Dialogmøde mellem Kommunalt-lægeligt udvalg og almen praksis i Vordingborg Kommune



Relaterede dokumenter
Dialogmøde mellem Kommunalt-lægeligt udvalg og almen praksis i Vordingborg Kommune

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 4. december 2014 Kl.: Sted: Bispebjerg Hospital

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Notat vedrørende Fast tilknyttede læger på plejecentre i Vejen Kommune Indstillinger Konsultation Undervisning/rådgivning

Personnummer. 1. og 2. del

Referat Kommunalt Lægeligt Udvalgsmøde

LÆGEATTESTER Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Tilsynsrapport Plejehjemmet Søndersø Opfølgende tilsyn. J. nr.: /5 P nr.: Adresse: Studekrogen 1, 3500 Værløse

Folketingets ombudsmand

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Få mere livskvalitet med palliation

OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.

Møde i Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Referat Lægekommunekontaktudvalget SÆH-sekretariatet

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

SSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015.

OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.

Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 20. september 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Egenbetaling ved forskellige opholdstyper

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Poula Steensgaard, leder af sundhedsplejen, Anne-Mette Tandskov Thomsen, Kirsten Purup-Nielsen

Handleplan vedrørende Ålbæk Plejeboliger

Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

2. Sundhedsaftaler v. Ane Friis Bendix og Torben Laurén 3. Ibrugtagning af ref01 v. Jens Egsgaard 4. Status for / afrapportering fra

KOMMUNIKATIONSAFTALE Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i forbindelse med indlæggelser og

Samarbejdsaftale. den terminale patient

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Sundhedsaftalerne

REVIDERET REFERAT. Revideret referat fra møde i Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler den 8. marts 2012

Modeller for kommunal organisering ift. samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri til inspiration

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

SYGEPLEJEN/JOB OG VELFÆRD. Sygepleje. Kvalitetsstandard

Handleplan for opfølgning på Embedslægetilsyn 2015

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

National klinisk retningslinje

Samarbejdsaftale den terminale patient

Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Bilag til Kommunikationsaftalen

Transkript:

Dialogmøde mellem Kommunalt-lægeligt udvalg og almen praksis i Vordingborg Kommune Referat af møde den 20. april 2015 Deltagere fra KLU: Christian Jensen (praktiserende læge), Jens Gredal (praktiserende læge), Susanne Johansen (ældrechef), Dorrit Guttman (sundhedschef), Helle Linnet (social- og arbejdsmarkedsdirektør), Pia Haupt Holm (souschef Psykiatri/Handicap), Sundhedssekretariatet Langgade 57 4780 Stege Tlf. 55 36 28 70 www.vordingborg.dk Vivian Nielsen Direkte: 55 36 28 84 vigr@vordingborg.dk 21. april 2015 Marita Dalsgaard (Psykiatri- og Handicapchef), Winnie Hove (teamleder Borger og Arbejdsmarked), Vivian Griffenfeldt Nielsen (Sundhedssekretariatet, sekretær for udvalget) Deltagere fra almen praksis: Signe Binderup Schultz, Pernille Sølving, Chantal Teisen-Simony, Bo Theilgaard, Henrik Mørkeberg, Jørgen Dejgaard, Mie Sandgaard, Thore Svensson, Jens Gabriel, Jens Linnet, Dimon Pedersen, Lene Høst, Henrik Freiesleben Øvrige deltagere: Dorte Skov (Center for Rusmidler), Dorit Trauelsen (Psykiatri og Handicap), Referent: Vivian Griffenfeldt Nielsen 1. Velkomst ved Helle Linnet Da der var nye læger til stede var der en kort præsentation af alle deltagere 2. Godkendelse af dagsorden samt referat fra møde den 5. maj 2014 Referat blev godkendt uden bemærkninger. Karen Hemmingsen deltager ikke i punkt 4 pga. sygdom 3. Ny national klinisk retningslinje for behandling af alkoholmisbrug v/leder af Center for Rusmidler Dorte Skov og Christian Jensen Dorte Skov orienterede om, at Sundhedsstyrelsen har udmeldt ny retningslinje for behandling af alkoholafhængighed blandt voksne. Se vedlagte bilag. Det anbefales bl.a., at alkoholafhængige kun efter nøje overvejelse tilbydes antabus, da effekten er usikker,

og der kan være bivirkninger. Desuden understreges det, at uanset hvilken farmakologisk behandling borgeren tilbydes, bør dette kun ske som supplement til samtalebehandling. Der var en drøftelse af både fordele og ulemper ved de farmakologiske behandlingspræparater for alkoholafhængighed.

Den nye retningslinje kan betyde, at der er flere borgere, der skal i samtalebehandling. For at imødese denne stigning er der indført kortere og mere effektive samtaleforløb samt gruppetilbud også dette er i tråd med retningslinjen.. Der er alkoholbehandlingstilbud både Vordingborg og Stege, og i mindre omfang også i Præstø Multicenter. Dorte orienterede om, at der meget snart bliver åbnet op for muligheden for at sende korrespondancemeddelelser mellem Center for Rusmidler og almen praksis. I korrespondancemeddelelsen fra almen praksis kan det der evt. anføres, hvor en borgerønsker samtale, så det kan søges imødekommet. Dorte orienterede også om, at pårørende også kan komme i samtalebehandling i Center for Rusmidler uden at den alkoholafhængige er med. 4. Samarbejdet med almen praksis og Vordingborg Kommune i forbindelse med Sundhedsstyrelsens satspulje Forstærket indsats overfor storrygere Rygestopkoordinator Karen Hemmingsen var desværre blevet syg og deltog ikke i punktet. Dorrit Guttman gav en kort orientering om, at projektet snart påbegyndes, og indebærer et tæt samarbejde mellem sygehuse, almen praksis og kommunen om at lave en systematisk opsporing af storrygere og henvise dem til kommunens rygestoptilbud. Den systematiske opsporing foregår ved en kort samtale, som honoreres jf. en specifik ydelseskode. Det aftaltes, at der snarest sendes mere uddybende information ud til almen praksis. 5. Den sundhedsfaglige indsats i Bo og Naboskaberne v/dorit Trauelsen For at højne de sundhedsfaglige kompetencer i Bo og Naboskaberne, er der indført nye tiltag. Der er bl.a. ansat en sygeplejerske og to social- og sundhedsassistenter, der er indført nyt IT fagsystem, ibrugtagning af FMK samt udarbejdet klare kompetencebeskrivelser. Alt dette skal bidrage til, at det pædagogiske personale får en større sundhedsfaglig forståelse og indsigt med vægt på dokumentation. Der er ligeledes udarbejdet en manual til brug ved mundtlig kommunikation ISBAR (blev uddelt på mødet) som er en standardiseret måde at kommunikere med læger, hospitaler og/eller sygeplejen. Dorit oplyste, at Psykiatri og Handicap får deres eget lokationsnr., som almen praksis skal anvende ved elektronisk kommunikation med Psykiatri og Handicap. Lokationsnr. meldes ud snarest, ligesom der vil blive udarbejdet en procedure for i hvilke tilfælde, der sendes korrespondance mellem almen praksis og Psykiatri og Handicap. Se endvidere vedhæftede slides.. 6. Udrulning af afstemning i FMK i Vordingborg Kommune v/susanne Johansen og Christian Jensen PLO og kommunerne i Region Sjælland har indgået aftale om retningslinjerne for lægernes afstemning af borgers medicinkort i FMK. Dette betyder, at når en læge anmodes om at rydde op i borgers medicinkort ud fra den medicinliste, som hjemmesygeplejen vedlægger, og herefter afstemmer medicinkortet i FMK, udløser det et honorar jvf. ydelseskode 4200. Hjemmesygeplejersken har også mulighed for at komme ud til den praktiserende læge, så de sammen kan foretage denne oprydning. Susanne oplyste, at de praktiserende læger er rigtig godt med I Vordingborg Kommune i forhold til at afstemme borgers medicinkort i FMK. Så det ser ud til, at vi kan overholde tidsplanen. Susanne havde et ønske til de praktiserende læger om, at de ved ordination angiver, om medicinen er fast eller temporær, da det har stor betydning for den måde, ordinationen vises på i det kommunale fagsystem.

7. Håndtering af midlertidig flytning til plejebolig v/susanne Johansen Borgere vil fremover blive tilbudt plejebolig hurtigst muligt, efter at afklaring af fremtidigt boligbehov har fundet sted. Denne afklaring finder typisk sted under et aflastningsophold. Tilbuddet vil ikke nødvendigvis være det sted/den geografi, der har første prioritet. Borgeren vil stadig stå på venteliste til sin ønskebolig, men tidshorisonten er ikke mulig at fastlægge. Borgeren kan have et ønske om at bevare sin praktiserende læge frem til flytning til den ønskede plejebolig på den ønskede geografi kan finde sted. Hvordan stiller almen praksis sig i forhold til denne problemstilling? Der var enighed om, at det kan være meget tidskrævende for den praktiserende læge at bruge tid på sygebesøg i den anden ende af kommunen, og at dette ønske i praksis kan være svært at imødekomme. Det aftaltes, at Susanne og Christian arbejder videre med en løsning på dette, og at punktet tages op igen på næste KLU møde. 8. Orientering om projekt Stuegang med Jobcentret v/christian Jensen Stuegang med Jobcentret er et pilotprojekt mellem socialrådgivere i Jobcentret og lægerne i Præstø omkring sygemeldte borgere. Projektet lægger op til et tæt samarbejde for hurtigt og proaktivt at kunne give borgeren det bedste tilbud mhp. at nedbringe ventetiden på intervention fra Jobcentret, fastholde borgeren på arbejdsmarkedet og tillige på sigt at kunne forebygge sygemeldinger. Denne model er et tilbud til borgeren, og borgeren har ret til at sige nej tak. Den praktiserende læge spørger derfor borgeren ved konsultationen, om sagen må bringes ind som sag i projektet. Dette er et udbytterigt samarbejde, og tilbagemeldingen fra borgerne er også, at de er glade for det tværfaglige samarbejde i forhold til deres sagsbehandling. Projektet løber året ud, hvorefter der tages stilling til, om denne model fortsat skal anvendes og bredes ud til resten af almen praksis. Punktet tages op igen på næste dialogmøde til efteråret. 9. Orientering om Åben psykologisk rådgivning v/dorrit Guttman Vordingborg Kommune tilbyder gratis psykologisk rådgivning på både Stege og Vordingborg Sundhedscenter hver tirsdag kl. 16-18. Borgeren behøver ikke at bestille tid, men møder blot op. De tilknyttede psykologer har tavshedspligt, og henvendelsen er anonym, Der føres således ikke journal, men antal henvendelser, køn, alder og overordnet problematik registreres uden navn og cpr.nr. Der har i 2014 været en mindre nedgang i antallet af henvendelser. Almen praksis opfordres derfor at huske tilbuddet i relevante sammenhænge. Revideret pjece blev uddelt. 10. Parkeringstilladelser til praktiserende læger på sygebesøg v/susanne Johansen Det kan være et problem at finde en p-plads flere steder i Vordingborg Kommune ved uopsættelige sygebesøg, hvilket har medført til p-bøder. Det har indtil videre ikke været muligt at finde en brugbar løsning, hvorfor det aftaltes, at kommunen arbejder videre med denne problemstilling. Til dette videre arbejde er der brug for at vide præcis, hvor i kommunen problemet opstå. Det aftaltes, at de praktiserende læger vil blive kontaktet med henblik på at konkretisere problemområderne og at sagen tages op igen på næste KLU møde

11. Procedure ved borgers fravalg af livsforlængende behandling v/susanne Johansen Når en borger meddeler fravalg af livsforlængende behandling, sender den praktiserende læge en korrespondancemeddelelse til Afdeling for Pleje og Omsorg og meddeler, at der er talt med en given borger. Der var enighed om, at proceduren fungerer fint i praksis 12. Ny mulighed for borgere der søger om socialpædagogisk støtte v/pia Haupt Holm Der er tre væresteder i kommunen: Ritas Corner, Oasen, Toronto. Værestederne er for borgere, der har betydelig psykiske eller sociale problemer og har brug for socialpædagogisk støtte. Som noget nyt kan borgere kan kontakte værestederne direkte og aftale et afklaringsmøde for at finde ud af, hvad støtten kan være. Borgeren kan med samtykke også lade en anden tage kontakt til værestederne og aftale nærmere, hvis borger ikke selv kan/vil tage kontakten. Borgeren er også velkommen til at tage en bisidder med til afklaringsmødet. Folder kan læses og printes på www.forlaeger.vordingborg.dk 13. Orientering om projekt Sammen-om v/marita Dalsgaard Projekt Sammen om var et tværsektorielt samarbejdsprojekt, der handlede om at styrke samarbejdet mellem regionspsykiatrien, Vordingborg Kommune og almen praksis omkring psykisk udfordrede unge mellem 15-25 år. Projektet blev afsluttet december 2014, men der ønskes fortsat fokus på, hvordan vi bedst optimerer samarbejdet på tværs. Oplevelsen er, at samarbejdet er blevet styrket, og der arbejdes fortsat videre med dette fokus i 2015. 14. Hjemmesiden for læger v/dorrit Guttman Kommunens informationsside forlaeger.vordingborg.dk blev drøftet med henblik på konkrete ønsker. Der var enighed om, at det er en god og brugbar side. Det er godt med kontaktoplysninger til relevante fagpersoner samt direkte tlf.nr. Der var ønske om, at dagsordenerne til KLU og dialogmøderne lægges på siden. Det blev præciseret, at hvis der er forslag til ændringer/tilføjelser til hjemmesiden, sendes en mail til Vivian Griffenfeldt Nielsen i Afdeling for Sundhed. Kontaktoplysningerne står øverst på siden. 15. Kort orientering om Sundhedsaftale 2015-2018 v/dorrit Guttman Sundhedsaftale 2015-2018 er endelig godkendt. På Region Sjællands hjemmeside kan man finde hele sundhedsaftalen med tilhørende værktøjskasse.. Linket findes på www.forlaeger.vordingborg.dk 16. Evt. Ansvaret for lægebesøg på aflastningspladserne (6-13 uger): Hvor ligger ansvaret for lægebesøg på aflastningspladserne, når den praktiserende læge ikke har pligt til at foretage lægebesøg udover 15 km? Det aftaltes, at hjemmeplejen udarbejder en beskrivelse af udfordringernes omfang og evt. løsningsforslag, som kan tages op i lægelauget med henblik på indgåelse af aftale omkring denne problemstilling. Modtagelse af konklusioner fra kommunens REHA-team Det blev fremført, at det i nogle tilfælde kan være svært at finde konklusionen, når kommunens REHA team sender meddelelse til den praktiserende læge. Konklusionen

lægger sig som et link, og denne kan derfor ikke overføres til borgerjournalen. Det aftaltes, at denne problemstilling tages op i kontaktudvalget Henvisning til BUF Det blev fremført, at almen praksis oplever, at f.eks. forældre eller skole beder om, at den praktiserende læge henviser barnet/den unge til BUF. Er det fagligt forsvarligt, at praktiserende læge henviser på vegne af andre? Der var enighed om, at lægen skal afvise denne anmodning med oplysning om, at forældre eller skole selv skal henvise/indstille til BUF. Anmodning om henvisning til privat fysioterapeut Almen praksis oplever indimellem, at træningen i Vordingborg Kommune, anmoder lægen om at henvise borger til genoptræning til privat fysioterapeut som et supplement til den kommunale træning. Kan dette være rigtigt? Dorrit er ikke bekendt med denne procedure, men opfordrede til at kontakte Træning og Rehabilitering i tilfælde af underlige anmodninger. Dorrit undersøger sagen nærmere.