Selve beboelsesbygningerne på ejendommene er placeret imellem kote 7,2-9,5 m. Ejendommene har afløb til søen i den østlige side af Vasen.



Relaterede dokumenter
NOTAT BILAG Jordhåndtering

VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

Regulering af Storå i Holstebro.

Undersøgelse af mulighederne for at tilbageholde vand på HCA- Golf INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Kortlægning af oversvømmelser lokalt 2

Notat om oversvømmelser december 2015

Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund.

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Furesø Kommune. Oplæg til regulering af Hesselbækken. Oktober 2008

Vands bevægelse i kanaler

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk

Vedrørende Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Arbejdsgruppe Skovgårde vest/nordvang. Besigtigelsesnotat 17. marts 2014

AXEL MÅNSSON ØKO-ÆGGET ApS Grarupvej Brande 15. juni 2016 Anmeldelse af ensilagesilo, Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm

Vurdering af tilstanden af Springdammen

Der har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.

Vandløbsprojekt Gudenå & Tørring-Ølholm Bæk

Q/Holm SE Nr

Natur, Miljø og Trafik Høring - Sandfang i Pindalsrenden

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til terrænarbejde ved sø i Elverparken

Natur, Miljø og Trafik Høring - ansøgning om vådområde i Kongsøre Skov

Ansøgning Per Aarsleff A/S har d. 23. februar 2016 søgt om tilladelse til grundvandssænkning og udledning af grundvand på åben mark.

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

NYT BOLIGOMRÅDE VED HØVELTSVANGSVEJ - VURDERING AF OVERSVØMMELSESRISIKO

Godkendelse til at omklassificere det offentlige vandløb Lille Kobberbæk på en strækning

Rådgivning vedr. udbud af rengøringsservice

Vejledning til vedligholdelse af vandløb

Fleng Bæk lægges tilbage i sit oprindelige løb udenom Borbjerg Møllesø, ved Borbjerg Møllevej 4.

Fremlæggelse af forslag om vandløbsrestaurering af Skidenkær Bæk

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Holstebro Kommune. Teknik og Miljø. Holstebro Kommune Forebyggende sikring mod oversvømmelse

Teknisk notat. Borris Skydeterræn befæstelse af kørespor Redegørelse for lovgivning. 19. juni 2015 Vores reference:

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Indkaldelse af ideer og forslag

DETAILPROJEKT VÅDOMRÅDE SKALS Å

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

Udgifter til Antonihøjen - Samlet

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Aalborg Midtby, Karolinelund. Park og børnehave. (1. forelæggelse)

Rambøll leverede i maj 2011 et udkast til et vådområdeprojekt ved Sillerup Bæk i Haderslev Kommune.

Bilag 1 til. vedtægt for. det offentlige. Lysabild-Skovby landvindingslag. i Sønderborg Kommune. (Teknisk beskrivelse afvanding)

Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)

Att.: Otto Styrbæk. Beliggenhed af vandløbene fremgår af vedlagte kortbilag.

Notat. Greve Forsyning GREVEBÆKKEN. Detailprojekt. 19. februar 2010

Notat. Partnering-aftale for værkstedsydelser supplerende notat

NOTAT: Problemstillinger og handlemuligheder til håndtering af øgede regnmængder

FORSKØNNELSE AF 400 KV NETTET VEJLE ÅDAL VISUALISERINGER AF KABELOVERGANGSSTATIONER ENERGINET.DK JULI 2012

Rigkærshydrologi. EnviNa-Kursus, Randers Naturcenter 27. november 2014 Ole Munch Johansen

DONG Energy Jesper Jahnke.

Efterafgrøder til markplan 2015

Notat. 20. februar Baggrundsnotat om taxi i busbaner. Opsummering

Teknisk notat - udkast

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Vindmøller ved Lundsmark

Maglemose projekt 2014

Landzonetilladelse til at opføre et nyt stuehus på ejendommen matr. nr. 4 Øster Terp, Bedsted, beliggende Overballevej 3, 6240 Løgumkloster

Venlig hilsen. Beboerne ved Lykkegårdsvej, del af Kirkevej og del af Egtvedvej. Agnes Westen Sendt: 27. oktober :09 Til:

Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde Fravær pr ansat i Dagsværk

SLANGERUP KOMMUNE - Lokalplan nr. 31 for Enggården, Uvelse

Screening af vådområdeprojekt ved Stensby Odense Fjord

Køge Klimatilpasning, Ellebækken Syd

LUP læsevejledning til regionsrapporter

Vedrørende Sti mellem Fjellerup og Skovgårde. Arbejdsgruppe Skovgårde Øst/Hegedal. Besigtigelsesnotat 26. februar 2014

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund Forudsætninger Fejlkilder og usikkerheder 3

Resumenotat. Til: Sagen Sagsnr.: P Vedr.: Resumenotat angående indsigelser og bemærkninger Dato:

Beskyttelsesvoldene omkring flyveasken har et fald på A=2 eller A=1,5. Hvilket anlæg er gældende i rundkørslen?

Fredericia på forkant

SCHØNHERR VAND I BYER PERMEABLE BELÆGNINGER v/karin Munch Nielsen

Landzonetilladelse. Tilladelse til andet erhverv på ejendommen matr. nr. 13q m.fl., Jorløse By, Jorløse, beliggende Tissøvej 41, 4490 Jerslev.

Variabel- sammenhænge

Så er det nu det gælder!!!

LOKALPLAN NR For området ved Næsby-Hallen

Erik Haahr Møller Meyer ENERGI VIBORG SPILDEVAND A/S Bøssemagervej Viborg. Sendt pr mail

Gebyr for Faxe Kommunes udlån af lokaler til folkeoplysende foreninger

Borgerne i Tybjerg-området kan køres til og fra Borgerservice i Fensmark. Dette selvom Fensmark er beliggende inden for bykernen.

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Godkendelse til at nedklassificere det offentlige vandløb Flinterenden

Bilag 9. Henvendelser i den supplerende høring og forvaltningens bemærkninger

Lovliggørelse af vandløbsregulering på matr. nr. 84a, Øster Brønderslev By, Øster Brønderslev.

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 173 Offentligt

Kloakseparering i Uldum. Borger- og Informationsmøde i Uldum Hallen 5. november 2015

Quickguide til anvendelse af kort i ODA

Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, Thomas Jensen,

Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus/værksted på Mejlbyvej 151, Skaarup, 9610 Nørager.

SPILDEVANDSKLOAKERING I SOMMERHUSOMRÅDET HALS-HOU

Svar: Vi søger trygheden for cyklisterne. Vi vil hellere reducere på asfaltbredden end på rabatten. Vi bruger også den brede rabat til afvanding.

Nedenstående er en vejledning. Gældende lovgivning og praksis på området skal altid overholdes.

Tilskud til naturplejeprojekter

Fredensborg Kommune DIGE VED USSERØD Å Placering og projektering af beredskabsbrønde T: D: Sortemosevej 19 F:

Støttemuligheder i Natura 2000 områder i 2011 Status og videre proces

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Renseanlæg som opfylder renseklasse SO

Transport og slutdisponering af spildevandsslam

Lokalplan nr for Raklev Skole

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til etablering af rekreative tilbud i Billund Anlæg.

Notat vedr. nedsættelse af billetprisen for færgen til- og fra Læsø

/8679. Torben Flindt Dahl Sarup Kirkevej 1 Lysabild 6470 Sydals

Transkript:

Bilag 17 NOTAT Notat Projekt Vådområdeprojekt Alling Å Kunde Naturstyrelsen Kjeld Lundager Jørgensen Notat nr. 2 Dato 07-02-2012 Til Fra Kopi til Kjeld Lundager Jørgensen Mads Bøg Grue Peter Bønløkke Adamsen Dato 07-02-2012 Rev2 Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T +45 6542 5800 F +45 6542 5999 www.ramboll.dk 1. Eksisterende forhold ved Vasen Området ved Vasen består af 4 ejendomme, som er beliggende mellem Clausholmvej og Tustrup Hovedgård. Området er ikke en del af projektområdet, men da de 4 ejendomme er registreret med spildevandsafløb til Alling Å via en 700 m lang grøft fra Vasen, er der udarbejdet følgende notat for at belyse eventuelle nødvendige afværgetiltag i forbindelse med vandspejlshævningen i Alling Å. Figur 1 Området Vasen ved Clausholmvej 221-227. Projektgrænsen ses med rød og grøften fra Vasen samt øvrige vandløb herunder det nye forløb af Skader Å med blå. Selve beboelsesbygningerne på ejendommene er placeret imellem kote 7,2-9,5 m. Ejendommene har afløb til søen i den østlige side af Vasen. I Vasen er der lavt terræn i området mellem nr. 221 (Figur 1) mod nord og de tre andre ejendomme mod syd. I lavningen forløber en afvandingsgrøft med afløb til søen. Rambøll Danmark A/S CVR-NR 35128417 1/7 Medlem af FRI

2/7 Figur 2 Terrænforhold i Vasen vist med en ækvidistance på 25 cm. Der er trukket et længdeprofil i den grønne streg, som er vist på den følgende Figur 3. Figur 3 Tværsnit fra højdemodellen, hvor søen ses som en lavning omkring St. 25 m. Her med vandspejl i kote 4,5 m.

Fra søen er der målt et afløb i kote +4,15 m. Ca. 75 m nedstrøms for søen er der indmålt en bundkote før rørbroen i kote +4,23 m. Der er således bagfald på strækningen og tærsklen ved rørbroen definerer den egentlige udløbskote fra området ved Vasen. Nedstrøms rørudløbet er der målt 4 tværprofiler på de nederste 240 meter fra Alling Å og ned til udløbet i Alling Å, hvor grøftens bundkote er 3,40 m. Der er således ca. 1,2 bundlinjefald i den i alt 700 m lange grøft. Grøften er stuvningspåvirket fra Alling Å, hvor vandspejlet i Alling Å er i kote 4,0 m ved en sommermiddel afstrømning. Ved en ekstrem sommersituation, som eksempelvis i 2007 er vandspejlet i kote ca. 4,8 m. Da Rambøll målte vandspejlet i grøften var vandspejlet i Alling Å i kote 4,26 m og umiddelbart nedstrøms søen ved Vasen blev det målt til kote 4,36 m. Der var på opmålingstidspunktet således kun et vandspejlsfald på 10 cm, svarende til et fald på 0,14. Med baggrund i det eksisterende udløb i kote 4,23 m og dataudtræk fra højdemodellen, kan det konstateres, at der i dag allerede er dårlig afvanding af et ca. 8.000 m 2 område, som har terræn under kote 5,35 m. Det kan samtidig konstateres at området allerede nu vil være påvirket, hvis der optræder en ekstrem sommersituation, som vist på Figur 4, hvor der vurderes at være et vandspejl i ca. kote 4,7-4,8 m ved udløbet fra Vasen. Hvis der fortsat forudsættes en stuvning på 10 cm i vandspejlet, som ved Rambølls opmåling, vil der ved denne situation være et område i Vasen på ca. 4.500 m 2 (inkl. den eksisterende sø), som står med blankt vand i kote 4,9 m og altså med terræn under vandspejlet. Figur 4 Oversvømmelse fra Alling Å i sommeren 2002 (kilde Århus Stiftstidende). Med rødt er vist Vasens placering. Bemærk vandspejlet langt oppe på terrænet til højre for markeringen. Vandspejlet er ca. i kote 4,7-4,8 m, hvis der sammenlignes med højdemodellen. 3/7

2. Fremtidige forhold ved Vasen Der vil generelt være et højere sommervandspejl i Alling Å og således også i den stuvningspåvirkede grøft op til Vasen. Det må forventes at normal sommer vandspejlene stiger ca. 30 cm i forhold til den eksisterende situation om sommeren. Ved en gennemsnitlig sommersituation vil det ikke forringe afvandingen i forhold til de eksisterende forhold. Hvor der i den eksisterende situation ses høje sommervandspejle i Alling Å og afvandingsgrøften op til Vasen som eksempelvis i 2002 og 2007, må det i fremtiden forventes at disse er op til 20 cm højere. Når projektet i Alling Å gennemføres omlægges en del af Alling Å opstrøms Rødebro og samtidig omlægges Skader Å på de nederste ca. 900 m. I den eksisterende del af Alling Å ud for Vasen vil der ikke længere blive skåret grøde. Dette medfører, at der vil være et højere sommervandspejl end der ses under de eksisterende forhold. Dette betyder, at sommervandspejlet (sommermiddel) ud for Vasen vil stige med 30 cm op til kote 4,4 m. Sommervandspejlet vil således stige til ca. det niveau, der blev registreret under opmålingen i efteråret 2011. Ved en ekstrem situation forventes der, at der vil ske en stigning i vandspejlet fra kote 4,8 m og op til kote 5,0 m. Grunden til, at forskellen mellem eksisterende og fremtidige vandspejle er mindre i denne situation, skyldes at Alling Å her vil løbe i hele ådalen og ikke kun være begrænset til selve vandløbet. Figur 5 Vandspejl ved en sommermaks. Med mørkeblå er vist den fremtidige (kote 5,1 m) og med turkis de eksisterende (kote 4,9 m) vandspejle. Bemærk, at der kun er vist oversvømmelser uden for projektområdet på figuren. Der er store oversvømmelser indenfor projektområdet i begge situationer. 4/7

Ved et vandspejl i kote 5,0 m og en stuvning på 10 cm i grøften op til Vasen vil der være et område på ca. 5.300 m 2, som vil have et vandspejl i kote 5,1 m. Sommermaks. vandspejlene er vist på Figur 5 Vintervandspejlene vil være uændrede. 3. Konsekvensvurdering Ejeren af Clausholmvej 221 har et havehus op mod projektgrænsen i ejendommens østlige side. Havehuset har en sokkelkote omkring kote 6,0 m og terræn omkring kote 5,0 m. Havehuset vil ikke blive påvirket af vandspejlet i grøften og søen. Derimod kan adgangen til havehuset via haveanlægget være påvirket af den forhøjede vandstand. Udover havehuset er der udelukkende tale om forringet afvanding af haveanlæg og træbevoksede arealer. Der er således ikke nogen tekniske anlæg i Vasen, som bliver påvirket ved projektets gennemførelse. Formålet med dette notat er at belyse de eksisterende samt de fremtidige afvandingsforhold i området, og dermed skabe grundlag for en dialog med ejeren af Clausholmvej 221. Som det fremgår af notatets beskrivelse af de eksisterende forhold er der allerede nu perioder, hvor vandstanden i Alling Å påvirker Vasen. Som udgangspunkt bør man forsøge at forbedre afvandingen af Vasen ved at oprense grøften til et niveau, så denne har et entydigt fald mod Alling Å. Det vil således kun være vandspejlet i Alling Å og ikke lokale tærskler i grøften, som skaber opstuvningen op til Vasen. En oprensning af grøften bør omfatte en sænkning af rørbroen, så denne har underkant under kote 4,15 m, som er afløbet fra søen. Udover en oprensning af grøften nedstrøms Vasen foreslås en af følgende tiltag i forbindelse med gennemførelsen af vådområdeprojektet. 1. Der kan etableres en pumpestation, som i en situation med vandspejlsforhold, der er kritiske for haveanlægget, foretager en afværgepumpning. Skal afværgepumpningen have effekt, skal der etableres et lavt dige, som laver en hydraulisk adskillelse mellem projektområdet og Vasen. Diget kan laves af jord fra projektområdet, hvor der er jordoverskud. Diget etableres med en kronebredde på 1 m og et skråningsanlæg ikke stejlere end 1:4. Pumpestationen etableres således, at der kan ske frit udløb fra søen ved normale forhold, og at pumpen dermed først starter når det er nødvendigt. 5/7

Figur 6 Skitseret løsning til afværgepumpning. Der skal lægges afværgedræn i haveanlægget og frem til pumpestationen for at forbedre afværgepumpningen. Vælges denne løsning er der løbende driftsomkostninger forbundet med denne. Et økonomisk overslag for denne løsning er ca. 100.000 kr. Derudover skal der tillægges en årlig driftsomkostning på pumpen. Denne skønnes til ca. 5.000-10.000 kr., men vil afhænge af valg af pumpe og pumpeniveau. 2. Da der er tale om en mindre forringelse af afvandingen af rekreative områder, vil der være mulighed for at medtage arealet i vådområdeprojektet og således kompensere lodsejeren for den forringede periodevise afvanding. Ved sommermiddel er arealet med dårlig afvanding i de eksisterende forhold allerede ca. 8.000 m2, hvoraf det kun er den eksisterende sø, som har frit vandspejl. 3. I forbindelse med vådområdeprojektet er der et større jordoverskud ved udgravningen af Skader Å og afrømningen af nogle diger langs med Alling Å. Denne jord kan sorteres, således at muld og evt. grus/sand vil være til rådighed for en evt. udlægning i haveanlægget ved Clausholmvej 221. Her vil en forhøjelse af det eksisterende haveanlæg med eksempelvis 25 cm betyde, at de eksisterende afvandingsmæssige forhold kan bevares selv ved ekstreme afstrømningssituationer. Udlægges der yderligere jord vil det samtidig betyde en forbedring af de eksisterende forhold også. Udlægningen af jord bør ske i samarbejde mellem entreprenøren, en evt. anlægsgartner samt lodsejeren. Lodsejerne vil her have mulighed for at forbedre sit haveanlæg og dermed sikre det mod dels de eksisterende forhold samt mod de fremtidige forhold. Da jorden oparbejdes i projektet vil der ikke være udgifter til indkøb af denne. Til gengæld vil der være udgifter til transport og udlægning af jorden, retablering af haveanlæg med planter og evt. græs herunder også en evt. anlægsgartner. Det skal nævnes, at nyudlagt jord kan være vanskeligt 6/7

at afvande i de første år. Man kan i samarbejde med lodsejeren placere grusfaskiner eller blande den udlagte jord med grus for at forbedre afvandingen af haveanlægget. Samtidig foreslås det at etablere en ny afvandingsgrøft i det østlige skel fra havehuset og ned til grøften. Det antages at lodsejerne ønsker, at der udlægges jord på ca. 2.000 m 2 i haven vest for søen i Vasen. En del af haven er her tæt bevoksning og jorden bør fordeles efter lodsejerens ønsker til fremtidige anvendelse af haven. Et økonomisk overslag på denne løsning afhænger af i hvilken grad ekstern rådgivning i form af anlægsgartner m.m. skal inddrages. Det vurderes, at arbejdet med jordflytning, afretning, afvanding (grus/dræn/grøft), rydning og retablering kan udføres for ca. 80.000 kr. Her er der ikke medregnet udgifter til evt. ekstern rådgivning fra anlægsgartner eller lignende. Arbejdet forventes udført af entreprenøren på selve vådområdeprojektet. Alle arbejder indenfor projektområdet øst for Vasen, skal godkendes af lodsejeren af denne matrikel, som er Tustrup Hovedgård. Et fremtidigt dige, pumpestation eller en afvandingsgrøft skal altså først accepteres af lodsejeren. Arealet indenfor projektområdet er registreret som 3 eng. Ovenstående tiltag i form af tekniske anlæg og terrænreguleringer inden for denne 3 eng, vil kræve en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. 7/7