MISSIONENS OPGAVER OG MAL- SIETNING IDAG

MISSIONENS OPGAVER OG MAL- SIETNING IDAG Et nordisk studieproject Det dokument som her gjengis i utdrag er resultatet au et g~uppearbeid tlnder Nordisk Misjonsrdd og ble endelig vedtatt pd dette rdds mate i Aarhtis i mai' i fjor. En nordisk felleskomitd, med nasjonale komitder i de respektiue land, stir for astudieprosessenr. som tenkes d strekke seg over en firedrsperiode. Om behouet for et studiepl.osjeht som dette kan det bare urnre dn mening. Den radikalt nye situasjon misjon og kirke befinner seg i idag, gjor en ny gjennomtenkning au mdlsetning og oppgaver ti1 en absolutt ~iylduendighet. -Red. Gennern de senere ir er der indenfor kristenheden verden over blevet rejst en lang rzkke spgrgsrnil, som er af fundarnental betydning for missionerne, og som vi bliver n@dti1 at tage op ti1 grundig overvejelse. Disse sp#rgsmil rejser sig ud a selve den zndrede situation, vi stir i. Kirkerne i Asien og Afrika er blevet selvstandige (eller er ved at blive det), og det betyder, at missionerne fra Vesten pi en lang rzkke punkter mi tage hele deres traditionelle forhold ti1 disse selvstzndige kirker op ti1 overvejelse; det betyder, at worts missionsarbejde finder sted i en anden ramme, hvor fzllesskabet stiller sp@rgsrnil ti1 vor egen frihed. Samarbejdet mellern kirker og missioner vokser overalt; flere missioner arbejder sarnlnen i sarnrne kirke i Asien/Afrika; afrikansk/asiatiske kirker danner deres egne sarnrnenslutninger eller direkte kirkeunioner; dette igen rejser sporgsrnil ti1 rnissionernes arbejde, og der skal tages stilling ti1 nye elernenter i billedet a praktisk og principiel art. Og som en del af alt dette er der nadvendigheden af pi en ny m5de som missionerende kirke at kornme

i~cl i tle omridcr - geografisk, kulturelt, sociologisk - lrvor ironrlinierne gir i situationen idag, at vzre der, hvor tnennesket af idag virkeligt bcfiuder sig. Spflrgs~iSilene rejser sig ud af \or egen sitl~atioll i vore eguc skandiilaviske larrde. Ikke blot er der mange steder en stigende interesse for ~nissioll udenfor de kredse og grupper, soin traditionelt har vxret knyttet ti1 missionenle, tneil sagen drejer sig om kirkens forst%else af sig selv soin missionerende Icirke i sit1 egen situation l~erlijemme; en lang rrekke Eelter kan nrevnes, hvor cle~te kornnrer ti1 udtryk, og lrvor der idag er brydningcr og nybrud. Probleinatikken o~nkring det voksende skandinaviske engagclileilt i teknisk assistance ti1 udviklingslandcne skabcr en ny samnienl~zng og ny scene for disse spyirgsm2ls debat og aktualitet. Ganske vist er det af rent praktiske grunde fundet n@dvendigt nedenunder at skelne mellom problematikken aderuden og <<her- Iljenrmen, men bcgge steder drejer det sig 0111 det satnme; kirkens se~ldelse ti1 verden ~ned evangeliet. Og sp$$rgsni%lcnc ti1 n~issionerr og kirkell kominer - inct igennem alle de ovenfor antydede omrider - fra teologisk side og vedrflrer hcle vor gl-nndopfattelse a[, l~vacl mission i virkeligheden er, hvad en inissionerende kirke er. Vort missionssyn ud- Itamres og kominci- ti1 udtryk i de praktiske afgflrelser, i alle iacetterne af vore arbejdsformer. Pi en nlissionsstyrelses normale clagsorden er der punkter, soin indel~zrer vidtrzkkendc principielle afgflrelser; vi skal rage en praktisk stilling i en konkret situation, og under disse praktiske spflrgsinil ligger der principielle synspunkter. Her har vi hrug for at studere sp@rgsmilene, hvis vi skal lta~lclle ansvarligt i den situation, vi st2r i. Alle disse spflrgsm%l er blevet dehatteret i adskillige sr; idag er tle Iryijaktuelle. Der ligger rapporter og ~riaterialer fra konferencer og studies under Det Internationale Missionsrsd og mange andre steder, 08 dette mi tages i betragtiling. Hovedsagen er her, at alt dettc studeres og debatteres i v o egen ~ konkrete situation, livor vi skal tage vore egne afgflrelser under ansvar - helt ind i ~nissionernes styrelscr. Professor Freytag sagde engang (cat vedtage en principiel resolution er ikke clet samrne soin at tage en 47

konkret afgpirelse; vi vedtager mange af de fpirste, men tager fi af de sidstea. Titlen pi dette studium <Missionens opgaver og inilsxti~ing idag,> er vidtspxndende, og vi ved klart, at vi ikke kan daekke hele dette felt. Alligevel holder vi fast ved titlen; det vigtigste for os er ikke at forspige at lose alle mulige inissionsproblemer, men netop at sppirge om <<milsxtningen>> principielt og ganske konkret i vort praktiske arbejde - og at gpire det <<idagu i netop de situationer, hvori vi stir netop i vor egen tid. Vi kalder det et cnordiskn studium. Vi ved meget vel, at der i mange henseender er betydelige forskelle mellem situationerne i de forskellige skandinaviske lande, og det er ogsi liensigten (som det fremgir senere i dette dokument), at de enkelte lande forventes at udforme studieprocessen mere i detailler under hensyntagen ti1 de specielle forhold i det pigreldende land. Men trods forskellene h@rer vi alligevel sammen; pi adskillige felter arbejder skandinaviske missioner direkte sammen; at selve Nordisk Missionsrid eksisterer er et ndtryk for en samhpirighecl, som ogsi giver baggrund for et faelles studium. Vi hiber gennem denne frelles studieproces at kunne udveksle erfaringer og synspunkter, at lxre af hinanden og hindandens situationer Vi har beregnet en lang studieperiocle pi 4 ir. Vi skal have tid ti1 at komme i gang. Og - fremfor alt - der skal vzre tid til, at processen kan komnie ind i selskabernes norinale arbejde, i missionskonferencer og -kurser, i sekretxrmpider, diskussioner med inissionrerer og mange andre. Vi hiber, at der ved siden af dette kan dannes specielle studiegrupper blandt studenter, gennem de kristne studenterbevxgelser, og at nogle af elnnerne eller problemstillingerne evt. kan behandles i universiteternes undervisning. Vi hiber pi hjxlp fra institutterlie for missionsstudium. Hvor det er muligt, bpir ogsi de asiatiske/afrikanske kirker, som de forskellige missioner samarbejder med, inddrages i studiet. Vi hiber, at hele studieprocessen vil 5 visse hindgribelige resultater i form a en studiekonference, litteratur osv., men det vigtigste resnltat ligger i selve studiearbejdet gjennem de fire ir.

I1 Som startpunkt for denne studieproces er emnerne opstillet indenfor to hovedgrupper, den ene vedrorende missionsarbejdets problematik i forholdet ti1 de unge kirker, den anden problematikken i vore egne hjemlande. Denne adskillelse er i og for sig ganske utilfredsstillende og miske dybest set betydningslos; det er ibenbart, at emnerne vil og skal gribe ind i hinanden. Formuleringerne, der folger nedenfor, er kun rent forel@bige. Det er hensigten, at disse sp$rgsmil skal formuleres videre, uddybes og specificeres i den lokale situation og under det videre studium. A. Missionsarbejdets problematik i samarbejdet riled de unge kirker Der er mange linier i billedet. Her kun et par antydninger. Det hele drejer sig om kirkens sendelse ti1 uerden. Alle de praktiske og teoretiske sp@rgsmil, vi beskzftiger os med, tjener dette ene formil - og hvis ikke, da er de i og for sig kun af sekundrer betydning. Evangeliet skal ni ud ti1 alle de mennesker, som ikke bar h@rt det (og - hvad der i dybeste forstand er det salnme - ikke har forstiet det). Selve befolkningstilvzksten betyder, at der rent faktisk er flere og flere mennesker, som ikke har h@rt evangeliet. De kulturelle brydninger, fremvreksten a moderne storbyer, af industrisamfund og en raskke andre tilsvarende fznomener betyder, at evangeliet skal forkyndes ind i nye ~sociologiske omrsderu, for mennesker, som lever i en uny verden~. Whitby-konferencen (1947) og Willingen-konferencen (1952) talte strerke ord om nodvendigheden a ny bevregelighed, om at missionen skulle op af skyttegravene og ud i Erontens bevzgelighed. Konferencen i New Delhi (1961) fortsatte ad samme linie. Altfor ofte er vi som kirke og mission netop ikke der, hvor mennesket virkeligt befinder sig, geografisk og sociologisk. I selve begrebet sendelse ligger bevzgeligheden, sendelsen ti1 verden, ti1 mennesket; og nir mennesket uflytter~, mi sendelsen gi hen ti1 det nnyex sted. 4 - Norrk Tidsskrift for Plirjon. - I. 49

Men hvordan g@re det? Vi ser n@dvendigheden af denne bevaegelighed, og vi har vedtaget resolutioner om det ved vore konferencer, men hvordan g@re det i praksis?.mission muss wieder Mission werden,), blev der sagt for nogle ir siden - hvad betyder det? Hvordan udformes dette i praksis pi en sidan mide, at det ikke bliver en flugt fra virkeligheden (ogsi den kirkelige virkelighed)? Og med dette krav om bevaegelighed, om en dybere forstielse (ogsi i det praktiske missionsarbeide) af missionens milsaetning og vzsen stir vi i vore konkrete situationer. Vi arbejder i de allerfleste omrider sammen med kirker, som er fuldt selvstaendige eller er ved at blive det. Undertiden er disse kirker, rent menneskeligt og historisk set, resultatet af misssionens eget arbejde; vi er bnndet ti1 dem, og vort praktiske arbejde er indfanget i forholdet ti1 denne eller disse bestemte kirker. Vi stir hele vejen igennem i samarbeidssitnationer, som rejser en lang raekke praktiske og teoretiske sp@rgsmil. Ved konferencen i Whitby udformedes slagordet <Partners in obediencen; adskillige vil sige idag, at vel var slagordet smukt, men det har ikke vist sig levedygtigt, og de fleste af os vil blankt indr@mme, at det har vist sig uendelig svzrt at ni ti1 dette fulde <<partnership*. Hvorfor? Var det blot pi grund af de mange praktiske vanskeligheder, gamle traditioner, psykologiske bindinger osv.? Var det ogsi, fordi vi ikke radikalt forstod, at der stod ain obedience>? Hvilken lydighed? - altsi igen sp@rgsmilet om missionens milsztning - praktiseret og gennemf@rt i en i mange henseender totalt ny situation. Var det ogsi, fordi vi i missionsarbejdet ikke havde et klart syn pi, hvad kirke er? Havde vi svaert ved virkelig at tage den wngex kirke helt alvorlig som kirke? Er disse i betydelig grad stadig vore sp@rgsm%l. Der er mange sider af sagen og mange sp@rgsm%l, der skal gennemarbejdes. Nedenstiende er et f@rste fors@g pi at formulere nogle a dem. (Her f#lger fire avsnitt, henholdsvis om 1. Kirkens selvstendighet, 2. Misjonen i en ny samarbeidssituasjon, 3. Misjon og/ eller mellomkirkelig hjelp og 4. Hva er milsetningen for dec

eliumanitzre arbeidx (skoler, sykehus osv.), som drives i forbindelse med misjonene? Nedenfor gjengis bare avsnitt 2. - Red.) Missionen i en ny samarbejdssituntion a) Hvad betyder ssendende kirkea i samarbejdssituationen? Pi den ene side anvendet vi normalt udtrykket om den vestlige kirke (og mission), som sender personale og penge; og den unge kirke, som umodtagerer,, dette, kalder vi den amodtagende~ kirke. Pi den anden side er hele den grundlzggende forudsztning for dette ufzllesskab i lydigheda, at enhver kirke i selve det at vzre kirke er usendtx og asendendes, hvadenten kirken er ung eller gammel. Hvem er det, denne xsendende~ kirke er sendt til? Er det s@sterkirken, eller er det verden? - Og hvad involverer dette at vzre sendt (i samarbejdet og fzllesskabet) ti1 verden for forholdet inellem disse samarbejdende kirker og missioner? h) Ogsi den unge kirke er asendtx og usendende~. Hvordan nir vi frem ti1 at respektere hinandens lydighed? Kan en missions lydighed mod sin egen sendelse komme ti1 at forhindre den unge kirke i at finde frem ti1 sin egen lydighed og sendelse? Er der fare for, at vore missionsmetoder kan g@re den aikke-autonomen kirke ti1 noget andet end kirke? - Og er der fare for, at den autonome kirke kan g@re missionen ti1 noget andet end mission? I samme forbindelse ligger ogsi en he1 rzkke praktiske sp@rgsmil, som har meget vidtgiende principielle konsekvenser. c) Pi hvilken mide spiller de financielle sp@rgsmil ind i dette samarhejde? Er der et direkte forhold mellem autonomi og selvunderhold? Er det rigtigt for missionen successivt at fomindske sine forpligtelser, f. eks gennem en irlig procentvis nedskzring af de financielle tilskud ti1 den unge kirke med den hensigt at fremme kirkens selvunderhold? Er der en fare for, at arbejdet i den st@rre sammenhzng i virkeligheden lider gennem en sidan politik? Hvordan undgis faren for, at missionen (kirken Era Vesten) reelt kommer ti1 at kontrollere den unge kirke gennem budgetterne og gennem de personlige resourcer, som stilles ti1 5 1

denne kirkes ridighed? Hvordan udplves i det hele taget en ansvarlig finanspolitik i dette samarbejdsforhold? d) At den unge kirke er selvstzndig, betyder det, at den sendende kirke (her forstiet som missionen fra Vesten) afholder sig fra at ud$ve nogen form for indflydelse pi den unge kirkes policy? Hvad betyder her ansvarligt samarbejde mellem kristne splsterkirker? Hvad indbefattes i dette cansvarlige samarbejdea (dette at vzre medarbejdere pi hinandens tro!) - indenfor f. eks. den unge kirkes egen opfattelse af sin missions forpligtelse? - indenfor det 9kumeniske spplrgsmil, (hvor det kommer ti1 at omfatte den unge kirkes eget forhold ti1 andre kirker og de 9kumeniske og konfessionelle verdensorganisationer)? Hvordan nis et virkeligt ansvarligt samarbejde med fuldt iben og fri samtale om disse sp$rgsmil? e) I omrider af den art, som er antydet ovenfor, stilles d sp$rgsmilet: I hvilken grad og pi hvilken mide planlzgger vore egne missionsstyrelser deres arbejde og missionspolicy i virkelig ansvarlig og direkte samtale med de respektive unge kirkers ledelser? Er en sidan fzlles planlzgning og samtale praktisk mulig, og er den plnskelig? Hvilke erfaringer findes af den art? f) Skal den unge kirke f@le sig forpligtet ti1 af historiske, @konomiske og andre grunde at fortsztte de virksomhedsformer, som er overtaget fra missionens arbejde? (adskillige af disse institutioner var utvivlsomt bide tidssvarende og n@dvendige, da de blev startet. Desuden er det sikkert ogsi rigtigt at huske, at det samme spplrgsmil - omend miske i en anden form - kan eksistere i vore egne kirker hos os. Sagen drejer sig altsi ikke forst og fremtnest om en ung kirkes stilling overfor missionens tradition, men om kirkens strukturelle bevzgelighed ti1 at m@de Guds kald i situationen idag). Kan det tznkes, at den unge kirke i sin egen situation og med sin egen baggrund har en anden opfattelse af, hvad dens egen missionerende forpligtelse i virkeligheden er, og hvilken form den skal tage, end den opfattelse, som er reprzsenteret i den fremmede mission? Hvad vil noget sidant betyde for det ansvarlige apartnership in obedience,?

g) Hvor stir tnissionzren i dette samarbejde? Har den kirke, som sender missionzren, pligt ti1 at give udtryk for sin egen missions kaldelse f. eks. ved missionzrens placering i kirkens arbejde? - Eller ligger hele dette ansvar udelukkende pi den modtagende kirke? Hvad er missionzrens plads og opgave i den unge kirke? h) Samarbejdet melletn sidanne s$sterkirker ber6er jo ikke blot den unge kirke i Asien og Afrika, men ogsi kirken (og missionen) i Vesten. Har den unge kirke - i dette afzllesskab i lydighed~ - ogsi et ansvar for kirken i Vesten? - Og pi hvilken made kan den unge kirke fi mulighed for at ud@ve dette ansvar? Stir kirken i Vesten i sin egen missionerende situation med sin egen missionerende forpligtelse? - Og i si fald, hvad betyder da dette nfzllesskab i lydighedu, og hvad har den unge kirke ud fra sin baggrund og sin erfaring at give os her? i) I forbindelse med hele samarbejdssituationen rejser der sig ogsi et andet sp$rgsmil. Nir talen er om afzllesskabu, tznker vi ofte pi vore normale situationer, hvor det almindelige er, at der er et uto-sidigtn forhold tnellem een mission (kirke) i Vesten og een kirke i Asien eller Afrika, et forhold, som er vokset op og ud af selve denne missions historie, som - rent menneskeligt set - har vzret med ti1 at bygge denne kirke op. Er det muligt, at det ville vzre langt sundere at have uflersidigex forhold, hemfor disse to-sidige? Er der psykologiske og indelige spzndinger i det to-sidige forhold (bundet i hele den historiske baggrund, i traditioner osv.), som faktisk forhindrer, at man i dette forhold kan komme frem ti1 et virkeligt hit og sundt samarbejde og kan blive l$ftet ud af dette indbyrdes forhold ti1 hinanden? Hvis vi skal bort ha disse begrznsede to-sidige forhold, er da det eneste alternativ et arbejde centraliseret ind gennem en verdensorganisation? - Eller findes der sundere mellemveje? B. Missionernes ansuar i del-es egne hjemlande Missionsopgaven eksisterer overalt. Vore a ro/asiatiske s$sterkirker vzrger sig imod, at der bare skal drives mission hos dem 53

pi den made, som vi i det foregiende har diskuteret. Vor opdeling mellem missionsopgaven herhjemme og derude har jo hovedsageligt vzret praktisk betinget. Det er dog ikke bare de andre, men ogsi vi herhjemme, som stir i en ny missionssituation, og hvor vi miske har svzrt ved at se dette i vore egne kirker, pipeger de den nye situation for at hjzlpe os ti1 at se den verdensomspzndende missionsopgave, dvs. den opgave, som bl. a. de nordiske kirker har indenlor deres egne arbejdsomrider. Det er ganske naturligt, at den nye missions-division indenfor Kirkernes Verdensrid hedder <Division for Verdensmission og Evangelisationu, og det er her hldt akcepteret, at begrebet mission ikke blot er relevant i en asiatisk/afrikansk og sydamerikansk sammenhzng, men at dette omfatter hele verden, altsi ogsi de vesterlandske kirker; dette er ganske enkelt en konsekvens a et kirkesyn, som klart ser kirkens - det ene folks - opgave i den ene verden. Pi den baggrund mi vi stille spargsmilet om, hvad der idag er milsztningen for vore missioners sikaldte hjemmearbejde. Er milsztningen udelukkende den at informere om det sikaldte ydremissionsarbejde - gennem film, lydbind, farvelysbilleder, bager ti1 hajtlzsning, tryksager osv. - for derigennem at skabe missionskzrlighed, at samle penge ind ti1 vore missionsbndgetter og at rekruttere fremtidige missionzrer? Eller mener vi desuden - og miske i f#rste rzkke - at milsztningen mi vzre i videste forstand at stille spargsmilet om, hvad det idag betyder at vzre missionerende kirke, hvadenten denne missionerende kirke stir i en asiatisk sammenhzng eller i en skandinavisk sammenhzng. Hvis vi taler om selvstzndige a ro/asiatiske sasterkirker, si mi dette medfplre, at vi respekterer deres selvstzndighed, - ogsi i den forstand, at vi forsplger at lzre af deres erfaringer netop som kirke og at lade dette fi konsekvenser for vor egen kirkeforstielse. Integrationen mellem mission og kirke er ikke i farste rzkke et organisatorisk spargsmil, men et spgirgsmil, om vi ansvarligt vil lzre i fzllesskab at dele og at leve selve missionsforpligtelsen ud indtil jordens ender. Integrationen stiller den evangelisato-

riske milsztning frem for hver enkelt kirke: fra kirke- ti1 verden- med evangeliet. Den nye situation for missionen er imidlertid ikke bare karakteriseret a nye mellemkirkelige forhold. Vi stilles ogsa pi en ny made ind i verden. Vi tvinges stadigvzk mere ti1 at leve i et clirekte ibent forhold ti1 verden, hvis vi skal vzre i stand ti1 at lytte os frem ti1 verdens sp@rgsmil, og hvis vi skal vzre i stand ti1 at kunne bringe evangeliet ti1 denne verden, som er skabt af Gud. Vi kan med rette tale om den indskrumpede klode; storpolitiske afg@relser i een del af verden indvirker hurtigt pi de praktiske arbejdsmuligheder i en anden del. Befolkningseksplosionen rejser sppirgsmil om kirkens egen udvikling i forhold ti1 de ikke-kristne verdensreligioners procentvist stadigt hurtigere fremvzkst. Men netop i salnme grad, soln vi erkender denne ny internationale situation, kommer vi i den situation, hvor vi selv mi erkende, at vi har noget vzsentligt at lzre a andre kirker - ogsi af kirkerne i Asien og Afrika. I denne sammenhzng bar vore missionsorganer en ganske specie1 ansvarsopgave i vort hjemlige kirkeliv. Vore s@sterkirker i Afrika og Asien stiller sp@rgsmil, som vore missionsorganer idag mi formidle og g@re brugbare i vore egne kirker. Disse sp@rgsmils omrider kan f. eks. henvise ti1 kirkens funktion indenfor de nye sociologiske grupperinger i samfund - og ti1 kirkens vidnesbyrd overfor alle dem, som idag med rette mener om sig selv, at de stir udenfor kirken. Med alt dette som baggrund bar vi altsi som missioner idag anledning til, og pligt til, at sp@rge, hvilken milsztning vore missioners hjemmearbejde bar og skal have i selve den situation, vi stir i, - siledes at kirkens missionsansvar kan fremtrzde klart, bide herhjemme og derude. (Dokumentet behandler sa anogle sp@rgsmbl for videre studium og diskussionn: hovedsiktet for misjonens s. k. hjemmearbeid, konkretiseringen av misjonsforpliktelsen i den nye situasjon, forholdet mellem evangelisering og diakoni, kirkens forstielse av seg selv som misjonerende kirke osv., - samt, som punkt C under hoveddel 11, xsp@rgsmil vedr@rende metodea. - Red.) 55