Pengemængdevækst, inflation og konjunkturudvikling
|
|
- Bertram Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 6 Pengemængdevækst, inflation og konjunkturudvikling Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemængden har normalt ikke den store bevågenhed i de fleste centralbankers pengepolitiske overvejelser trods en fremtrædende plads i store dele af den teoretiske litteratur. Det skyldes bl.a., at sammenhængen mellem pengemængdevæksten og inflationen har vist sig at være ustabil, især på kort sigt. På lang sigt findes der derimod ofte en tæt sammenhæng mellem pengemængden og inflationen på tværs af penge- og valutapolitiske regimer. Derfor opfattes inflationen på lang sigt ofte som et monetært fænomen, selv om høj langsigtet korrelation mellem pengemængdevækst og inflation ikke i sig selv giver information om årsag og virkning i sammenhængen mellem pengemængdevækst og inflation. Væksten i pengemængden har været forholdsvis høj på det seneste både i Danmark og i udlandet. Pengemængdevæksten i Danmark ligger lidt over, hvad udviklingen i den økonomiske aktivitet og renteudviklingen normalt ville tilsige. En del af forklaringen kan være, at indskud i pengeinstitutterne og dermed pengemængden er steget i forbindelse med det øgede omfang af realkreditlånskonverteringer og realisering af kapitalgevinster i forlængelse af de store boligprisstigninger. I de senere år er interessen for pengemængden som en indikator for konjunkturudviklingen og prisudviklingen på aktier og boliger øget i den internationale debat. Pengemængden og boligpriserne er konjunkturmedløbende og påvirkes i samme retning af udviklingen i de lange renter. Pengemængden tenderer mod at lede konjunkturudviklingen. Det hænger sammen med, at pengeefterspørgselen reagerer hurtigere på renteændringer end den økonomiske aktivitet. Det gælder også for udviklingen i boligpriserne og konverteringer af realkreditlån, der som nævnt kan forstærke pengeefterspørgslen. I artiklen ses der først på, om pengemængdevæksten i Danmark er unormalt høj. Herefter undersøges den empiriske sammenhæng mellem pengemængdevækst og inflation på kort og langt sigt. Endelig illustreres den konjunkturelle sammenhæng mellem pengemængde, udlån og boligpriser.
2 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 6 UDVIKLINGEN I PENGEMÆNGDEN De pengemængdebegreber, som anvendes i Danmark, er beskrevet i boks, og udviklingen i forskellige pengemængdebegreber er vist i figur. En del af den forholdsvis høje pengemængdevækst skyldes tekniske forhold i forbindelse med bankernes prioritetslån. Når pengeinstitutterne udsteder et lån med sikkerhed i friværdien af boligen, oprettes der ofte samtidig en indlånskonto med lånets pålydende værdi. Herved finder der umiddelbart en tilsvarende stigning i indlånene sted og dermed en stigende pengemængde. I takt med, at låneprovenuet anvendes, vil indlånsstigningen blive tilsvarende mindre. Hvis der ses bort fra effekten fra prioritetslånen på indlånene, vil det skønsmæssigt reducere den årlige pengemængdevækst med et par pct. PENGEMÆNGDEBEGREBER Boks M afgrænses som den private ikke-banksektors beholdning af sedler og mønt samt bankindskud på anfordring. M afgrænses typisk som M plus korte tidsindskud. M3 afgrænses normalt til M plus visse andre indlån og beholdningen af korte gældsbeviser. Den præcise definition af pengemængdebegreber i en dansk sammenhæng fremgår af Nationalbankens statistiske publikationer. Ved udgangen af 5 var M3 på 798 mia.kr. Fordelingen af M3 er vist i nedenstående figur. FORDELING AF M3 ULTIMO 5 Seddel- og møntomløb (5,9 pct.) Anfordringsindskud (74,7 pct.) Indskud med løbetid op til år (4, pct.) Indlån med opsigelsesvarsel op til 3 måneder (,3 pct.) Repoforretninger (,8 pct.) Udstedte gældsinstrumenter med løbetid op til år (, pct.) Udviklingen i M3 er i de senere år blevet påvirket af udstedelsen af korte obligationer til finansiering af rentetilpasningslån. Hvis de bagvedliggende obligationer har haft en oprindelig løbetid på år eller derunder, vil de indgå i M3, mens de ikke indgår, hvis obligationerne har haft en oprindelig løbetid på over år. Det kan give anledning til store udsving i forhold til M omkring årsskifterne og illustrerer, at for Danmark er informationsindholdet i M3 ofte beskedent.
3 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 6 3 ÅRLIG VÆKST I FORSKELLIGE PENGEMÆNGDEMÅL Figur M M M3 Anm.: Månedsdata. Sidste observation er juni 5. Kilde: Danmarks Nationalbank. Pengeefterspørgslen i Danmark har været undersøgt nogle gange i de senere år. Hvis udviklingen i pengemængden i den seneste tid har været usædvanlig i forhold til den estimerede pengeefterspørgsel, kan det være tegn på, at de tidligere resultater ikke længere er gældende. Pengeefterspørgslen kan i hovedtræk forklares af behovet for penge i transaktioner udtrykt ved den nominelle indenlandske efterspørgsel og af forrentningen af penge i forhold til andre fordringer opgjort som forskellen mellem renten på indlån i pengeinstitutter og den -årige statsobligationsrente. Jo større transaktionsbehov og jo højere forrentning af penge i forhold til andre placeringer, jo større pengeefterspørgsel. Der er grundlæggende overensstemmelse mellem udviklingen i den faktiske pengemængde og udviklingen i den estimerede langsigtsefterspørgsel efter penge. Siden 3 er pengemængden dog steget lidt mere, end den estimerede langsigtsrelation tilsiger, jf. figur. Under højkonjunkturen i 99'erne sås en tilsvarende midlertidig afvigelse, jf. Jf. Allan Bødskov Andersen (4), Dansk pengeefterspørgsel 98-, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal. I forhold til tidligere undersøgelser af pengeefterspørgslen af Niels Lynggård Hansen (996), Pengeefterspørgslen i Danmark, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal, og af Anders Møller Christensen og Hugo Frey Jensen (987), Den danske pengeefterspørgsel , Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bd. 5, Nr., er renten i Tyskland (euroområdet) og valutaafkast ikke længere signifikante. Det kan fortolkes som et tegn på, at den inflations- og valutakursmæssige stabilitet har skabt en høj grad homogenitet i afkastforventningerne i Danmark og euroområdet. Langsigtsrelationen er givet ved m = β + y + 6,5 r, hvor m er (den naturlige logaritme til) pengemængden, β er en konstant, y er (den naturlige logaritme til) den nominelle indenlandske efterspørgsel og r forskellen mellem indlånsrenten og den -årige statsobligationsrente.
4 4 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 6 FAKTISKE OG ESTIMEREDE PENGEEFTERSPØRGSEL Figur Mia.kr Faktisk M Estimeret M Anm.: Kvartalsdata. Sidste observation. kvartal 6. Estimeret M er bestemt ud fra langsigtsmodellen i Allan Bødskov Andersen (4), Dansk pengeefterspørgsel 98-, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal. Kilde: Danmarks Nationalbank. også afsnittet om konjunkturudviklingen, pengemængde, udlån og boligpriser nedenfor. PENGEMÆNGDE OG INFLATION Inflation må anses for et monetært fænomen på lang sigt. Sammenhængen mellem væksten i pengemængden og inflation på længere sigt beskrives ofte ved hjælp af den såkaldte kvantitetsligning, jf. boks. Sammenhængen mellem pengemængdevækst og inflation har dog vist sig at være ustabil. Da udviklingen i pengemængden desuden i stort omfang er uden for centralbankens kontrol, har det været medvirkende til, at fokus på pengemængden har været aftagende, men den spiller dog sammen med udlånsvæksten en vigtig rolle i ECBs pengepolitiske strategi. I en lille åben økonomi som den danske, med fast valutakurs og frie kapitalbevægelser, er pengemængden rent efterspørgselsbestemt. I de større lande indgår pengemængden sjældent direkte i de makroøkonomiske modeller, som bl.a. centralbanker anvender. I Danmark har inflationen og væksten i pengemængden ofte været negativt korrelerede på kort sigt, jf. venstre side i figur 3. Det gjorde sig Jf. Otmar Issings forord i ECB (3), Background studies for the ECB's evaluation of its monetary policy strategy og ECB (4), The monetary policy of the ECB. Jf. Mervyn King (), No money, no inflation the role of money in the economy, Bank of England, Quarterly Bulletin, Summer, for diskussion af penges rolle i økonomiske modeller.
5 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 6 5 PENGEMÆNGDEVÆKST OG INFLATION Boks Sammenhængen mellem udviklingen i pengemængde og inflation tager normalt udgangspunkt i den såkaldte kvantitetsligning : M V = P Y hvor M er pengemængden, V er pengenes omløbshastigheden, P prisniveauet og Y mængden af reale transaktioner, der fx kan være approksimeret ved det reale BNP eller den reale indenlandske efterspørgsel. Der tale om en definitionsligning, der siger, at omfanget af nominelle transaktioner i økonomien over en given periode (højresiden) er lig med pengemængden (kvantiteten af penge) ganget hastigheden, hvormed pengemængden cirkulerer. Ligningen definerer omløbshastigheden. Hvis den nominelle indkomst er kr. og pengemængden er kr. er pengenes omløbshastighed 5 (gange pr. år). I væksttermer siger kvantitetsligningen, at summen af den reale efterspørgsel og inflation er lig med summen af pengemængdevæksten og ændringen i omløbshastigheden. M + V = P + Y hvor angiver, at der er tale om en ændring i en variabel. Uden yderligere antagelser er kvantitetsligningen blot en definition af omløbshastigheden, V, og siger ikke noget om den kausale sammenhæng mellem udviklingen i pengemængden og inflation. Hvis omløbshastigheden er nogenlunde konstant, siger kvantitetsligningen, at for en given vækst i den reale indkomst vil inflationen være bestemt af ændringen i pengemængden. I praksis er omløbshastigheden dog ikke stabil og afhænger fx af finansielle innovationer og af alternativrenten på at holde penge. Strukturelle og temporære skift i pengeefterspørgslen slører pengemængdens egenskaber som indikator for prisudviklingen. Sammenhængen mellem penge og priser påvirkes desuden af ændringer af udbudsforhold fx i forbindelse med øget international priskonkurrence og produktivitetsvækst. Det har derfor vist sig vanskeligt at bruge kvantitetsligningen direkte. For nærmere beskrivelse se bl.a. Deutsche Bundesbank (5), The relationship between money and prices, Monthly Report, January, og ECB (4), The monetary policy of the ECB. specielt gældende i perioden , hvor pengeefterspørgslen steg kraftigt samtidig med, at inflationen faldt. En del af forklaringen kan være, at overgangen til fastkurspolitik i 98 gradvist blev mere troværdig og dermed reducerede devaluerings- og inflationsforventningerne i Danmark med et betydeligt fald i de lange renter og indsnævring af spændet mellem lange og korte renter til følge. Det betød på samme tid en øget interesse for indlån og en faldende inflation. En måde at analysere udviklingen i pengemængde og inflation over forskellige horisonter består i at opdele udviklingen i pengemængde- og priser i forskellige cykliske komponenter svarende til et kort konjunktursigt,,5 til 8 år, et mellemlangt sigt, 8 til år, og et langt sigt, -4 år, Jf. Dan Knudsen (988), Pengemængdeudviklingens årsager og konsekvenser, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, februar.
6 6 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 6 PENGEMÆNGDEVÆKST OG INFLATION PÅ KORT SIGT Figur 3 5 Rådata 5 Cykler med længde mellem,5 og 8 år Pengemængdevækst Inflation Pengemængdevækst Inflation Anm.: Kvartalsdata. Pengemængden er M-pengemængden og inflation er beregnet ud fra forbrugerprisindekset. Dekomponeringen af pengemængdevækst og inflation i frekvensområder er foretaget med Christiano-Fitzgerald filteret. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. jf. boks 3. De helt korte bølger med en længde på under,5 år repræsenterer i vidt omfang støj. Den del af inflationen og pengemængdevæksten, der bevæger sig i korte bølger, dvs. svingninger med høj frekvens, er ofte negativt korrelerede. Det gælder således også for konjunkturcykler af en længde på mellem,5 og 8 år, jf. højre side af figur 3. Set over en længere horisont er sammenhængen mellem pengemængdevæksten og inflationen mere tæt. Udviklingen er dog ofte modsatrettet i frekvensområdet, der svarer til cykler på en længde mellem 8 og år, jf. venstre side i figur 4. For meget lave frekvenser, hvor cyklerne har en længde mellem og 4 år, er der imidlertid en høj korrelation mellem pengemængdevæksten og inflation, jf. højre side i figur 4. Pengemængden synes dog ikke at lede inflationen på langt sigt. Set over en meget lang årrække på tværs af forskellige pengepolitiske regimer er der også tæt sammenhæng mellem pengemængdevæksten PENGEMÆNGDEVÆKST OG INFLATION PÅ MELLEMLANGT OG LANGT SIGT Figur 4 6 Cykler med længde mellem 8 og år 3 Cykler med længde mellem og 4 år Pengemængdevækst Inflation Pengemængdevækst Inflation Anm.: Kvartalsdata. Pengemængden er M-pengemængden og inflation er beregnet ud fra forbrugerprisindekset. Dekomponeringen af pengemængdevækst og inflation i frekvensområder er foretaget med Christiano-Fitzgerald filteret. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank.
7 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 6 7 BESTEMMELSE AF CYKLISKE KOMPONENTER I TIDSSERIER Boks 3 Generelt kan bevægelsen i en tidsserie opdeles i en trend og en cyklisk komponent, hvor den cykliske komponent kan ses som afvigelsen fra trenden. Den cykliske komponent, som svarer til konjunkturcykler, er fx typisk defineret som cykler af en længde på mellem,5 og 8 år. Den cykliske komponent udtrækkes af en økonomisk tidsserie ved hjælp af et såkaldt filter. Rent teknisk er filteret ofte baseret på spektralanalyse. Kernen i analysen er, at tidsserier kan ses som en sum af periodiske funktioner med forskellig frekvensudsving. De periodiske funktioner cosinus- og sinusfunktionerne anvendes i spektralanalysen til at opdele tidsserier i forskellig frekvenser. I to populære filtre udviklet af Baxter og King (999) (BK) og Christiano og Fitzgerald (3) (CF) beregnes de cykliske komponenter for et givet bånd af frekvenser som et glidende gennemsnit af observationerne i tidsserien. I BK filteret anvendes faste og symmetrisk vægte i beregningen af det glidende gennemsnit. For konjunkturcykler anvendes typisk observationer på hver side. For kvartalstal kræver det 3 års data på hver side. CF-filteret tillader tidsvarierende vægte, og det glidende gennemsnit er ikke nødvendigvis symmetrisk. Da bestemmelse af de filtrerede data ikke er så præcis tæt på endepunkterne i tidsserien, udelades her de første og sidste år. For frekvensområdet svarende til konjunkturcykler er der ikke den store forskel på de to filtre. For cykler med lavere frekvens (længere cykler) har CF-filteret en fordel. I denne artikel anvendes BK-filteret, når der fokuseres på konjunkturcykelfrekvenser, mens det mere komplicerede CF-filter anvendes, når der ses på længere cykler. Lawrence J. Christiano og Terry J. Fitzgerald (3), The band-pass filter, International Economic Review, Vol. 44, No. og Marianne Baxter og Robert G. King (999), Measuring business cycles: Approximate band-pass filters for economic time series, The Review of Economics and Statistics, November, 8(4). og inflationen på lang sigt, jf. figur 5. Lignede resultater for sammenhængen mellem pengemængdevækst og inflation på kort og lang sigt fås for andre lande. Det er imidlertid vanskeligt at anvende den langsigtede sammenhæng i praksis. Et rent teknisk problem er, at det er usikkert at bestemme tendensen i de sidste observationer i filtrerede data. Analysen ovenfor giver i sig selv ikke grundlag for konklusioner med hensyn til, hvilken vej kausaliteten mellem pengemængdevækst og inflation går. I en dansk sammenhæng er pengemængdevæksten efterspørgselsbestemt, og påvirkes ligesom inflationen af fx den økonomiske aktivitet og renteudviklingen. Den mest nærliggende fortolkning af den langsigtede sammenhæng mellem pengemængdevækst og inflation er derfor, at den afspejler indflydelsen fra et fælles sæt af faktorer. Jf. Kim Abildgren (5), Interest-rate development in Denmark A Survey, Nationaløkonomisk tidsskrift, Bd. 43, Nr., november, for en oversigt over penge- og valutapolitiske regimer siden 875. Jf. Lawrence J. Christiano og Terry J. Fitzgerald (3), Inflation and monetary policy in the twentieth century, Federal Reserve Bank of Chicago, Economics Perspectives, Q, Luca Benati (5), Long-run evidence on money growth and inflation, Bank of England, Quarterly Bulletin, Autum, og ECB (4), Monetary analysis in real time, Monthly Bulletin, October.
8 8 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 6 PENGEMÆNGDEVÆKST OG INFLATION FOR CYKLER MED LÆNGDE MELLEM OG 4 ÅR Figur Pengemængdevækst Inflation Anm.: Årsdata. Dekomponeringen af pengemængdevækst og inflation i frekvensområder er foretaget med Christiano- Fitzgerald filteret. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Erling Olsen (96), Danmarks økonomiske historie siden 75, G.E.C. GADs Forlag, og Kim Abildgren (4), Nominal and real effective krone rate indicies for Denmark 875-, Danmarks Nationalbank, Working Papers, No. 3. KONJUNKTURUDVIKLINGEN, PENGEMÆNGDE, UDLÅN OG BOLIGPRISER Finansielle variabler som fx penge- og realkreditinstitutternes udlån til husholdninger og erhverv kan anvendes som tidlig indikator for den økonomiske udvikling, da udlånstallene for et givet kvartal offentliggøres før BNP-tallene. Udlån fra pengeinstitutterne er den største modpost til pengemængden på pengeinstitutternes balance, og overordnet følger væksten i pengemængden og udlån hinanden og udviklingen i BNP, jf. figur 6. Der er imidlertid forskelle på bevægelserne i pengemængden og udlånene igennem en konjunkturcykel. Man kan få et indtryk af den konjunkturelle sammenhæng mellem pengemængde og udlån ved at beregne korrelationen mellem den konjunkturcykliske komponent i det reale BNP på den ene side og den konjunkturcykliske komponent i pengemængden og udlånene med forskellig datering på den anden side. Konkret beregnes korrelationen mellem det reale BNP og de forudgående 8, samtidige og 8 efterfølgende kvartalers pengemængde og udlån. Den cykliske komponent i en variabel kan opfattes som den procentvise afvigelse fra sit glidende gennemsnit eller fra trenden. For nærmere analyse af korrelationsmønstret i danske konjunkturcykler ved hjælp af tilsvarende metode kan henvises til Frank Øland Hansen og Dan Knudsen (4), Korrelationsmønstre i danske konjunkturcykler, Nationaløkonomisk tidsskrift, Bd. 4, Nr. 3 og Frank Øland Hansen (5), Samvariation i danske konjunkturcykler, Danmarks Nationalbank, Working Papers, No. 5.
9 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 6 9 ÅRLIG VÆKST I DET REALE BNP, M OG UDLÅN Figur BNP (højre akse) M Udlån Anm.: Kvartalstal. Udlån er udlån til husholdninger og ikke-finansielle virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Korrelationen mellem BNP på den ene side og pengemængden og udlånene på den anden side er vist i figur 7. Den venstre del af figuren viser korrelationen mellem BNP og de forudgående kvartalers pengemængde og udlån, mens højre side viser korrelationen mellem BNP og de efterfølgende kvartalers udlån og pengemængde. Høje cykliske værdier af pengemængden tenderer mod at gå forud for høje cykliske værdier af BNP. Korrelationen falder herefter og bliver negativ. Udviklingen i korrelationsmønstret for udlån er i hovedtræk modsat. Den cykliske komponent i BNP er til at begynde med negativt korreleret med forudgående værdier af den cykliske komponent i udlånene. Herefter stiger korrelationen. Et tilsvarende cyklisk korrelationsmønster for pengemængde og udlån er fundet for USA og euroområdet, jf. figur 8. Udlån til husholdningerne begynder typisk at stige før udlån til erhvervene i en konjunkturopgang, jf. figur 7. Væksten i erhvervsudlånene sker typisk ret sent i konjunkturopgangen, idet den nødvendige udvidelse af kapitalapparatet, der vil være afgørende for en fortsat økonomisk vækst, i begyndelsen generelt kan egenfinansieres ud af den øgede indtjening. Først herefter bliver øget låntagning nødvendig. Jf. Carl E. Walsh (998), Monetary theory and policy, The MIT Press, kapitel for tilsvarende analyse af amerikanske data. Jf. Jens Verner Andersen, Hanne Lyngesen og Erik Haller Pedersen (999), Kreditgivning under to højkonjunkturer, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal.
10 3 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 6 KORRELATION MELLEM DET REALE BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØLGENDE KVARTALERS PENGEMÆNGDE OG UDLÅN Figur 7 Korrelationskoefficent,6,4, -, -,4 -, Kvartaler Udlån til husholdninger Udlån til erhverv M M Anm.: Baseret på kvartalsdata for perioden Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af Baxter-King band-pass filtreret, hvor frekvenser med en varighed på 6 til 3 kvartaler indgår i den cykliske komponent. Der anvendes et symmetrisk glidende gennemsnit med observationer på hver side. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. KORRELATION MELLEM DET REALE BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØLGENDE KVARTALERS PENGEMÆNGDE OG UDLÅN I DANMARK, USA OG EUROOMRÅDET Figur 8 Korrelationskoefficent M-pengemængden,8,6,4, -, -,4 -,6 -, Danmark USA Euroområdet Korrelationskoefficent Udlån,8,6,4, -, -,4 -,6 -, Danmark USA Euroområdet Anm.: For Danmark baseret på kvartalsdata for perioden For USA og euroområdet baseret på baggrund af data for perioden 97-. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af Baxter-King band-pass filtreret, hvor frekvenser med en varighed på 6 til 4 kvartaler indgår i den cykliske komponent. Der anvendes et symmetrisk glidende gennemsnit med 8 observationer på hver side. Kilde: Anna-Maria Agresti og Benoît Mojon (), Some stylised facts on the Euro area business cycle, ECB, Working Paper No. 95, og Danmarks Nationalbank.
11 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 6 3 Betydningen af renteudviklingen Væksten i pengemængden og udlånene er positivt korreleret med boligprisstigningerne. Den positive korrelation mellem udviklingen i pengemængde, kreditgivning og boligpriser hænger sammen med, at variablerne typisk er konjunkturmedløbende og tenderer mod at bevæge sig i samme retning ved en ændring i de lange renter. Pengemængden og boligpriserne har en tendens til at reagere tidligt i et konjunkturforløb. En del af forklaringen herpå kan være, at boligpriserne og pengemængden typisk reagerer hurtigere på ændringer i den lange rente end den økonomiske efterspørgsel. Både opsvinget i begyndelsen af 98'erne og i 99'erne havde således baggrund i markante fald i det lange renteniveau. Opsvinget som begyndte i 3 faldt også sammen med et fald i renterne, der i forvejen lå på et lavt niveau. Den generelt tætte konjunkturelle sammenhæng mellem boligpriserne og udviklingen i de lange renter er illustreret i figur 9. Pengeefterspørgslen blev stimuleret i forbindelse med det kraftige fald i de lange renter i begyndelsen af opsvinget i både 98'erne og 99'erne, da spændet mellem de lange og korte renter også faldt. Betydning af boligpriser og realkreditfinansiering Pengemængdens ledende egenskaber over for BNP kan desuden hænge sammen med udviklingen i aktivpriser. Udviklingen i aktivpriser kan generelt påvirke udviklingen i pengemængden, fordi det kan give anledning til omallokering mellem aktiver og mellem forbrug og opsparing. I den proces kan foretages placering i bankindskud af varierende varighed. Specielt gælder der, at når boligpriserne stiger, kan det give anledning til realisering af kapitalgevinster på boligen enten i form af merlåntagning i forbindelse med konverteringer af realkreditlån eller i forbindelse med køb- og salg af boliger. De realiserede kapitalgevinster kan placeres (midlertidigt) som indlån i pengeinstitutter og dermed føre til stigning i pengemængden, inden de anvendes på forbrug, boliginvesteringer eller placeres i andre finansielle aktiver. Figur 9 illustrerer den tætte cykliske sammenhæng mellem udviklingen i boligpriser, pengemængde og realkreditlån til husholdningerne. Jf. ECB (5), Money and uncertainty, Monthly Bulletin, October, for en nærmere gennemgang af effekterne af aktiepriser på pengeefterspørgslen. Se også Laurence H. Meyer (), Does money matter?, Federal Reserve Bank of St. Louis, Review, September/October, Vol. 83, No. 4. Jf. Roger W. Ferguson, Jr. (5), Asset Prices and Monetary Liquidity, The Seventh Deutsche Bundesbank Spring Conference, Berlin, Tyskland, 7 May, for beskrivelse af sammenhængen mellem udviklingen i boligpriserne, realkreditlåntagning og pengemængden. I Athanasios Orphanides og Richard D. Porter (), Money and inflation: the role of information regarding the determinants of M behavior, Board of Govenors of the Federal Reserve System i ECB () Monetary Analysis: Tools and applications, beskrives specielle forhold omkring refinansering af realkreditlån i USA, som påvirker udviklingen i pengemængden.
12 3 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 6 KORRELATION MELLEM DET REALE BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØLGENDE KVARTALERS M, BOLIGPRISER, REALKREDITUDLÅN OG LANGE RENTER Figur 9 Korrelationskoefficent,8 Korrelationskoefficent -,8,6 -,6,4 -,4, -,, -,, -, ,4 Kvartaler Boligpriser M Realkreditudlån til husholdninger Lang rente (højre akse, omvendt skala) Anm.: Baseret på kvartalsdata for perioden Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af Baxter-King band-pass filtreret, hvor frekvenser med en varighed på 6 til 3 kvartaler indgår i den cykliske komponent. Der anvendes et symmetrisk glidende gennemsnit med observationer på hver side. Den cykliske komponent angiver den procentvise afvigelse fra trenden, dog er den lange rent afvigelsen i procentpoint. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Den stærke vækst i boligpriserne og det høje konverteringsomfang, der er blevet understøttet af introduktionen af nye produkter inden for boligfinansiering, kan være en del af forklaringen på den seneste tids afvigelse mellem den faktiske og estimerede pengeefterspørgsel. Sammenhængen mellem M og førtidige indfrielser er vist i figur. Tilsvarende kan pengeefterspørgslen i begyndelsen i 99'erne, hvor den faktiske pengeefterspørgsel også var noget højere end den estimerede, være blevet understøttet af liberaliseringen af realkreditlovgivningen i begyndelsen af 99'erne, hvor der blev givet bedre mulighed for tillægsbelåning, og muligheden for 3-årige annuitetslån blev genindført. Da renterne efterfølgende faldt, fandt der særdeles store konverteringer sted. ECB har udviklingen i pengemængden og udlånene blandt de indikatorer, som de anvender til at få information om mulige finansielle ubalancer. Denne information er relevant for ECBs pengepolitik, fordi finansielle ubalancer kan virke destabiliserende på den økonomiske aktivitet, Jf. Lars Jul Hansen og Jesper Ulriksen Thuesen (6), Udviklingen inden for realkredit: Markedet og markedsdeltagerne, og Lars Risbjerg (6), Udviklingen inden for realkredit: Husholdningernes forbrug, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal. Jf. Niels Lynggård Hansen og Erik Haller Pedersen (3), Årsager til opsvinget i , hvor afgørende var finanspolitikken?, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal.
13 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 6 33 ÅRLIG VÆKST I M OG REALKREDITUDLÅN SAMT FØRTIDIGE INDFRIELSER Figur Mia.kr. Mia.kr M Realkreditudlån Førtidige indfrielser (højre akse) Anm.: 4 kvartalers glidende sum. Sidste observation. kvartal 6. Kilde: Københavns Fondsbørs og Danmarks Nationalbank. og dermed prisudviklingen. Der er også internationalt kommet mere fokus på pengemængdens og udlånenes rolle som indikator for prisudviklingen på aktier og boliger og heraf afledte effekter på den økonomiske aktivitet. Det ses især på, om pengemængden og udlånene kan være indikatorer for, om bolig- og aktiemarkedet er ved at toppe med efterfølgende lavkonjunktur. Andre undersøgelser peger på, at væksten i boligpriser og reale investeringer er gode indikatorer for højkonjunkturer, der potentielt kan efterfølges af en lavkonjunktur. Jf. Carsten Detken og Frank Smets (4), Asset price booms and monetary policy, ECB, Working Paper, No. 364, ECB (), Asset prices bubbles and monetary policy, Monthly Bulletin, April, og Roger W. Ferguson, Jr. (5), Asset Prices and Monetary Liquidity, The Seventh Deutsche Bundesbank Spring Conference, Berlin, Tyskland, 7 May. Jf. Jean-Claude Trichet (5), Asset price bubbles and monetary policy, Mas Lecture, Singapore, 8 June.
Boligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af
Boligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet, men i et lavere tempo end i de forudgående kvartaler, hvor priserne især steg kraftigt
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereVirksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne
Læs mereKonverteringsundersøgelse 2011 og 2012
Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 12. SEPTEMBER 2018 NR. 14 Finansielle forhold understøtter opsvinget Stigende aktivpriser og lave renter bidrager til væksten I de seneste år er væksten i BNP blevet trukket
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereRegeringens skattereform og boligmarkedet
29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mere50 år med Kvartalsoversigten
107 50 år med Kvartalsoversigten Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbankens Kvartalsoversigt er et centralt instrument for Nationalbankens kommunikation af penge- og
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereKonjunkturteori II: Penge. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet
Konjunkturteori II: Penge Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Penge udbud hvad er pengemængden? hvordan ændres pengemængden? Efterspørgslen efter penge Hvorfor holde
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereDI-prognose: Fortsat lav dansk vækst
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereSæsonkorrigeret beskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal februar 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling 215 sluttede af med stigende beskæftigelse og en lille stigning i vareeksporten efter et kedeligt eksportefterår. Privatforbruget
Læs mereN O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.
N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 2. JULI 2018 NR. 9 Lave renter øger indskud i banker Indskud i bankerne er steget de senere år Udgør 1.200 mia. kr. Det svarer til 60 pct. af BNP. Husholdningernes indskud
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereVelkommen til LD medlemsmøde
Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 5. november 2014 Hollænderhallen, Dragør Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør Dorrit Vanglo Pensioner og efterløn v. Lisbeth Burgaard
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereVedrørende renteeksperimenter i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt
Læs mereKonjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag
Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...
Læs mereKonjunkturcykler: Gode tider kommer og går Målemetoder og cykliske fakta for DK
Makroøkonomi 1, 4/11 2003 Henrik Jensen Konjunkturcykler: Gode tider kommer og går Målemetoder og cykliske fakta for DK I Jones så vi på de langsigtede / gennemsnitlige egenskaber ved landes BNP pr. capita
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereKonjunkturNYT - uge 9
KonjunkturNYT - uge 9. februar 7. februar Danmark Fortsat fremgang i BNP i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i december Betydelig stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereSæsonkorrigeret finansiel statistik
9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.
Læs mereFORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108
FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108 RESUMÉ På baggrund af en længere analyseproces og dialog med Danske Bank har Furesø kommune modtaget et forslag til omlægning af gældsporteføljen. Dette
Læs mereBekendtgørelse om de risici pengeinstitutter omfattet af garantiordningen må påtage sig
BEK nr 13 af 13/01/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 11. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 122-0013 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereErfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte
Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både
Læs mereDEN ØKONOMISKE SITUATION
Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen DEN ØKONOMISKE SITUATION Resumé: Notatet undersøger internationale konjunkturindikatorer, forbrugertillidsindikatoren for husholdningerne, antal nyregistreringer af
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereHastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten
Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mere30-05-2012. Forventninger til den økonomiske udvikling og hvad det betyder for privatøkonomien
1 Forventninger til den økonomiske udvikling og hvad det betyder for privatøkonomien 2 Den økonomiske situation Gældskrisen i eurozonen er igen blusset op Eurozonen hænger fast i recession USA holder sig
Læs mereØjebliksbillede. 4. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs mereBOLIGXLÅN REALKREDITLÅN MED VARIABEL RENTE
BOLIGXLÅN REALKREDITLÅN MED VARIABEL RENTE BOLIGXLÅN FRA TOTALKREDIT INGEN GIVER DIG SÅ MANGE MULIGHEDER! BoligXlån er Totalkredits realkreditlån med variabel rente. Det kaldes også et rentetilpasningslån,
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereNationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik
81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed
Læs mereBoligejere er forberedte på rentestigninger
Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.
Læs mereFormue og arv i de sociale klasser i 2012
Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereHvad driver væksten?
Hvad driver væksten? Syddansk Vækstforum 18. november 2011 Nikolaj Malchow-Møller, professor, PhD Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Har vi et vækstproblem? Få OECD lande har
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereKonjunktur - forår 2012
Konjunkturbarometer forår Konjunktur - forår NB Dette konjunkturbarometer er det første fra DANSKE ARK som behandler arkitektbranchen særskilt. Læs mere om baggrund og metode sidst i dette notat. Tabel
Læs mereTilsynsdiamant for realkreditinstitutter. Faktabilag
Finanstilsynet 2. december 214 Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Faktabilag I forbindelse med udarbejdelsen af tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter har Finanstilsynet foretaget en række dataindsamlinger,
Læs mereStigende vikarbeskæftigelse
De foreløbige tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register viser, at vikarbeskæftigelsen siden efteråret er steget med 3-4. personer. I februar 216 var der knap 34.3 personer beskæftiget i vikarbranchen,
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK NATIONALBANKENS ANALYSER AF PRODUKTIVITET I DANMARK Morten Spange, DØRS, Dagsorden og litteratur Produktivitet på makro- og brancheniveau. Andersen og Spange (212); Jensen og Jørgensen
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereE-handelsvækst fortsatte i 2. kvartal
K1 2006 K2 2006 K3 2006 K4 2006 K1 2007 K2 2007 K3 2007 K4 2007 K1 2008 K2 2008 K3 2008 K4 2008 K1 2009 K2 2009 K3 2009 K4 2009 K1 2010 K2 2010 K3 2010 K4 2010 K1 2011 K2 2011 K3 2011 K4 2011 K1 2012 K2
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereLav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereKonjunkturNYT - uge 47
KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereTitusindevis af nye job på vej
Beskæftigelsen er igennem mere end to år vokset måned efter måned, og siden foråret 2013 er der blevet ca. 72.500 flere lønmodtagere. De kommende år er der udsigt til et bredt funderet opsving på det danske
Læs mereFastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør
DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5
Læs mereNY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ-
Dansk Metal NY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ- KONJUNKTUR OG LAVKONJUNKTUR 18. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter: Kunde: Svend Torp Jespersen Dansk Metal Dato: 18. maj 2011 ISBN: Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL
Læs mereSkriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik
Skriftlig dansk 2014 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2014 (Ordinær)... 4 28.05.2014 (Ordinær)... 5 22.05.2014 (Netadgang)... 6 28.05.2014
Læs mereVejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.
VEJ nr 9051 af 29/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet,j.nr. 123-0014 Senere ændringer til forskriften
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereTilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet
N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens
Læs mereDanmarks Nationalbank. Kvar tal so ver sigt 3. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 6
Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 3. kvartal 2006 D A N M A R K S 3 N A T I O N A L B A N K 2 0 0 6 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 2006 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Bankers",
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 2010 og udgør nu 2.348,9 mia. kr.
Realkreditudlånet 3.. kvartal 21 28. oktober 21 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 21 og udgør nu 2.348,9 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereVELKOMMEN TIL LD MEDLEMSMØDE ONSDAG DEN 23. OKTOBER 2013 SLANGERUP
VELKOMMEN TIL LD MEDLEMSMØDE ONSDAG DEN 23. OKTOBER 2013 SLANGERUP LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND DAGENS PROGRAM Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør Dorrit Vanglo Pensioner og efterløn v. Lisbeth
Læs mereStor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen
N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mere