Årsberetning for foreningsåret i BFE i 2012 / 2013 BFE Branchen ForbrugerElektronik er en paraply organisation for de to selvstændige foreninger: Leverandørforeningen for ForbrugerElektronik (LFE), der omfatter leverandørerne af forbrugerelektronik (tv, audio m.v.) og Antenne, Satellit og Kabel- tv branchen (ASK), der omfatter distributører af tv signaler og leverandører af udstyr til modtagelse (antenner, paraboler, udstyr til fællesantenneanlæg og modtagerbokse). BFE arbejder på tværs af udbud af indhold og udvikling og salg af fysiske produkter. BFE er det fælles talerør for de to foreninger og BFE arbejder med at varetager medlemmenes interesser i forhold til myndigheder, politikere, offentligheden og andre organisationer. BFEs årsberetning redegør for arbejdet i foreningsåret 1. juli 2012 30. juni 2013. Om BFE BFE har som formål at varetage medlemmernes interesser og sikre branchen gode rammebetingelser. Derudover er det BFE s målsætning at servicere medlemmerne gennem følgende: Koordinere og samarbejde internt og eksternt Kommunikere internt og eksternt Videndele internt og eksternt ASK BFE LFE BFE har nedsat en række udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsvirksomhederne. På den måde sikres et højt vidensniveau og nærhed til hvert af medlemmerne. BDM AFO Familien af foreninger og samarbejdsfora under BFE paraplyen omfatter udover foreningerne ASK og LFE også to samarbejdsfora, der er etableret som aftaler under ASK. Den ene er Aftalen 1
for FællesantenneOmrådet (AFO), der arbejder gode signalforsyninger til de danske hjem, hvilket blandt andet indebærer fokus på fællesantenneanlæg og husstandsinstallationer. Derudover er Brancheforum Digitale Medier (BDM) tilknyttet ASK, og i dette forum deltager også broadcastere og rettighedsorganisationer. ASK og LFE har som selvstændige foreninger hver sin generalforsamling. BFE holder ikke generalforsamling men har en bestyrelse, der udpeges af bestyrelserne for ASK og LFE, som hver har to pladser. Driften af foreningen BFE i regnskabsåret Foreningsåret 2012/2013 har været et udviklingens- og tilpasningernes år og udviser i dette perspektiv et fornuftigt resultat for BFE samt foreningerne ASK og LFE. Årets mange forandringer på driftssiden har medført en lang række sager, der har været behandlet og besluttet i bestyrelsen. BFE fik ny ledelse den 1. november 2012, og foreningen viste sig hurtigt at have økonomiske udfordringer, da den konjunkturfølsomme forening, LFE, ikke realiserede den betydelige omsætningsvækst, som den tidligere ledelse havde budgettet med. Samtidig har økonomien i AFO under ASK været underlagt budgetter, der ikke var tilpasset den faktuelle medlemsudvikling. Med udsigten til et betydeligt underskud i foreningen gennemførte BFE en spareplan i januar 2012, hvor BFEs medarbejderstab blev skåret ned med en fuldtidsmedarbejder. Derfor blev foreningsåret præget af betydelige omkostninger til omstruktureringer, herunder outplacement og rekruttering. BFEs samlede omkostninger løb op i 1,1 mio. kr. hvor 80 pct. af denne omkostning påvirker BFEs regnskab, mens de to medlemsforeninger ASK og LFE har modtaget en efterregning fra BFE på hver 10 pct. I maj 2013 var det forventningen, at ASK og LFE hver måtte bære 20 pct. af omstruktureringens størrelse, og denne ekstraudgift havde foreningen LFE ikke mulighed for at dække. Fem års udhulning af egenkapital kombineret med et forventet budgetunderskud på 300.000 kr. fik bestyrelsen til at beslutte indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling, hvor medlemmerne samlet besluttede at ekstraindbetale 600.000 kr. Da efterregningen efterfølgende blev lavere, endte LFE med et pænt resultat, der retter op på deres situation med den manglende egenkapital. ASK har faste kontingenter og sluttede året med et nulresultat på trods af ekstrabetalingen til BFE. Dog havde AFO et underskud på grund af en række udmeldelser primært fra installatørerne og leverandørerne. BDM havde ligeledes et underskud, da forventningen til et 2
øget tilskud fra ASK ikke havde været til beslutning i bestyrelsen og derfor ikke blev realiseret på trods af, at det var budgetteret. En yderligere del af den økonomiske spareplan var besparelser på sekretariatet og driften, udsættelse af investeringer og genforhandling af alle betydelige leverandøraftaler. Som eksempel blev leverandøren af kontorforsyning ændring og BFE fik ny revisor. Derudover afstod BFE en del af sit lejemål og genforhandlede sin egen lejeaftale fra 1. juli 2013. BFE har derudover gennemført en forenkling af regnskabsstrukturen, så regnskaberne i BFE og underforeningerne er mere gennemsige og gennemskuelige. Samtidig er foreningen gennem sine besparelser godt rustet til de kommende års indsatser. BFE er en non- profit forening og bør tilsigte at have en sund økonomi med et begrænset overskud og en egenkapital af en størrelse, der muliggør lukningen af foreningens mange aktiviteter uden underskud. Strategiarbejde Foreningen arbejder på en ny strategi for BFE, der skal formulere klare mål, værdier og arbejdsform samt definerede prioriteringer for foreningen. Arbejdet er afviklet sideløbende i de tre bestyrelser i BFE, LFE og ASK og forventningen er, at foreningen kan præsentere sin nye strategi inden julen 2013. Markedsudviklingen Forbrugernes tv- sening bliver tiltagende mere fragmenteret og tv- distributørerne ser en trend med øget brug af streaming tv- tjenester kombineret med nedgradering af tv- pakkernes størrelse. Tv- distributørerne udbyder alle en streaming- tjenester, der har medført en langt større valgfrihed for forbrugerne. Forbrugerne har taget de nye muligheder til sig med mulighed for at leje film eller se tv- programmer online og hele 28,5 procent af den danske befolkning brugte i 2012 en streaming- tjeneste. Når man ser nærmere på aldersgrupper brugte 56 procent af de 20-29- årige nettjenester mens kun 4 procent af de 70+ årige havde benyttet sig af en streaming- tjeneste. Den mest udbredte net- tjeneste er DR NU / dr.dk, som er licensfinansieret. Danskernes største udgift til tv- indhold er fortsat licensen, som udgør en større post på budgettet sammenlignet med betalingen af tv- abonnementer og mere end det dobbelte af udgiften til udstyr til tv- modtagelse og optagelse. 3
Ses på modtagelse af tv- signalet er kabel fortsat den mest udbredte modtageform hos danskerne og denne distributionsform steg i begyndelsen af 2013 efter et års fald. Over en tre- årig periode er der tale om en tydelig positiv trend som modsvares af et tilsvarende fald i fællesantenne. 45 40 35 30 Modtageforhold 2010-2013 25 20 15 10 5 0 Kabel Parabol Egen antenne Fællesantenne Fiber IP-tv 2010 Uge 1-12 2010 Uge 13-25 2010 Uge 31-47 2011 Uge 1-13 2011 Uge 14-26 2011 Uge 31-47 2012 Uge 1-13 2012 Uge 14-26 2012 Uge 31-48 2013 Uge 1-13 Figur 1. Kilde TNS Gallup Annual Survey Uge 1-13, 2013 Omsætningen af forbrugerelektronik faldt fortsat i 2012, men den negative udvikling viste dog tendens til at stagnere i første halvår 2013. Der er fortsat vækst i bestanden af fladskærme på trods af faldende nysalg, mens kategorier som smartphones og særligt tablets er i hastig fremgang både på samlet bestand og nysalg. Som noget nyt falder salget af bærbare computere som en konsekvens af de populære tablets, der finder blandt andet anvendelse både som computere, kameraer, musik- afspillere, tv eller som fjernbetjeninger til de nyeste modeller af fladskærme med Smart TV funktion. Den hastigt tiltagende interesse for brugen af den anden skærm er blevet en central faktor i tv- distributørernes nye indholdstilbud til at supplere tv- seningen på husalterret. BFEs statistikker kan oplyse, at antallet af tv- apparater pr. husstand fortsat er i vækst på trods af, at husstandene anskaffer sig færre nye fjernsyn. Dette skyldes de høje nysalg omkring det analoge sluk i 2009, og danskerne venter derfor med at købe nye tv- apparater. Derimod får man som forbrugere mere indhold for pengene i sit tv end nogensinde før. Der er Smart TV i tre ud af fire solgte tv- apparater og godt halvdelen er med 3D funktionalitet. Derudover sælges over 70 procent med T2- tuner, hvilket har betydning i 2014, når MUX8 tages i brug til tv formål, idet MUX8 for at kunne sende landsdækkende tv skal benytte T2. 4
BFE s medlemmer mærker desuden stigende interesse efter større fladskærme og de mest eftertragtede kommer op på 46-47 tommer og endda 55 eller 65 tommer. En ny fladskærm i 47 tommer virker da også på samme størrelse som en ældre model i 42 tommer eftersom rammerne omkring skærmen bliver smallere og fladskærmen bliver langt tyndere ofte mellem 0,4-1 cm. Figur 2. Kilde: Branchen ForbrugerElektronik marts 2013. Undersøgelse og databehandling: TNS Gallup. Som noget nyt er 4K eller de såkaldte Ultra HD fjernsyn introduceret i butikkerne og denne opløsning er 4 gange højere sammenlignet med et almindeligt HD TV, hvorfor billedet står knivskarpt. Denne kvalitetsfremgang er i god overensstemmelse med salget af fortsat større tv- skærme. Mediesager ASK arbejder for fair konkurrence og bedre rammevilkår for branchen og i denne sammenhæng følges mediepolitikken tæt. Tv- distributørerne kæmper alle om forbrugernes opmærksomhed, så lovforslag, der favoriserer de statslige tv- selskaber eller udbyder statsfinansieret indhold gratis til forbrugerne medfører en skærpet konkurrencesituation hos de kommercielle operatører. BFE ønsker at fremme innovationen og mangfoldigheden i tv- branchen og dette fordrer sund konkurrence. Ligeledes kræver nye tjenester risikovillighed og ressourcer fra udbyderne og det er umuligt at konkurrere med gratis indhold eller øvrige ulige vilkår såsom forskellige momssatser. Derfor arbejder BFE for lige vilkår og vores medlemmer er med til at finansiere det danske tv- og filmmiljø, der lever af betalinger til rettighedsorganisationerne. 5
De vigtigste sager i året har været: Differentieret moms: Udenlandske tv- udbydere tilbyder danskerne billige online tv- abonnementer og betaler 3 pct. moms via Luxembourg men dette er de danske forbrugere intetanende om. EU indfører fra 2015 et princip om, at forbrugeren skal betale moms i sit hjemland, når der købes digitale ydelser i et andet land. BFE imødeser, at dette ikke kan håndhæves i praksis, da kravene til forbrugeren ikke er tilstrækkelige. Den politiske holdning er pt. at afvente, men dette får konsekvenser af at digitale ydelser flytter til lande med lavere momssats, enten som følge af det økonomiske potentiale eller som en bydende nødvendighed på grund af konkurrencepres. DR gør det rigtig godt eksempelvis på danske dramaproduktioner og oplysende programmer. Det er dog BFE s holdning, at det er kulturpolitikernes ansvar, at DR ikke bliver for markedsforstyrrende. DR har for mange tv- kanaler og opruster nu på streaming- tjenesten DR NU, hvilket er særligt problematisk, da det som nævnt er svært at konkurrere med skatte- finansierede tjenester. Derudover ser BFE gerne, at DR2 også sendes i HD (ligesom DR1, der udsendes i et af EU anerkendt HD- format). TV2 s hovedkanal fik brugerbetaling fra 1. januar 2012 og BFE ønsker at beskytte forbrugere og tv- distributørerne for kraftige prisstigninger på denne tv- kanal, der efter mere end 20 års lovtvungen adgang til de danske hjem nu er vanskelig at undvære, hvorfor distributørerne i praksis ikke kan sælge en tv- pakke uden TVs2 s hovedkanal. Branchen mangler fortsat at få et prisudspil fra 2015, hvilket er uheldigt for de konkurrenter, antenneforeninger og distributører, der er låst i planlægning af deres kommende økonomi. Tilslutningspligt: Arbejdet i Naturstyrelsen med anbefalinger til pålægning af tilslutningspligt til et fællesantenneanlæg er nu endt med, at nye lokalplaner ikke kan indføre pligt om tilslutning samt at tilslutningspligten i ældre lokalplaner bortfalder fra 1. januar 2014. BFE s medlemme bakker op om, at forbrugerne frit kan vælge tv- udbyder. Radioområdet: Fra politisk side blev det besluttet at slukke for FM- båndet ultimo 2019, hvis andelen af digital radio medio 2018 er tilstrækkelig høj. BFE ønsker at fremme digital radio og ser gerne, at beslutning træffes tidligere. Det er positivt, at der peges på DAB+ som standard for digital radio, og at overgangen til digital radio skal samordnes på EU niveau. Kulturstyrelsen offentligjorde i august 2012 en udredning, som dog ikke har en køreplan for teknologien på radiomarkedet, hvilket gør det vanskeligt at vejlede forbrugerne om det rette køb. Dette giver tilbageholdenhed hos forbrugerne, hvilket tydeligt afspejles i BFEs Online Statistik System, hvor medlemmerne rapporterer et begrænset salg af radiomodtagere med DAB. BFE efterlyser klare og rettidige udmeldinger på radioområdet. 6
Kulturministeriets digitale tænketank I juni 2012 barslede Kulturministeriet med et oplæg til at fremme digitale forretningsmodeller og nedsatte som led heraf en tænketank i 2013, hvor BFE deltager. BFEs årlige mediekonference Temaet for årets mediekonference var nye digitale tv- tjenester og udfordringen med at begrænse den ulovlige kopiering og pirateri af internet- tv. 100 deltagere blev opdateret på markedstendenser, nye oh kommende tjenester og seneste viden om forbrugeradfærd. Konferencen blev afsluttet af en politisk debat, der blev styret med fast hånd af Lasse Jensen. Nordisk samarbejde BFE er en del af det nordiske samarbejde i NACEA (Nordic Alliance of Consumer Electronics Associations), hvor foreningerne fra Sverige, Norge, Finland og Danmark udveksler data og information om den politiske og markedsmæssige udvikling samt koordinering af standarder og tests. Leverandører af forbrugerelektronik kan fremadrettet modtage nordisk statistik, hvis virksomheden er medlem i de 4 lande. BFE arbejder deltager fra dansk side sammen med brancheforeningen FEHA, der repræsenterer leverandører af husholdningsapparater og hårde hvidevarer. Der afholdes et fælles møde mellem de deltagende organisationer to gange årligt. Tekniske sager BFE har mange tekniske udvalg, da foreningen internt og eksternt samarbejder om fælles standarder og vidensdeling om den teknologiske udvikling fra det strategiske niveau over det operationelle til det mere lavpraktiske med konkrete oplysninger. BFE s tekniske udvalg er følgende: DTU, Digital og Teknologisk Udvalg, der er forbeholdt medlemmer i ASK og LFE LFE TSU, LFE s Teknologi og Service Udvalg, der er forbeholdt medlemmer i LFE BDM TU, BDM s tekniske udvalg, der er for medlemmerne samt aftaleparter i BDM AFO TU, Teknisk Udvalg under Aftalen om FællesantenneOmrådet, der er for aftaleparterne i AFO Teknisk ERFA, der er en åben erfa- gruppe for medlemmer og ikke- medlemmer. Alt efter sagen, behandles denne typisk i DTU og/eller BDM TU, og disse udvalg rådgiver bestyrelserne i ASK og LFE i specialistsager. Sager om Fællesantenneområdet placeres i AFO TU, der også AFOs tekniske retningslinjer og rådgiver AFOs styregruppe. Den klart mest prioriterede tekniske sag er sagen om 800 Mhz (MUX7) og risiko for forstyrrelse af tv- signalet. BFE har gennem de seneste to år arbejdet intensivt for at få myndighederne til at 7
acceptere risikoen for LTE- indstråling og dermed en pixelering af tv- signalet. Sagen er af bekymring for hele tv- branchen, da en lang række husstandsinstallationer og digitale tunere ikke beskytter mod LTE- indstråling, hvorfor BFE har anbefalet, at Danmark på lige fod med øvrige europæiske lande afsatte en andel af provenuet for udlodning af licenserne til forbrugerinformation samt udbedring af eventuelle støjgener. Erhvervsministeren har valgt at undlade dette og Erhvervsstyrelsen konstaterer, at forbrugerne selv har ansvar for korrekte husstandsinstallationer, anskaffelse af det rigtige udstyr samt at lære at holde forstyrrende elementer såsom smartphones i behørig afstand af deres fjernsyn. BFE har allieret sig med DR, Danske Erhverv og Forbrugerrådet for at beskytte forbrugerne og tv- branchen for den potentielle risiko, at der viser sig betydelige forstyrrelser af tv- signalet samt at kræve ordentlig information af forbrugerne, hvis det skulle blive nødvendigt. I 2013 blev de første master så småt taget i brug hen over sommeren og BFE følger med interesse mulige forstyrrelser af tv- signalet. BFE har regelmæssige møder med Erhvervsstyrelsen og følger udviklingen tæt. Da modtagerapparaterne til 4G- teknologien fortsat ikke er særlig udbredt, er det endnu ikke muligt at konkludere konsekvenserne. 700 Mhz båndet er det næste frekvensbånd, der kan forventes inddraget fra 2020 og BFE deltog i et indledende møde hos Erhvervsstyrelsen om processen for frigivelsen af disse frekvenser. Næste skridt er hyring af et konsulentfirma og udarbejdelsen af et kommissorium. BFE ønsker ikke, at forbrugerne skal risikere yderligere forstyrrelser af deres tv- signal eller inddragelse af nuværende tv- frekvenser, der giver forringer tv- udbuddet. Foreningen anser det for et paradoks, at behovet for stigende datatrafik overvejes at blive på bekostning af tv- signaler, når det netop er tv- sening on the go der er en væsentlig årsag til den hastigt stigende trafik. Det er BFE s holdning, at det er afgørende at gå med og ikke imod tydelige forbrugertrends og derfor bør det fortsat være muligt at kunne tage et attraktivt udbud af tv- kanaler ned fra luften, mens døende teknologier som 2G til telefoni kan bruges til at frigive rum til det stigende behov for datatrafik. Endnu en sag, der drøftes i de tekniske udvalg er MPEG sagerne, der handler om forbrugere, der fra 2008 har købt en fladskærm med MPEG2 modtagere og efter det analoge sluk den 31. oktober 2009 havde behov for at supplere dette tv med en digital modtagerboks for at kunne se DR s nye kanaler. Nogle forbrugere har klaget over manglende information og ønskede at kunne returnere tv- apparatet. Sagen blev først i landsretten med afgørelse i marts 2012, som Dansk Erhverv på vegne af de forretningsdrivende tabte. Sagen blev anket og er berammet til at blive ført i Højesteret i november 2013. 8
Dansk Erhverv har oplyst, at mellem 2000 og 3000 forbrugerklager over forretninger i forbindelse med salg af MPEG2 udstyr afventer resultatet af retssagen. BFE har leveret statistik til Dansk Erhvervs advokat. Endvidere har udvalget sikret en betydelig videndeling blandt medlemmer ved rundsendelse af rapporter, oplæg samt viden fra andre fora (NorDig, DVB, Digital Europe, frekvenskonferencer m.m.). Miljø og energi området BFE har en række udvalg bestående af medlemsvirksomheder, der samarbejder med BFE om at kvalificere indsatsen. I det såkaldte MEU, BFE s miljø- og energiudvalg, har flere højt prioriterede sager været behandlet. I foreningsåret har BFE brugt mange kræfter på at afbøde de negative konsekvenser af en planlagt dansk lovforslag om hurtig udfasning af fire ftalater. Loven blev besluttet i november 2012 på trods af BFE s opmærksomhed på den vanskelige gennemførsel af et forslag rettet mod en global blanche og som samtidig strider mod EU s REACH forordning. MEU deltog i et dialogmøde med Miljøstyrelsen umiddelbart efter lovens tiltrædelse, hvilket gav medlemmerne til at forklare branchens produktions- og logistikflow og konkretiserede udfordringer og konsekvenser af en særlov i et lille land, der markedsmæssigt er på størrelse med en større europæisk by. BFE stod tæt sammen med FEHA som fælles repræsentanter for leverandører af elektronisk udstyr. Alliancen er udvidet med Dansk Erhverv/ITB, DI/ITEK og Batteriforeningen, og erhvervslivets parter samarbejder nu med Miljøstyrelsen om at gennemføre en realiserbar og effektiv indsats, som samtidig er i overensstemmelse med EU s lovgivning. Branchens indsats fik Ministeren til at udsætte lovforslaget i yderligere to år for at give tid til arbejdet. Det er BFE s klare holdning, at uønskede stoffer skal ud af elektronikprodukter, hvilket den europæiske kemikalielovning tager højde for via REACH, der implementeres i februar 2015. Derfor skal Danmark give EU loven muligheden for at tage effekt i stedet for at vedtage nationale særlove med en række justeringer i forhold til REACH, der gør det vanskeligt for de internationale spillere at forholde sig til, da de producerer de samme produkter til hele EU. Konsekvensen af national enegang rammer de danske forbrugere, der undrende kan konstatere, at visse elektronikprodukter vil kunne købes i hele verden undtagen i Danmark. Af øvrige miljø- og energi sager har udvalget arbejdet med det nye WEEE- direktiv fra EU. Danske myndigheder lægger op til en skærpet implementering i forhold til direktivets krav og har i den forbindelse samarbejdet med et konsulentfirma om udviklingen af nye tiltag. Miljøstyrelsen udgav i januar 2013 en rapport med 9 muligheder, der blandt andet indeholder 9
forslag til Miljødifferentieret allokering, mærkningsordninger, Miljøskat, indførelse af en pantordning på elektronik, skærpelse af producentansvaret og meget mere. Miljøstyrelsen afholder en række workshops om de ni forslag, hvor BFE deltager. Udover ovennævnte store sager om ftalater og WEEE2, har Miljø- og energiudvalget behandlet sager såsom Networked standby og energiforbrug, implementering af Energistyrelsens kontrol af tv- apparaternes energimærkning med videre. Kommunikation og information BFEs Kommunikations- og Informationsudvalg (KIU) arbejder med sager omhandlende information og PR, som support til BFE til vurdering af den overordnede kommunikationsindsats internt og eksternt og har som eksempel været med til at anbefale en relancering af BFE s hjemmeside i 2012. BFE udsender nyhedsbrevet DigiMail to gange ugentligt, det politiske tidskrift BFE Bulletin fire gange årligt samt en række informationer på hjemmesiden bfe.dk. Derudover afholder BFE to store presseture til IFA i Berlin og CES i Las Vegas. I forbindelse med arrangementerne afholder BFE pressemøde og middag for pressen og medlemmerne. BFE er derfor i løbende dialog med pressen og har en god kontakt til de journalister, der skriver om branchen. BFE supporterer ofte journalister med fakta om branchen gennem foreningens mange data, der bidrager med forklaringer på teknologier og formidler kontakter til specialister hos medlemsvirksomhederne. Markedsinformation BFE arbejder som videnscenter med adgang til en guldgrube af informationer. Af de vigtigste kilder til statistik og analyser er: BOSS (BFEs Online Stastitical System), der er LFE medlemmernes månedlige indberetning af salg af forbrugerelektronik med tal for volumen, værdi og diverse tekniske specifikationer for produkter. Der indberettes i 25 produktgrupper og er normalt tilgængelige 10-12 arbejdsdage efter et månedsskift. Databasen går tilbage til 2002. BFOF (BFEs Forbrugere og Forbrugerelektronik) er en årlig analyse foretaget af TNS Gallup i januar om forbrugernes køb og anvendelse af forbrugerelektronik året før. Endvidere er de seneste års data samlet i et online værktøj, hvor brugerne trække data ud på tværs samt for blandt andet demografiske og geografiske fakturer. TNS Gallups Annual Survey, der udsendes tre gange årligt med data om tv forbrug, modtageforhold og anvendelse af tv udstyr. 10
Forecasts. BFE har et markedsdataudvalg, der årligt udarbejder prognoser for salget af forbrugerelektronik Kontorfællesskab BFE s kontorer ligger i et kontorfællesskab med foreningerne FEHA (Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater) og elretur (en kollektiv ordning, der varetager indsamling og oparbejdning af el- skrot). I september 2013 trådte en ny lejekontrakt mellem FEHA, elretur og BFE i kraft, som fremadrettet deler alle fællesudgifter og forpligtelser til drift og vedligeholdelse af kontorfællesskabet mellem de tre selvstændige foreninger. Den 26. september 2013 / Laila Kelp Rasmussen 11