Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Relaterede dokumenter
Titel: Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Bilag 3: Evidenstabel

PROCEDURE Smertebehandling

Craving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling

Arbejdsdokument Evidenstabel

Medicintilskudsnævnet

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats

Behandling af cancersmerter

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter

Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Ergo 15 Den 11. november 2015

Medicintilskudsnævnet

KLINISKE RETNINGSLINIER

Fra evidens til anbefalinger

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 31. august 2007 kl til 11.00

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Reagér på bivirkninger

- om akut smertebehandling

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

KLINISKE RETNINGSLINIER

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Vurdering. Bilag 4: Checklister

Udviklingen i forbruget af stærke smertestillende

Bilag 10: Evidenstabel

RADS Behandlingsvejledning: 2. generations immunmodulerende behandling af psoriasis og psoriasisartropati Side 1 af 6

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April På vegne af Primær og Sekundær sektor

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek

Årsrapport Det Palliative Team. Regionshospitalet Viborg, Skive

BUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Erfaringer og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i den palliative indsats

Pamol suppositorier 125 mg og 500 mg

MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter

Arbejdet i et postoperativt smerteteam

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Observation af smerter hos patienter med demens

Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin

KLINISKE RETNINGSLINIER

Medicintilskudsnævnet

BILAG I PRODUKTRESUME

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)

Temadag for vejledere af social- og sundhedsassistent elever. Medicinhåndtering for SSA elever. Den 28. januar 2016, Svendborg

Shared care mellem almen praksis og psykiatri

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for psoriasis

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Metode i klinisk retningslinje

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:

Kl på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Bilag II. Videnskabelige konklusioner

Sedationsstrategi, bilag

Kørekort-regler. Kørekort-regler. Hvad er trafikfarlig medicin. Medicin som sløver CNS, hvilket kan betyde, at du:

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

Vejledende henvisningskriterier - cancer

til patienter med svær aktiv sygdom, som ikke tidligere er blevet behandlet med methotrexat,

Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Pia Dreyer

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

Faktor 10 fejl ved medicinering. Herunder hvornår medicinudregningen. Dansk PatientSikkerhedsDatabase

Afholdt d. 22. maj 2015

Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin

Dokumentansvarlig: SLB/RKP

Potentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for forebyggelse og behandling af organisk delirium

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på. Ringkøbing Medicinsk Hospitalsenheden Vest

Elementer i generel anæstesi

Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.

Gynækologisk afdeling

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan

= = == INDLÆGSSEDDEL. Link tyggetabletter virker ved at neutralisere syren i mavesækken.

Notat. Principper for kræftbehandling og henvisningsmuligheder til udlandet

Nyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban)

Transkript:

Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge, Palliativt afsnit, Rigshospitalet Asbjørn Ziebell, overlæge, Diakonisse Stiftelsens Hospice Jacob Sørensen, overlæge, Palliativt team Fyn, Odense Universitetshospital

Baggrund Caraceni A et al. Use of opioid analgesics in the treatment of cancer pain: evidence-based recommendations from the EAPC. Lancet Oncol. 2012;13:e58-68 retningslinjen tager udgangspunkt i 16 anbefalinger fra EAPC, idet de fokuserede spørgsmål udspringer af de tilhørende 19 systematiske reviews. formål at kunne understøtte den kliniske praksis i Danmark på et evidensbaseret grundlag Buprenorfin Fentanyl Hydromorfon Metadon Morfin Oxycodon Nan Sonne marts 2016 2

Litteratursøgning afsluttet juli 2015 3078 hits 158 abstracts 35 artikler Referencer tilknyttet anbefalingerne: 17 Systematiske reviews 6 RCT 2 Prospektive studier Nan Sonne marts 2016 3

Systematiske fejl i artiklerne Blandede cancerpopulationer Varierende effektopgørelser (ingen meta-analyser) Korte observationsperioder (dage - uger) Bivirkninger ikke opgjort systematisk Stort frafald i de randomiserede studier Mange firmasponsorerede studier Nan Sonne marts 2016 4

10 fokuserede spørgsmål I. Valg af opioid II. Administration af opioider III. Skift mellem og kombination af opioider Nan Sonne marts 2016 5

10 fokuserede spørgsmål I. Valg af opioid II. Administration af opioider III. Skift mellem og kombination af opioider Eksempel: 1. Hvilken evidens er der for, at ét stærktvirkende opioid (morfin, hydromorfon, oxycodon, metadon, fentanyl, og buprenorfin) reducerer smerte bedre og/eller giver færre bivirkninger end andre stærkt virkende opioider hos voksne patienter med cancersmerter? Nan Sonne marts 2016 6

I. Valg af opioid B* 1. Morfin, oxycodon, hydromorfon og transdermal fentanyl er ligeværdige med hensyn til analgetisk effekt og bivirkninger. Metadon bør kun anvendes af læger, der har erfaring med dette lægemiddels særlige farmakokinetiske profil A 2. Ved gennembrudssmerter skal hurtigtvirkende opioid anvendes B* 3. Depotmorfin og hurtigtvirkende morfin kan betragtes som ligeværdige Nan Sonne marts 2016 7

II. Administration af opioider B* 4. titrering med depotmorfin eller titrering med hurtigtvirkende oral morfin kan anvendes ligeværdigt, adgang til hurtigvirkende opioid ved behov B* 5. hvor peroral opioid ikke er muligt kan alternative administrationsformer anvendes (subkutan,intravenøs, transdermal eller rektal) epidural eller intrathecal opioid alene eller i kombination med lokal anæstesi eller klonidin eller dexamethason kan overvejes hos patienter, der ikke opnår tilstrækkelig analgetisk effekt eller har intolerable bivirkninger ved behandling med systemiske opioider Nan Sonne marts 2016 8

III. Skift mellem og kombination af opioider C 6. Opioidskift er en mulighed, B* 7. Konverteringsratioen ved skift mellem hydromorfon, morfin, oxycodon og transdermale opioider er mere sikker ved lave doser end ved høje doser skift til metadon vurderes individuelt - 8. Ingen evidens for kombination af opioider Nan Sonne marts 2016 9

Omregningsfaktorer Skift Ratio Validitet Oral morfin til transdermal buprenorfin 75:1 lav Oral morfin til transdermal fentanyl 100:1 høj Oral morfin til oral oxycodon 1,5:1 høj Oral morfin til oral hydromorfon 5:1 lav Oral oxycodon til oral hydromorfon 4:1 høj Oral morfin til metadon 5-10:1 - Nan Sonne marts 2016 10

IV. Leversvigt og nyresvigt D 9. ved nyresvigt anvende opioider, som har lav forekomst af aktive metabolitter (eksempelvis fentanyl) - 10. Ingen evidens er for, at ét opioid giver færre bivirkninger og forgiftninger end placebo blandt voksne kræftpatienter med leversvigt og cancersmerter? Nan Sonne marts 2016 11

Monitorering - journalaudit Standard 1: Mere end 80% af cancerpatienter med moderate til stærke gennembrudssmerter er blevet tilbudt behandling med hurtigtvirkende opioid. Indikator 1: Andelen af cancerpatienter med moderate til stærke gennembrudssmerter, der er blevet tilbudt behandling med hurtigtvirkende opioid (pn) Standard 2: Mere end 80% af cancerpatienter med moderate til stærke smerter, som ikke kan indtage opioider oralt, har fået tilbudt opioid i alternative administrationsformer end peroral. Indikator 2: Andelen af cancerpatienter med moderate til stærke smerter, som ikke kan indtage opioider oralt, der har fået tilbudt opioid i alternative administrationsformer end peroral. Nan Sonne marts 2016 12

Implementering skal vi gøre andet end vi plejer? Oral morfin - stadig billigst Alternative administrationsformer, når patienten ikke kan tage per os Pn ved titrering af døgndosis Pn til alle med gennembrudssmerter Transmucosal fentanyl til udvalgte patienter Nan Sonne marts 2016 13

Effektmål at stræbe efter: Altid tilbyde opioid ved NRS > 3 Opnå tilfredsstillende døgndækning hurtigst muligt Øge døgndosis ved mere end 3 pn doser per døgn NRS max 6 i døgnet op til udskrivning Tak for jeres opmærksomhed Nan Sonne marts 2016 14

Anbefaling nr. 1 Morfin, oxycodon, hydromorfon og transdermal fentanyl kan anses for at være ligeværdige med hensyn til analgetisk effekt og bivirkninger til behandling af moderate til svære cancersmerter. De kan således alle anbefales til behandling af moderate til stærke smerter hos cancerpatienter. Metadon bør kun anvendes af læger, der har erfaring med dette lægemiddels særlige farmakokinetiske profil (12)(Ia);(13)(Ia);(15)(Ia);(16)(Ia);(23)(Ia);(24)(Ib);(25)(Ia);(2 6)(Ia);(28)(Ia);(29)(Ia) B*.

Anbefaling nr. 2 Ved gennembrudssmerter skal hurtigtvirkende opioid (eksempelvis oral morfin eller oral transmucosal fentanyl) anvendes (31)(Ia);(32)(Ib);(33)(Ib);(34)(Ib);(35)(Ib) A. Ved hurtigt indsættende stærke gennembrudssmerter bør intravenøs morfin eller nasal fentanyl anvendes (31)(Ia) A.

Anbefaling nr. 3 Depotmorfin og hurtigtvirkende morfin kan betragtes som ligeværdige præparater i forhold til analgetisk effekt og bivirkninger til behandling af moderate til stærke smerter hos cancerpatienter (23)(Ia) B*.

Anbefaling nr. 4a Hos cancerpatienter med moderate til stærke smerter kan titrering med depotmorfin eller titrering med hurtigtvirkende oral morfin anvendes ligeværdigt i forhold til analgetisk effekt og bivirkninger (14)(Ia) B*. Der er endvidere svag evidens for, at intravenøs titrering med morfin medfører hurtigere analgetisk effekt sammenlignet med oral titrering med morfin. Efter 24 timer er den analgetiske effekt sammenlignelig (14).

Anbefaling nr. 4b Hos cancerpatienter med behov for akut smertelindring (indenfor minutter til timer) kan intravenøs titrering med morfin med fordel anvendes fremfor oral titrering med morfin. Ved titrering med begge løsninger skal patienter have adgang til hurtigvirkende opioid ved behov (14)(Ia)B*.

Anbefaling nr. 5a Hos cancerpatienter med stærke smerter, hvor peroral opioid ikke er muligt, kan alternative administrationsformer anvendes (subkutan, intravenøs, transdermal eller rektal) (19)(1a) B*.

Anbefaling nr. 5b Behandling med epidural eller intrathecal opioid alene eller i kombination med lokal anæstesi eller klonidin eller dexamethason kan overvejes hos patienter, der ikke opnår tilstrækkelig analgetisk effekt eller har intolerable bivirkninger ved behandling med systemiske opioider (22)(Ia); (40)(Ib) B*.

Anbefaling nr. 6 Der er ikke tilstrækkelig evidens til at kunne formulere anbefalinger for opioid skift. Deskriptive, kliniske studier viser, at opioidskift er en mulighed hos kræftpatienter med svære smerter og/eller bivirkninger (17)(Ia); (44) (III) C.

Anbefaling nr. 7 Alle patienter skal vurderes individuelt. Det er specielt relevant ved skift til metadon. Konverteringsratioen ved skift mellem hydromorfon, morfin, oxycodon og transdermale opioider er mere sikker ved lave doser end ved høje doser (18)(Ia) B*. Ved opioidskift på grund af uacceptable bivirkninger, men god smertelindring, anses det for god klinisk praksis at sætte startdosis lavere end beregnet ud fra den ækvianalgetiske ratio og herefter titreres dosis i henhold til det kliniske respons (18)(Ia) D.

Anbefaling nr. 8 Der er ikke tilstrækkelig evidens til at kunne formulere en anbefaling for anvendelse af flere depotopioider samtidig.

Anbefaling nr. 9 Der er ikke tilstrækkelig evidens til at kunne formulere en anbefaling for anvendelse af et opioid fremfor et andet til patienter med nedsat nyrefunktion (GFR< 30 ml/min) (20). Ved nyresvigt tilrådes, at opioider generelt anvendes med forsigtighed, og at man anvender opioider, som har lav forekomst af aktive metabolitter (eksempelvis fentanyl) (20) D.