Hanne Warming, Professor ved Roskilde Universitet, Institut for samfund og globalisering Kontakt: hannew@ruc.dk



Relaterede dokumenter
Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Oplæg på Børnekonferencen 2016 Ved Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt:

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Hvad lærer børn når de fortæller?

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Forståelse af sig selv og andre

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Hvordan kan forældrene

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt:

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod

Det danske sundhedsvæsen

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt:

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Målstyret undervisning og tegn på læring

Uddannelsesforbundet: Inklusion af psykisk sårbare unge 10.september Ethvert Menneske tæller 10.September 2014 Poul Nyrup Rasmussen

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. 1

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Go On! 7. til 9. klasse

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Fodbold opbygger social kapital betydning for fastholdelse

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

principper for TILLID i Socialforvaltningen

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Victor, Sofia og alle de andre

Mig som professionel. Fagidentitet

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Om besvarelse af skemaet

Op i røven. Finn Janning

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

UNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

INDBLIK I BRUGERBEHOV

Musik og digital læring Indsatsområde

Salmer: 749 I østen Nat, søvn Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain Kain v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697

Filmmateriale. Gensidig arousalregulering og synkronisering

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Kompendie til kompetencefag

Rusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version

Når katastrofen rammer

Far: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Mentorkursus. Studentermentorordningen Aarhus Universitet. Susan Heilemann

Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.

Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune

Transkript:

Hanne Warming, Professor ved Roskilde Universitet, Institut for samfund og globalisering Kontakt: hannew@ruc.dk

Sådan nogle som os stoler ikke så meget på voksne Plejebarn, 15 år Kommunerne er ikke en dyt til at stole på. De skriver alt ned, hvad du siger, og de drejer det, så det passer ind i deres små forskruede hoveder, og når de laver "fejl", så er det noget, man har sagt, for de kan ikke lave fejl!!! (..) Man har virkelig ikke nogen voksen at gå til med sine problemmer, for alle de voksne i systemet skal rapportere videre til dem højere oppe Adda, 19 år. www.boernetinget.dk

Forskningsprojekt, organiseret i fire delprojekter, finansieret af FSE 1. Eksplorative workshops med børn og unge 2. Tillids i relationen mellem barn og ung: Caseundersøgelse af skabelse, vedligeholdelse og ødelæggelse af tillid, og konsekvenser af dette 3. De institutionelle rammers betydning: Lovgivning og organisatorisk i kommunerne 4. Kvantitativ undersøgelse af børns tillidserfaringer se mere på www.tillid.ruc.dk

Forskning i og med børn/unge samt socialarbejderne: Indefra, udefra, objektiverende (mig/michael og i samarbejde med børnene/de unge og socialarbejdere) Metode-briccolage: Dokumenter, observation, individuelle og gruppeinterviews, workshops, walk and talk, børnenes produktioner og medforskning, spørgeskema Børne/unge- og/eller forskerstyret forskning Min idé, inspireret af børn og unge Videre inspiration: Hvordan skal jeg gå videre Systematik og kaos Systematik i design: Progression og komparasion (to kommuner) Mangfoldighed og fleksibilitet i redskaber for at tilpasse metoden til børnenes/de unges kompetencer, præferencer og situation Åbenhed og uforudsigelighed: Bestræbelsen på at lære noget nyt og give plads til børnene/de unge Håndtering af de udfordringer som viser sig

Optagelser og produktioner fra i alt 10 eksplorative workshops med to grupper af børn i alderen 8-13 og 14-16. Caseundersøgelse af 11 børns forløb over en periode på ½ - 3 år: Gentagende interview med børnene, interview med personer omk. dem, observation, dokumenter, børnenes produktioner Undersøgelse af forvaltningens praksis: Observation og gruppeinterview i to kommuner Spørgeskemaundersøgelse blandt børn i 8. klasse, knap 500 respondenter Supplerende: Gaderummet: Observation, individuelle og gruppeinterview Voldsprojekt: Gentagende interview med 5 børn, forældre og professionelle

Tillid er noget andet end naiv/ureflekteret tiltro: Det er at vove at tro på den andens gode intentioner og kompetencer, trods indsigten i risikoen for at tilliden svigtes I det postmoderne stiger tillidens betydning pga kompleksitet, aftraditionalisering, anti-autoritet og risikobevidsthed Tillid er noget andet en rationel kalkule: Tillid indebærer at vove at tage en alvorlig risiko

Social (personlig) tillid Opbygges gennem interaktion over tid, ved at den anden erkendes som tillidsværdig/den andens intentioner og handlinger som gode At blive vist tillid er forpligtende at blive vist mistillid er frisættende System tillid via medier, som eks. penge og viden Social tillid og system tillid supplerer og støtter hinanden Øget behov for social tillid, når system tilliden svækkes og omvendt Institutionaliseret mistillid er en funktionel ækvivalent til tillid og kan frisætte til tillid

Personer, jeg har tillid til og som har tillid til mig: Kan jeg fortælle om mine problemer/søge hjælp hos Kan få smilet frem på min læbe, selv når jeg er længst nede Kan mig få til at se tingene fra andre sider Gør livet værd at leve Får mig til at kæmpe videre Kan jeg lade handle på mine vegne Føler jeg mig forpligtet overfor

De skal vise mig tillid ved at lytte og tage det alvorligt, som jeg siger De skal vise mig tillid give mig en chance (igen og igen) De skal vise mig tillid ved også at vise noget af sig selv De skal tale ordentlig om, og opføre sig ordentlig (ikke diskriminerende) overfor, mig/mine Jeg får lettere tillid til mennesker, som kan lide mig, og som jeg kan lide De skal holde, hvad de lover De skal hjælpe til positive forandringer i mit liv De skal prioritere mig, når jeg har mest brug for det Kriser i tilliden kan overvindes begrundelse for handlinger, som i første omgang ikke fremstår som den gode intention / den gode handling

Tillid skabes og ødelægges gennem kommunikation dvs i mellemmenneskelig samhandling: Ord, handlinger, fremtrædelse og fortolkninger Opbygning af tillid tager tid nedbrydningen er spontan Man kan være mere eller mindre disponeret for at kommunikere og fortolke tillidsopbyggende have tillid til tillid Gælder både børn og voksne, inkl. professionelle Man kan have en mere eller mindre tillidsvækkende attitude og/eller position Relateret til diskurser og magt Snævre fortolkningsskemaer og på forhånd fastlagte kriterier for rigtig/forkert indsnævrer kommunikationen og modvirker tillidskommunikation Den institutionaliserede mistillids Janusansigt Funktionel ækvivalent, men måske kun for den ene part Ikke samme engagerende og opbyggende effekt

Det er ligesom, når man falder af en hest - det er bare op igen, ellers bliver man alt for bange og kommer aldrig til det igen

Ikke at blive lyttet til i betydningen, taget alvorligt eller troet på At blive gjort til syndebuk (ens perspektiv/bevæggrunde bliver overset) Ikke at blive støttet (ens behov bliver overset) Ikke at blive inkluderet/værdsat At voksne glemmer det som er vigtigt for en eller ikke holder, hvad de lover Eller måske bare for mistillid fra de voksne?

60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Lærerne forstår/ser mig ikke som den, jeg er Jeg bliver taget seriøst af mine lærer Ingen af lærerne kan lide mig ikke udsat Udsat

Man får herre-nederen på Man vender sig mod sine fucked-up venner selvom det jo også er noget lort Man tænker: Fuck dem! Selvmordstanker Sådan nogen som os, tror ikke så meget på voksne Man mister troen på sig selv

Gensidighed i tillid/mistillid => gode/dårlige spiraler Tillidsspiraler fremmer fælles handlen/ samarbejde, selvtillid, livskvalitet, mestring, inklusion, tilhør og ansvar Mistillidsspiraler skaber afstand(stagen), fremmed-gørelse, frustration, ensomhed, eksklusion, identitet som stigmatiseret outsider, og sætter fri for ansvar og samarbejde Men hvad så med institutionaliseret mistillid? Tillidsarbejde er dilemmafyldt Tllid og velplaceret mistillid (kritisk sans) Omsorgens Janusansigt: Sollidaritet og dominans/kontol Tillid i en relation, kan vöre mistillidskommunikation ift en anden reltion

Ordsprog: Tillid er godt kontrol er bedre