Handleplan for læsning Darum SskskoleSkole



Relaterede dokumenter
Principper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009

Læsepolitik for Christianshavns skole

LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE

Sprog og læsning 2016

Læsning på mellemtrinnet

Læsehandleplan for Højdevangens Skole

Vinding Skoles læsepolitik juni Vinding Skole. Læsepolitik

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Fra læseføl til læsehest

Undervisningsplan for dansk Mellemafdelingen, 3., 4. og 5. klasse

Læsepolitik. for Billund Kommune

Årsplan i dansk for 4. klasse

Mål for læseindsats i fase 1. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Funktionsbeskrivelse for læsevejledere

Årsplan for dansk i 3.A, 3.B og 3.C 2016/2017

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster

Årsplan for dansk i 7.klasse i skoleåret på Ahi Internationale Skole.

Videbæk Skoles læsepolitik HANDLEPLAN

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Handleplan for læsning

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Læsehandleplan Sankt Annæ Gymnasium

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Handleplan for læsning

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl

Viden om verden Forforståelse. Den centrale meningsskabende funktion. Frit efter Ehris interaktive læsemodel.

Formål for faget engelsk. Delmål for klasse. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Årsplan for dansk i 5. klasse

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Målstyret undervisning og tegn på læring

Årsplan dansk 1. Klasse 2016/2017

Årsplan for dansk i 4. klasse

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Raketten - klar til folkeskolereformen

Handleplan for læsning. Skals Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole

LUS LæseUdviklingsSkema

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Handleplan for læsning; indskoling, 2. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

Test og prøver på Eggeslevmagle Skole

Læsehandleplan 2011 / 2012

Årsplan for 4.klasse i dansk

Læseprofil for Sebber Skole

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Tilbudsbeskrivelse. Dysleksitilbuddet Vindinge Skole

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Læseplan for valgfaget spansk

Årsplan for dansk. 7. a & 7. b

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Smørum Bibliotek Flodvej Smørum Tlf.: Ølstykke Bibliotek Østervej 1a 3650 Ølstykke Tlf.:

Årsplan for engelsk i 6. klasse Skoleåret 2016/2017

Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

LÆSEKOMPETENCECENTERET. Skolen på La Cours Vej Frederiksberg

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Faglig læsning og skrivning

Bedømmelseskriterier Engelsk

Læsehandleplan

Workshop: Målstyret læring. 11. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 7. A Lærer: Sabine Kofod Fagområde/ emne

Fransk - 2. fremmedsprog

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 3.A Lærer: AB

Årsplan for syvende klasserne

LÆSEHANDLEPLAN SKADS SKOLE

The Halloween Wizard

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Alf og Alfabetet. - lær bogstaver, ord og begreber. Vejledning

Faghæfte 1 Dansk. Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Grundskolen

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Basisundervisning i modtageklasser Mette Pedersen, Dagmarskolen Ringsted

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole

0. klasse på Zahles: 0. klasse

Fælles læsetekst i første klasse

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Raketten - klar til folkeskolereformen

Fransk - 2. fremmedsprog

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Transkript:

Handleplan for læsning Darum SskskoleSkole Vision At alle børn udvikler læselyst og læsekompetence, så de kan tilegne sig viden og oplevelser til gavn for deres personlige udvikling, uddannelse og aktive deltagelse i samfundslivet. 1

Børnehaveklassen: Formålet med den skriftsproglige undervisning i børnehaveklassen: At eleverne udvikler og styrker deres sproglige færdigheder og gøres sprogligt parate til den fremtidige læse-og skriveindlæring. Arbejde i forbindelse med den tidlige skriftsprogsundervisning i børnehaveklassen indeholder bl.a. følgende: Sproglig opmærksomhed Rim og remser Bogstavernes navn, lyd og form Dialogisk oplæsning Begyndende børnestavning Aktiv lytning til oplæsning og fortælling Fortælle og genfortælle historier Ugedagbog med tegninger og egen tekst Boganmeldelser af højtlæsningsbøger Arbejde med Hop ombord med lyd og ord Begynde at læse læse let bøger Typiske kendetegn for en læser på dette niveau: Eleven har lyst til at læse og kan i et vist omfang pjatte med ord og rim Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd Eleven kender læseretningen Eleven skriver/tegner tekster som han/hun selv forstår Læsebånd: Deltagelse i skolens læsebånd uge 2-5 2

Den enkelte elevs læseudvikling følges og evalueres: Ved skolestart: tegneiagtagelsesprøve Ved skolestart: sprogscreening September: evaluering af elevernes bogstavskendskab Fra efterårsferien til sommerferie IL basis gruppeprøve November evaluering af elevernes kendskab til store og små bogstaver Januar/februar mundtlig bogstavprøve LUS løbende gennem hele skoleåret Specialcentermøde i november bl.a. med drøftelse af klassens indstilling til læring og faglige standpunkt. Februar/marts Bogstavprøve 1 fra Skriftsproglig udvikling April/maj klasselæsekonference med læsevejleder på baggrund af LUS resultater, IL-basis, Bogstavprøven og elevernes generelle skriftsproglige udvikling Der påbegyndes en læselog, denne bør bl.a. indeholde: elevenes LUS trappe, KTI, IL Basis, Bogstavprøven og andet skriftsprogligt evalueringsmateriale. 3

1.klasse Formålet med den skriftsproglige undervisning i 1.klasse: Eleverne skal videreudvikle deres sproglige færdigheder og styrke deres læseudvikling, så de opnår bevidsthed om, at læsning kan give gode oplevelser og ny viden. Elevernes læse- og skrivelyst skal stimuleres. Arbejde i forbindelse med den første læseundervisning i 1. klasse kan bl.a. indeholde følgende: Løbende gennemgang af bogstavernes navn, fonem og grafem Arbejde med vokaler og konsonanter Fælles læsebog, Den første læsning 1.klasse Arbejde med afkodningsstrategier og enkle læsestrategier Læse bøger tilpasset den enkelte elevs niveau i samarbejde med hjemmet Arbejde med dialogisk oplæsning, læseteater mm Skrive egne historier ved brug af børnestavning Storyline forløb Arbejde med de 120 hyppigste ord Daglig læsning i 15-25 minutter i samarbejde med hjemmet Typiske kendetegn for en læser på dette niveau: Eleven kan skrive alle bogstaver/tal med den rigtige skriveretning Eleven kan anvende alfabetet (navn, lyd og form) Eleven kan finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord Eleven kan læse lydrette ord på to og tre bogstaver Eleven skal kunne læse tekster med et alderssvarende indhold af sværhedsgrad Let 10-12/ lix 5-10 Eleven skal kunne gengive hovedtrækkende i en læst tekst for andre Eleven skal kunne skrive tekster som han/hun kan gengive for andre Læsebånd: Deltagelse i skolens læsebånd uge 2-5 4

Den enkelte elevs læseudvikling følges og evalueres: Der vil løbende benyttes LUS. Det forventes at eleven er på LUS punkt 9 i slutningen af 1.klasse September/oktober Bogstavpøve 2 fra Skriftsproglig udvikling November/december Ordlæseprøve 1 fra Skriftsproglig udvikling Marts/april Sætningslæseprøve 1 fra Skriftsproglig udvikling April/maj Tekstlæseprøve 1 fra Skriftsproglig udvikling Maj/juni klasselæsekonference på baggrund af LUS resultater, ordlæseprøve, sætningslæseprøve og tekstlæseprøve samt elevernes generelle skriftsproglige udvikling Arbejdet med læselog fortsættes. Indholdet skal bl.a være: elevens LUS trappe, bogstav- og læseprøver og oversigt over hvilke læsestrategier eleven magter Særlig indsats Efter jul tilbydes læseløft til 3 elever fra 1.klasse på baggrund af Bogstavprøven, Ordlæseprøven, LUS resultater og elevens daglige skriftsproglige præstation. 5

2.klasse Formålet med skriftsproglig undervisning i 2.klasse: Eleverne har lyst til at læse og skrive og de oplever, at de kan anvende læsning og skrivning i hverdagen. Eleverne skal erfare at læsning giver oplevelser som kan bruges til at tilegne sig ny viden. Eleverne skal kunne bruge skriften som kommunikationsmiddel. Arbejde i forbindelse med læseundervisningen i 2. klasse kan bl.a. indeholde følgende: Fælles læsebog, Den første læsning 2.klasse Læse bøger tilpasset den enkelte elevs niveau i samarbejde med hjemmet Læseteater Makkerlæsning Gruppelæsning om forskellige emner Simple boganmeldelser Skrive historier ud fra bl.a.: historieroulette, egne oplevelser, fælles tekster, arbejde med tankekort og billedoplæg, Bevidstgørelse om forskellige genrer De 120 hyppigste ord Emnearbejde eller små projekter Arbejde med afkodnings- og læsestrategier Daglig læsning i 15-25 minutter dagligt i samarbejde med hjemmet Typiske kendetegn for en læser på dette niveau: Eleven anvender sikkert og automatiseret afkodningsstrategierne: lydere, stave, dele Læseren stopper op og bliver hængende i afkodning der kræver megen opmærksomhed Læsningen går langsomt og er endnu ikke flydende For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver dog stadig opmærksomhed, og eleven går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning På dette klassetrin læses typisk bøger Let 15-17/ Lixtal 10-15 Eleven skal kunne skrive kronologiske tekster, som andre kan læse og forstå 6

Læsebånd: Deltagelse i skolens læsebånd uge 2-5. Den enkelte elevs læseudvikling følges og evalueres: September/oktober Ordlæseprøve 1 (fortsat fra 1.klasse) Oktober/november Tekstlæseprøve 2 November/december Staveprøve 1 Februar/marts Sætningslæseprøve 1 (fortsat fra 1.klasse) eller Sætningslæseprøve 2 Marts/april tekstlæseprøve 3 Der vil løbende blive benyttet LUS. Det forventes at eleven er på LUS punkt 12 i slutningen af 2.klasse Forår Nationale test i læsning Maj/juni klasselæsekonference på baggrund af LUS resultater, National læsetest, Læse-og staveprøver fra Skriftsproglig udvikling samt elevernes generelle skriftsproglige udvikling Specialcentermøde i marts bl.a. med drøftelse af klassens indstilling til læring og faglige standpunkt Arbejdet med læselog fortsættes. Indholdet skal bl.a være: elevens LUS trappe, læse- og staveprøver fra Skriftsproglig udvikling, oversigt over hvilke læsestrategier eleven magter og andre skriftsproglige evalueringsmaterialer og produkter. Særlig indsats: Efter sommerferien og frem til jul tilbydes læseløft til 3 elever fra 2.klasse på baggrund af læse- og staveprøver, LUS resultater og elevens daglige skriftsproglige præstation. Efter juleferien tilbydes elever med skriftsproglige vanskeligheder læse- og skrivestøtte, enten som individuel undervisning eller på et lille hold. 7

3.klasse Formålet med skriftsproglig undervisning i 3.klasse: Eleverne bevarer og udvikler fortsat lysten til at læse og skrive, så de får gode oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer. Eleverne skal bruge deres læse-og skrivefærdigheder i alle fag. Arbejde i forbindelse med læseundervisning i 3.klasse kan bl.a. indeholde: Fælles læsebog, Den sikre læsning 1-3 Arbejde med at gøre eleverne bevidste om hvordan de læser (læsestrategier) Introduktion af forskellige teksttyper f.eks. følge en opskrift Lave boganmeldelser Daglig læsning 15-25 minutter i samarbejde med hjemmet Fælles klassearbejde om en roman Fagligt læsekursus med fakta bøger Arbejde med ordklasser og vokaltrappen Tværfagligt emne så eleverne får mulighed for at arbejde med fakta tekster Typiske kendetegn for en læser på dette niveau: Elevens læsning begynder at blive automatiseret, men lange svære ord kan være udfordrende Eleven mestre afkodningsstrategierene: lydere, stave og dele Eleven har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider læsningen til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Eleven foretrækker oftest stillelæsning. På dette klassetrin læses typisk bøger på Let 15-20/ lixtal 15-20 Eleven skriver sammenhængende tekster som andre kan læse og forstå Eleven kan fastholde verbernes tid, skrive punktum som sluttegn og markere samtale 8

Læsebånd: Deltagelse i skolens læsebånd uge 2-5. Den enkelte elevs læseudvikling følges og evalueres: September/oktober Ordlæseprøve 2 November/december Staveprøve 2 Februar/marts Sætningslæseprøve 2 Marts/april tekstlæseprøve 4 Der vil løbende benyttes LUS, hvis det skønnes relevant. Det forventes at eleven er på LUS punkt 15 i slutningen af 3.klasse Maj/juni klasselæsekonference på baggrund af LUS resultater, Læse-og staveprøver fra Skriftsproglig udvikling, LUS samt elevernes generelle skriftsproglige udvikling Arbejdet med læselog fortsættes. Indholdet skal bl.a. være: elevens LUS trappe, læse- og staveprøver fra Skriftsproglig udvikling, oversigt over hvilke læsestrategier eleven magter og andre skriftsproglige evalueringsmaterialer og produkter. Særlig indsats: Elever med skriftsproglige vanskeligheder tilbydes læse- og skrivestøtte, enten som individuel undervisning eller på et lille hold Evt. VAKS-kursus for elever med lyd- og afkodningsproblemer. 9

4.klasse Formålet med skriftsproglig undervisning i 4.klasse: At videreudvikle elevernes læsekompetence, så læsningen konsolideres både afkodnings- og forståelsesmæssigt og læselysten bevares. Eleverne skal lære at tilpasse deres læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. Eleverne skal bruge deres læse-og skrivekompetencer i alle skolens fag. Arbejde i forbindelse med læseundervisning i 4.klasse kan bl.a. indeholde: Læsning 20-30 minutter daglig i samarbejde med hjemmet Fælles klassearbejde om minimum et større værk Arbejde med læseforståelsesstrategier f.eks. før, under og efter læsning evt. med udgangspunkt i læsningens landskab Arbejde med forskellige læseteknikker f.eks. punktlæsning, skimmelæsning og nærlæsning Arbejde bevidst med læsehastighed Skønlitterært læsekursus Faglig læsning (husk det gælder alle fag) Skrive resume af en læst tekst Typiske kendetegn for en læser på dette niveau: Eleven anvender sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster Indholdslæsningen er i fuld gang. Eleven læser skønlitteratur og faglitteratur skrevet for aldersgruppen Eleven læser og reflekterer over forskellige slags tekster Eleven har viden om forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix 18-25 med et alderssvarende indhold. Ved afslutningen af 4.klasse bør eleven kunne skrive et resumé af en læst tekst. På dette klassetrin læses typisk bøger med lixtal 20-25 med en hastighed på 120-150 ord i minuttet. Læsebånd: Deltagelse i skolens læsebånd uge 2-5. 10

Den enkelte elevs læseudvikling følges og evalueres: September/oktober Ordlæseprøve 2 (fortsat fra 3.klasse) November/december Staveprøve 2 Februar/marts Sætningslæseprøve 2 (fortsat fra 3.klasse) Marts/april tekstlæseprøve 5 Februar-april National test i læsning Specialcentermøde i maj bl.a. med drøftelse af klassens indstilling til læring og faglige standpunkt Maj/juni klasselæsekonference på baggrund af læse-og staveprøver fra Skriftsproglig udvikling, Nationale test i læsning samt elevernes generelle skriftsproglige udvikling Arbejdet med læselog fortsættes. Indholdet skal bl.a. være: læse- og staveprøver fra Skriftsproglig udvikling, oversigt over hvilke læsestrategier eleven magter og en oversigt/læsebarometer som tydeliggør: hvad der læses, hvor meget der læses, hvor der læses og hvornår der læses og evt. andre skriftsproglige produkter. Det forventes at eleven typisk læser bøger med lixtal 20-25, med en hastighed på 120-150 ord i minuttet Særlig indsats: Elever med skriftsproglige vanskeligheder kan i visse tilfælde tilbydes kortere kurser i løbet af året som støtte til elevens øvrige læse- og skriveundervisning, enten som individuel undervisning eller på et lille hold VAKS-kursus for elever med lyd- og afkodningsproblemer Ved mistanke om ordblindhed testes eleven for ordblindhed med den nationale ordblindetest Ordblinde elever tilmeldes NOTA og tilbydes IT støtte. 11

5.klasse Formålet med skriftsproglig undervisning i 5.klasse er: At læsningen konsolideres ved at eleverne læser meget og ved at de læser mange forskellige slags tekster. Eleverne skal udvikle og bibeholde hensigtsmæssige læserutiner og bevare læselysten. Arbejde i forbindelse med læseundervisning i 5.klasse kan bl.a. indeholde: Læsning 20-30 minutter daglig i samarbejde med hjemmet Arbejde med læseforståelsesstrategier Fælles klassearbejde om minimum et større værk Arbejde med læsestrategier bl.a. o Læseforståelsesstrategier: før, under og efter læsning o Nærlæsning, punktlæsning, og oversigtslæsning Forfatterskabslæsekursus Arbejde med genrekendskab Arbejde med læsehastighed Typiske kendetegn for en læser på dette niveau: Læser ukendte tekster med sikkerhed og forståelse Forholder sig kritisk og analyserende til teksten under læsningen Læser og reflekterer over forskellige slags tekster Læser og anvende billeder, skemaer, diagrammer, kurver og tabeller i faglige tekster Benytter faglitteratur i alle fag og på tværs af fagene Kan fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af notater og referat Eleven kan udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. På dette klassetrin læses typisk bøger med lixtal 25-30 med en hastighed på 150-170 ord i minuttet Læsebånd: Deltagelse i skolens læsebånd uge 2-5. 12

Den enkelte elevs læseudvikling følges og evalueres: September/oktober Ordlæseprøve 2 (fortsat fra 3.klasse) November/december Staveprøve 3 (fortsat fra 4.klasse) Februar/marts Sætningslæseprøve 2 (fortsat fra 3.klasse) Marts/april tekstlæseprøve 6 Maj/juni klasselæse Klasselæsekonference på baggrund af læse-og staveprøver fra Skriftsproglig udvikling samt elevernes generelle skriftsproglige udvikling Arbejdet med læselog fortsættes. Indholdet skal bl.a. være: læse- og staveprøver fra Skriftsproglig udvikling samt en oversigt/læsebarometer som tydeliggør: hvad der læses, hvor meget der læses, hvor der læses og hvornår der læses. Andre skriftsproglige produkter kan også komme i læseloggen. Det forventes at eleven typisk læser bøger med lixtal 25-30, med en hastighed på 150-170 ord /minut Særlig indsats: Elever med skriftsproglige vanskeligheder kan i visse tilfælde tilbydes kortere kurser i løbet af året som støtte til elevens øvrige læse- og skriveundervisning, enten som individuel undervisning eller på et lille hold VAKS-kursus for elever med lyd- og afkodningsproblemer Ved mistanke om ordblindhed testes eleven for ordblindhed med den nationale ordblindetest Ordblinde elever tilmeldes NOTA og tilbydes IT støtte. 13

6.klasse Formålet med skriftsproglig undervisning i 6.klasse er: At videreudvikle elevernes læsekompetence så de opnår en aktiv læseindstilling, god læseforståelse og bevarer læselysten. Arbejde i forbindelse med læseundervisning i 6.klasse kan bl.a. indeholde følgende: Læsning 25-30 minutter daglig i samarbejde med hjemmet Arbejde med læseforståelse ved brug af læseforståelsesstrategier samt læs og forstå opgaver Fælles klassearbejde om minimum et større værk Fælles klassearbejde om et teaterstykke At kunne fastholde det væsentligste i en tekst ved hjælp af nøgleord, tokolonne-notat, resume og referat Konsolidering af læseteknikkerne: nærlæsning, punktlæsning og oversigtslæsning. Disse bør også trænes i forbindelse med søgninger på nettet og arbejde med hjemmesider Arbejde bevidst med læsehastighed Læsekursus: fagligt-, skønlitterært- eller forfatterskabslæsekursus Arbejde med genre og tema i forskellige tekster Typiske kendetegn for en læser på dette niveau: Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper Læser sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning Læser ukendte tekster med sikkerhed og forståelse Stiller spørgsmål til teksten Kan skelne det væsentligt fra uvæsentligt i en tekst Forholder sig analyserende til teksten under læsningen Kan punktlæse, nærlæse, skimme og oversigtslæse Eleven kan udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst På dette klassetrin læses typisk bøger med lixtal 30-35 med en hastighed på 170-200 ord/minut 14

Læsebånd: Deltagelse i skolens læsebånd uge 2-5. Den enkelte elevs læseudvikling følges og evalueres: September/oktober Tekstlæseprøve 7 November/december Staveprøve 3 (fortsat fra 4.klasse) Februar/marts Sætningslæseprøve 2 (fortsat fra 3.klasse), samt tekstlæseprøve 7 eller Tekstlæseprøve 8 Februar-april Nationale test i læsning Januar/februar klasselæsekonference på baggrund af læse-og staveprøver fra Skriftsproglig udvikling samt elevernes generelle skriftsproglige udvikling Arbejdet med læselog fortsættes. Indholdet skal bl.a. være: læse- og staveprøver fra Skriftsproglig udvikling samt en oversigt/læsebarometer som tydeliggør: hvad der læses, hvor meget der læses, hvor der læses og hvornår der læses. Andre skriftsproglige produkter kan også komme i læseloggen. Det forventes at eleven typisk læser bøger med lixtal 30-35, med en hastighed på 170-200 ord /minut Særlig indsats: Elever med skriftsproglige vanskeligheder kan i visse tilfælde tilbydes kortere kurser i løbet af året som støtte til elevens øvrige læse- og skriveundervisning, enten som individuel undervisning eller på et lille hold VAKS-kursus for elever med lyd- og afkodningsproblemer Ved mistanke om ordblindhed testes eleven for ordblindhed med den nationale ordblindetest Ordblinde elever tilmeldes NOTA og tilbydes IT støtte. Handleplan for læsning for Darum Børneby udarbejdet af læsevejleder Anne Pia Svarer 15