Mastitis-Prævention Total-Koncept. Af Arie Rombouts, BREEDnCARE Danmark En konsulent spørger fire mælkeproducenter: Går det godt nok med yversundheden for øjeblikket? Landmand A: Celletallet er 320.000, men hvad kan der gøres ved det?. Landmand B: Celletallet er 320.000, så vi gør alt for at komme ned under 300.000 Landmand C: Jo, vi ligger da lige under 200.000 i celletal, så det kan næsten ikke være bedre. Landmand Jens: Celletallet er 180.000, men den må meget gerne blive lavere; yversundheden kan aldrig være for god. Kan vi kigge på mulighederne?. Det koster at have et for højt celletal og mange tilfælde af yverbetændelse i sin besætning. Først og fremmest er det de direkte, synlige omkostninger, som til dyrlæge og fradraget på mælke-afregningen. Så er der penicillinmælken og den fra millionærkøerne, som skal smides væk. De ekstra arbejdsomkostninger for behandling og særbehandling af prolemkøerne er også en væsentlig del. De største omkostninger ligger dog ved den tabte mælkeproduktion: 1. Med det samme foder kunne (og burde) der være produceret mere mælk 2. Flere celler i mælken er et udtryk for at koens (yver-)sundhed ikke er optimal, og at hun ikke udnytter sin ydelsespotentiel. Celletal Ydelsestab 50.000 2 procent 200.000 7 procent 400.000 10 procent For at løse problemerne med yversundheden, og optimere mælkeproduktionen kigges der tit på de enkelte årsager hver for sig (hver rådgiver ud fra sin disciplin); det vil dog være mere hensigtsmæssigt at tage hele management i betragtning. Der skal både kigges på de direkte løsninger som giver resultat med det samme, som på langsigtede løsninger gennem avlsarbejde for at reducere problemerne i fremtiden. Dead cells 2 Bacteria kill the milk secreting cells and toxins ( ) alert the immune system Blood vessels bacteria Dead cells Blood vessels 3 Somatic cells are driven to the injured alveolus to kill bacteria bacteria Somatic cells (lymphocytes) 1 Bacteria step into the udder
De mest vigtige emner i management angående yversundhed: 1. Avl: holdbare køer med en høj ydelse og en god (yver-)sundhed kan opnås ved at formulære sit avlsmål efter disse ønsker, og arbejde konsekvent ud fra dette. Et paringsprogram kan herved være en stor hjælp.
2. Avl: sikkerheden ved sundhedsegenskaber har indtil nu været på et noget lavere niveau end ved mange andre egenskaber. Med markør- (genomisk-) selektion er vi nu i stand til at finde de tyre (allerede lige efter fødsel) som virkelig kan bidrage i besætningens (yver-)sundhed. Det giver et kraftig redskab til både kvægavls-selskaber og mælkeproducenter. Kvægavls-selskaber er i stand til en meget mere effektiv afprøvning af tyre, som vil have en langt større avlsmæssig fremgang. Mælkeproducenter kan allerede nu benytte pakker af tyre som er selekteret for netop sundhedsegenskaber (fremtidens toptyre kan dermed allerede udnyttes i dag). 3. Opdræt: en optimal udvikling af vommen som småkalv, og derefter en hurtig tilvækst uden at kvierne (og dermed yvere) bliver fede, sørger for en kælvningsalder på 24 måneder og færre tilfælde af yverbetændelse. Kig nærmere på de kritiske faser.
4. Fodring: grovfoderet er basen, som nogen gange kan være svært at få godt i huset. Når det er tvivlsom om der kan laves en god, stabil ensilage kan et ensileringsmiddel være nødvendigt. Samtidig kan den hæve udnyttelsen (foderværdien) af grovfoderet. 5. Fodring: et andet problem ved grovfoderet, som der laves i dag, er at græssorterne yder mere og mere i en kortere vækstperiode. Det gør at der næsten altid er alt for lidt spore-elementer i ensilagen. Hvis det er tilfældet er det nødvendigt med at supplere dem ved en mineralblanding. Her er det dog kendt at ved almindelige an-organisk bundne mineraler, udnyttelsen af netop spore-elementerne kun er 10-25%. Derfor er det bedre at der bruges organisk bundne spore-elementer, hvor udnyttelsen er fra 70%, helt op til 95%, afhængig af hvilken organiske binding der bruges. 6. Malkemaskinen: sørg for at malkemaskinen vedligeholdes efter planen. Mange steder malkes der med for lavt vacuum for at skåne patterne: dette kan have en længere malketid som følge. Dril ikke køerne med en malketid længere end højest nødvendigt. 7. Malkerutinen: fra starten af forbehandlingen til tilslutning af mælkecentralen skal der gå mellem 60 og 90 sekunder, da koens produktion af oxiticin først i denne tid er på det ønskede niveau. Køer er vanedyr, så sørg for at malkning foregår på samme måde, hver eneste gang, uanset af hvem der malker. Brug én klude per ko; her er engangsklude at foretrække. Minimer smitte fra ko til ko: brug malkehandsker.
Brug en registreret pattedyp, som er bakteriedræbende (ingen mulighed for resistens), hudplejende, evt. forsegler pattespidsen, og (hvis nødvendigt) virker mod falske kokopper. 8. Hygiejne og ro: rene og tørre båse burde være en selvfølge. At det kan være for hygiejnisk er en misforståelse som høres nogle gange; køerne får ikke mere modstand når de ligger i beskidte båse. Brug stalden ikke som et værksted; uro giver stress. Ved at kigge på yversundhed fra de forskellige vinkler, kan du også forbedre den væsentlige i din besætning, uden at der spilles penge på lappeløsninger. I den sidste ende er det altid den rigtige (total-)løsning som viser sig at være billigst. Så gør som landmand Jens, og kig på mulighederne!