Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Arealbehov - Fagnotat Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Godkendt dato Godkendt af 2015.10.30 Anne Eiby Senest revideret dato Senest revideret af 2015.10.26 Henrik Wognsbæk Arealbehov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: Skriv ISBN-nr. her

Arealbehov Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning 6 2.1 Projektbeskrivelse for niveaufri udfletning 7 2.2 Projektbeskrivelse for 0+-alternativet 10 3 Ikke-teknisk resumé 12 3.1 Sammenligning af alternativer 12 4 Metode 14 4.1 Metode og omfang 14 5 Lovgrundlag 15 5.1 Ekspropriation 15 5.2 Arealer 15 5.3 Servitutter 15 5.3.1 Eldriftsservitut 15 5.3.2 Adgangsservitut 17 6 Eksisterende forhold 18 6.1 Område øst 18 6.1.1 Ekspropriationer i forbindelse med Den nye bane København-Ringsted 18 6.1.2 Eksisterende forhold 19 6.2 Område Ringsted by 19 6.3 Område Ringsted Station 19 6.4 Område vest 20 7 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen 21 7.1 Midlertidige ekspropriationer 21 7.1.1 Arbejdsarealer 21 7.1.2 Arbejdsveje 21 7.1.3 Arbejdspladser 23 8 Konsekvenser af løsning Syd i anlægsfasen 24 8.1 Midlertidige ekspropriationer 24 8.1.1 Arbejdsarealer 24 8.1.2 Arbejdsveje 24 8.1.3 Arbejdspladser 26 9 Konsekvenser af 0+-alternativet i anlægsfasen 27 9.1 Midlertidige ekspropriationer 27 9.1.1 Arbejdsarealer 27 9.1.2 Arbejdsveje 27 3

10 Konsekvenser af løsning Nord i driftsfasen 29 10.1 Permanente ekspropriationer 29 10.1.1 Nordsiden af banen 29 10.1.2 Sydsiden af banen 30 10.1.3 Uafklarede forhold 30 10.2 Adgangsforhold 30 10.3 Servitutter 30 10.3.1 Eldriftsservitut 30 10.4 Fredskov 31 11 Konsekvenser af løsning Syd i driftsfasen 32 11.1 Permanente ekspropriationer 32 11.1.1 Nordsiden af banen 32 11.1.2 Sydsiden af banen 32 11.1.3 Uafklarede forhold 33 11.2 Adgangsforhold 33 11.3 Servitutter 33 11.3.1 Eldriftsservitut 33 11.4 Fredskov 34 12 Konsekvenser af 0+-alternativet i driftsfasen 35 12.1 Permanente ekspropriationer 35 12.2 Adgangsforhold 35 12.3 Eldriftsservitut 35 13 Andre alternativer og varianter 37 13.1 Indvendig forstærkning af tunnel ved Ringsted Å 37 13.2 Udskudt etablering af det østlige udfletningsanlæg 38 13.3 0-alternativet 38 14 Eventuelle mangler 39 15 Referencer 40 16 Bilagsliste 41 4

1 Forord Den 24. juni 2014 indgik den daværende regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en trafikaftale. Her blev blandt andet afsat midler til at gennemføre en såkaldt VVM-undersøgelse af en niveaufri udfletning øst for Ringsted. VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det blev aftalt, at VVM-undersøgelsen skal gennemføres på samme niveau, som en niveaufri udfletning blev undersøgt i 2013. En gennemførelse af denne VVM medfører, at de undersøgte muligheder bliver direkte sammenlignelige, så der politisk kan træffes beslutning på det bedst mulige grundlag. VVM-undersøgelsen består af tolv tekniske miljøfagnotater samt en sammenfattende miljøredegørelse. Vurderingerne er baseret på en anlægsbeskrivelse, der ligeledes er udarbejdet for projektet. Dette fagnotat udgør et af de fagnotater, som undersøger en niveaufri udfletning øst for Ringsted. En niveaufri udfletning og tilhørende hastighedsopgradering gennem Ringsted Station styrker jernbanen og gør det muligt at hæve hastigheden til 200 km/t, for gennemkørende tog mellem Den nye bane København - Ringsted og Storebælt. Den forbedrer samtidig trafikafviklingen gennem Ringsted. Dette medvirker til at kunne reducere køretiden mellem København og Odense til under 1 time. Ud over en niveaufri udfletning vest for Ringsted gennemføres også en undersøgelse af en løsning, der udelukkende omfatter en hastighedsopgradering gennem Ringsted, kaldet 0+-alternativet. Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er ikke omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark udfører undersøgelser, som tilgodeser de danske og EU-retlige regler, der gælder for VVM. Arealbehov 5 Forord

2 Indledning Dette fagnotat omhandler arealbehov i forbindelse med Niveaufri udfletning Ringsted Øst, hvor der skal omlægges spor og etableres en jernbanebro øst for Ringsted Station. Fagnotatet undersøger tre løsninger: Løsning Nord med hastighedsopgradering gennem Ringsted og anlæg af en niveaufri udfletning øst for Ringsted. Jernbanebroen er her placeret nord for den eksisterende bane. Løsning Syd med hastighedsopgradering gennem Ringsted og anlæg af en niveaufri udfletning øst for Ringsted. Jernbanebroen er her placeret syd for den eksisterende bane. 0+-alternativet med hastighedsopgradering gennem Ringsted, men uden anlæg af en niveaufri udfletning. I 0+-alternativet behandles tre forhold, der egentlig indgår i 0-alternativet, men som ikke blev behandlet i den oprindelige miljøredegørelse for Den nye bane København-Ringsted /1/. Forholdene indgår i denne undersøgelse for at sikre, at den miljømæssige påvirkning bliver belyst. De tre forhold er dels et nyt vendespor, som vil medføre behov for at udvide jernbanedæmningen ved Dagmarskolen nær Ringsted Å. Denne udvidelse er ikke nødvendig ved en østlig udfletning. Desuden undersøges et 650 meter nyt godsspor i banegraven fra Rønnedevej til Næstvedvej, hvilket også indgår i den østlige løsning. For at skaffe plads til godssporet etableres en ca. 350 meter lang og op til 4 meter høj spunsvæg i den sydlige skråning mod banegraven. Den sidste ting er en forstærkning ved Ringsted Å enten i form af et pæledæk eller som variant en indvendig forstærkning af tunnel ved Ringsted Å. Arealbehov 6 Indledning

Figur 1 Her ses Ringsted Station med spor, perroner, cykelstativer og stationsbygning. Foruden de tre løsninger er der undersøgt to varianter: Indvendig forstærkning af tunnel ved Ringsted Å. I alle tre løsninger indgår en forstærkning af tunnelen for Ringsted Å med en sekantpælefunderet betonplade. Som variant er det undersøgt, at tunnelen i stedet forstærkes med en indvendig ring af beton. Udskudt etablering af det østlige udfletningsanlæg. Som variant er det undersøgt, at anlægsstart udsættes, så ibrugtagning af udfletningsanlægget er koordineret med åbning af den faste forbindelse over Femern Bælt. Af beregningstekniske årsager er der regnet med et åbningsår i 2024. Det undersøges i den videre projektering, om det er muligt at reducere omfanget af anlæg, der skal bygges om i forbindelse med en fremskudt åbning. Begge varianter er behandlet i kapitlet Andre alternativer og varianter. 0-alternativet udgøres af Den nye bane København-Ringsted med den trafik, som forventes i år 2028. I 0-alternativet etableres to nye spor fra Køgevej syd for de eksisterende spor frem til Ringsted Station. Der ombygges spor ved Ringsted Station inden for det eksisterende sporareal. Det er forudsat, at broen for Adamshøjvej med tilhørende vejdæmning er fjernet som en del af 0-alternativet. Alle tre fremlagte løsninger med varianter er i fagnotater og miljøredegørelse sammenlignet med 0-alternativet. 2.1 Projektbeskrivelse for niveaufri udfletning En niveaufri udfletning ved Ringsted med tilhørende hastighedsopgradering gennem Ringsted vil bidrage til at reducere rejsetiden mellem København og Odense og styrke jernbanenettet. Konkret er det undersøgt, hvordan en Arealbehov 7 Indledning

udfletning kan gennemføres, så de ønskede hastigheder på 250 km/t øst for Østre Ringvej og 200 km/t gennem Ringsted Station kan opnås. Geografisk omfatter projektet et undersøgelsesområde omkring en cirka 8,3 km lang strækning fra Køgevej i øst til Sorøvej i vest, se Figur 2. Figur 2 Projektets strækning og undersøgelsesområde med linjeføringer. Den niveaufrie udfletning vil i begge løsninger blive anlagt øst for Ringsted. Selve udfletningen mellem de to baner sker ved en jernbanebro, der er placeret på strækningen mellem Bedstedvej og Østre Ringvej. Placeringen er valgt af flere årsager: Strækningen er ret, hvilket er krævet for at kunne placere sporskifter til høj hastighed. Broen for Bedstedvej over banen og broen for banen over Østre Ringvej er allerede ved at blive anlagt og indgår derfor som bindinger for at undgå omkostningskrævende ombygninger eller etablering af nye broer. Mellem disse broer er der ingen konstruktioner at tage hensyn til, idet broen for Adamshøjvej bliver nedrevet og vejdæmningen fjernet som en del af 0-alternativet. I selve udfletningen føres Den nye bane København-Ringsted i begge løsninger over eksisterende bane på en ca. 130 meter lang betonbro. Den eksisterende bane graves delvist ned for at minimere den nye banes højde over terræn. Desuden anvendes den opgravede jord til de dæmninger, der fører op til broen. De to løsninger for en niveaufri udfletning adskiller sig fra hinanden i placeringen af broen. Placeringen har blandt andet betydning for, hvilken arealerhvervelse og ekspropriation af ejendomme, der er nødvendig. Arealbehov 8 Indledning

Vest for Østre Ringvej, altså på stationsområdet, er løsningerne ens. Her sænkes sporene under Rønnedevej og Næstvedvej for at skabe tilstrækkelig højde under broerne til køreledningsanlægget. Der etableres desuden et 650 meter nyt godsspor i banegraven fra Rønnedevej til Næstvedvej. For at skaffe plads til godssporet etableres en ca 350 meter lang og op til 4 meter høj spunsvæg i den sydlige skråning mod banegraven. Ringsted Station ombygges, så hurtigkørende tog mod og fra Odense benytter henholdsvis spor 1 og 2 med 200 km/t, mens tog mod og fra Næstved benytter spor 3 og 4 med 120 km/t. Tog, der kommer fra Roskilde og returnerer fra Ringsted, benytter spor 5. En perrontunnel under spor 1 og 2 ombygges og forstærkes i den forbindelse. Vest for Ringsted Station etableres otte nye sporskifter, og to eksisterende sporskifter udveksles. Sporet mod Rødby sideflyttes ca. 30 cm. Desuden forstærkes tunnelen for Ringsted Å med en sekantpælefunderet betonplade under sporene. Længere mod vest sænkes sporene under Sorøvej, og bygværket forstærkes. Det samlede anlægsarbejde forventes at vare cirka to år. Hertil kommer tid til projektering, udbud, ekspropriationer, forberedende arbejder, prøvekørsler og ibrugtagning. Figur 3 Her ses den eksisterende jernbane og anlægsarbejdet for Den nye bane København-Ringsted fra Adamshøjvej mod vest. Arealbehov 9 Indledning

2.2 Projektbeskrivelse for 0+-alternativet Som alternativ til de niveaufrie udfletninger er undersøgt et såkaldt 0+alternativ, hvor sporene på Ringsted Station ombygges for at kunne øge hastigheden. Ombygningen vil sikre, at persontog fra København mod Odense og omvendt kan passere stationen med en hastighed på 180 km/t mod 120 km/t i dag. Figur 4 Projektets strækning gennem Ringsted. Ændringerne i form af sporsænkning, sporjustering, spuns og vendespor mv. er ikke erkendelige på kortet. Geografisk omfatter løsningen en cirka 4 km lang strækning fra Østre Ringvej i øst til Sorøvej i vest, se Figur 4. Ringsted Station ombygges, så hurtigkørende tog mod og fra Odense benytter henholdsvis spor 2 og 4, mens tog mod og fra Næstved benytter spor 3 og 5. En perron udvides, og en perrontunnel under spor 2 og 4 ombygges og forstærkes i den forbindelse. Der etableres desuden et 650 meter nyt godsspor i banegraven fra Rønnedevej til Næstvedvej. For at skaffe plads til godssporet etableres en ca. 350 meter lang og op til 4 meter høj spunsvæg i den sydlige skråning mod banegraven. Der etableres et 300 meter vendespor mellem perronerne og Ringsted Å ud for Dagmarskolen. Vendesporet medfører, at banedæmningen skal udvides ind mod skolens boldbane samt i området med regnvandsbassinet vest herfor. Boldbane og regnvandsbassin berøres ikke af arealinddragelsen. Der indgår endvidere en forstærkning af tunnelen for Ringsted Å med en sekantpælefunderet betonplade. Arealbehov 10 Indledning

Anlægsarbejdet forudsættes udført som en del af anlægsarbejderne for Den nye bane København-Ringsted, således at 0+-alternativet kan ibrugtages som en del af Den nye bane København-Ringsted. Arealbehov 11 Indledning

3 Ikke-teknisk resumé Dette fagnotat er et led i undersøgelsen af, hvordan Niveaufri udfletning Ringsted Øst påvirker miljøet. Der er undersøgt tre løsninger: Løsning Nord Løsning Syd 0+-alternativet. Alle tre løsninger indebærer en hastighedsopgradering gennem Ringsted med spor- og perronændringer på og omkring Ringsted Station. I løsning Nord og løsning Syd vil der desuden blive anlagt en jernbanebro øst for Ringsted enten nord eller syd for den eksisterende bane ved Adamshøj. Der er desuden undersøgt to varianter. I den ene forstærkes tunnellen, som Ringsted Å løber igennem, med en indvendig ring af beton i stedet for en pælefunderet betonplade. I den anden udskydes åbningen af banen til 2024 i stedet for 2020-2021. 3.1 Sammenligning af alternativer I tabellen herunder er det skitseret, om påvirkningerne forbundet med henholdsvis løsning Nord, løsning Syd og 0+-alternativet er vurderet som væsentlige eller ej i forhold til 0-alternativet. Skemaet har til formål at skabe et hurtigt overblik over forskelle og ligheder mellem løsningerne. Løsning Nord Løsning Syd 0+alternativet Beskrivelse af forventet påvirkning Ikke væsentligt Væsentligt Ikke væsentligt Væsentligt Ikke væsentligt Væsentligt Anlægsfase Midlertidig arealinddragelse X X X Løsning Nord og løsning Syd medfører arbejdsarealer langs banen, arbejdsplads på privat ejendom og arbejdsveje over privat ejendom til etableringen af jernbanebroen mellem Bedstedvej og Østre Ringvej. 0+-alternativet medfører arbejdsarealer og en mindre arbejdsplads i forbindelse med Arealbehov 12 Ikke-teknisk resumé

Løsning Nord Løsning Syd 0+alternativet Beskrivelse af forventet påvirkning Ikke væsentligt Væsentligt Ikke væsentligt Væsentligt Ikke væsentligt Væsentligt Driftsfase Permanente ekspropriationer Adgangsforhold dæmningsudvidelsen. Alle tre løsninger medfører arbejdsveje over privat ejendom ved forstærkning af vandløbstunnel ved Ringsted Å. Arealinddragelsen er dog begrænset og midlertidig. X X X Løsning Nord og løsning Syd medfører permanent arealbehov til etableringen af jernbanebro mellem Bedstedvej og Østre Ringvej. Løsning Nord med-fører desuden, at fire beboelsesejendomme totaleksproprieres. 0+-alternativet medfører et mindre permanent arealbehov til udvidelse af dæmning ved Ringsted Å. X X X Der sker ingen ændringer i adgangsforhold til de omkringliggende ejendomme ved de tre løsninger. Servitutter X X X Løsning Nord og Syd medfører tinglysning af eldriftsservitut på de omkringliggende ejendomme mellem Bedstedvej og Østre Ringvej. 0+-alternativet medfører tinglysning af eldriftsservitut på de omkringliggende ejendomme ved dæmningsudvidelsen. Arealbehov 13 Ikke-teknisk resumé

4 Metode Undersøgelsen af arealbehovet skal klarlægge, hvilke arealbehov og hvilke ejendomsmæssige indgreb etablering af Niveaufri udfletning Ringsted Øst afstedkommer. 4.1 Metode og omfang Omfanget af indgreb på ejendomme berørt af etableringen af Niveaufri udfletning Ringsted Øst bliver fastlagt ved at sammenholde projektforslagene med ejendomsforhold i 0-alternativet (Den nye bane København-Ringsted). Ved fastlæggelsen af omfanget af indgreb vil løsningsforslag til linjeføring anvendes luftfoto, det digitale matrikelkort samt ekspropriationsplanerne for 0-alternativet. Der kan blive behov for følgende ejendomsmæssige indgreb: Permanent ekspropriation, hvor lodsejeren afstår hele eller dele af sin ejendom. Permanent ekspropriation til pålæg af rettigheder på tilstødende ejendomme, hvor der er behov for pålæg af servitut om eldrift eller servitut om adgang m.v. Indgrebet medfører rådighedsindskrænkninger i lodsejerens råden over/brug af arealet. Midlertidig ekspropriation, hvor lodsejeren afstår en del af sin ejendom midlertidigt i anlægsfasen. Disse arealer benyttes til bl.a. arbejdsarealer, adgangsveje og arbejdspladser. Der er i forbindelse med 0-alternativet allerede foretaget en del permanente ekspropriationer, pålæg af eldriftsservitutter og midlertidige ekspropriationer af de berørte områder. Da ekspropriationerne således allerede er gennemført, har Banedanmark ejendomsretten til arealerne. Ekspropriationerne er ikke matrikulært berigtigede, hvorfor matrikelkortet i nogle områder på nuværende tidspunkt ikke er retvisende. Arealbehov 14 Metode

5 Lovgrundlag 5.1 Ekspropriation Når staten skal realisere større anlægsprojekter, sker de nødvendige areal og rettighedserhvervelser sædvanligvis ved ekspropriation. Ekspropriationerne kan ske på baggrund af en projekteringslov eller en anlægslov for det pågældende anlægsprojekt, hvor reglerne for ekspropriationerne i begge tilfælde er lagt fast i statsekspropriationsloven /2/. 5.2 Arealer Ekspropriation kan foretages som en permanent arealerhvervelse til et anlægsprojekt. Til arbejdspladser, arbejdsveje, jorddeponi mv. kan ekspropriationen ske som en midlertidig arealanvendelse. Når anlægsprojektet er færdigt, genetableres arealerne til oprindelig stand og formål efter aftale med lodsejerne og tilbageleveres til dem. Ejerne af de ejendomme, hvorfra der skal eksproprieres enten permanent eller midlertidigt vil blive kontaktet direkte af Banedanmark og Kommissarius for Statens Ekspropriationer på Øerne. Anlægsmyndigheden redegør for sine behov for arealerhvervelse over for en ekspropriationskommission, der ledes af Kommissarius. Kommissionen fastlægger størrelsen af den erstatning, som ydes til den enkelte grundejer. Kendelsen kan efterprøves ved Taksationskommissionen. 5.3 Servitutter En servitut kan pålægges ved ekspropriation og er et indgreb, der berettiger til erstatning, idet det indskrænker ejerens rådighed over sin ejendom. Kommissionen fastsætter størrelsen af den erstatning, som hver enkelt servitut udløser til de berørte grundejere. Kendelsen kan efterprøves ved Taksationskommissionen. 5.3.1 Eldriftsservitut Arealer, som støder op til baneanlægget, pålægges en servitut (eldriftsservitut) af hensyn til sikkerheden omkring kørestrømsanlæg og togenes uforstyrrede drift. Arealbehov 15 Lovgrundlag

Servitutten pålægges som et bælte langs jernbanen og omfatter typisk ikke hele ejendommen. Eldriftsservitutten indskrænker ejeres rådighed over de banenære arealer og pålægger restriktioner på bevoksning, bygninger og lignende. Såfremt de anførte bestemmelser om ejerens forpligtelser ikke overholdes, kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen at bringe den servitutstridige tilstand til ophør. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat tidsfrist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger. En servitut pålægges ved ekspropriation og er et indgreb, der berettiger til erstatning, idet den indskrænker ejerens rådighed over sin ejendom. Der udbetales f.eks. erstatning, hvor servitutterne medfører beskæring af træer, flytning af udhuse, plankeværk, flagstænger og lignende. Banedanmark afholder som bygherre omkostninger til tinglysning af eldriftsservitutten. Naboejendommes træer og buske må ikke ud fra en forstfaglig vurdering kunne udgøre en risiko for, at de ved væltning eller nedfald, kan komme tættere på end tre meter fra køreledningsanlægget. I dette projekt er anvendt el-driftsservitut version 10 af 31.1.2013, udgave a: Servitut om rådighedsindskrænkning i forbindelse med indførelse af elektrisk drift på Banedanmarks hovedstrækninger. Tabel 1 Afstandskrav i Eldriftservitutten vedr. ikke-projekterede anlæg. Målt fra en lodret linje gennem nærmeste elektrificerede spormidte må følgende elementer kun forefindes på ejendommen, hvis de overholder den angivne minimumsafstand. a) Tilskuerpladser, oplagspladser og nyopførsel af bygninger. Minimumsafstand 15 m b) Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget. c) Maskiner og arbejdskøretøjer højere end to meter. Dog må landbrugs- og skovredskaber benyttes, hvor det er åbenlyst, at ingen del af disse redskaber kan komme nærmere end to meter til spændingsførende dele af køreledningsanlægget. d) Flagstænger. 19 m e) Brønde til vandforsyning med stift pumperør. f) Tråde hørende til elektriske hegn opsat højere end to meter over det terræn, hvorpå hegnet står. g) Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner. 24 m Arealbehov 16 Lovgrundlag

5.3.2 Adgangsservitut Arealer, der støder op til bygningsværker, spuns m.m., og hvortil der ikke er adgang fra offentlig vej, vil blive pålagt servitut om adgangsret. Herved sikres, at Banedanmark kan føre tilsyn med bygningsværker, spuns m.m. Arealbehov 17 Lovgrundlag

6 Eksisterende forhold I dette afsnit gives et overblik over de eksisterende arealmæssige forhold, som ligger inden for undersøgelseskorridoren fra Køgevej mod øst til Sorøvej mod vest. Figur 5 Undersøgelseskorridor For at gøre afsnittet overskueligt, er undersøgelseskorridoren delt op i fire mindre områder. 6.1 Område øst Område øst udgør i dette fagnotet den del af undersøgelseskorridoren, der ligger øst for Østre Ringvej. 6.1.1 Ekspropriationer i forbindelse med Den nye bane København-Ringsted På denne strækning er der foretaget ekspropriationer i forbindelse med Den ny bane København-Ringsted. De ejendomsmæssige forandringer er endnu ikke ajourført på matrikelkortet og på luftfoto er det kun muligt at se nogle af de ændringer, som projektet vil føre med sig. I det følgende bliver det derfor kort gennemgået, hvilke ekspropriationer der allerede er foretaget, og hvordan disse har påvirket ejendomssituationen i området. For at få plads til to nye spor er der eksproprieret et permanent areal i en bredde på ca. 20 meter langs sydsiden af den eksisterende bane i hele områdets længde. Derudover er der totaleksproprieret en beboelsesejendom syd for banen ved Køgevej og en beboelsesejendomme i nærheden af Arealbehov 18 Eksisterende forhold

Bedstedvej på hver side af banen. Umiddelbart øst for Adamshøjvej er der eksproprieret en beboelsesejendom på nordsiden af banen samt en beboelsesbygning syd for banen. Disse arealer/bygninger ejes nu af Banedanmark. 6.1.2 Eksisterende forhold Område øst består hovedsageligt af landbrugsarealer. Ca. 150 meter vest for Bedstedsvejs krydsning med banen, er der dog tre beboelsesejendomme i området nord for banen, hvoraf den ene ejendom er beliggende helt op til banen. Syd for banen er diverse landbrugsbygninger beliggende i en afstand af minimum 30 meter fra banen. Nord for banen, omtrent midt mellem Bedstedvej og Adamshøjvej, er der et areal, som er omfattet af fredskov. Ud for Adamshøjvej er der på begge sider af banen arealer, der er registreret som fredskov. Syd for banen øst for Østre Ringvej er der ligeledes et areal, der er omfattet af fredskov. Nord for banen ved Adamshøjvej er der et område med i alt seks beboelsesejendomme. Syd for banen findes Adamshøj Gods med en parklignende have ud mod banen. 6.2 Område Ringsted by Område Ringsted by er i dette fagnotet den del af undersøgelseskorridoren, som ligger mellem Østre Ringvej og Næstvedvej. På den nordlige side af banen anvendes den østlige del, der udgør to tredjedele af strækningen, hovedsageligt til kolonihaver. Den vestlige del, der udgør en tredjedel af strækningen, anvendes til helårsbeboelse På sydsiden af banen er der længst mod øst, langs Østre Ringvej, landbrugsarealer. Vest herfor ligger et industriområde. Længere mod vest ligger nogle få parcelhusgrunde, hvorefter der ligger kolonihaver. Yderligere vestpå ligger et par erhvervsgrunde, hvoraf den ene har bygninger ud mod banen. På de resterende arealer mod vest, frem til Rønnedevej, ligger der parcelhuse. Også på denne side af banen er det havearealerne, der grænser op til banen. Området mellem Rønnedevej og Næstvedvej er overvejende industriområde på begge sider af banen. Dog er der på sydsiden en offentlig vej mellem banen og industriområdet. På begge sider af banen findes enkelte parcelhuse. 6.3 Område Ringsted Station Området Ringsted Station udgør i dette fagnotet den del af undersøgelseskorridoren, der ligger mellem Næstvedvej og Ringsted Å. Arealbehov 19 Eksisterende forhold

På nordsiden af banen ligger den offentlige vej Jernbanevej, og vest herfor ligger Ringsted Station. Fra stationen og til Ringsted Å ligger et kommunalt institutionsområde samt et fredskovsareal. På sydsiden af Ringsted Station ligger et areal med en bygning og et parkeringsareal. Længst mod vest ligger et fredskovsområde samt et erhvervsareal, som benyttes til rensningsanlæg. 6.4 Område vest Område vest udgør i dette fagnotet den del af undersøgelseskorridoren, der ligger vest for Ringsted Å. Nord for banen, i området fra Ringsted Å og videre frem mod Sorø, er der, inden banen krydser Sorøvej, hovedsageligt fredskov samt parcelhuse med haver grænsende op mod banen. I området, efter banen har krydset Sorøvej, er der et par beboelsesejendomme samt et landbrugsareal. Syd for banen, i området fra Ringsted Å og videre frem mod Sorø er der, inden banen krydser Sorøvej, et par beboelsesejendomme og landbrugsarealer. En af disse beboelsesejendomme, Skellerødvej 14 (matr.nr. 10h Torpet, Ringsted Jorder) er allerede eksproprieret i forbindelse med etableringen af Den nye bane København-Ringsted. Denne ejendom ejes nu af Banedanmark. I området efter banen har krydset Sorøvej er der to beboelsesejendomme samt et fredskovsareal. På både nord- og sydsiden af den del af banen, der går mod Næstved, er der hovedsagelig landbrugsarealer. Der ligger dog enkelte parcelhuse og beboelsesejendomme omkring Skellerødvej. På strækningen findes også to fredskovsarealer. Arealbehov 20 Eksisterende forhold

7 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen I anlægsperioden er der behov for arealer til arbejdspladser, adgangsveje, midlertidigt oplag af materialer og jorddeponi. Dette arealbehov afstedkommer en række midlertidige ekspropriationer. Det forudsættes, at der udelukkende er behov for midlertidige ekspropriationer på strækningen mellem Bedstedvej og Østre Ringvej samt mellem Næstvedvej og Sorøvej, således at der ikke er behov for midlertidige ekspropriationer inden for den resterende del af undersøgelseskorridoren. Der skal også eksproprieres areal til banens etablering. Omfanget af disse permanente ekspropriationer er beskrevet i afsnit 10. 7.1 Midlertidige ekspropriationer Rettigheden til ovennævnte arealer fås ved midlertidige ekspropriationer, hvor bygherre råder over arealerne midlertidigt. Efter anlægget står færdigt, overgår rettighederne over disse arealer igen tilbage til lodsejeren. 7.1.1 Arbejdsarealer For at entreprenøren i anlægsfasen har mulighed for at råde over et større areal, end selve det færdige projekt kræver, vil der blive foretaget en midlertidig ekspropriation til arbejdsarealer. Som udgangspunkt vil der blive eksproprieret en ca. 12 meter bred bræmme langs strækningen fra Bedstedvej til Østre Ringvej på både nord- og sydsiden af banen. Arbejdsarealerne langs banen indeholder cirka fem meter brede adgangsveje samt plads til oplag af materiel og muld mv., langs arbejdsvejen. Arealerne består hovedsageligt af landbrugsarealer, men et areal på ca. 1 ha på sydsiden af banen, øst for Østre Ringvej, er fredskov. Fredskov er yderligere behandlet i fagnotatet for Natur og overfladevand /3/, afsnit 7.1.2. Arbejdsarealerne er vist med grøn signatur på Bilag 1. 7.1.2 Arbejdsveje For at udføre anlægsarbejderne på strækningen fra Bedstedvej til Østre Ringvej anlægges, som nævnt i afsnit 7.1.1, fem meter brede arbejdsveje nord og syd for anlægget på hele strækningen. Arbejdsvejen fra Adamshøjvej til jernbanebroen tænkes efterfølgende anvendt som servicevej til en pumpestation, mens øvrige arbejdsveje nedlægges efter anlægsarbejdernes afslutning. Arealbehov 21 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen

For at sikre adgang til arbejdsarealerne langs banen, anlægges der på nordsiden af banen følgende midlertidige adgangsveje: Fra Gammel Bedstedvej nord og vest om matr.nr. 17g og 17f Kværkeby By, Kværkeby. Adgangsvej over matr.nr. 38a, 15b, 15a og 26c smst. uden om fredskovsarealet på matr.nr. 108 smst. (banen). Fra Adamshøjvej nord og øst om bygningerne på matr.nr. 26a og 26d smst. Fra rundkørslen Køgevej/Østre Ringvej langs østsiden af Østre Ringvej over matr.nr. 52b Ringsted Markjorder. Ca. midt på strækningen går vejen øst om et areal med træer. På sydsiden af banen er det muligt at køre direkte fra Bedstedvej, ved matr.nr. 104 Kværkeby By, Kværkeby, til arbejdsarealet. Derudover anlægges der følgende midlertidige adgangsveje: Fra Adamshøjvej ad eksisterende privat vej over matr.nr. 27a Kværkeby By, Kværkeby, til driftsbygningerne ved Adamshøj Gods, hvorfra der anlægges arbejdsvej rundt om driftsbygningerne og mod nord. Fra og langs med Østre Ringvej over matr.nr. 3u Balstrup, Ringsted Jorder via den eksisterende arbejdsvej, som er blevet etableret i forbindelse med Den nye bane København-Ringsted. For at forstærke vandløbstunnellen ved Ringsted Å vest for Ringsted Station etableres der en sporbærende betonplade over tunnellen. For at udføre dette arbejde samt ombygge Ringsted Station vil der bl.a. blive etableret en arbejdsplads på Banedanmarks areal syd for Ringsted Station. Adgangen hertil vil foregå ad eksisterende vej Godsbanevej over matr.nr. 33g Klosteret, Ringsted Jorder, som vist med grøn signatur på bilag 3. Der vil ligeledes blive etableret en arbejdsplads på parkeringspladsen vest for stationsbygningerne på matr.nr. 1pe og 33f Klosteret, Ringsted Jorder, som vist med grøn signatur på bilag 3. Herfra vil der enten blive etableret adgangsvej til vandløbstunnellen langs banen på matr.nr. 33f smst., eller også vil arbejdet blive udført med sporkørende materiel på Banedanmarks eget areal. I samme forbindelse vil Banedanmarks areal, som er placeret mellem Skellerødvej, banen mod Sorø og banen mod Næstved, blive benyttet til arbejdsplads, hvorfra det er muligt at komme til vandløbstunnellen via banen. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at få al arbejdspladstrafik under banen via Skellerødvej, vil der blive behov for at etablere en arbejdsvej fra Sorøvej over matr.nr. 9d Torpet, Ringsted Jorder, syd om bygningerne på matr.nr. 10k smst., langs skellet ved matr.nr. 10s smst., videre over 10k smst. og over matr.nr. 10h smst., hvorefter Skellerødvej krydses for at få adgang til arealet. Denne vej er vist med grøn signatur på bilag 3. Arealbehov 22 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen

De ovennævnte adgangsveje vil ikke afstedkomme, at adgangsforholdene til de omkringliggende ejendomme bliver ændret i anlægsperioden. 7.1.3 Arbejdspladser Der anlægges en arbejdsplads på sydsiden af banen vest for Adamshøjvej på matr.nr. 27a Kværkeby By, Kværkeby samt 1d og 1a Hulegård, Ringsted Jorder. Arealbehov 23 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen

8 Konsekvenser af løsning Syd i anlægsfasen I anlægsperioden er der behov for arealer til arbejdspladser, adgangsveje, midlertidige oplag af materialer og jorddeponi. Dette arealbehov afstedkommer en række midlertidige ekspropriationer. Det forudsættes, at der udelukkende er behov for midlertidige ekspropriationer på strækningen mellem Bedstedvej og Østre Ringvej samt mellem Næstvedvej og Sorøvej, således at der ikke er behov for midlertidige ekspropriationer inden for den resterende del af undersøgelseskorridoren. Der skal også eksproprieres areal til banens etablering. Omfanget af disse permanente ekspropriationer er beskrevet i afsnit 3211. 8.1 Midlertidige ekspropriationer Rettigheden til ovennævnte arealer fås ved midlertidige ekspropriationer, hvor bygherre råder over arealerne midlertidigt. Efter anlægget står færdigt, overgår råderetten over disse arealer igen til lodsejeren. 8.1.1 Arbejdsarealer For at entreprenøren i anlægsfasen har mulighed for at råde over et større areal, end selve det færdige projekt kræver, vil der blive foretaget en midlertidig ekspropriation til arbejdsarealer. Som udgangspunkt vil der blive eksproprieret en ca. 12 meter bred bræmme langs strækningen fra Bedstedvej til Østre Ringvej på både nord- og sydsiden af banen. Arbejdsarealerne langs banen indeholder cirka fem meter brede adgangsveje samt plads til oplag af materiel og muld mv., langs arbejdsvejen. Arealerne består hovedsageligt af landbrugsarealer, men et areal på ca. en ha på sydsiden af banen, øst for Østre Ringvej, er fredskov. Fredskov er yderligere behandlet i fagnotatet for Natur og overfladevand /3/, afsnit 8.1.2. Arbejdsarealerne er vist med grøn signatur på bilag 2. 8.1.2 Arbejdsveje For at udføre anlægsarbejderne på strækningen fra Bedstedvej til Østre Ringvej anlægges, som nævnt i afsnit 8.1.1, fem meter brede arbejdsveje nord og syd for anlægget på hele strækningen. Arbejdsvejen fra Adamshøjvej til jernbanebroen tænkes efterfølgende anvendt som servicevej til en pumpestation, mens øvrige arbejdsveje nedlægges efter anlægsarbejdernes afslutning. Arealbehov 24 Konsekvenser af løsning Syd i anlægsfasen

For at sikre adgang til arbejdsarealerne langs banen, anlægges der på nordsiden af banen følgende midlertidige adgangsveje: Fra Gammel Bedstedvej nord og vest om matr.nr. 17g, 17f og 17r Kværkeby By, Kværkeby til banen. Adgangsvej over matr.nr. 38a, 15b, 15a og 26c smst. uden om fredskovsarealet på matr.nr. 108 smst. (banen). Fra Adamshøjvej nord og øst om bygningerne på matr.nr. 26a, 26d, 41 og 27m smst. Fra Adamshøjvej nord og vest om matr.nr. 99 smst. Fra rundkørslen Køgevej/Østre Ringvej langs østsiden af Østre Ringvej over matr.nr. 52b Ringsted Markjorder. Ca. midt på strækningen går vejen øst om et areal med træer. På sydsiden af banen er det muligt at køre direkte fra Bedstedvej, ved matr.nr. 104 Kværkeby By, Kværkeby, til arbejdsarealet. Derudover anlægges der følgende midlertidige adgangsveje: Fra Adamshøjvej ad eksisterende privat vej over matr.nr. 27a Kværkeby By, Kværkeby, til driftsbygningerne ved Adamshøj Gods, hvorfra der anlægges arbejdsvej rundt om driftsbygningerne og mod nord. Fra og langs med Østre Ringvej over matr.nr. 3u Balstrup, Ringsted Jorder via den eksisterende arbejdsvej, som er blevet etableret i forbindelse med Den nye bane København-Ringsted. For at forstærke vandløbstunnellen ved Ringsted Å vest for Ringsted Station etableres der en sporbærende betonplade over tunnellen. For at udføre dette arbejde samt ombygge Ringsted Station vil der bl.a. blive etableret en arbejdsplads på Banedanmarks areal syd for Ringsted Station. Adgangen hertil vil foregå ad eksisterende vej Godsbanevej over matr.nr. 33g Klosteret, Ringsted Jorder, som vist med grøn signatur på bilag 3. Der vil ligeledes blive etableret en arbejdsplads på parkeringspladsen vest for stationsbygningerne på matr.nr. 1pe og 33f Klosteret, Ringsted Jorder, som vist med grøn signatur på bilag 3. Herfra vil der enten blive etableret adgangsvej til vandløbstunnellen langs banen på matr.nr. 33f smst., eller også vil arbejdet blive udført med sporkørende materiel på Banedanmarks eget areal. I samme forbindelse vil Banedanmarks areal, som er placeret mellem Skellerødvej, banen mod Sorø og banen mod Næstved, blive benyttet til arbejdsplads, hvorfra det er muligt at komme til vandløbstunnellen via banen. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at få al arbejdspladstrafik under banen via Skellerødvej, vil der blive behov for at etablere en arbejdsvej fra Sorøvej over matr.nr. 9d Torpet, Ringsted Jorder, syd om bygningerne på matr.nr. 10k smst., langs skellet ved matr.nr. 10s smst., videre over 10k smst. og over matr.nr. 10h smst., hvorefter Skellerødvej krydses for at få adgang til Arealbehov 25 Konsekvenser af løsning Syd i anlægsfasen

arealet. Denne vej er vist med grøn signatur på bilag 3. De ovennævnte adgangsveje vil ikke afstedkomme, at adgangsforholdene til de omkringliggende ejendomme bliver ændret i anlægsperioden. 8.1.3 Arbejdspladser Der anlægges en arbejdsplads på sydsiden af banen vest for Adamshøjvej på matr.nr. 1d og 1a Hulegård, Ringsted Jorder. Arealbehov 26 Konsekvenser af løsning Syd i anlægsfasen

9 Konsekvenser af 0+-alternativet i anlægsfasen 0+-alternativet omhandler en ombygning af Ringsted Station samt en udvidelse af dæmningen på nordsiden af banen ved Ringsted Å, som er afledt af etableringen af et vendespor, samt forstærkning af vandløbstunnellen over Ringsted Å. Geografisk omfatter 0+-alternativet strækningen fra den nye banes skæring med Østre Ringvej til Ringsted-Odense banens skæring med Sorøvej og til Sydbanen Ringsted-Næstveds skæring med Skellerødvej. I anlægsperioden er der behov for arealer til arbejdspladser, adgangsveje, midlertidige oplag af materialer og jorddeponi. Dette arealbehov afstedkommer en række midlertidige ekspropriationer. Der skal også eksproprieres areal til banens etablering. Omfanget af disse permanente ekspropriationer er beskrevet i afsnit 12. 9.1 Midlertidige ekspropriationer Rettigheden til ovennævnte arealer fås ved midlertidige ekspropriationer, hvor bygherre råder over arealerne midlertidigt. Efter anlægget står færdigt, overgår råderetten over disse arealer igen til lodsejeren. 9.1.1 Arbejdsarealer For at entreprenøren i anlægsfasen har mulighed for at råde over et større areal, end selve det færdige projekt kræver, vil der blive foretaget en midlertidig ekspropriation til arbejdsarealer. Som udgangspunkt vil der blive eksproprieret en ca. 6 meter bred bræmme fra ca. stationering 64.200 til 64.400 på nordsiden af banen. Arealet er delvist beplantet med træer, buske og græs. Derudover ligger der på en del af arealet en sti, som forbinder stien langs Ringsted Å med Dagmarskolen. Stien behandles yderligere i afsnit 12.2. Arbejdsarealerne er vist med grøn signatur på bilag 4. 9.1.2 Arbejdsveje For at forstærke vandløbstunnellen ved Ringsted Å vest for Ringsted Station etableres der en sporbærende betonplade over tunnellen. For at udføre dette arbejde samt ombygge Ringsted Station vil der bl.a. blive etableret en arbejdsplads på Banedanmarks areal syd for Ringsted Station. Adgangen hertil vil foregå ad eksisterende vej Godsbanevej over matr.nr. 33g Klosteret, Ringsted Jorder, som vist med grøn signatur på bilag 4. Arealbehov 27 Konsekvenser af 0+-alternativet anlægsfasen

Der vil ligeledes blive etableret en arbejdsplads på parkeringspladsen vest for stationsbygningerne på matr.nr. 1pe og 33f Klosteret, Ringsted Jorder, som vist med grøn signatur på bilag 3. Herfra vil der enten blive etableret adgangsvej til vandløbstunnellen langs banen på matr.nr. 33f smst., eller også vil arbejdet blive udført med sporkørende materiel på Banedanmarks eget areal. I samme forbindelse vil Banedanmarks areal, som er placeret mellem Skellerødvej, banen mod Sorø og banen mod Næstved, blive benyttet til arbejdsplads, hvorfra det er muligt at komme til vandløbstunnellen via banen. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at få al arbejdspladstrafik under banen via Skellerødvej, vil der blive behov for at etablere en arbejdsvej fra Sorøvej over matr.nr. 9d Torpet, Ringsted Jorder, syd om bygningerne på matr.nr. 10k smst., langs skellet ved matr.nr. 10s smst., videre over 10k smst. og over matr.nr. 10h smst., hvorefter Skellerødvej krydses for at få adgang til arealet. Denne vej er vist med grøn signatur på bilag 4. For anlæggelse af vendesporet skal banedæmningen udvides mod nord. Dette medfører at der anlægges en midlertidig adgangsvej fra Korsevænget til banedæmningen. Denne vej er vist med grøn signatur på bilag 4. Arealbehov 28 Konsekvenser af 0+-alternativet anlægsfasen

10 Konsekvenser af løsning Nord i driftsfasen For at kunne realisere den nordlige løsning af Niveaufri udfletning Ringsted Øst er der behov for at ekspropriere arealer hertil permanent. Som beskrevet i afsnit 6.1.1 Ekspropriation i forbindelse med Den nye bane København-Ringsted, er der foretaget ekspropriationer af arealer og bygninger på strækningen, som nu ejes af Banedanmark. Disse arealer/bygninger er endnu ikke matrikulært eller tingbogsmæssigt berigtigede, og derfor fremgår det ikke af matriklens oplysninger (herunder på matrikelkortet), at arealerne tilhører Banedanmark. For at give et retvisende billede af, hvilke arealer/bygninger, der allerede tilhører Banedanmark, og derfor ikke skal eksproprieres i forbindelse med Niveaufri udfletning Ringsted Øst, er data fra ekspropriationsmaterialet til Den nye bane København-Ringsted, vist med samme farve som det eksisterende baneareal for strækningen Roskilde Ringsted på bilag 1. Det forudsættes, at der udelukkende er behov for permanente ekspropriationer på strækningen mellem Bedstedvej og Østre Ringvej, i det de eksisterende banearealer mellem Østre Ringvej og Sorøvej, sammen med de arealer, som vil blive eksproprieret i løbet af 2015 til banen i forbindelse med 0-alternativet, er tilstrækkelige til at realisere løsning Nord. 10.1 Permanente ekspropriationer For at gøre dette afsnit overskueligt, er det valgt at dele strækningen mellem Bedstedvej og Østre Ringvej op i ekspropriationer på hhv. nordsiden og sydsiden af banen. 10.1.1 Nordsiden af banen Fra den vestlige del af matr.nr. 26c Kværkeby By, Kværkeby, eksproprieres et bælte langs den eksisterende bane. Bredden på dette bælte bliver større mod selve krydsningen af sporene vest for Adamshøjvej, med en maksimal bredde på omkring 70 meter, hvorefter bæltet igen gradvist mindskes til og med matr.nr. 6k Balstrup, Ringsted Jorder. Vest herfra til Østre Ringvej er der ikke behov for at ekspropriere, da anlægget kan være på Banedanmarks egen ejendom. Arealerne består af landbrugsarealer, med undtagelse af dem der bliver omtalt herunder i afsnit 10.1.1.1. På matr.nr. 1c Hulgård, Ringsted Jorder står en højspændingsmast inden for det areal, som skal eksproprieres. Masten fjernes og højspændingsledning, Arealbehov 29 Konsekvenser af løsning Nord i driftsfasen

lægges i stedet under banen, som det er beskrevet i afsnit 4.2.1.1 Løsning Nord og 4.2.1.2 Løsning Syd i Anlægsbeskrivelsen /3/. 10.1.1.1 Nedrivning af bygninger Etableringen af den nordlige løsning medfører, at fire beboelsesbygninger omkring Adamshøjvej skal eksproprieres permanent og nedrives. Det drejer sig om bygningerne på: matr.nr. 41 Kværkeby By, Kværkeby (Adamshøjvej 25) matr.nr. 27m Kværkeby By, Kværkeby (Adamshøjvej 29) matr.nr. 101 Kværkeby By, Kværkeby (Adamshøjvej 31) matr.nr. 99 Kværkeby By, Kværkeby (Adamshøjvej 30). 10.1.2 Sydsiden af banen Anlægget er hovedsageligt placeret inden for de arealer, som er blevet eksproprieret til Banedanmark i forbindelse med Den nye bane København- Ringsted, med undtagelse af et mindre areal på matr.nr. 1a Hulegård, Ringsted Jorder, som er landbrugsareal. 10.1.3 Uafklarede forhold Der skal sandsynligvis placeres en større hytte til sikringsanlæg mellem Kværkeby og Ringsted. Hytten vil være ca. 30 m 2 og vil derfor formodentlig kræve, at der eksproprieres areal permanent til opstilling af denne. Den endelige placering af hytten kendes ikke på nuværende tidspunkt. 10.2 Adgangsforhold Der sker ingen ændringer i adgangsforholdene til de ejendomme, som bliver berørt af den nordlige løsning for Niveaufri udfletning Ringsted Øst, og der skal ikke udføres vejomlægninger eller etableres nye vejanlæg i forbindelse med dette projekt. Dog tænkes en arbejdsvej fra Adamshøjvej til jernbanebroen efterfølgende anvendt som servicevej til en pumpestation. Den nuværende bro over banen på Adamshøjvej nedlægges i forbindelse med 0-alternativet (Den nye bane København-Ringsted) og erstattes ikke af en ny bro. 10.3 Servitutter 10.3.1 Eldriftsservitut I forbindelse med anlæg af ekstra spor, samt flytning af eksisterende spor vil der ske en udvidelse af arealer omfattet af el-driftsservitut. Arealbehov 30 Konsekvenser af løsning Nord i driftsfasen

På flere naboejendomme til den eksisterende jernbane er der i dag pålagt en el-driftsservitut. I forbindelse med hastighedsopgraderingen ændres de eksisterende tinglyste el-driftsservitut for naboejendommene, så de tager hensyn til køreledningsanlæggets nye placering. Arealerne omfattet af el-driftsservitut fastlægges endeligt, når køreledningsanlægget er endeligt planlagt i detailprojekteringen. Det overordnede indhold i eldriftsservitutten er beskrevet i afsnit 5.3.1. 10.4 Fredskov Fredskov er behandlet i fagnotatet for Natur og overfladevand /3/, afsnit 10.1.2. Arealbehov 31 Konsekvenser af løsning Nord i driftsfasen

11 Konsekvenser af løsning Syd i driftsfasen For at kunne realisere den sydlige løsning af Niveaufri udfletning Ringsted Øst er der behov for at ekspropriere arealer hertil permanent. Som beskrevet i afsnit 6.1.1 Ekspropriation i forbindelse med Den nye bane København-Ringsted er der foretaget ekspropriationer af arealer og bygninger på strækningen, som nu ejes af Banedanmark. Disse arealer/bygninger er endnu ikke matrikulært og tingbogsmæssigt berigtigede, og derfor fremgår det ikke af matriklens oplysninger (herunder på matrikelkortet), at arealerne tilhører Banedanmark. For at give et retvisende billede af, hvilke arealer/bygninger, der allerede tilhører Banedanmark, og derfor ikke skal eksproprieres i forbindelse med Niveaufri udfletning Ringsted Øst, er data fra ekspropriationsmaterialet til Den nye bane København-Ringsted vist med samme farve som det eksisterende baneareal for strækningen Roskilde- Ringsted på bilag 2. Det forudsættes, at der udelukkende er behov for permanente ekspropriationer på strækningen mellem Bedstedvej og Østre Ringvej, i det de eksisterende banearealer mellem Østre Ringvej og Sorøvej, sammen med de arealer, som vil blive eksproprieret i løbet af 2015 til banen i forbindelse med 0-alternativet, er tilstrækkelige til at realisere løsning Syd. 11.1 Permanente ekspropriationer For at gøre dette afsnit overskueligt er det valgt at dele strækningen mellem Bedstedvej og Østre Ringvej op i ekspropriationer på hhv. nordsiden og sydsiden af banen. 11.1.1 Nordsiden af banen På dele af strækningen fra Adamshøjvej og ca. 1400 meter mod vest (til og med matr.nr. 6k Balstorp, Ringsted Jorder) og langs med den eksisterende bane eksproprieres et bælte af varierende bredde på omkring 10 meter i bredden på det bredeste sted. Arealerne består af landbrugsarealer. 11.1.2 Sydsiden af banen Fra Bedstedvej og ca. 1400 meter mod vest (til ca. midt på matr.nr. 26b Kværkeby By, Kværkeby) er anlægget placeret inden for de arealer, som er blevet eksproprieret til Banedanmark i forbindelse med Den nye bane København-Ringsted. Arealbehov 32 Konsekvenser af løsning Syd i driftsfasen

Herefter bliver indgrebet bredere mod selve krydsningen af sporene vest for Adamshøjvej med en maksimal bredde på omkring 60 meter. Herefter mindskes bæltet igen gradvist til ca. midt på matr.nr. 3u, hvorfra der mod vest til Østre Ringvej ikke er behov for at ekspropriere, da anlægget er placeret inden for de arealer, som er blevet eksproprieret til Banedanmark i forbindelse med Den nye bane København-Ringsted. Arealerne består hovedsageligt landbrugsarealer, men nord for Adamshøj Gods, umiddelbart øst for Adamshøjvej, er der en strækning på omkring 150 meter langs banens areal, der har præg af parklignende have. Arealet, som eksproprieres fra matr.nr. 3u Balstrup, Ringsted Jorder, består af skov. 11.1.3 Uafklarede forhold Der skal sandsynligvis placeres en større hytte til sikringsanlæg mellem Kværkeby og Ringsted. Hytten vil være ca. 30 m 2 og vil derfor formodentlig kræve, at der eksproprieres areal permanent til opstilling af denne. Den endelige placering af hytten kendes ikke på nuværende tidspunkt. 11.2 Adgangsforhold Der sker ingen ændringer i adgangsforholdene til de ejendomme, som bliver berørt af den nordlige løsning for Niveaufri udfletning Ringsted Øst, og der skal ikke udføres vejomlægninger eller etableres nye vejanlæg i forbindelse med dette projekt. Dog tænkes en arbejdsvej fra Adamshøjvej til jernbanebroen efterfølgende anvendt som servicevej til en pumpestation. Den nuværende bro over banen på Adamshøjvej nedlægges i forbindelse med Den nye bane København-Ringsted og erstattes ikke af en ny bro. 11.3 Servitutter 11.3.1 Eldriftsservitut I forbindelse med anlæg af ekstra spor, samt flytning af eksisterende spor vil der ske en udvidelse af arealer omfattet af el-driftsservitut. På flere naboejendomme til den eksisterende jernbane er der i dag pålagt en el-driftsservitut. I forbindelse med hastighedsopgraderingen ændres de eksisterende tinglyste el-driftsservitut for naboejendommene, så de tager hensyn til køreledningsanlæggets nye placering. Arealerne omfattet af el-driftsservitut fastlægges endeligt, når køreledningsanlægget er endeligt planlagt i detailprojekteringen. Det overordnede indhold i eldriftservitutten er beskrevet i afsnit 5.3.1. Arealbehov 33 Konsekvenser af løsning Syd i driftsfasen

11.4 Fredskov Fredskov er behandlet i fagnotatet for Natur og overfladevand /3/, afsnit 11.1.2. Arealbehov 34 Konsekvenser af løsning Syd i driftsfasen

12 Konsekvenser af 0+-alternativet i driftsfasen 0+-alternativet omhandler en ombygning af Ringsted Station samt en forstærkning af dæmningen på nordsiden af banen ved Ringsted Å, som er afledt af etableringen af et vendespor. Geografisk omfatter 0+-alternativet strækningen fra den nye banes skæring med Østre Ringvej til Ringsted- Odense banens skæring med Sorøvej og til Sydbanen Ringsted-Næstveds skæring med Skellerødvej. 12.1 Permanente ekspropriationer Dæmningen ved Ringsted Å skal forstærkes, og derved udvides, som følge af etablering af nyt vendespor, hvilket vil resultere i yderligere arealinddragelse. Vendesporet er yderligere beskrevet i anlægsbeskrivelsen for 0+-alternativet /5/, afsnit 3.2.7 Fra omkring stationering 64.200 og mod vest til Ringsted Å, eksproprieres der areal til udvidelse af dæmningen nord for banen. Der eksproprieres et bælte af varierende bredde på omkring 20 meter i bredden på det bredeste sted. Arealet er delvist beplantet med træer, buske og græs. Derudover ligger der på en del af arealet en sti, som forbinder stien langs Ringsted Å med Dagmarskolen. Stien behandles yderligere i det efterfølgende afsnit. De permanente ekspropriationer er vist med orange signatur på bilag 4. 12.2 Adgangsforhold Stien, som forbinder stien langs Ringsted Å med Dagmarskolen, lukkes i anlægsfasen og retableres efterfølgende. Imens anlægsarbejdet står på, er det i stedet muligt at benytte stien langs Ringsted Å til Korsevænget og herfra benytte fortovet langs Korsevænget til Dagmarskolen uden at skulle krydse vejen. Derudover udføres der ikke nye vejanlæg i forbindelse med 0+-alternativet. 12.3 Eldriftsservitut I forbindelse med anlæg af ekstra spor, samt flytning af eksisterende spor vil der ske en udvidelse af arealer omfattet af el-driftsservitut. Arealbehov 35 Konsekvenser af 0+-alternativet i driftsfasen