Velkommen til møde om indsatsplaner
Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Udvalgte dele af kortlægningen Hvor ser vi udfordringerne i de enkelte planer? Hvad indeholder en indsatsplan? Hvem realiserer indsatsplanerne og hvordan føres de ud i livet? Eksempler fra indsatsplan Vonsild-Agtrup Tidsplanen for udarbejdelse af indsatsplanerne? Hvad er vandforums rolle? Eventuelt
Præsentationsrunde Navn Hvor kommer jeg fra? Hvad er mit kendskab til indsatsplaner?
Indsatsplanområderne Er færdig.. Follerup & Kongsted Vonsild-Agtrup I gang nu.. Viuf-Bramdrupdam Veerst-Trudsbro Christiansfeld Sommersted Afventer kortlægning Ødis-Vamdrup
Indsatsplan Veerst-Trudsbro I : Antal vandværker: 10 Antal boringer: 33 Vejen Kommune Projektleder: Susanne Marcussen
Indsatsplan Viuf-Bramdrupdam Antal vandværker: 6 Antal boringer: 23 Projektleder: Marianne Yde
Indsatsplan Christiansfeld Antal vandværker: 8 Antal boringer: 19 Projektleder: Betina S. Cramer
Indsatsplan Sommersted Kolding Kommune Antal vandværker: 1 Haderslev Kommune Antal boringer: 2 Projektleder: Betina S. Cramer
Beskyttelse af grundvandet sker på mange måder De nationale vandplaner Pesticidhandlingsplaner Den nationale godkendelsesordning for pesticider, som siger, at alle pesticider, der anvendes i Danmark, skal være godkendt af Miljøstyrelsen Harmonikrav for udspredning af husdyrgødning mv. Tilladelses- og godkendelsesordninger for en række aktiviteter så som udspredning af slam Tilladelses- og godkendelsesordninger for placering og drift af anlæg som for eksempel spildevandsanlæg, listevirksomheder, husdyrbrug mv. Den offentlige indsats mod jordforurening Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet
Hvorfor skal der laves indsatsplaner? For at sikre rent drikkevand til alle nu og i fremtiden
Hvad er en indsatsplan egentlig? Overordnet: Indsatsplanen er primært et aftalegrundlag. Skal betragtes som en slags aftale mellem de berørte parter (vandværker og kommunen). Indsatsplanen skal angive de områder, hvor en indsats skal gennemføres. Og hvem der skal gøre hvad og hvornår.
Hvordan forløber udarbejdelsen af en indsatsplan? Staten Kortlægger områder (OSD, m.fl) Kortlægger indsatsområder Udarbejder redegørelser for hvert indsatsområde Kommunen Udpeger BoringsNære BeskyttelsesOmråder(BNBO) Holder møder med vandværker, vandråd og berørte lodsejere. Udarbejder indsatsplaner Offentlig høring Kommunalbestyrelsen vedtager indsatsplanerne Vandforsyning Står for gennemførelse i samarbejde med kommunen Opkræver betaling hos vandforbrugerne Fælles Dynamisk proces effekter og behov skal løbende vurderes. Indsatsplanerne revurderes
Hvem bliver inddraget? Vandværker Byrådet Kommunen Indsatsplaner Interesse - organisationer Berørte Lodsejere Vandforum (koordinationsforum)
Vandforum - indsatsplaner Hvad indeholder en grundvandskortlægning?
Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. Hvorfor grundvandskortlægning Overordnede formål med kortlægningen at sikre en varig vandforsyning med rent drikkevand til forbrugerne nu og fremadrettet forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel behandling af grundvandet Staten v. NST varetager grundvandskortlægningen indenfor OSD og indvindingsoplande Vandindvindingsstruktur Grundvandsressourcen herunder grundvandsmagasiner, lerlag, hydrauliske forhold og grundvandets kemi Arealanvendelse og forureningskilder Afgrænser OD og OSD Afgrænser følsomme indvindingsområder Afgrænser indsatsområder Justerer indvindingsoplande
Data Data der ligger til grund for kortlægningen af grundvandsressourcen: Geofysisk fladekortlægning med SkyTEM (ca. 200 m i dybden) Boringer Eksisterende boringer Nye undersøgelsesboringer Vandkemi Vurdering af grundvandskvalitet og udvikling
Geologisk model Data bruges til opsætning af geologisk model Profilsnit Output fra model Udbredelse af grundvandsmagasin Lerlagstykkelse og beskyttelsesgrad http://naturstyrelsen.dk/88822
Grundvandsmodel Den geologiske model overføres i en 3d-strømningsmodel (der kommer vand på) Datainput Indvindingens størrelse (tilladte mængde) Nettonedbør Indeholder mange andre parametre Vandbalancen kan nu beregnes - herunder Grundvandsdannelsen til et magasin beregnes Indvindingsoplandet beregnes Grundvandsdannende opland beregnes
Nye indvindingsoplande I Bramdrupdam-Viuf og Veerst-Trudsbro
Grundvandets kvalitet Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af de påvirkninger, vandet har været udsat for fra terræn til boringsindtaget Hovedparametre Nitrat, sulfat, ilt, jern, mangan osv. Beskriver grundvandskemiske forhold Nitrat i grundvandet sårbart overfor påvirkninger fra overfladen Vandtypen Vandtype A og B indeholder ilt og/eller nitrat (sårbart). Vandtype C og D indeholder ikke ilt og/eller nitrat (mindre sårbart). Miljøfremmede stoffer Oliekomponenter Pesticider og nedbrydningsprodukter (fund af både godkendte og udfasede stoffer)
Nitratsårbarhed Sommersted og Christiansfeld Grundvandsmagasinernes sårbarhed vurderes i forhold til nitrat I vurderingen indgår lertykkelsen og vandtypen Sondrer mellem lille sårbarhed (> 15 m ler, vandtype c og d), nogen sårbarhed (5-15 m ler, vandtype c) og stor sårbarhed (< 5 m ler, vandtype a og b)
Nitratsårbarhed Viuf-Bramdrupdam og Veerst-Trudsbro
Forureningskilder - kortlagte Kortlagte jordforureninger Arealanvendelsen Arealanvendelsen på landbrugsarealer og by/industri kan udgøre en forureningstrussel Skov- og naturarealer giver ofte en god beskyttelse (undtagelse juletræer)
Potentiel nitratudvaskning Potentiel nitratudvaskning Den mængde nitrat, der kan sive fra rodzonen mod grundvandet. oberegnes ud fra gødningsregnskaberne Viser om området har intensivt dyrkede arealer
Områdeafgrænsninger OSD og indvindingsoplande Områdeafgrænsninger er vurderet og justeret Udpegning af OSD: OSD skal sikre en tilstrækkelig grundvandsressource OSD placeres, hvor der findes egnede grundvandsmagasiner Ingen strømning af grundvand udefra og ind i et OSD OSD i byer også medtaget nu med enkelte undtagelser
Områdeafgrænsninger - NFI NFI (nitratfølsomme indvindingsområder) afgrænses hvor magasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD og indvindingsoplande Afgrænses i områder med nogen og stor grundvandsdannelse Nitratkonc. > 25 mg/l Nitratkonc. > 5 mg/l med stigende tendens Tynde lerlag (beskyttelse) Nogen eller stor nitratsårbarhed
Områdeafgrænsninger - IO IO (indsatsområder) afgrænses indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde god grundvandskvalitet Vurdering af bl.a. arealanvendelsen
Overordnede problemstillinger i planerne Veerst-Trudsbro Nitrat Påvist nogen og stor nitratsårbarhed i dele af OSD over et af de primære magasiner begrænset lerlag Ingen fund af nitrat i magasinet fremtidig risiko Sprøjtemidler Fund af pesticider/nedbrydningsprodukter i 7 af 31 analyserede boringer i primære magasiner. Fund af både godkendte og ikke godkendte Flest fund i byområder Primært BAM Miljøfremmede stoffer Fund af BTEXN og phenoler Naturligt forekommende stoffer Arsenfund over grænse ikke på vandværkerne Øvrige problemstillinger En række kortlagte lokaliteter V1 og V2 indenfor OSD og indvindingsopland Arealanvendelse Overvejende landbrug
Overordnede problemstillinger i planerne Viuf-Bramdrupdam Nitrat Påvist nogen og stor nitratsårbarhed i dele af OSD over et af de primære magasiner begrænset lerlag Ingen fund af nitrat i magasinet fremtidig risiko Sprøjtemidler Fund af pesticider/nedbrydningsprodukter i 7 boringer i primære magasiner. Fund af forbudte og godkendte Flest fund i byområder Grænseværdi overskredet i flere primært BAM Miljøfremmede stoffer Fund af Trichlorethen (TCE) i Nr. Bjert afværge. Fund på vandværk under grænse Naturligt forekommende stoffer Arsenfund over grænse i flere boringer ikke på vandværkerne Øvrige problemstillinger En række kortlagte lokaliteter V1 og V2 indenfor OSD og indvindingsopland Arealanvendelse Overvejende by og landbrug
Overordnede problemstillinger i planerne Christiansfeld Nitrat Påvist nogen og stor nitratsårbarhed i dele af OSD over et af de primære magasiner begrænset lerlag Sprøjtemidler Fund af pesticider/nedbrydningsprod ukter overvejende i den sydlige del af området Både godkendte og forbudte Primært BAM, Atrazin og Atrazins nedbrydningsprodukter Miljøfremmede stoffer Overvejende fund af olierelaterede stoffer Naturligt forekommende stoffer Arsenfund lige over grænse i flere vandværksboringer Forhøjet sulfat dog ikke stigende tendens Agg. Kuldiox i flere vandværksboringer små konc. Øvrige problemstillinger En række kortlagte lokaliteter V1 indenfor OSD og indvindingsopland Arealanvendelse Overvejende landbrug
Overordnede problemstillinger i planerne Sommersted Nitrat Påvist nogen og overvejende stor nitratsårbarhed i hele OSD over de primære magasiner begrænset lerlag Sprøjtemidler Fund af pesticider/nedbrydningsprod ukter både over og under grænse. Både godkendte og ikke godkendte stoffer Primært BAM og Atrazin Miljøfremmede stoffer Fund af tjære (PAH) og olieprodukter ikke i opland til Bjerndrup Naturligt forekommende stoffer Mangan over grænse NVOC over grænse brunt vand i nogle områder Øvrige problemstillinger En række kortlagte lokaliteter V1 og V2 indenfor OSD og indvindingsopland Arealanvendelse Overvejende landbrug
Opstartsmøde - indsatsplaner Hvad indeholder en indsatsplan?
Indsatsplaner og indhold Det er kommunen, der er ansvarlig for, at indsatsplanerne udarbejdes Kommunen har et år til at udarbejde en indsatsplan Områdeudpegningerne (bekendtgørelse) vedtages i nærmeste fremtid En indsatsplan skal indeholde: Et resume af statens kortlægning En angivelse af områder, hvor indsatser skal foretages (zonering) En angivelse af hvilke indsatser der skal ske En angivelse af i hvilket omfang der skal ske en overvågning En opgørelse over behovet for beskyttelse En tidsplan
Interesseområder - zonering Det er de mest sårbare områder indsatserne skal ske i Opdeling i zoner Eksempler på zoner kunne være BNBO IO i forhold til nitrat Ungt grundvand Indvindingsoplande Grundvandsdannende oplande Vi beregner BNBO for alle indvindingsboringer i indsatsområderne vha. Miljøministeriets vejledning Den tilladte indvindingsmængde Hyppigheden for analyse af organiske parametre Magasintykkelsen Magasinets effektive porøsitet BNBO
Hvor kommer truslerne mod drikkevandet fra? Forurening på vandværket eller via ledningsnettet Brud på forsyningsledning Indsivning af overfladevand til tørbrønd Punktkildeforurening Olietanke Vaskepladser Forurenede grunde Utætte kloakledninger Møddingspladser Markstakke Fladebelastning Sprøjtemidler Kvælstoftilførsel på landbrugsjord Spildevandsslam
Hvilke indsatser kan komme i spil? Kommunens indsatser (eksempel)
Hvilke indsatser kan komme i spil? Indsatser på vandværket (eksempel)
Hvilke indsatser kan komme i spil? Indsatser på vandværket (eksempel) Dyrkningsaftale Haveaftaler
Hvilke indsatser kan komme i spil? Dyrkningsaftale (indenfor BNBO) Frivillige aftaler mellem vandværk og lodsejer: o Vandværk betaler kompensation til lodsejer o Køb af areal Ekspropriationslignende vilkår: o o o o Kommunen kan pålægge dyrkningsrestriktioner i forhold til nitrat og pesticider mod fuld erstatning Konkret beslutning i byrådet Vandværk betaler udgifterne Kun hvad der er nødvendigt for at opfylde målet med indsatsplanen
Hvilke indsatser kan komme i spil? Dyrkningsaftale Udkast til en samarbejdsaftale Retningslinjer: Principper for erstatningsudmåling o Samarbejde med vandværker, landbrugsorganisationer og DANVA/FVD
Handleplan Justeringer af indsatserne foretages i samarbejde mellem vandværkerne og kommunen Kommune og vandværk laver i fællesskab en tidsplan for, hvornår de enkelte indsatser sættes i værk en handleplan Der udarbejdes specifikke handleplaner for det enkelte vandværk Det fremgår af indsatsplanen, hvem der er ansvarlig for hvilke indsatser Det er kommunen der følger op i forhold til indsatserne hvor langt er vi
Ansvarsfordeling Indsatsplanen Hvem har ansvaret? Ansvarsområder Drift og vedligehold, planlægning Vandværket Planlægning Indsatser i indsatsplanen Formidling Administration af gældende lovgivning Kommunen Retningslinjer Formidling
Hvordan inddrages vandværkerne? Kolding Kommune udarbejder udkast med indsatser Vandværker og Kolding Kommune igangsætter indsatser Afstemning af specifikke indsatser Fælles indsatsplan Politisk behandling af indsatsplan Vandværker undersøger deres muligheder Afstemning af tidsramme for iværksættelse
Tidsramme og individuelle møder Hvad skal der ske fremadrettet? Okt./nov. 2014 Fællesmøde for lodsejere i nov. 2014 udarbejder udkast til indsatser mv. Dec. 2014- marts 2015 Individuelle møder med vandværkerne (ca. 2 møder pr. vandværk) Fokus på specifikke indsatser samt tidsramme for iværksættelse af indsatser Sommer og efterår 2015 12 ugers høring af udkast til indsatsplan Endelig vedtagelse af indsatsplan
Hvad er vandforums rolle? I Vandforsyningsloven fremgår ( 12): Til at bistå med udarbejdelsen af indsatsplaner skal kommunen oprette et vandforum (koordinationsforum) bestående af repræsentanter for: Vandforsyningerne i kommune Andre berørte myndigheder Jordbruget Industrien Eventuelle andre relevante parter i kommune.
Repræsentanter i Vandforum Region Syddanmark DN TRE-FOR Vand A/S Vandrådet Embedslægeinstitutionen Syddanmark Landboforeninger Vandforum for indsatsplaner Dansk Brøndejerforening
Hvad er vandforums rolle? - Vandforums rolle er rådgivende og skal primært være et idéudvekslingsforum, som skal gøre det muligt, at udarbejde og gennemføre indsatsplaner, så der opnås den bedst mulige beskyttelse af grundvandet. - Medvirke til en bred og kvalificeret dialog og debat om beskyttelsen og benyttelsen af grundvandsressourcerne i. - Drøfte konkrete indsatsplanforslag samt mulige indsatsstrategier i forhold til behovet for beskyttelse.
Hvad er Vandforums rolle? 2. Møde forud for høring af udkast til indsatsplan. Udkastet drøftes 1. Opstartsmøde orientering om indsatsplaner Vandforum 3. Ved offentliggørelse af udkast til indsatsplan sendes det til høring 4. Endelig vedtaget indsatsplan sendes til orientering
Vandforums forventninger? Hvad er jeres forventninger? Og hvor vil I gerne inddrages?
Spørgsmål? Se www.kolding.dk/indsatsplaner