BUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018"

Transkript

1 BUDSKABER Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin i lavest mulige dosis Brug kun ét opioid der er ikke synergistisk effekt ved kombination af forskellige opioider Hurtigtvirkende opioider bør som udgangspunkt ikke anvendes (hverken i fast dosering eller ved behov) de giver større risiko for afhængighed og misbrug Indled behandlingen med opioid med lavdosis depotmorfin Under en længerevarende behandling bør effekt, bivirkninger og compliance vurderes hyppigt, fx. hver 3. måned Giv altid laksantia under behandling med opioider Tramadol og kodein har samme bivirkninger som de øvrige opioider med risiko for udvikling af afhængighed og tolerance Samtidig brug af tramadol og andre serotonerge lægemidler (fx SSRI, SNRI, TCA) øger risikoen for serotonerge bivirkninger Bilkørsel må ikke finde sted under behandling med hurtigtvirkende opioid. Desuden anbefales kørselspause under optitrering af depotopioid (indtil dosis har været stabil i ca. 2 uger) Depotpræparatet Oxycontin indeholder ca. 25 % hurtigtvirkende opioid, hvorfor bilkørsel ikke tilrådes Rent praktisk Skift fra hurtigtvirkende til depotopioid: Ved skift til samme indholdsstof (fx hurtigtvirkende morfin til depotmorfin) kan døgndosis hurtigtvirkende direkte skiftes til depot fordelt på to doser. Der er dog risiko for, at patienten reagerer anderledes på en depotformulering, hvorfor dosisreduktion kan være relevant. Ved skift til andet indholdstof udregnes ækvianalgetiske doser, og den beregnede døgndosis reduceres herefter med 25 %. Seponering: Seponering af behandlingen bør overvejes, hvis individuelt behandlingsmål ikke nås (overvej om der er tale om neuropatiske smerter), ved uacceptable bivirkninger eller ved misbrug. Selv korttidsbehandling kan medføre fysisk afhængighed og abstinenssymptomer ved pludselig seponering. Gradvis, individualiseret aftrapning med maximalt 25 % reduktion i døgndosis pr. uge vil minimere symptomerne. 1

2 UDDYBENDE INFORMATION Opioider bør som hovedregel undgås til behandling af kroniske, non-maligne smerter, og indikationen skal altid overvejes nøje [6,7,10,14]. Opioider bør kun anvendes, såfremt anden behandling ikke er sufficient, smerterne påvirker funktionsevne eller livskvalitet, og de potentielle fordele overstiger risikoen for bivirkninger [6,8,10,14]. En tværfaglig indsats er ofte nødvendig [7,10,16,17]. Præparater Hurtigt virkende (fx.): Morfin, kodein (inkl. kombinationer med paracetamol og acetylsalisylsyre), fentanyl, oxycodon, buprenorfin, tramadol og tapentadol. Depotpræparater (fx.): Morfin, oxycodon, tramadol, metadon og tapentadol [1]. Virkningsmekanisme De rene opioidagonister (morfin, kodein, fentanyl, metadon, oxycodon) virker overvejende på μ-opioidreceptorerne i CNS. Tramadol har desuden en noradrenerg og serotonerg effekt, og tapentadol har også en noradrenerg effekt [1,2]. Buprenorfin er en partiel opioidreceptor agonist, hvilket medfører en mindre risiko for udvikling af afhængighed [1,2]. Indikationer Moderate til stærke smerter. Dosering Doseres individuelt afhængig af effekt og bivirkninger. Dosis skal generelt nedsættes hos ældre og ved nedsat nyre- eller leverfunktion [3]. Eksempler på ækvianalgetiske doser ved peroral behandling: Morfin/tramadol 10 mg/50 mg Morfin/kodein 5 mg/50 mg Morfin/oxycodon 15 mg/10 mg [7,8] Effekt Den analgetiske effekt af opioider er uforudsigelig og varierer fra person til person. For tramadol opnås der ikke yderligere effekt ved doser over 400 mg/døgn (ceiling effekt), hvorimod risikoen for serotonerge bivirkninger stiger [7]. Der er ikke fundet relevante forskelle i effekt og bivirkninger mellem forskellige opioider [15]. Der mangler evidens for effekten af langtidsbehandling med opioider til kroniske, non-maligne smerter [6,10]. Data tyder på, at patienter med kroniske non-maligne smerter, der ikke har effekt efter 1 måneds behandling, ej heller har effekt efter 6 måneder [6,10]. Bivirkninger De hyppigste bivirkninger ved alle opioider er obstipation, kvalme og sedation [3]. Obstipation ses hos alle patienter (selv ved små doser), og der er ingen toleransudvikling. Profylaktisk behandling med laksantia er derfor obligatorisk [3,7,15,17]. Kvalme og opkastning ses hos ca. 30 %, men aftager ofte efter 1-2 ugers behandling [3,6,7,9]. Sedation og konfusion aftager ofte efter få dage [3]. Af øvrige bivirkninger kan nævnes hallucinationer, svimmelhed, hovedpine, mundtørhed, urin-retention, øget svedtendens, respirationsdepression og hudkløe [6,9]. Fysisk afhængighed er almindelig efter nogle ugers indtagelse og viser sig ved abstinenssymptomer ved pludselig seponering. Der er risiko for udvikling af psykisk afhængighed og misbrug [9]. De hurtigtvirkende opioider giver størst risiko for udvikling af afhængighed og misbrug [18]. Ældre er særligt følsomme for gastrointestinale og CNS bivirkninger [3]. Tramadol har desuden serotonerge bivirkninger (hovedpine, kvalme, svedtendens, agitation, søvnforstyrrelser, seksuel dysfunktion) der kan udvikle sig til serotonergt syndrom (temperaturstigning, bevidsthedspåvirkning og muskeltrækninger) [1,3,4]. Metadon i høje doser kan medføre forlænget QTc interval og give anledning til alvorlige kardielle arytmier [9]. Oxycodon er dobbelt så euforiserende som morfin i ækvianalgetiske doser [7]. 2

3 Bilkørsel Påbegyndelse af behandling med opioider vil som hovedregel medføre en påvirkning af de kognitive funktioner svarende til en alkoholpromille på 0,6 1,2, og der anbefales generelt en kørselspause på ca. to uger [14]. Er patienten i stabil behandling med opioid i depotformulering og vurderes i stand til at køre bil herpå, må der køres bil, såfremt nedenstående maksimaldoser overholdes [7,14]. Generisk navn Absolut maksimal døgndosis (mg) for anbefaling af kørekort Hydromorphon depotpræparat 32 Fentanylplaster 100 mikrogram/time Metadon 120 Morfin depotpræparat 360 Oxycodon depotpræparat* 110 Tramadol depotpræparat 400 Buprenorphin plaster Ingen maksimal dosis såfremt patienten vurderes egnet til bilkørsel * Depottabletten Oxycontin indeholder ca. 25 % hurtigtvirkende opioid, hvorfor bilkørsel ikke tilrådes [7]. Der må ikke køres bil under behandling med hurtigtvirkende opioid (fraset tabletter indeholdende max. 10 mg kodein pr. tablet anvendt i maximalt anbefalede doser) [7]. Dette gælder også, selvom disse tages som fast dosering [14]. Tages midlerne kun som en enkelt dosis, undtagelsesvist og i særlige situationer, anbefales det, at der ikke køres bil i tiden efter indtagelsen, under hensyntagen til halveringstiden for det pågældende præparat og den individuelle påvirkning [14]. Farmakokinetik og interaktioner Både morfin og oxycodon metaboliseres i leveren og har aktive metabolitter, der elimineres renalt [7,12,13]. Aktive metabolitter akkumuleres hurtigt ved GFR<30 ml/ min [11]. Kodein og tramadol er prodrugs, der metaboliseres til aktive metabolitter via CYP2D6. 10 % af befolkningen mangler CYP2D6 og har derfor ingen analgetisk effekt af tramadol og kodein. Disse personer har dog, som alle andre, risiko for serotonerge og noradrenerge bivirkninger ved tramadol [2]. Ved samtidig brug af tramadol/kodein og CYP2D6 hæmmere (fx SSRI, SNRI, mirabegron og visse antipsykotika) er der risiko for nedsat analgetisk effekt af tramadol og kodein. For tramadol er der desuden øget risiko for serotonerge symptomer og serotonergt syndrom ved kombination med andre lægemidler med serotonerg virkning [1,3,4,5]. Praktisk omkring behandlingen af kroniske, non-maligne smerter Langtidsbehandling med opioider er en vedligeholdelsesbehandling. For at nedsætte risikoen for abstinensproblemer, toleransudvikling og misbrug skal behandlingen være døgndækkende med fast dosis og doseringsinterval af perorale depotpræparater [14,17]. Der er yderst sjældent indikation for behandling med hurtigtvirkende opioider. Ved langtidsbehandling vil anvendelse af hurtigtvirkende præparater medføre en svingende plasmakoncentration med risiko for henholdsvis eufori og abstinenssymptomer, der kan resultere i et gradvist øget forbrug [14]. CNS bivirkninger, fx sedation eller eufori, bør ikke forekomme i en langtidsbehandling [14]. Depotmorfin i lavest mulige dosis er 1. valg, da effekt og bivirkninger er veldokumenterede [7,8,15]. Brug kun ét opioid. Der er ingen dokumentation for synergistisk effekt ved at kombinere flere opioider [7]. Behandling med hurtigtvirkende opioid til gennembrudssmerter skal så vidt muligt undgås ved non-maligne smerter [6]. Additiv sederende effekt ses ved kombination med fx alkohol, benzodiazepiner, hypnotika, tricykliske antidepressiva og visse antipsykotika. 3

4 Initiering af behandling: Start behandlingsforsøg med lavdosis peroralt depotmorfin, som langsomt optitreres [7,17]. Indled altid behandling med laksantia samtidig med opioid. Der skal anvendes en kombination af peristaltikfremmende (fx Laxoberal eller Perilax) og blødgørende (fx Movicol eller Lactulose) midler [7,15]. Skift fra hurtigtvirkende til depotopioid: Ved skift til samme indholdsstof (fx hurtigtvirkende morfin til depotmorfin) kan døgndosis af hurtigtvirkende direkte skiftes til depot fordelt på to doser. Fx morfin 30 mg/døgn skiftes til morfin depot 15 mg x 2. Der er dog risiko for, at patienten reagerer anderledes på en depotformulering, hvorfor dosisreduktion kan være relevant [10]. Ved skift til andet indholdstof udregnes ækvianalgetiske doser, og den beregnede døgndosis reduceres herefter med 25 % [6,7]. Monitorering: Patienter i længerevarende behandling med opioid bør vurderes hyppigt, fx. hver 3. måned med overvejelse af fortsat indikation, effekt, bivirkninger og compliance [6,10]. Dosis skal holdes så lav som mulig. Ca. 25 % af patienterne vil have effekt af behandlingen i op til 6 måneder. Herefter bør dosisreduktion forsøges [17]. Seponering: Seponering af behandlingen bør overvejes, hvis individuelt behandlingsmål ikke nås, ved uacceptable bivirkninger eller ved misbrug [17]. Selv korttidsbehandling (uger, dosisafhængigt) kan medføre fysisk afhængighed og abstinenssymptomer ved pludselig seponering. Gradvis, individualiseret aftrapning med maximalt 25 % reduktion i døgndosis pr. uge vil minimere symptomerne. Ved høje doser kan aftrapningen i starten foregå hurtigere [6,7,9]. Tilskud [19] Nedenfor ses tabel over tilskudsstatus på udvalgte præparater Generelt tilskud Klausuleret tilskud Ikke tilskud Morfin Tabl., depottabl. Depot granulat, orale dråber, oral opløsning Depotkapsler (Contalgin depotkapsler 30, 90 og 150 mg) Oxycodon Kapsler, depotkapsler Smeltetabl., oral opløsning Oxycodon+Naloxon (Targin) Tramadol Tabl. 50 mg, depottabl. 100 mg (ikke alle præp.), 150 mg og 200 mg (ikke alle) Suppositorier, orale dråber, bruse/smeltetabl. Tabl. 100 mg, depottabl. 50 mg, Adamon SR depotkapsel 50, 100 og 200 mg og Gemadol retard depotkapsel 50 og 100 mg Kodein Tabl. Oral opløsning, Kodein+Paracetamol Fentanyl Plaster Buprenorfin Resoribletter Plaster 5 og 10 mikrogr/time Plaster 20, 35, 52,5 og 70 mikrogr Metadon Tabl. og oral opløsning 4

5 REFERENCER [1] Pro.medicin.dk. Citeret [2] Brøsen K, Simonsen U, Kampmann JP, Thirstrup S (eds). Basal og klinisk farmakologi 5. udg. FADL s Forlag; 2014: [3] Produktresume.dk. Citeret [4] Citeret [5] Interaktionsdatabasen.dk. Citeret [6] Use of opioids in the management of chronic non-cancer pain. UpTo Date.com. Citeret [7] Vejledning for farmakologisk smertebehandling ved hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland marts Udarbejdet på vegne af specialistgruppen for smerter. [8] Rene agonister. Pro.medicin.dk. Citeret [9] Opioider (analgetika). Pro.medicin.dk. Citeret [10] CDC Guideline for Prescribing Opioids for Chronic Pain United States, Deborah Dowell, Tamara M. Haegerich et al. MMWR Recomm Rep Mar 18;65(1):1-49. [11] Management of chronic pain in chronic kidney disease. Uptodate.com. Citeret [12] Lægemiddeldosering ved nedsat nyrefunktion og anvendelse af egfr. rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2012/maanedsblad_nr_5_maj_2012.htm [13] Micromedex. micromedex2. Citeret [14] Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Pr. 27/ [15] Smertebehandling, Lægehåndbogen Sundhed.dk. Citeret [16] Smertebehandling af langvarige eller vedvarende ikke-cancer smerter, en vejledning til medicinsk beh. Lægehåndbogen Sundhed.dk. Citeret [17] European Pain Federation position paper on appropriate opioid use in chronic pain management. T. O Brien, L.L. Christrup et al. Eur J Pain 21 (2017) 3 19 [18] Kortlægning af opioidforbruget i Danmark. Sundhedsstyrelsen /~/media/69913B827BAA4850A9A70E0CF76 CB305.ashx [19] revurdering-af-laegemidlers-tilskud-nyheder-arkiv/ medicintilskuddet-til-visse-staerke-smertestillendelaegemidler-aendres-den-4-marts-2013/hvilke-laegemidler-aendrer-tilskud Dokumentet er udarbejdet af repræsentanter fra Klinisk Farmakologisk Afdeling, AUH, farmaceuter fra Medicinteamet og praktiserende læger. Det faglige indhold er godkendt i de relevante specialistgrupper og Den Regionale Lægemiddelkomité. 5

6 INSPIRATION Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter Du kan få overblik over dine patienter i din praksis via journalsystemets statistikprogram (se vejledning). Når du har overblik over dine patienter i denne gruppe, kan du ved at gennemgå disse finde de patienter, hvor behandlingen skal revurderes. Mulige ideer til indkaldelse af patienter Via brev Via telefon I forbindelse med receptfornyelse I forbindelse med anden kontakt med patienten Overvejelser i forbindelse med konsultation Hvor længe har behandlingen varet? Er der fast daglig brug af hurtigtvirkende opioid? Revurdering af den smertestillende behandling Bilkørsel er ikke tilladt ved hurtigtvirkende opioid Læg plan for eventuel omlægning til peroral depotmorfin eller eventuel seponering Ved gennemførte konsultationer afregnes efter gældende regler. 6

Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin

Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin BUDSKABER Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin Over 4.000 patienter i Region Midtjylland bruger smerteplastre med fentanyl. Det er de præparater/den administrationsform, hvor der

Læs mere

overvej seponering/behandlingsvarighed

overvej seponering/behandlingsvarighed BUDSKABER Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed I Region Midtjylland er forbruget af antidepressiva højere end i alle andre regioner. Forbruget er uændret målt over

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling

Læs mere

Opioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner

Opioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte

Læs mere

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 30. maj 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Sundhedsstyrelsen har

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland Smertemanual Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland Indhold Smerter...2 Smertevurdering...2 Smertekvaliteter...3 Smerteklassificering...4 Smertebehandling generelt...4

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1. SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste

Læs mere

Craving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret

Craving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Craving Belønning Lindring Kompusivitet Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Grusser m.fl European Addiction Research 13, nr. 1 (2007): 31 38. Stressorer for indlagte

Læs mere

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02 Analgetika Bilag A N02A Opioider N02AA Naturlige opiumalkaloider N02AB Phenylpiperidinderivater N02AE Oripavinederivater N02AF Morfinanderivater N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02AX Andre

Læs mere

Centralt virkende analgetika

Centralt virkende analgetika Centralt virkende analgetika Birgitte Brock Overlæge, lektor Klinisk farmakologisk afd og Farmakologisk Institut Århus Sygehus og Aarhus Universitet Fysiologisk inddeling af smertetilstande Nociceptive

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov

Læs mere

INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN

INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN Farmaceut Karina P. Kibsdal 1. nov. 2018 Agenda Interaktioner generelt Metabolisering via cytochrom P-450 Antikolinerg score QT-forlængende lægemidler

Læs mere

Benzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner

Benzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.

Læs mere

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler, Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Doseringstabel Paracetamol NSAID Opioider Skift mellem opioider Aftrapning af opioider...

Indholdsfortegnelse. Doseringstabel Paracetamol NSAID Opioider Skift mellem opioider Aftrapning af opioider... 2019 SMERTEGUIDE Indholdsfortegnelse Forord Smerteanamnese.... 4 Behandlingsplan.... 5 Smertetyper.... 6 Akutte og postoperative smerter.... 8 Kroniske smerter.... 9 Cancersmerter.... 12 Doseringstabel....

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende

Læs mere

Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus

Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august 2011 Hermed indkaldes til møde i Medicintilskudsnævnet om Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Mødet er nr. 358 og finder sted tirsdag den 23. august

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter KLINISKE RETNINGSLINIER Metadon til cancer smerter ved overlæge Nan Sonne. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Gennemgået Januar 2008. Planlagt revideret September 2008 Målgruppe: Læger og

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Doseringstabel Paracetamol NSAID Opioider Skift mellem opioider Aftrapning af opioider...

Indholdsfortegnelse. Doseringstabel Paracetamol NSAID Opioider Skift mellem opioider Aftrapning af opioider... 2019 SMERTEGUIDE Indholdsfortegnelse Smerteanamnese.... 4 Behandlingsplan.... 5 Smertetyper.... 6 Akutte og postoperative smerter.... 8 Kroniske smerter.... 9 Cancersmerter.... 12 Doseringstabel.... 14

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden

MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV Lidt om mig selv. Janne Unkerskov Praktiserende læge i Albertslund (Kanaltorvet) i kompagniskab med 4 andre læger, 3 sygepl., 2 sekretærer

Læs mere

Inhalationssteroid til KOL-patienter

Inhalationssteroid til KOL-patienter BUDSKABER Inhalationssteroid til KOL-patienter Analyser af forbrug af inhalationssteroid (ICS) til KOL-patienter i almen praksis tyder på, at flere patienter end anbefalet behandles med inhalationssteroider.

Læs mere

Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003

Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 BAGGRUND... 5 OPIOIDER... 5 DATAMATERIALE OG METODE... 6 RESULTATER...8

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

Afhængighed af opioider hos kroniske smertepatienter

Afhængighed af opioider hos kroniske smertepatienter Årvågenhed er et af de store krav, der stilles til os som praksispersonale, også eller især når der er voldsomt travlt, og telefonen er rødglødende. Empati er et andet. Handlekraftighed et tredje. Tilsammen

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, supplerende svar på spørgsmål 799 Offentligt Medicintilskudsnævnet Den 28. september 2012 Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Referat af Medicintilskudsnævnets

Læs mere

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt

Læs mere

Trafikfarlig medicin Har du informeret din patient?

Trafikfarlig medicin Har du informeret din patient? Vejledning for FARMAKOLOGISK SMERTEBEHANDLING ved hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland JUNI 2016 Co-morbiditet Angst Bange for lidelsen Depression Behandlingsrelateret Cancerrelateret Tab af

Læs mere

9 Trafikfarlig medicin (H3)

9 Trafikfarlig medicin (H3) 9 Trafikfarlig medicin (H3) 9.1 Generelle forhold Trafikfarlig medicin sløver centralnervesystemet, hvilket blandt andet kan betyde følgende: At man bliver døsig eller søvnig Har svært ved at koncentrere

Læs mere

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Den Nationale Rekommandationsliste

Den Nationale Rekommandationsliste Den Nationale Rekommandationsliste Analgetisk behandling af smerter forårsaget af kronisk pankreatitis - Høringsversion IRF 2018 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Emneafgrænsning 5 Paracetamol 7 Opioider,

Læs mere

Gynækologisk afdeling

Gynækologisk afdeling Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk

Læs mere

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Indhold: Indledning Vurdering og resumé af problemstillinger fra rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb Indledning: En sufficient døgndækkende

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

subnormalt afferant input) antages at spille en rolle fx generaliserede muskelsmerter,

subnormalt afferant input) antages at spille en rolle fx generaliserede muskelsmerter, Effekt Bivirkninger pris = Rationel Farmakoterapi Rationel Farmakoterapi April 2018 3 Brug af opioider ved kroniske nociceptive, ikke-maligne smerter Jette Højsted 1, Marie Lund 2,3, Lene Jarlbæk 4 og

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018

MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Færre langtidsbrugere af opioider i 2017 Færre langtidsbrugere af opioider i 2017 Sundhedsdatastyrelsen sætter i denne analyse fokus på den nyeste udvikling i forbruget af

Læs mere

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE

Læs mere

et casebaseret eksempel

et casebaseret eksempel Kroniske smertepatienter kan være svære at tackle i almen praksis. I en serie på tre artikler gennemgår forfatteren hverdagsnære eksempler, der forhåbentlig kan hjælpe. De følgende to artikler vil handle

Læs mere

Side 1 af 9 VEJ nr 9264 af 10/06/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-06-2013 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ændrer i følgende forskrifter VEJ nr 38 af 18/06/2008 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn Embedslægeinstitutioner Sundhedsstyrelsen Lokaliteter Randers (Nord) Kolding (Syd) København

Læs mere

Kronikerkontrol af den komplekse, nonmaligne

Kronikerkontrol af den komplekse, nonmaligne Af Birgitte la Cour og Gitte Handberg Kontakt birgitte.sogaard. la.cour@rsyd.dk Biografi Birgitte la Cour er speciallæge i almen medicin og tidligere praktiserende læge gennem 10 år. Nu ansat i Smertecenter

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler VEJ nr 9009 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SST, j.nr. 5-3210-13 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Særlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning

Særlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Særlige bivirkninger hos ældre Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Fysiologiske forandringer hos ældre: Den ældre population er mere heterogen end

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel

Læs mere

Værd at vide om medicin

Værd at vide om medicin Værd at vide om medicin Oplæg til praksispersonale Praksisdag Syd 3.5.2019 kl. 10.45-12.45 1 v/ Palle Mark Christensen, lægemiddelkonsulent, praktiserende læge Wiebke Boman Hansen, lægemiddelkonsulent,

Læs mere

Læs i dette nyhedsbrev om:

Læs i dette nyhedsbrev om: Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt

Læs mere

Sagsfremstilling Medicintilskudsnævnet har afgivet indstilling om lægemidlernes fremtidige tilskudsstatus den 26. januar 2015.

Sagsfremstilling Medicintilskudsnævnet har afgivet indstilling om lægemidlernes fremtidige tilskudsstatus den 26. januar 2015. Til de på vedlagte liste anførte virksomheder Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for NSAID er og lægemidler mod svage smerter i ATC-gruppe M01A (ekskl. glucosamin), M02A, N02BA, N02BB og N02BE Vi afslutter

Læs mere

Risikosituationslægemidler almen praksis

Risikosituationslægemidler almen praksis Risikosituationslægemidler almen praksis version 2 Introduktion Risikosituationslægemidler er af Styrelsen for Patentsikkerhed defineret som lægemidler, der er involveret i rapporterede alvorlige eller

Læs mere

Dolol Retard. 2. Virkning

Dolol Retard. 2. Virkning Dolol Retard Læs denne information omhyggeligt før De begynder at bruge Dolol Retard Gem informationen. De får måske brug for at læse den igen. Kontakt lægen eller apoteket hvis De ønsker flere oplysninger

Læs mere

KØREKORT OG HELBREDSFORHOLD

KØREKORT OG HELBREDSFORHOLD KØREKORT OG HELBREDSFORHOLD Lægen vurderer de helbredsmæssige forhold i forbindelse med udstedelse og fornyelse af kørekort (udfylder helbredsattest). OBS! Læger har også pligt til at vurdere om en patient

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Medicinafhængighed INDLEDNING. Indhold

Medicinafhængighed INDLEDNING. Indhold Medicinafhængighed Indhold INDLEDNING Definition Afhængighedsyndrom defineres ud fra ICD-10 som 3 af følgende samtidig i min. 1 måned eller gentagne gange inden for 1 år: 1. Trang ( craving ) 2. Svækket

Læs mere

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Ketogan, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Ketogan, suppositorier Produktinformation for Ketogan (Ketobemidon) Suppositorier 10 + 50 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 49 69 35 Suppositorier 10 + 50 mg 10 stk. Dagsaktuel pris findes

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Durogesic, depotplaster (2care4)

PRODUKTRESUMÉ. for. Durogesic, depotplaster (2care4) 13. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Durogesic, depotplaster (2care4) 0. D.SP.NR. 08967 1. LÆGEMIDLETS NAVN Durogesic 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Et depotplaster frigiver fentanyl 25 mikrog/time,

Læs mere

Risikosituationslægemidler almen praksis

Risikosituationslægemidler almen praksis Risikosituationslægemidler almen praksis Introduktion Risikosituationslægemidler er af Styrelsen for Patentsikkerhed defineret som lægemidler, der er involveret i rapporterede alvorlige eller dødelige

Læs mere

Arbejdet i et postoperativt smerteteam

Arbejdet i et postoperativt smerteteam Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011

Læs mere

Odense Kim Balsløv

Odense Kim Balsløv Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som

Læs mere

PROCEDURE Smertebehandling

PROCEDURE Smertebehandling Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december

Læs mere

Risikosituationslægemidler. Pia Knudsen, Farmaceut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Vidensformidling og læring

Risikosituationslægemidler. Pia Knudsen, Farmaceut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Vidensformidling og læring Risikosituationslægemidler Pia Knudsen, Farmaceut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Vidensformidling og læring En svær dement borger sad og tyggede på noget. Med besvær kunne vi få det ud af hendes mund,

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Ketogan, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Ketogan, suppositorier 13. juli 2012 PRODUKTRESUMÉ for Ketogan, suppositorier 0. D.sp.nr. 0254 1. LÆGEMIDLETS NAVN Ketogan. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Ketobemidonhydrochlorid 10 mg og 3-dimethylamino-1,1-diphenylbuten-(1)hydrochlorid

Læs mere

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Feb April 2011 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af forløb og resultater efter ny plan

Læs mere

Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin

Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin En patient med smerter bestiller sin medicin før tid trods aftaler eller pålæg om,at dosis skal overholdes. Eller også er det pnmedicinen, der

Læs mere

Forstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin. En pjece til dig med forstoppelsesproblemer

Forstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin. En pjece til dig med forstoppelsesproblemer Forstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin En pjece til dig med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et meget generende problem både blandt raske og syge. Det skal ikke bare accepteres, det

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: Revisionsdato: Udløbsdato: Titel Klinisk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling med opioider til patienter med langvarige/kroniske non-maligne smerter.

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling med opioider til patienter med langvarige/kroniske non-maligne smerter. København 10. august 2016 Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling med opioider til patienter med langvarige/kroniske non-maligne smerter. introduktion Dansk Selskab

Læs mere

smertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

smertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om medicinsk V edvarende smerter er en af de hyppigste årsager til invaliditet og nedsat livskvalitet. Alle mennesker har prøvet at have

Læs mere

PARKINSON OG MEDICINSK BEHANDLING

PARKINSON OG MEDICINSK BEHANDLING PARKINSON OG MEDICINSK BEHANDLING Farmaceut Kirsten Steensen Helsingør Stengades apotek HVAD VIL DET SIGE AT HAVE PARKINSON SYGDOM? Kronisk og fremadskridende hjernesygdom Ca 7300 har parkinson i Danmark,

Læs mere

NSAID. Klyngepakke. Introduktion

NSAID. Klyngepakke. Introduktion Introduktion NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende og er blevet anvendt i stort omfang. NSAID anvendes ved

Læs mere

Høringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis

Høringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis Lægemiddelstyrelsen Fremsendt pr. e-mail 08-08-2017 EMN-2017-02841 1074376 Thomas Birk Andersen Høringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis Lægemiddelstyrelsen har fremsendt

Læs mere

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Tværsnitsundersøgelse Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Formål POTA: Er der en smerterelateret årsag til patientens ophold på POTA? Beskrivelse og analyse af peri-operative smerte- og bivirkningsbehandling

Læs mere

Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed

Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed Medicintilskudsnævnet Den 4. november 205 Sagsnr: 20505674 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed Baggrund Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler 1. RET OG PLIGT 2. FMK (FÆLLES MEDICIN KORT) 3. INDBERETNING AF BIVIRKNINGER 4. ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER 5. SMERTEBEHANDLING A. PARACETAMOL B. NSAID C. OPIOIDER D. BENZODIAZEPINER

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr Reference usk T E

Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr Reference usk T E Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr. 20160228 Reference usk T +4 4488930 E usk@dkma.dk Ændring af tilskudsklausul for duloxetin 30 og 60 mg Den 30. september 2011 afsluttede vi revurdering af tilskudsstatus

Læs mere

Den Nationale Rekommandationsliste

Den Nationale Rekommandationsliste Side 1 af 66 Den Nationale Rekommandationsliste Farmakologisk behandling af kroniske nociceptive smerter IRF 2018 4. APRIL 2018 Side 2 af 66 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Emneafgrænsning 6 Opioider,

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 431, tirsdag den 16. juni 2015. Tid og sted: Mødet fandt sted i Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 16. juni 2015. I mødet deltog:

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Gemadol Retard, 50 mg, depotkapsler, hårde Gemadol Retard, 100 mg, depotkapsler, hårde Gemadol Retard, 150 mg, depotkapsler, hårde Gemadol Retard, 200 mg, depotkapsler,

Læs mere

Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling

Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling Rapport over fællesprojekt for studieophold for farmaceutstuderende ved Københavns Universitet foråret 2012 Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling Lene Juel Kjeldsen, SAFE, Amgros I/S Henriette

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon: Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren

Læs mere