Den danske strukturreform (2007) Et nyt Danmarkskort: 14 amter reduceres til 5 regioner 273 kommuner reduceres til 98 kommuner Eksempel sundhedsvæsenet: Sygehusene: ejes og styres af regionerne men finansieres nu af staten og kommunerne (regionsniveauet udskriver ikke længere skat). Praksislægerne: et liberalt erhverv, hvor honorering sker efter ydelse og fastlægges ved overenskomst med regionerne. Finansieres nu af stat og kommune men administreres af regionerne. Kommunerne: styres og finansieres af kommunerne (hjemmehjælp/hjemmesygepleje, plejehjem, børnetandpleje). Nye sundhedsopgaver er kommet til, som giver kommunerne ansvar for forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Kommunerne finansierer nu 20 % af sygehusindlæggelser.
Erfaringer med Strukturreformen (sundhedsvæsen) Ét af formålene: At forbedre sammenhængen/integrationen i sundhedsvæsenet gennem øget samarbejde på tværs af sektorer på såvel administrativt som udførende niveauer Der var store forventninger, MEN: Der er ikke tale om nogen revolution i det danske sundhedsvæsen! der er skabt nye grænseflade-problemer der er (stadig) ukare ansvarsfordelinger de økonomiske incitamenter (især den kommunale medfinansiering af sygehusindlæggelser) har ikke virket efter hensigten
Kommunal medfinansiering af sygehusene Den politiske forligstekst (p. 37-38, 2004): Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, der afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet får kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. De kommuner, der via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats nedsætter behovet for sygehusbehandling, belønnes ved, at de skal betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser. Borgerne får gavn af, at flere behov meningsfyldt kan opfyldes i nærmiljøet tæt på eget hjem og egen læge. Der var store forventninger MEN: kasse- og silotænkning er forstærket kommunernes incitamenter til at forebygge og forhindre (gen)indlæggelser er ikke styrket Der foretages p.t. en revision af medfinansieringen
Organisering af de nye kommunale sundhedsopgaver ( sundhedsfremme og forebyggelse) En forskningsrapport fra den kommunale sektorforskning (AKF, 2010) konkluderer ikke overraskende: I stort set alle kommuner og altså uanset organisatorisk model nævnes, at det er en stor udfordring at engagere ledelse og medarbejdere i de forskellige fagområders afdelinger og institutioner i forebyggelse og sundhedsfremme. Fagområdernes egne driftsopgaver har første prioritet, og det giver ikke nødvendigvis mere gennemslagskraft at være placeret i en sundhedsforvaltning eller en bredere social- og sundhedsforvaltning. at der ikke er én bestemt overordnet organisationsmodel, som har et fortrin frem for andre i forhold til at udvikle og implementere en forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunernes forskellige fagområder.
Implikationer for tværgående styring og ledelse Fraværet af positionsmagt og håndtering af dilemmaer, magt og konflikt Tillid og passende formalisering Interorganisatoriske netværk omkring horisontale processer udgør en grænsebrydende organiseringslogik, som kan bidrage til 2.orden udvikling af eksisterende hybride organisations- og ledelsesformer, og som har potentialet til at blive centrale byggesten i morgendagens organisationer. bekæmp nulfejlskulturen, så fejl bliver udgangspunktet for læring Begræns regeltyranniet gennem tillidsbaseret ledelse begræns tælleregimet og tilskynd til tværfaglighed, bor huller i de offentlige siloer og skab grænseløse organisationer, som ikke lukker sig om sig selv, men netop åbner op overfor andre samarbejdsparter!!!! Der er nok at tage fat på fremover! Tak for jeres opmærksomhed!
Välfärdskonferensen 2012 14.-16. nov. Göteborg, Sverige Erfaringer med og viden om samordning i Danmark/Norden v/professor Janne Seemann, Aalborg Universitet, Danmark Disposition: - Oplæggets udgangspunkt: Tænk på tværs! - Kritiske samarbejdsrelationer - Den danske Strukturreform (udvalgte erfaringer): kommunal medfinansiering af sygehuse organisering af nye kommunale sundhedsopgaver sundhedsaftalesystemet - Implikationer for den offentlige sektors organisering