Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale boformer og institutioner efter 67, 107 og 108 i serviceloven er omfattet af kvalitetsmodellen. I et samarbejde mellem regionerne er der udviklet kvalitetsstandarder inden for udvalgte temaområder. Standarderne indebærer, at der udarbejdes en række retningsgivende dokumenter med retningslinjer for, hvordan arbejdet med standarderne finder sted i praksis på boformer og institutioner. Dokumenterne udarbejdes på to niveauer: Et fælles regionalt niveau med retningslinjer, der er gældende for alle boformer/institutioner. Et lokalt niveau med instrukser, der er specifikt tilpasset målgruppen og indsatsen på den enkelte boform/institution. Dette dokument udgør lokal instruks for kvalitetsmodellens standard for kommunikation på Center for Døvblindhed og Høretab.
Indholdsfortegnelse DOKUMENTOVERBLIK... 2 FORMÅL... 3 FREMGANGSMÅDEN... 3 LOKAL INSTRUKS FOR AFDÆKNING AF BEBOERENS KOMMUNIKATIVE RESSOURCER... 3 DEFINITIONER... 6 REFERENCER... 6 Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Børn/voksne på Center for Døvblindhed og Høretab (CDH) 67, 107 og 108 Målgruppe: Alle medarbejdere, der deltager i arbejdet med afdækning af kommunikative ressourcer Godkendt af: Dokumentet godkendes af forstander Titel: Lokal instruks for: afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på CDH løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes kommunikative afdækning Standard: 1.1. Kommunikation Gældende fra: August 2013 Udarbejdet af: Pædagogisk konsulent Inger Simonsen og socialrådgiver Britt Germer i samarbejde med repræsentanter af medarbejdere og afdelingsledere på Center for Døvblindhed og Høretab Revision senest: Dokumentet revideres i forbindelse med audit og ekstern evaluering. Revisionsansvarlig: Forstander og ledergruppe 2
Formål Følgende instruks beskriver CDHs fremgangsmåde for arbejdet med afdækningen af den enkeltes kommunikative ressourcer på døvblindeområdet og høretabsområdet og herunder, hvem der er ansvarlig for udførelsen. Instruksen lever op til dels kvalitetsmodellens standard for kommunikation og dels Region Nordjyllands fælles regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation. Instruksen skal sikre: Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. At viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på CDH. Løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes kommunikative afdækning. Fremgangsmåden Det tværfaglige team på døvblindeområdet har ansvaret for at foretage kommunikationsafdækningen. Der kan ad hoc inddrages yderligere faggrupper og relevante partnere i barnets/beboerens netværk. På høretabsområdet har socialpædagogisk team i samarbejde med undervisningsafdelingen ansvaret. Kommunikationsafdækningen evalueres og revideres 1-2 gange årligt i forbindelse med udarbejdelsen af den individuelle plan samt evaluering af mål og delmål. Konklusion fra afdækningen skrives ind i den individuelle plan kommunikationsafsnittet Indhentning og videregivelse af oplysninger sker i overensstemmelse med gældende regler om samtykke. Lokal instruks for afdækning af beboerens kommunikative ressourcer Indenfor den første måned påbegynder teamet i botilbuddet/aflastningstilbuddet en beskrivelse af de nuværende forhold omkring den enkeltes kommunikative ressourcer. Teamet er ansvarlig for at inddrage relevante partner i barnets/beboerens netværk. Dette beskrives i den individuelle plan. 3
Indskrevne børn/beboere For allerede indskrevne børn/beboere påbegyndes kommunikations afdækningen inden det førstkommende møde vedrørende den individuelle plan/eller i den individuelle plan. Kommunikationsafdækningens indhold Kommunikationsafdækningen skal indeholde følgende oplysninger om barnets / beboerens kommunikative ressourcer: hvordan kommunikerer barnet / beboeren hvornår kommunikerer barnet/beboeren og hvad kommunikeres der om hvor og hvornår finder kommunikationen mest hensigtsmæssigt sted. Er der særlige forhold der skal være opfyldt, f.eks. hvor føler barnet/beboeren sig mest tryg. Have fokus på at skabe uforstyrrede samspilsbetingelser og tilrettelægge de fysiske rammer, så de er optimale for den enkelte, f.eks. lys og lydforhold. hvilke metoder og redskaber fremmer barnets/beboerens muligheder for kommunikation barnets/beboerens egne ønsker til kommunikationen. På børneområdet vil forældremyndighedsindehaveren også blive inddraget. Kommunikationsafdækningen på døvblindeområdet tager sit udgangspunkt i den særlige døvblindepædagogik der er nødvendig i arbejdet med døvblindfødte, hvor fokus er på samspillet og relationen mellem den døvblinde og omgivelserne. Mennesker med funktionsnedsættelsen medfødt døvblindhed har på grund af deres særlige handicap, hver sin oplevelse og forståelse af omverden. Nogle personer er helt døve og helt blinde, andre har syns- og hørerester. Fælles for dem er, at det kombinerede sansetab gør det svært for dem at få udbytte af øvrige tilbud til børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse på syn og hørelse. Berøring og bevægelse får stor betydning for opfattelsen af verden, når syn og hørelse er nedsat. Der fokuseres derfor på taktil kommunikation kommunikation via følesansen kombineret med brug af evt. syns- og eller hørerester. Døvblindfødte gør deres erfaringer med hele kroppen. Erfaringsdannelse på denne måde tager lang tid, og kræver indsigt og forståelse fra omgivelserne, da dette kan se meget anderledes ud. Når fjernsanserne er væk, skal alting opleves konkret og fysisk. Efterfølgende skal de kropslige indtryk så omdannes og ende med at blive til kropslige udtryk og derved blive til kommunikation. I kommunikationen med døvblindfødte er det vigtigt, at den er tilpasset den enkelte. Der tages udgangspunkt i totalkommunikation, som blandt andet er taktil kommunikation, berøring og bevægelse, gester og lyde, billedstøttet kommunikation, konkreter og referenceobjekter, håndalfabet, og tegn beboeren selv udvikler (ikke konventionelle). Alle disse kommunikationsformer kræver hos personalet særlig viden om medfødt døvblindhed, en høj grad af indlevelse og viden om den enkelte, samt fysisk kontakt 1:1. Al kommunikation foregår mellem den enkelte døvblinde og en partner, da kollektiv kommunikation ikke er mulig. På høretabsområdet tager kommunikationsafdækningen sit udgangspunkt i den særlige faglige viden der er om arbejdet med børn med høretab. Der er især fokus på relationsarbejde og på elevens sprogkode: f.eks.: visuel kommunikation, tegnsprog, dansk med støttetegn. 4
For begge områder gælder at nedenstående er eksempler på pædagogiske værktøjer og metoder der kan benyttes i afdækningen: Etablering af kontakt. Samværs- og samspilsprocesser med omgivelserne. Oplevelser sammen med barnet/beboeren. Totalkommunikationscirkel (bilag 6). Observation. Videoanalyse. Brug af temahæfte 1 Screeningsmateriale (døvblindeområdet). Barnets/beboerens kommunikative afdækning skal resultere i minimum et mål/delmål for kommunikationen i den individuelle plan. Der skal ligeledes i den individuelle plan beskrives hvilke metodiske tilgange der anvendes til afdækningen. På døvblindeområdet er det tværfaglige team ansvarlig. Det socialpædagogiske team er ansvarlig på høretabsområdet. Instruks for hvordan viden om barnets/beboernes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis På døvblindeområdet er det tværfaglige team ansvarlig for løbende at dokumentere beboerens kommunikative ressourcer i Bosted. Yderligere er det, det tværfaglige teams ansvar at kommunikationsafdækningen tages op hver gang der er møde i det tværfaglige team. Der vil også være fokus på kommunikationsafdækning, når der afholdes teammøder, internt statusmøde samt evalueringsmøde i tværfagligt team (se definitioner). Ligeledes er det tværfaglige team ansvarlig for at igangsætte, afprøve og anvende de mål og delmål, der er aftalt i forhold til den kommunikative afdækning og udvikling. Der skal også være fokus på at udvikle metoder og værktøjer, så den enkelte kan være aktiv i udviklingen af sin kommunikation. Her kan for eksempel være tale om kalender, kommunikationssystemer m.m. Dette skal løbende dokumenteres i Bosted af personalet omkring den enkelte. På Høretabsområdet afholdes efter behov møder med undervisningsafdelingen, hvor børnene modtager deres undervisningstilbud. Socialpædagogisk team er ansvarlig for løbende at dokumentere børnenes kommunikative ressourcer i Bosted. For begge områder gør sig gældende at afdelingslederne er ansvarlig for, at det enkelte barn/ beboers kommunikative ressourcer løbende drøftes på personalemøder og i team. Alle omkring barnet/beboeren er ansvarlige for at dokumentere udvikling af kommunikativ udvikling/ressourcer. Dette kan gøres på Bosted. Instruks for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger På døvblindeområdet vil der i forbindelse med revidering af individuel plan på internt statusmøde evalueres og revideres mål/delmål af mødedeltagere (se definition på internt statusmøde). Tværfagligt team har ansvaret for at mål/delmål evalueres i forbindelse med evalueringsmøde efter et halvt år. Andet fagligt personale kan indkaldes ad hoc. Der sker også en løbende evaluering i det daglige arbejde samt på teammøder og tværfaglige møder. På høretabsområdet evalueres mål/delmål løbende i et samarbejde mellem socialpædagogisk team og afdelingsleder samt i sin helhed i forbindelse med udarbejdelse af individuel plan. 5
For begge områder gælder at værge/forældremyndighedsindehaveren inviteres til at blive inddraget i arbejdet med kommunikationsafdækningen. Dette sker gennem det løbende samarbejde, forældremøder samt videoanalyse (døvblindeområdet). I denne forbindelse skal der være indhentet samtykkeerklæring fra værge/forældremyndighedsindehaver (bilag 7). Definitioner Internt statusmøde: Internt statusmøde foregår 1 gang årligt i forbindelse med udarbejdelse af status i forhold til den individuelle plan. På mødet deltager det tværfaglige team, respektive afdelingsledere, socialrådgiver og evt. pædagogisk konsulent, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut og psykolog. Beboeren deltager såfremt denne har lyst/mulighed herfor. På mødet diskuteres og besluttes hvilke mål/delmål, der skal være fokus på det næste år. Samtidig evalueres på hidtidige mål samt øvrigt indhold af planen. Team i botilbud/aflastningstilbud: Består af pædagoger i botilbud/elevhjem (kan variere i antal). De er hovedansvarlige for den pågældende beboer og samarbejdet med forældremyndighedsindehaver/værger. Tværfagligt team: Består af pædagoger fra teamet, aktivitets- og samværstilbud og en lærer fra undervisningsafdelingen (efter behov). Pædagogisk konsulent indgår efter behov. Brug af video i det pædagogiske arbejde: Videoanalyse bruges som et redskab i arbejdet med at forstå og udvikle den døvblindes kommunikation. Videooptagelser af en given samspils situation gør det muligt for en større gruppe at have fokus på de helt konkrete udspil fra barnet/beboeren. Dette gør det muligt at finde frem til nye kompetencer som begynder at vise sig i udviklingen. Brug af video gør det muligt for partneren at finde frem til mere præcise udviklingsprocesser, der skal være fokus på fremover. Det vil typisk være den pædagogiske konsulent/teamet i botilbuddet, der er ansvarlig for at indkalde, samt at materialet bliver drøftet og gennemgået. Referencer Identifikation og medfødt døvblindhed et diagnosticeringsmateriale www.dovblindfodt.servicestyrelsen.dk Kommunikation og medfødt døvblindhed 1-4 www.dovblindfodt.servicestyrelsen.dk At skabe kommunikation med Døvblindfødte Nordisk Velfærdscenter www.nordiskvelfaerdscenter.dk Portræt af Center for Døvblindhed og Høretab www.cdh.rn.dk Medfødt Døvblindhed Et informationshæfte til kommunale sagsbehandlere Udvikling af kommunikation med Døvblindfødte www.dovblindfodt.servicestyrelsen.dk Kommunikation og Specialpædagogik 6