Indsatser Kompetenceudvikling - Recoveryorientering

Psykiatrisk Center Ballerup 2013 Kompetencecenter for rehabilitering, recovery og shared care Maglevænget 2 2750 Ballerup Dato: 19. september 2013 Indsatser Kompetenceudvikling - Recoveryorientering Kim Jørgensen, projektleder, Kristen Kistrup, projektejer, Lone Petersen, leder af kompetencecenteret for rehabilitering og recovery. Region Hovedstadens Psykiatri, Kompetencecenteret for rehabilitering og recovery, Psykiatrisk Center Ballerup. Den 19. september 2013 Region Hovedstadens Psykiatri en del af Københavns Universitetshospital

Indhold 1. Kompetenceudvikling - Recoveryorientering... 3 1.1. Indledning... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3. Psykiatriske centre... 4 1.4. Succeskriterier... 4 2. Målgruppe... 5 2.1. Metode... 5 2.2. Workshopdage... 5 2.3. Program for workshopdagen... 7 2.4. Konference for ledere... 8 2.5.... 8 Ledernetværk... 8 3. Evaluering... 8 3.1. Evaluering deltagere workshopdagen... 8 3.2. Evaluering - patienter... 9 3.3. Kvalitativ evaluering af patienter i behandlingsforløb... 11 4. Plan for undervisning og uddannelse... 12 5. Ansvarlige partnere i udarbejdelse projektet... 13 6. Litteratur... 14 7. Bilag 1. Evaluering af workshopdag... 17 8. Bilag 2. Evaluering af patienter i behandlingsforløb... 20 Side 2

1. Kompetenceudvikling - Recoveryorientering 1.1. Indledning Projektbeskrivelsen består af en præsentation af kompetenceudviklingsprojektet, som sigter mod en styrkelse af medarbejdernes viden og færdigheder i recoveryfremmende tiltag. Projektbeskrivelsen indeholder tre dele bestående af projektets baggrund og formål, metoder og evaluering. 1.2. Baggrund Af de politiske visioner for psykiatrien i Region Hovedstaden fremgår det, at den psykiatriske behandling skal understøtte patientens recoveryproces, således at behandlingen og metoderne afspejler patienternes egne ønsker og mål for fremtiden. Formålet med projektet er at udvikle og gennemføre et ledelsesunderstøttet uddannelsesprogram for medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor medarbejderne udvikler deres forståelse af, hvordan metoder, værdier m.m. fremmer eller hæmmer en recoveryorienteret kultur. Projektet omhandler fire indsatser bestående af workshopdage, lederkonference, ledernetværk og evaluering. Workshopdagene består af en undervisningsdag for alle medarbejdere i kliniske enheder. Der gennemføres en konference for ledere i 2013 med det formål at præsentere den nyeste viden om recovery og inspirere til at forankre en recoveryorienteret kultur. På det regionale niveau er projektets succes betinget af, at lederne understøtter udviklingsprocessen. Derfor etableres et tæt samarbejde og dialogforum med ledernetværk for mellemledere, ligesom centerchefgruppen samt styregruppen forventes at bidrage konstruktivt til gennemførelse. Workshopdagene evalueres af deltagerne, og der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview af patienterne med henblik på at måle deres oplevelse af i hvor høj grad, de professionelle indsatser virker understøttende på den individuelle recoveryproces. Workshopdage og evaluering er afprøvet i en to dages pilotundersøgelse i samarbejde med PcA og har været grundlag for at kvalificere uddannelsesprogrammet. Side 3

1.3. Psykiatriske centre Der foregår i disse år mange udviklings- og forskningstiltag, som har til formål at opkvalificere psykiatrien og udvikle stadig bedre metoder. En del af disse tiltag har pendant til kompetenceudviklingsprojektet og understøtter en recoveryorienteret kultur. Som eksempler på andre tiltag kan nævnes: den gode psykiatriske afdeling, IMR Ilness Manegement Recovery, SDM Shared Decision Making, IPS Individual Placement and Support, Peer Support medarbejdere og brugerstyrede senge. Der henvises til Region Hovedstaden Psykiatris hjemmeside for information om projekterne. De psykiatriske centre i Region Hovedstaden Psykiatri er forskellige steder, når det drejer sig om at forankre en recoveryorienteret kultur. Udover centrene har forskellige kulturer og specialer, har nogle centre beskæftiget sig målrettet med undervisning og implementering af en recoveryorienteret kultur, mens andre er nået knap så langt. Undervisningen skal tilrettes de kontekstuelle forhold på hvert center og ambitionen er, at alle centre skal blive recoveryorienterede. Undervisningen er tilrettelagt med dette udgangspunkt, idet der tages udgangspunkt i den konkrete praksis i hver kliniske enhed og de problemstillinger, man er optaget af her. 1.4. Succeskriterier At medarbejderne udvikler en større forståelse for recovery og kan forholde sig kritiske til, hvordan behandling, metoder og strukturer fremmer eller hæmmer en recoveryorienteret kultur.(der findes ikke én autoriseret betegnelse for alle de indsatser professionelle udfører for at hjælpe patienten. Derfor benyttes flere almene kendte begreber). At patienterne oplever, at medarbejdernes holdninger, værdier, behandling, rehabiliterende indsatser og metoder understøtter håb, muligheder og empowerment i recoveryprocessen. Evalueres 1 måned efter workshopdag. At workshops rulles ud på samtlige centre og kliniske enheder senest den 1. juli 2014. Side 4

2. Målgruppe Inkluderede deltagere i workshopdagene er medarbejdere, som har direkte kontakt til patienter 1 i behandling og rehabilitering i Region Hovedstadens Psykiatris kliniske enheder og botilbud. Desuden deltager tilknyttede ledelseslag 2 i de kliniske enheder. Stabsmedarbejder(e) på centeret er ansvarlig(e) for den logistiske planlægning, dage, lokaler, kopi af undervisningsmateriale, formidling til personale og forplejning og fungerer som kontaktperson(er) mellem projektleder af recoveryprojektet og centeret. 2.1. Metode Som beskrevet indeholder idekataloget fire elementer, der tilsammen bidrager til at understøtte en recoveryorienteret kultur. 2.2. Workshopdage Der udbydes én workshopdag i hver klinisk enhed svarende til ca. 30 deltagere. Workshopdagen udgøres af teoretiske oplæg, dialog og refleksioner over praksis gennem situationsspil/film. Som teorigrundlag præsenteres en definition af recovery 3 og tre centrale fænomener af betydning for en recoveryproces. Disse fænomener udspringer af empirisk forskning og afspejler de værdier, som brugere tillægger størst betydning i deres recoveryproces. De tre fænomener håb, muligheder og empowerment 4 vil blive udfoldet på workshopdagen 5 inspireret af Repper & Perkins (2003), Shepherd, Boardman & Slade (2008), Slade (2009) og Tupor 1 Patienter vælges som begreb, fordi det anvendes de fleste steder i behandlingspsykiatrien. 2 Ledelsesopbakning anses som væsentligt for projektets succes, idet sammenhængskraften og kontinuiteten på tværs af metoder, værdier og strukturer i organisationen, såvel som mulighederne for at skabe gode betingelser for en udviklings- og forandringsproces, i høj grad afhænger af denne faktor. 3 En dybt personlig, unik proces, der handler om at ændre sine holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller. Det er en måde, hvorpå man kan leve et tilfredsstillende, forhåbningsfuldt og bidragende liv, selv med de begrænsninger, der følger af sygdommen. Recovery indebærer skabelse af ny mening og nyt formål i livet efterhånden, som man overkommer de katastrofale konsekvenser af psykisk sygdom. Anthony WA. Recovery from mental illness: the guiding vision of the mental health system in the 1990s.Innovations and Research 1993; 2:17-24. Side 5

(2003). Formålet er at etablere en fælles platform, som recovery anskues ud fra og et grundlag, der kan bringes i spil med de indsatser og værdier, der gør sig gældende i en konkret klinisk praksis. Hertil anvendes øvelser i form af fx situationsspil mellem medarbejdere og undervisere. Situationsspillene danner grundlag for refleksioner, som kan føre frem til nye handlemuligheder. Der lægges vægt på en dialogisk undervisning ansporet af oplæg fx i form af spørgsmål, filmklip, medarbejderes oplæg. Som metode til at sikre, at det er hændelser fra den kliniske praksis, der bliver omdrejningspunktet for dagen, skal samtlige medarbejdere havde overvejet en case/problemstilling. Problemstillingen skal afspejle en hændelse, som den kan udspille sig i daglig praksis. Gruppevis drøftes de medbragte cases/problemstillinger med henblik på at udvælge en eller flere. Kriterierne for udvælgelse er, at problemstillingen er klinisk rettet og opfattes som genkendelig og relevant for gruppens medlemmer. 2-4 cases/problemstillinger udvælges i plenum som udgangspunkt for dagens øvelser, der sættes i spil med teoretiske oplæg. Casene/problemstillingerne præsenteres fx som situationsspil eller som oplæg til en debat blandt alle medarbejderne. Som supplement til teorierne om recovery præsenteres et oplæg om kommunikation. Teorierne inddrages i øvelser, debat og i forhold til, hvordan det kan omsættes til klinisk praksis. Dagen afsluttes med at medarbejderne indgår en kontrakt omhandlende udvælgelse af en eller flere områder, der med fordel kan arbejdes videre med i klinisk praksis og en beslutning om, hvad målet skal være herfra. Workshopdagen faciliteres af to projektmedarbejdere. Den ene med en sundhedsfaglig uddannelse og den anden med brugererfaringer. Der er derfor tale om to former for kompetencer, der forventes at udgøre en synergi i undervisningen, og som rummer såvel teori som egne personlige erfaringer 4 Ref. Repper J & Perkins R (2003) Social inclusion and recovery. Balliere Tindall. Shepherd G, Boardman J & Slade M (2008) Making recovery a reality. Sainsbury Centre for Mental Health. Available at: www.centreformentalhealth.org.uk/pdfs/making_recovery_a_reality_policy_paper.pdf 5 Der henvises til PP dias. Side 6

med recovery. I sammensætningen af deltagere til workshopdage vægtes det, at alle faggrupper deltager. 2.3. Program for workshopdagen 8.30-8.45 Velkomst 8.45-9.30 Rehabilitering og Recovery 9.30-10.00 Recovery set ud fra et brugerperspektiv. 10.00-10.15 Pause. 10.15-10.45 Diskussion i grupper (Ability Spotting). 10.45-11.15 Diskussion i grupper (Case) 11.15-12 Opsamling i plenum 12.15-12.45 Frokost 12.45-13.15 Recovery set ud fra et brugerperspektiv. 13.15-13.20 Pause 13.20-14 Kommunikation 14-14.30 Øvelse i kommunikation. 14.30-15 Opsamling på øvelse. 15-15.30 Værktøjer og opsamling på dagen. Side 7

2.4. Konference for ledere Som et kompetencetiltag i 2013 udbydes en konference på regionalt niveau, hvor ledere af de kliniske enheder deltager. Formålet er at ledere fra top til afsnitsledelse, nøglepersoner, overlæger og udviklingssygeplejersker tilegner sig den nyeste viden om recovery og erfaringer fra udlandet med implementering af en recoveryorienteret kultur. Konferencen planlægges gennemført i efteråret 2013. 2.5. Ledernetværk Udviklingscheferne og de faglige ledere på centrene er ofte de medarbejdere, der står for uddannelse af medarbejdere med en mellemlang videregående- eller kortere sundhedsuddannelse. Derfor vil projektlederen indgå i et netværk og dialogforum med udviklingschefer/faglige ledere på regionalt plan. I samarbejde med netværket skabes grundlag for at løse udfordringer løbende og udvikle undervisningen som en dynamisk proces med udgangspunkt i de kommende erfaringer. 3. Evaluering Deltagere på workshop. Patienter. 3.1. Evaluering deltagere workshopdagen Evalueringen af deltagerne har fokus på, hvordan de oplever, at workshopdagen har bidraget til deres forståelse af og indsigt i recovery samt, hvordan de professionelle indsatser bidrager til at understøtte recoveryprocessen. Formål At afdække deltagernes forventninger til, behov for og udbytte af workshopdagen med henblik på at sikre en løbende udvikling og tilpasning af undervisningen. Side 8

Metode For at lette databehandlingen gennemføres undersøgelsen elektronisk. Det betyder, at alle deltagere senest dagen efter workshoppens afholdelse vil modtage en e-mail med et link til et spørgeskema (bilag 2). Besvarelserne er anonyme og kan ikke spores tilbage til deltagerne. Praktisk gennemførelse Kontaktpersonen på centeret fremsender senest tre dage inden workshopdagen en liste med alle de forventede deltagers e-mail-adresser til projektlederen. Projektleder printer listen ud og sørger for, at den medbringes til workshoppen. På selve workshopdagen er underviserne ansvarlige for at lade listen gå rundt og sikre, at alle deltagere er repræsenteret på den. Når workshopdagen er afsluttet, afleverer underviserne den redigerede liste til projektlederen, som herefter sender e-mail med link til spørgeskema til alle på listen. For at sikre så høj svarprocent som mulig udsendes automatisk en påmindelse til alle deltagere ca. en uge efter workshoppens afholdelse. Tekniske detaljer Da RHP har købt licens til online-redskabet Enalyzer, benyttes denne software til spørgeskemaet. Data fra besvarelserne opsamles i et Excel-ark, der kan downloades lokalt til projektlederens computer og videresendes til centerets ledelse. 3.2. Evaluering - patienter Der foretages en undersøgelse af patienternes oplevelser i forhold til, i hvor høj grad medarbejderne understøtter deres recoveryproces gennem alle professionelle indsatser, holdninger og værdier. Evalueringen iværksættes 1 mdr. efter, at alle workshopdagene er afsluttet (bilag 3). Målet er en deltagelse af 100 patienter på større center. På de mindre centre og bosteder foretages et skøn af antallet i forhold til patientflow og kapacitet. Side 9

Inklusionskriterierne for den kvantitative tilfredshedsundersøgelse er patienter, der har været indlagte og/eller fulgt et forløb af mindst 3 dages varighed efter afholdelse af den sidste workshop. Den kvantitative tilfredshedsundersøgelse af patienter følges op af et fokusgruppeinterview (Kvale og Brinkmann 2009). Eksklusionskriterierne er patienter, som har vanskeligt ved at samarbejde grundet psykose eller tilstande, der kan sidestilles hermed, samt patienter hvor det af andre årsager skønnes belastende for den psykiske tilstand at deltage. Personalet udvælger deltagere i samråd med projektleder. Formål At undersøge patienternes oplevelse af i hvor høj grad de professionelle indsatser bidrager til at understøtte følelsen af håb, muligheder og empowerment. Metode Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres som en tværsnitsundersøgelse, hvor alle patienter, der er indlagt eller i kontakt med den ambulante psykiatri i en på forhånd fastsat uge (mandag-fredag) ca. 1 måned efter sidste workshopdag inviteres til at deltage. Spørgeskemaet er anonymt, udfyldes elektronisk og kan ikke spores tilbage til den enkelte patient. Praktisk gennemførelse På workshopdagene informeres alle deltagerne om den kommende undersøgelse. Der udpeges en kontaktperson på hver workshop, som er ansvarlige for at hjælpe undersøgelsen i gang og afslutte den. Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne i den angivne periode, får udleveret et postkort med en web-adresse, der fungerer som link til spørgeskemaet. Hvis muligt, indsamler medarbejdere e-mail-adresser på alle deltagere mhp. at sende remindere til dem cirka en uge efter sidste hvervningsdag. Tekniske detaljer Enalyzer, benyttes som software til spørgeskemaet. Side 10

Parametre, vi ønsker at måle på I hvor høj grad de professionelle behandlere bidrager til at understøtte følelsen af håb, muligheder og empowerment. For at kunne sammenligne svarene, er svarkategorierne givet på forhånd. Disse samt udkast til spørgsmål fremgår af (bilag 3). Den grønne farve markerer spørgsmål, der relaterer sig til håb, den blå relaterer til muligheder, og den røde til empowerment. 3.3. Kvalitativ evaluering af patienter i behandlingsforløb At undersøge patienternes oplevelse af i hvor høj grad de professionelle indsatser bidrager til at understøtte følelsen af håb, muligheder og empowerment. Metode Kvalitativ fænomenologisk-hermeneutisk metode med semistrukturede spørgsmål (Kvale og Brinkmann 2009) med det formål, at opnå kvalitative data i form af oplevelser af, hvordan patienterne oplever, at den professionelle behandling, rehabilitering, metode og kommunikation fremmer deres recoveryproces. Det tilstræbes at inkludere 5-7 patienter i fokusgruppeinterviewet fra to forløbsenheder, og inklusionskriterierne er patienter, der har været indlagt og/eller fulgt et forløb af mindst tre dages varighed. Praktisk gennemførelse Udvælgelsen af patienter til fokusgruppeinterview skal på det aktuelle tidspunkt en måned efter workshops repræsentere såvel indlagte som ambulante patienter i nogenlunde ligelig fordeling. Projektleder konfererer med kontaktperson på centeret om udvælgelse af deltagere til fokusgruppe interview. Fokusgruppeinterviewet vil foregå på centeret, hvor patienterne er kendte. Der udarbejdes en interviewguide. Etiske overvejelser Deltagende patienter informeres om projektet af kontaktperson på centeret. Patienterne skal give deres skriftlige samtykke. De informeres om frivilligheden ved at deltage og muligheden for at trække sig, såfremt de fortryder at deltage. Endvidere sikres anonymitet i besvarelser (Kvale og Brinkmann 2009). Side 11

Marts 2013 til (Alle centre og botilbud) juni 2014 4. Plan for undervisning og uddannelse Undervisning Ledelsesunderstøttelse Evaluering Én workshopdag i alle kliniske enheder Kristen Kistrup og John Mikkelsen introducerer projekttet på hvert center Møde projektleder og centerchef for afstemning af forventinger Workshop evalueres senest en uge efter af deltagerne. Kvantitativ spørgeskema undersøgelse af patienternes oplevelser af en recoceryorienteret kultur. Projektleder mødes hver anden måned med udviklingschefer og faglige leder i regionale netværk. Kvalitativt fokusgruppeinterview af patienternes oplevelse af recoveryorienteret kultur. Konference for alle ledere og overlæger Tæt dialog med Kristen Kistrup og Lone Petersen, direktionen, projekt og styregruppe. Side 12

5. Ansvarlige partnere i udarbejdelse projektet Projektgruppen Kristen Kistrup (projektejer) Kim Jørgensen (projektleder) Lone Petersen (projektdeltager og leder af kompetencecenter) Tina Christensen (projektdeltager og tidligere bruger) Lone Bank Weltz (projektdeltager og HR konsulent) Anne Marie Torsing (projektdeltager og ergoterapeut) Mia Henriksen (souschef på Lunden) Styregruppen centerchef (projektejer) Kristen Kistrup centerchef Rene Priess centerchef Birgitte Welcher Klinikchef Birgitte Birgitte Borgbjerg Moltke udviklingschef Gitte Busch Pedersen klinik-chef Ida Hageman sekretariats- og kommunikationschef Line Duelund HR-chef Ulla Rasmussen leder af Kompetencecenter for rehabilitering og recovery Lone Petersen brugerrepræsentanter Kirsten Elise Hove og Klavs Serup Rasmussen forstander på Orion Line Top Abildtrup. projektleder Kim Jørgensen deltager i styregruppemøderne. Side 13

6. Litteratur Anthony WA. Recovery from mental illness: the guiding vision of the mental health system in the 1990s. Innovations and Research 1993; 2:17-24.Amering M. and Schmolke M. 2009. Recovery in Mental Health: Reshaping scientific and clinical responsibilities. World Psychiatric Association. Andersen M.L., Nørlund P.B. og Mathiasen H. 2000. Empowerment på dansk. Teori og praksis. Dafolo Forlag. Antony W, Cohen M., Farkas M et al. 2002. Psychiatric rehabilitation. Boston; Center for Psychiatric Rehabilitation. Chamberlin J. (1997) A Working Definition of Empowerment. Center for Psychiatric Rehabilitation, Boston University, and with the National Empowerment Center, Lawrence, Massachusetts. spring 1997 Volume 20 Number 4 Davidson L, O Connell MJ, Tondora J et al. 2005. Recovery in serious mental illness: a new wine or just new bottle? Prof Psychol Res Pr; 36:480-487. Deegan P.2004. At bruge medicinen til at komme sig. Slotsvænget. Eplov, L. F. m.fl. 2010: Psykiatrisk og psykosocial rehabilitering en recoveryorienteret tilgang. Munksgaard Danmark. Farkas M. Anthony WA. 2007. Bridging science to service: using rehabilitation research and training center program to ensure that research-based knowledge makes a difference. J. Rehabil Res Dev;44:879-892. Farkas M: 2007. The vision of recovery today: what it is and what it means for services. World Psychiarry;6:68-74. Gamble C. 2009. Psykiatrisk sygepleje. Psykosociale interventioner. (red.) Buus. N. Nyt Nordisk Forlag. s.310-332. Graham T., Szmukler G., Mueser K.T. and Drake R.E. 2011. Oxford Textbook of Community Mental Health. Hammersley M. & Atkinson P. (1996) Feltmetodikk. Grundlaget for feltarbeid og feltforskning. 2.udgave, Ad Notam Gyldendal, Oslo. Hiim H. og Hippe E. (2004). Å utdanne profesjonelle yrkesutøvere. Gyldendal Norsk Forlag AS. Hvas AC, Thesen J. 2002. At styrke patientens egne kræfter og at modvirke undertrykkende kræfter: Empowerment i et medicinsk perspektiv. Ugeskr Læger;164:5361-5365. Side 14

Hopper K, Harrison G, Janca A et al. 2007. Recovery fra Schizophrenia; An International Perspective. A report from the WHO Collaborative Project, the International Study of Schizophrenia. Oxford University Press. Jensen P. Recovery. 2002. Rapport over Videncenter for Socialpsykiatris recoveryforprojekt. Videncenter for Socialpsykiatri. Jensen P. 2006. En helt anden hjælp - Recovery i bruger- og pårørendeperspektiv. Akademisk Forlag. Jensen P. og Petersen L. 2007. Rehabilitering Teori og praksis. Munksgaard Forlag. Kvale og Brinkmann 2009. Interview. Hans Reitzels Forlag. Riis A.H. og Birkelund R. 2012. Kommunikation for sundhedsprofessionelle. Kommunikation i et dialogisk perspektiv. (red.) Jørgensen K. Gads Forlag. 2 udgave. s. 54-78. Repper J & Perkins R. 2003. Social inclusion and recovery. A Model for Mental Health Practice. Balliere Tindall. Repper J & Perkins R. 2009. Psykiatrisk sygepleje. Recovery og social inclusion. (red.) Buus N. Nyt Nordisk Forlag. s. 165-184. Shepherd G, Boardman J & Slade M. 2008. Making recovery a reality. Sainsbury Centre for Mental Health. SLADE M., AMERING M., OADES L. 2008. Recovery: an international perspective. Epidemiologia Psychiatria Sociale, 17, 2, 2008. Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 2005. Fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse. Steen Bengtsson 2011: Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. SFI. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Topor A. 2005. Fra patient til person. Akademisk Forlag. Udfordringer til rehabilitering i Danmark. 2011. Hjortbak B.R., Bangshaab J., Johansen J.S. Lund H. (red). Rehabiliteringsforum Danmark. Kap.4 s. 41-57: Borgerinddragelse og borgercentrering. V. Angel S. et al Kap.6 s. 74-87: Målsætning og tidsafgrænsning V. Wind T. Bogen kan downloades her: http://www.rehabiliteringsforum.dk/fileadmin/filer/hvidbog_ii/udfordringer_til_rehabilitering_wed_udgave.pdf Vinther Nielsen C. 2008. Red. Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. Side 15

Warner R. 2009. Recovery from schizophrenia and the recovery model. University of Colorado, Boulder, Colorado, USA Correspondence to Richard Warner, Director, Colorado Recovery, 2818, 13th Street, Boulder, CO 80304, USA Current Opinion in Psychiatry 2009, 22:374 380. Side 16

7. Bilag 1. Evaluering af workshopdag Evaluering af workshop om recovery For at vi hele tiden kan udvikle og tilpasse undervisningen til deltagernes behov, vil vi bede dig om at bruge 5 minutter på dette spørgeskema. Skemaet er anonymt og kan ikke spores tilbage til dig. 1. Hvilken dato deltog du i workshoppen? _ 2. Hvad er din baggrund? Ergoterapeut Fysioterapeut Psykolog (Angiv kun ét svar) Sosuassistent Sygeplejerske Læge Psykiatribruger Andet 3. Er du mand eller kvinde? (Angiv kun ét svar) Mand Kvinde 4. Hvor gammel er du? (Angiv kun ét svar) 18-30 31-45 46-60 over 60 5. Hvilken type afdeling arbejder du på? (Angiv kun ét svar) Akut modtagelse Sengeafsnit Ambulant enhed Andet Jeg er bruger og er ikke ansat i psykiatrien 6. I hvor høj grad havde du forberedt dig til workshopdagen, fx læst litteratur om recovery? Side 17

(Angiv kun ét svar) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 7. I hvor høj grad havde du viden om recovery i forvejen? (Angiv kun ét svar) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 8. I hvor høj grad mener du, at der er behov for at videreudvikle en recoveryorienteret kultur på din arbejdsplads? (Angiv kun ét svar) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 9. Beskriv, hvor du ser muligheder for at fremme en recovery-orienteret kultur på din arbejdsplads. _ 10. Har workshopdagen givet dig større indsigt i, hvordan metoder og kommunikation kan virke fremmende eller hæmmende for en recovery-orienteret kultur? (Angiv kun ét svar) Ja, i meget høj grad Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 11. I hvor høj grad oplevede du, at underviserne motiverede dig til at udvikle behandlingen og plejen til at blive mere recovery-orienteret? (Angiv kun ét svar) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 12. Hvad betød det for workshopdagen, at den ene underviser havde en sundhedsfaglig uddannelse og den anden brugererfaringer? _ Side 18

13. Var de viste dias overskuelige og med til at lette din forståelse af recovery og kommunikation? (Angiv kun ét svar) Ja, i meget høj grad Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 14. I hvor høj grad føler du dig kompetent til at udføre recoveryorienteret arbejde i dag? (Angiv kun ét svar) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 15. Hvad skal der til for, at du kommer til at føle dig (endnu mere) kompetent til at udføre recoveryorienteret arbejde? _ 16. Beskriv, hvad der har været positivt ved at deltage i workshopdagen? _ 17. Beskriv, hvad der har været mindre positivt ved at deltage i workshopdagen? _ 18. Hvis du har andre kommentarer, er du velkommen til at skrive dem her: _ Tusind tak for din bevarelse! Side 19

8. Bilag 2. Evaluering af patienter i behandlingsforløb Spørgsmål til recovery? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ Ikke relevant Taler dine personalet med dig om dine håb og fremtidsdrømme? Oplever du, at personalet er positive og optimistiske, når du taler om din fremtid? Oplever du, at personalet har en tro på, at du kan blive helt eller delvist rask? Taler personalet med dig om dine muligheder for at udleve dine håb og drømme? Taler personalet med dig om dine muligheder for uddannelse, arbejde eller for at deltage i kurser eller andre aktiviteter? Hjælper personalet dig med at sætte realistiske mål og med at lave en plan for, hvordan du kan nå dem? Hjælper personalet dig med at finde dine styrker frem? Lytter personalet til dine egne erfaringer med, hvad der bedst hjælper dig, når du har det dårligt? Er personalet med til at give dig en følelse af, at du selv har kontrol over dit liv? Side 20