Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017



Relaterede dokumenter
Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

LUP fødende Præsentation af resultater for Region Syddanmark

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Handleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg

NÆRHEDEN RUMMER MERE END DU TROR

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

UNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg

Fødselsdepression. At få et barn = identitetskrise. Ca. 10% af alle kvinder, der lige har født udvikler en fødselsdepression.

Opholdssted NELTON ApS

Tidlig opsporing og indsats Overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave

Når du skal føde - om graviditet, fødsel og barsel

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

S. 04 S. 07 S. 08 S. 10 S. 11

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Sammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2014

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel

Hvordan kan forældrene

Når katastrofen rammer

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Forståelse af sig selv og andre

Daghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven.

Sundhedsplejersketelefonen

Undersøgelse af den Relationelle koordinering i projektet En god start-sammen i Hjørring kommune og Sygehus Vendsyssel

Udviklende øjeblikke. Relationer og pædagogik Workshop 19/4-16

Puljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016.

Sammenhængende børnepolitik

DØDSFALD. HVAD DER SKAL GØRES, NÅR ET BARN ELLER EN PÅRØRENDE TIL ET BARN DØR!

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Filmmateriale. Gensidig arousalregulering og synkronisering

Patientinformation. Vending af foster i sædestilling

Politikområde 1: Sundhedstjenesten

Hvad lærer børn når de fortæller?

Sorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle Nykøbing F. Guldborgsund kommune

INDBLIK I BRUGERBEHOV

Livsstilscafe Brevforslag

Evaluering af indsatsen

Intentionen bag forældreansvarsloven og lovens nyskabelser

Overvåget samvær. En pjece til forældre

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Sygehus Thy Mors Ammepolitik - Forældreudgave

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

EN GOD OVERGANG I SKOVVANGSDISTRIKTET

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Hjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Temapakker fra PPR August 2013

Styrelsesvedtægt. for. dagtilbud. Middelfart Kommune

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Fakta om Kvindehjemmet

Projekt Madguide Odense Kommune

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Sundhedsplejens Telefonvagt

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Beskrivelse af "Espebo modellen" i forhold til Furesø Kommunes ønsker for 0-13 års børneområdet

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Fødsels - og forældreforberedelse

01/ til 31/ Haraldvangen 17, østsidevegen Hurdal, Norge.

De vigtige voksne. Lisbeth Zornig Andersen Formand for Børnerådet

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

GUIDE. Regler for frivillige på offentlige

Sammenhæng i Aalborg Kommune og forældresamarbejde. Workshop Ungestrategi 13. april 2012

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Anmeldt tilsyn Rapport

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper

Velkommen. til Hånd om barnet. Mødegang 1 Dagens program. Velkomst og præsentation

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Ungecenteret. Ny skærmdump.

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Ulighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør

Emotionel relatering og modtagelse

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Ledelsesberetning. Hellested Friskole og Børnehus april 2016

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Transkript:

Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017 Mål: Målet med den tidlige indsats er: - at forhindre udviklingsskader hos børn af unge og sårbare forældre, sårbare i den forstand at de selv er omsorgssvigtede, har ustabil skolegang, ingen uddannelse og et skrøbeligt netværk. - at forhindre udviklingsskader hos børn, hvor den ene forælder eller begge lider af en efterfødselsreaktion og forebygge udvikling af en decideret fødselsdepression. Udviklingsskader opstår hos børn, hvor de primære omsorgsgivere ikke er i stand til at se og tage vare på barnets udvikling og hvor forældrene ikke er i stand til at give barnet en sikker og tryg tilknytning. Målet er således at forhindre at barnet på et senere tidspunkt får personlige og psykosociale vanskeligheder i børnehaven, i skolen eller senere og dermed forebygge vanskeligheder, der senere vil være langt sværere at rette op på. Målgrupper: 1. Alle gravide og mødre under 26 år med særligt fokus på de mest sårbare. Erfaringen fra Mødrerådgivningens arbejde med grupper igennem 10 år viser at når tilbuddet gives til alle og ikke kun til sårbare, bliver grupperne, selvom der er overvægt af mere skrøbelige mødre, mere stabile med mere gensidig glæde af hinanden, hvor de mere helende processer både i gruppen og hos den enkelte forstærkes. 2. Mødre og i mindre omfang fædre med efterfødselsreaktioner, som henvises fra Den kommunale sundhedspleje efter en screening og en samtale med egen sundhedsplejerske. (Fædre screenes ikke). Metode: Fødselsforberedelse: - gravide under 26 år henvises fra Jordemodercenteret eller fra egen læge til Mødrerådgivningen m/k, hvor de går til jordemoderkonsultation ved en jordemoder udlånt fra Region Syddanmark. I den forbindelse tilbydes den gravide

en samtale sammen med den kommende far med en socialrådgiver, samtalen drejer sig om boligforhold, økonomi, netværk, skolegang, uddannelses- og job planer. De gravide tilbydes at deltage i fødselsforberedelse i gruppe ledet af jordemoderen og socialrådgiveren. Et forløb består af 8 gange af 2 ½ time. Det faglige fokus er på den gravides samlede situation med det mål at den gravide under graviditeten begynder at knytte sig mentalt og følelsesmæssigt til det ventede barn, samt at forberede den gravide på fødselen og den første tid med barnet. De gravide mødres i forløbet ved at møde interesse og omsorg fra professionelle og frivillige. Sundhedsplejersken, der efterfølgende deltager i mødregruppen, giver ammevejledning og deltager ligeledes i den forældreforberedende aften. De kommende fædre deltager to gange i fødselsforberedelsesgruppen. Her er der fokus på den kommende fødsel, på forældreskabet samt på små børns behov for kontakt og afstemning. At det er de samme fagpersoner forældrene møder til fødselsforberedelsen som i mødregrupperne skaber sammenhæng og kontinuitet, hvilket øger trygheden. Mødregruppe: -efter fødslen fortsætter mødrene i Mødregruppe en gang om ugen i 2 ½ time i hele deres barsel. Tilliden og trygheden for mødrene vægtes højt, da det er af afgørende betydning for at kvinden kan have ro til at koncentrere sig om sit barn og tage imod den vejledning hun har brug for. Mødregruppen ledes derfor af den samme socialrådgiver, som under graviditeten samt i de første 6 måneder af den samme sundhedsplejerske, som mødrene mødte i graviditeten. I forløbet arbejdes der på at skabe tryghed og tillid i kontakten med Mødrerådgivningen, med sundhedsplejersken og socialrådgiveren, således at Mødrerådgivningen opleves som en tryg base, som mødrene kan vende tilbage til senere i deres liv efter behov. I forløbet får gruppen besøg af følgende fagpersoner: - sundhedsplejersken deltager i mødregruppen 2 gange om måneden - en instruktør i babymassage. Her er der fokus på en styrkelse af mors evne til at læse barnets signaler samt styrkelse af kontakten. - en sexolog og sygeplejerske, der vejleder i prævention, (vederlagsfri) - en tandplejer fra Tandplejen, (vederlagsfri) - en instruktør i førstehjælp, (vederlagsfri) - en pædagog fra en daginstitution, (vederlagsfri) - en advokat, der fortæller om gratis retshjælp, (vederlagsfri) - en studievejleder fra VUC (vederlagsfri)

- en jobvejleder udlånt fra Svendborg kommunes Jobcenter. Jobvejlederen deltager 2 gange i gruppen og har derudover individuelle afklarende samtaler med den enkelte mor på Mødrerådgivningen. Job vejlederen undersøger uddannelsesmuligheder og skaffer praktikpladser.(vederlagsfri) Mødregrupperne er på besøg i svømmehallen til babysvømning, på musikskolen til mor/barn rytmik, på børnebiblioteket og på sommerudflugt til zoo i Odense. Formålet med besøgene er at introducere til mor/barn aktiviteter og fælles oplevelser. Vores erfaring er: - at mødrene får en tro på sig selv og får en tillid til og styrkelse af egne evner som mor, - at mødrene får opmærksomhed på, hvad der er godt for dem selv, -at mødrene styrkes i deres opmærksomhed på barnets signaler - at mødrene oplever at de er i stand til at indgå ligeværdigt i en gruppe, - at mødrene har fået større klarhed over hvad de vil og kan fremadrettet i forhold til uddannelse og arbejde. Hovedparten påbegynder uddannelse ved afslutning af barsel. - at mødrene for nogens vedkommende for første gang oplever at få etableret en samarbejdende relation til professionelle; en erfaring de kan bygge videre på. Samtaleforløb: - når mødrene fortæller i gruppen om personlige vanskeligheder: det kan dreje sig om ubearbejdet sorg, om omsorgssvigt, vold eller overgreb i egen opvækst, der påvirker deres relation til barnet, tilbydes samtaleforløb på Mødrerådgivningen ved psykoterapeuten på Mødrerådgivningen. Erfaringen med samtaleforløbene her er: - at der hurtigt opbygges et tillidsforhold, da de er trygge ved stedet, - at mødrene kommer til at mærke hvad der er vigtigt for dem selv og hvad der er vigtigt i forhold til deres børn, - at de bliver bedre til at træffe konstruktive valg for dem selv og deres børn, - at de får opmærksomhed på og bliver i stand til at skabe en mere tryg base for deres børn end den, de selv er vokset op i. Samtaleforløb til mødre og enkelte fædre med efterfødselsreaktioner: -for at forhindre udviklingsskader hos børn, hvis mor eller far lider af en efterfødselsreaktion tilbydes samtaleforløb ved uddannet og erfaren psykoterapeut. Samtaleforløbene er gennemsnitlig på 10 gange. Dvs. at de fleste har brug for færre samtaler end 10, hvor andre har så vanskelige problemer pga. omsorgssvigt og overgreb i egen barndom at der er behov for længerevarende forløb, for at kunne etablere en sund relation til deres barn. Forældrene har ved afslutning af samtaleforløbet fået bearbejdet egne

følelsesmæssige vanskeligheder, der medfører at de kan være i god kontakt med sig selv og deres barn. Gratis Retshjælp og konfliktmægling: - i samarbejde med advokatfirmaet tilbydes der på Mødrerådgivningen gratis retshjælp samt tilbud om konfliktmægling ved problemer i forbindelse med forældremyndighed, samvær samt bodeling..