes med foliorenten. Nationalbankens 14-dages udlån forrentes med udlånsrenten, der svarer til renten på indskudsbeviser.
KVANTITETSTEORIEN Hvordan påvirker størrelsen af pengemængden, M, økonomien? Emnet for MONETÆR ØKONOMI, som altså anlyserer virkningerne af PENGEPOLITIK. Kvantitetsteorien er et første bud på en pengeteori for det lange sigt. KVANTITETS-LIGNINGEN: M V = P T, hvor M = pengemængden, V = omløbshastigheden, dvs. gennemsnitligt antal gange én enhed af M bliver brugt i en transaktion i betragtet periode, P = gennemsnitlig pengepris i alle monetære transaktioner, T = antal monetære transaktioner i betragtet periode. En identitet, eller en definition af V : Helt sikkert rigtig, og ikke en teori.
Vi vil hellere arbejde med produktion og indkomst, Y,endmedtransaktioner,T : Antag: T Y. Så følger kvantitetsligningen på indkomstform: M V = P Y, hvor V = indkomst-omløbshastigheden, Y = BNP, P =BNP-deflatoren. Stadig en identitet/definition og ikke en teori. KVANTITETS-TEORIEN antager, at V er en given parameter V (uafhængig af M, P og Y ): M V = P Y. En problematisk antagelse..., men: NU haves en teori: Der er proportionalitet mellem M og PY,altså en teori for den nominelle indkomst, som bestemt af pengepolitikken!
HvorforerantagelsenomfastV problematisk? Se på M V = PY sådan her: Pengeefterspørgslen er proportional med transaktionsomfanget: M d = kpy. Ligevægt mellem udbud og efterspørgsel af penge, M = kpy M 1 k = PY M V = PY,når 1/k V. Bag anvendelsen af kvantitetsligningen med V = V ligger: Pengeefterspørgslen afhænger kun af transaktionsomfanget, PY. Men renten er alternativomkostning ved pengehold! Hvorfor bruges kvantitetsligningen alligevel ofte? Giver som regel samme resultater for det lange sigt som rigtig teori med rentefølsomhed for pengeefterspørgslen: Short cut-model.
Kvantitets-ligningen med antagelsen V = V er stadig ikke (hele) kvantitets-teorien. Kvantitetsteorien, en langsigts-forudsigelse om nominelt prisniveau og inflation, kombinerer følgende elementer: 1) Klassisk makromodel implicerer, at BNP er bestemt fra udbudssiden: Y = F ³ K, L Ȳ, 2) Kvantitetsligningen: M V = P Y og 3) Antagelsen om fast velocitet: V = V Kvantitetsteorien siger: M V = P Ȳ. Nominelt prisniveau er proportionalt med pengemængden og således bestemt af pengepolitikken.
Men også en teori for inflationen. Indskriv afhængigheden af perioden t: M t V t = P t Ȳ t ( ln M t +ln V t =lnp t +lnȳ t ln M t 1 +ln V t 1 =lnp t 1 +lnȳ t 1 [ln M t ln M t 1 ]+ h ln V t ln V t 1 i =[lnp t ln P t 1 ]+ h ln Ȳ t ln Ȳ t 1 i vækstraten i pegemængden + vækstraten i velo. = inflationsraten + vækstraten i BNP. Vækstraten i velociteten eksogen (evt. = 0), og vækstraten i BNP udbudsbestemt På langt sigt er inflationsraten bestemt én-til-én af vækstraten i pengemængden og centralbanken har kontrol over inflationen via pengepolitikken. Hvad siger empirien?
Samlet klassisk makromodel med monetær del: Y = F ( K, L) (1) Y = C + I + Ḡ (2) C = C(Y T ) (3) I = I(r) (4) M V = PY (5) Kausal struktur: (1) bestemmer Y (2)-(4) bestemmer C, I, r (5) bestemmer P og: Vækstraten i M over tid bestemmer inflationen. Klassisk dikotomi og pengeneutralitet.
Empirisk: Reale variable uafhængige af monetære variable holder på langt sigt, men ikke på kort: In the long run... Money growth and inflation display a correlation of one; the correlation between money growth or inflation and real output growth is probably close to zero..., men... the short run effects of money is that exogenous monetary policy shocks produce hump-shaped movements in real economic activity. The peak effects occur after a lag of several quarters (as much as two or three years in some of the estimates) and then die out. (Carl E. Walsh: MonetaryTheoryandPolicy).
ØVELSE. Se på model: Y = F ( K,L) (1) Y = C + I + Ḡ (2) C = C(Y T ) (3) I = I(r) (4) M V = PY (5) Eksogene: K,Ḡ, T, V, P og M. Endogene: Y,L,C,I,r. Langsigtsmodel eller kortsigtsmodel? EffektenafenstigningiM?
MØNTNINGSGEVINST OG INFLATIONSSKAT Stat/centralbank kan skabe inflation på langt sigt ved at lade pengemængden vokse, men hvorfor skulle den det? Staten ønsker at afholde aktiviteter. kan finansieres ved: Udgifter (1) Skatter. (2) Statsobligationer (gældsoptagelse). (3) Pengeudstedelse. Vedpengeudstedelseslippermanforskatterog gæld: Møntningsgevinst (seigniorage). Derfor fristelse til pengeudstedelse og inflation. Men der er alligevel en skat forbundet med seigniorage: Inflationsskatten betalt af de, som holder formue i penge. Statslige udgifter modsvares altid af en eller anden form for beskatning forekommende på et eller andet tidspunkt.
Der kommer penge i omløb via statslige underskud, der ikke dækkes ved lån. Hvis centralbanken ikke vil acceptere pengeudstedelse i dette omfang, kan den inddrage likviditet ved forskellige operationer. Under økonomisk vækst kan man opnå møntningsgevinst uden at skabe (yderligere) inflation: M t V = P t Ȳ t. Når Ȳ t vokser over tid, bliver der plads til at lade M t vokse, uden at det betyder højere P t. Man er faktisk nødt til at lade pengemængden vokse (finansiere en del af statens udgifter ved pengetrykning) for at undgå deflation. Hvad den danske stat/centralbank er i forhold til Danmark er USAs stat/centralbank (og til dels ECB) i forhold til verdensøkonomien. Den internationale møntningsgevinst.
INFLATION, NOMINEL RENTE OG REALRENTE Nominelt prisniveau: P t.inflation fremad: π t P t+1 P t = P t+1 1 P t P t Nominel rente i periode t: i t. PLACERING i periode t: 1kr.nominelt 1 realt P t TILBAGEBETALING i periode t + 1: 1+i t kr. nominelt 1+i t realt P t+1 Realrenten eksakt: r t = 1+i t P t+1 1 P t 1 P t = 1+i t P t+1 P t 1= 1+i t 1+π t 1 = i t π t 1+π t [ 1+i t =(1+r t )(1+π t )]. Realrenten approksimativt: r t = it π t.
FISHER EFFEKTEN Omskrivning af r = i π giver 1) Fisher-ligningen: i = r + π. Læg hertil: 2) Realrenten r bestemmes i klassisk model. 3) Kvantitetseori: M M π. Teori for den nomnelle rente: Pengemængdevæksten bestemmer inflationenogdermedogså den nominelle rente: Ét procentpoint ekstra stigning i pengemængden ét procentpoint højere inflation ét procentpoint højere nominel rente. Én-til-én relationen mellem i og π er Fisher effekten. Hvad siger empirien? langsigtssammenhæng! Passer meget fint som
I USA i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet var der empirisk ikke en én-til-én smh. mellem i og π: Store udsving i inflationen uden tilsvarende udsving i den nominelle rente, også på længere sigt. Husk: i t = r t + π t, hvor π t = P t+1 P t P t. Når penge placeres eller lånes kendes fremtidig inflation ikke, fordi P t+1 ikke kendes: i = r + π e (e forventet). Den rigtige ex-ante Fisher-ligning. i = r+π (realiseret). Ex-post Fisher-ligningen. Med den rigtige realrente, r = i π e, fastlagt i klassisk model fås én-til-én smh. mellem nominel rente i og forventet inflation π e. Kun hvis π e = π fås én-til-én smh. mellem nominel rente i og faktisk inflation π. Under guldfod: På langt sigt ligger π e fast (fra kvantitetsteori) uanset faktisk inflation π.
DEN NOMINELLE RENTE OG EFTERSPØRGSLEN EFTER PENGE Kvantitets-teorien antog, at pengeefterspørgslen kun afhang af indkomsten: M d = kpy Md P = µ M P d = ky Den nominelle rente bør også have indflydelse. HUSK: Penge er likvide aktiver. Derfor: Pengeefterspørgslen er den del af borgernes formue, der ønskes holdt som penge. Pengeefterspørgslen er en beholdningsstørrelse. Teori for pengeefterspørgsel er en formuesammensætnings- (portefølje-) teori.
Hvorfor holde en del af sin formue som penge? Pga. likvidtetstjenesten! Transaktionsmotivet! (Idéen bag M d = kpy ). Hvorfor ikke holde al sin formue som penge? Pga. rente-alternativomkostningen! Ved at holde penge fremfor obligationer mistes et afkast svarende til den nominelle rente i. Og det er hele den nominelle rente, der er alternativomkostning, fordi både penge og obligationer er nominelle anbringelser. Mere generel pengeefterspørgsels-funktion: ( M P )d = L(i, Y ), eller: L 0 1 (i, Y ) < 0, L0 2 (i, Y ) > 0 M d = PL(i, Y ) [evt. = L(i)PY]
Ligevægt på pengemarkedet : M = M d = PL(i, Y ) M P = L(i, Y ) M P = L(r + πe,y). [Evt. M = L(i)PY M 1 L(i) = PY] Langsigtsteori for prisniveau og inflation: 1) M P = L(r + πe,y). 2) Y og r fastlagt fra udbudssiden á la klassisk model. 3) På langtsigt:π e (styret én-til-én af) M M. Så fås på langt sigt proportionalitet mellem M og P, hvilket netop bekræfter 3). Vores langsigtsteori for prisniveau og inflation står uændret, nu som en ligevægt i selvopfyldende forventninger. (Vi kunne altså trygt forlade os på kvantitetsteorien).