Sundhedsfaglig højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Bostedet Algade, Socialpsykiatrien i Thisted kommune For modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Bostedet Algade er et døgndækket botilbud for mennesker med svære psykiske lidelser. Bostedet er en del af det socialpsykiatriske tilbud i Thisted kommune. Samarbejdsrelationer I samråd med den enkelte beboer samarbejder vi med relevante personer og instanser fra den professionelle (egen læge, psykiater, sagsbehandler, Jobhus, psykolog mm) og private netværk. Bostedet har fast månedligt tilsyn med psykiater tilknyttet Distriktspsykiatrien. Fagligt arbejder vi sammen med den øvrige del af socialpsykiatrien i Thisted kommune. Patient/borger kategorier Målgruppen er voksne mennesker med svære psykiatriske lidelser, som fx skizofreni og personlighedsforstyrrelser. En del af disse har ligeledes haft misbrugsproblemer. Der er 16 lejligheder og en midlertig plads (max 6 måneder) Centrale kliniske problemstillinger Beboerne har svære langvarige sindslidelser med behov for et længerevarende døgndækket tilbud. Det er vores overbevisning at alle mennesker har mulighed for at komme sig og genvinde magten over eget liv. Sindslidelser og psykiatrisk problemer medfører som regel nedsat selvværd og problemer i sociale sammenhæng, derfor arbejder vi med jeg-støttende sygepleje og social træning på flere niveauer Vores opgave er at tilrettelægge et miljø, der så præcist som mulig, matcher beboernes behov for omsorg, støtte, struktur, socialt samvær og udvikling. Vi arbejder med bevidste, planlagte handlinger i hverdagen og i grupper, udfra principperne om miljkøterapi. Relationer er omdrejningspunktet for alt vores arbejde, for vi tror på at mennesker trives og udvikles i relationer. Samspil og samtale er derfor vigtige elementer i vores praksis. Side 1 af 8
Tværfaglige og tværsektorielle forhold Medarbejdergruppen er tværfaglig sammensat, og består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeut, køkken/rengørings personale, pedel og sekretær. Der er leder og stedfortræder, - og der uddannes løbende social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende. Huset er delt i to teams, team 1 og team 2 med tilholdssted i hver sit køkken. Der er ca to medarbejdere i hvert team dag og aften, mens en nattevagt dækker hele huset. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener De mennesker, der bor her, har brug for et døgndækket tilbud med omsorg, støtte og vejledning for at kunne få hverdagen til at fungere. Beboerne kan bo her så længe de selv ønsker det, da de bor i lejligheder under lov om almen boligbyggeri. Sygeplejefaglige opgaver De sygeplejefaglige kerneydelser er jeg-støttende sygepleje og miljøterapi. Feltet er alle dagliglivets gøremål, fx madlavning, indkøb, socialt samvær, hvor samspil og samtale er nøgleord. Hjælp til træning af sociale færdigheder og personlige kompetencer. Det er opgaver i forhold til vejledning, information og undervisning med forskellige pædagogiske tiltag. Mange beboere har fx et ønske om livsstilændringer, da både sygdom og den medicinske behandling ofte medfører overvægt og nedsat initiativ og aktivitetsniveau. Udviklings- og forskningsområder og tiltag Vi har de seneste år arbejdet målrettet med at kvalificere vores miljøterapi og arbejder kontinuerligt med optimal tilpasning til de aktuelle beboeres behov og potentiale.. Vi tilbyder mulighed for feltobservation, praktisk erfaring i tilrettelæggelse og udførelse af miljøterapi både individuelt og i små grupper, samt refleksion over praksis. Vi arbejder målrettet med at kvalificere vores relationsbehandling og kontaktpersonsarbejde og arbejder kontinuerligt med optimal tilpasning til de aktuelle beboeres behov og potentiale. Vi tilbyder mulighed for feltobservation, praktisk erfaring i tilrettelæggelse og udførelse af relationsbehandling og kontaktpersonsarbejde, samt refleksion. Vi arbejder bevidst, målrettet og udviklende i forhold til vores fælles faglige reference ramme Vi tilbyder mulighed for at få indblik i de processer, der har været på bostedet og til stadighed foregår Side 2 af 8
Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Vi arbejder med miljøterapi og jeg-støttende sygepleje i det daglig arbejde sammen med beboerne. Vi har daglig refleksion i teamet. Hvert team har hver 4. uge teamdag, hvor vi arbejder målrettet med at tilrettelægge hverdagen i teamet og i forhold til den enkelte beboer udfra vores fælles faglige referenceramme. (Studerende deltager ikke i dette, men har deres egne refleksionsdage en gang ugentlig i forløbet) Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I Socialpsykiatrien i Thisted Kommune er den kliniske undervisning tilrettelagt, så det i videste mulig omfang ligner det udviklings- og læringsmiljø der er paksis på det enkelte uddannelsessted. Undervisningen målrettes læringsudbyttet på modul 8. Derfor samles de studerende fra Bo- og træningsstedet Dragskilde, Bostedet Algade og Støttekorpset Team Vestertorv i en refleksionsgruppe. Refleksionsgruppen afspejler stedernes refleksionsdage (teamdage/gruppens dage/pædagogiske dage) og supervision. Hensigten med refleksionsgruppen er at tilrettelægge dele af den kliniske undervisning, så den studrende får et formaliseret læringsrum, hvor studerende via refleksion gensidigt kan inspirerer og lære af hinandens erfaringer og oplevelser i den kliniske praksis. Refleksionsgruppen foregår en fast ugentlig dag a ca. 6 timer og er som udgangspunkt tilrettelagt og afholdes af de klinisk vejledere fra Bostedet Algade og Bo- og Træningsstedet Dragskilde. Refleksionsgruppen indgår som en del af de 30 ugentlige tilstedeværelsestimer. De restende timer fordeles som udgangspunkt på fire dage ud fra de aktuelle læringsmuligheder, der er på stedet. Det vil sige, at den studerende skal forvente tilstedeværelse både i dag- og aftenstimer med forskellige mødetidspunkter. På den måde gives mest mulig konituitet og bedste muligheder for læring. Den kliniske vejleder og den sygeplejestuderende er i samarbejde ansvarlig for tilrettelæggelse af den kliniske periode. På Team Vestertorv varetages denne funktion på skift af klinisk vejleder fra Bostedet Algade og Bo- og træningstedet Dragskilde. Undervisningen organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer, dels planlagte og dels de situationsbestemte læringssituationer, der opstår i praksis. Her og nu vejledning og følgeskab med medarbejdere er afhængig af hvem, der er på arbejde. Her er således mulighed for at møde forskellige faggrupper. Inden for den første uge afholdes forventningssamtale og perioden afsluttes med en evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende, på Team Vestertorv deltager desuden medvejleder. I forbindelse med den fastlagte studieaktivitet kommunikationsrapport, deltager teoretisk underviser fra skole i den fælles drøftelse af rapporten, og herefter er der en fælles statussamtale. Aftaler vedr. aktiviteter angives i den individuelle kliniske studieplan. Læringsmiljø /Studiemiljø Den kliniske vejleder udarbejder en studieplan, som den studerende modtager ca 1 uge før start. Studieplanen er udgangspunkt Side 3 af 8
for samarbejdet og kan justeres efter behov. Sammen med studieplanen fremsendes mødetider for den første uge. Resten af perioden planlægges ud fra de aktuelle læringsmuligheder. På stedet er der adgang til grupperum, it og relevant litteratur. Vejlednings- og evalueringstilbud Refleksionsgruppen giver mulighed for gensidig at støtte hinanden til refleksion over den praksis, den enkelte studerende oplever. Der er mulighed for at øve sig i at beskrive og analyse praksisoplevelser, og koble det til relevant teori. Der er planlagt en studieaktivitet omkring egoprofil, som gennemgås i refleksionsgruppen, hvor de andre studerende fungerer som reflekterende team. Der er altid mulighed for (efter aftale) at få individuel vejledning efter refleksionsgruppen. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Gitte Nyvang Jensen, Bo- og Træningsstedet Dragskilde: Sygeplejerske siden 1995, klinisk vejlederuddannelse. Bennedikte Søgaard Pedersen, Bostedet Algade: Sygeplejerske siden 1998, specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur For hver ECTS-point skal opgives 30-50 sider relevant litteratur, det vil sige i alt minimum 360 sider. Du udarbejder i samarbejde med den klinisk vejleder den endelige litteraturliste, her følger vores anbefalinger: Clarence Crafoord Udviklende fortrolighed tanker om kontaktpersonsarbejdet Hans Reitzels Forlag En grundbog i.f.t. at indgå i relationer med psykisk syge mennesker i terapeutiske miljøer. Specielt anbefales følgende dele af bogen: Kap. 2 Hvorfor kontaktpersonsordning og kontaktpersonens holdning og opgave s. 34 41 (8 sider) Kap. 4 Tænkningens opståen og den grænseløse psykes strøm s. 66 77 (12 sider) Kap. 6 At mødes i behandlingssituationen s. 90 104 (15 sider) Kap. 8 Relationsbehandling nogle konkrete tanker og mulige råd s. 120 152 (33 sider) Kap. 9 At møde de pårørende s. 153 160 (8 sider) Liv Strand Fra kaos mod samling mestring og helhed Munksgaard Danmark En basisbog indenfor jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje Side 30 134 (104 sider). Denne bog skal du bruge specielt i Side 4 af 8
perioden, hvor du udarbejder egoprofil og retter din opmærksomhed mere mod jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje. Thorgaard, Lars Relationsbehandling i psykiatrien, i alt 5 bind Hertervig Forlag, 2006 Alle fem bind danner et samlet billede af hvad relationsbehandling er i psykiatrien, og kommer omkring mange relevant aspekter af psykiatrien, og det at være kontaktperson. Grundlaget er en psykodynamisk tankegang. Alle fem bind kan varmt anbefales, Bind 1: Gode relationsbehandlere og god miljøterapi Om en med-menneskelig psykiatri, side 27-49 (22 sider) Tilbage til miljøterapien, side 125-155 (30 sider) Bind 2: Om empatiens bevarelse i relationsbehandlingen i psykiatrien. Noget om empati, side 33-62 (29 sider) Om nogle af de grundlæggende psykodynamiske forhold og begreber, side 67-101 (34 sider) De fire former for empatipåvirkninger, side 139-175 (36 sider) At lære sig relationsbehandling, side 209-274 (65 sider) Bind 3: Dynamisk psykoseforståelse. Dynamisk psykoseforståelse, side 33-143 (110 sider) Noget om Selvmord, side 245-279 (34 sider) Noget om selvskadning, side 289-315 (26 sider) Bind 4: Individuel mestring og mestring i relationen Recovery, side 41-78 (37 sider) Bind 5: indeholder en samlet stikords-agtig gennemgang af skemaer og modeller i bogen. Metze, Erno og Jørgen Nystrup Samtaletræning, Socialpædagosisk bibliotek 1994 En klassisk håndbog i præcis kommunikation Kommunikationsteori, gensvarmodeller og transaktionsanalyse, side 9-62 (51 sider) Kommuniationsanalyse side 109-118 (9 sider) Knud Ramian Jonas Gustafsson Liv i fokus det sindslidende menneske i hverdagen Systime Bogen retter sig mod det socialpsykiatriske felt, men især de følgende kapitler kan med fordel også læses af studerende i behandlingspsykiatrien. Kap. 3 Udstødelsens logik (12 sider) Side 5 af 8
Kap. 5 Om betydningen af at fokusere på forventninger, værdier, livsmønstre og livshistorier (17 sider) Kap. 16 (Incl. forordet til kapitlet) Fortællingen som metode i social arbejde (18 sider) Hummelvoll, Jan Kåre Helt ikke stykkevist og delt Hans Reitzels forlag 2005 En rigtig god opslagsbog indenfor psykiatrisk sygepleje. Bogen er opdelt i temaer bl.a. angst, aggression osv. Din anvendelse af bogen sker således alt afhængigt af, hvilke konkrete problematikker, du oplever i din praksis og som du har behov for at læse mere om. Kap. 14: Samtalen. Side 433 458 (25 sider) Schjødt, Torben og Heinskou, Torben (Red.) Miljøterapi på dynamisk grundlag Hans Reitzels Forlag 2007 Kap. 7: Kontaktpersonen i miljøterapien. Side 124 146 (22 sider) I øvrigt henvises der til de enkelte kapitler i Del 3, som du kan have brug for at læse alt efter hvilken patient/beboer du er tilknyttet. Allan Lohmann Olsen Støttende sygepleje et grundrids af en eklektisk psykiatrisk sygepleje. Klinisk sygepleje, 16. årgang-nr.3-august 2002: 30-45 (16 sider). Forfatteren forsøger med artiklen at lægge op til en overordnet og systematisk ramme, der kan rumme de mange forskellige teorier, som den psykiatriske sygepleje benytter sig af (deraf begrebet eklektisk). Hilde Eide og Tom Eide Kommunikasjon i relasjoner En rigtig god bog om kommunikation generelt. Her anbefales især kapitlet om aktiv lytning, som supplement til den litteratur I har læst på skolen. Aktiv lytning er et særdeles relevant redskab i kommunikationen med sindslidende. Kap. 5. Aktiv lyttning. Side 137-178 (41 sider) Alain Topor Recovery at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser Hans Reitzels Forlag 2003 Bogen præsenterer recovery-begrebet og ser kritisk på betegnelsen kroniske sindslidelser. Udgangspunktet er, at mennesket med sindslidelse altid kan forbedre sin tilstand altså komme sig. Specielt anbefales: Sociale relationers betydning s. 111-117 (18 sider) Samt siderne 273-309 (36 sider) Side 6 af 8
Aanderaa, Inger Patienten og sygeplejersken et gensidigt påvirkningsforhold Gyldendal 1995 Relation og relationsarbejde s 12 15 (4 sider) Følelse og sprog som kilde til forståelse + forsvarsmekanismer s 26 55 (30 sider) Ole Løw, Erik Svejgaard Psykologiske grundtemaer Kvan 2002 Følgende artikler: Kan man lære at være empatisk? af Judy Gammelgaard s 136 148 (13 sider) Kommunikationstrekanten indhold, forhold og kontekst af Benedicte Madsen s. 152 168 (17 sider) Relationer som sociale konstruktioner af Ole Løw s 82 100 (21 sider) Svein Haugsgjerd m. fl. Psykiske lidelser i fire perspektiver Borgen giver en kort og præcis indføring i psykiatrien od fra de grundopfattelser, der er de vigtigste i dagens psykiatri: den medicinske, den psykodynamiske, den humanistiske og den relationelle. Hele bogen kan læses med fordel, her anbefales specielt følgende sider: Kap. 7 (en del heraf) Om at arbejde med mennesker med psykiske lidelser. Side 267 269 (3 sider) Andre relevante bøger/artikler: Tomm, Karl, Er det hensigten at stille linære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? Andreasen, Ruth Bunk: At spille tennis Lihme, Benny: Invitation til social psykiatrien, Akademisk forlag Revsted, Per: Motivationssamtalen, Hans Reitzels forlag Laurvig, Arnhild: I morgen var jeg altid en løve, Akademisk forlag Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Der er i perioden krav om 30 timers ugentlig tilstedeværelse, der som udgangspunkt er alle fem hverdage i ugen ud fra de aktuelle læringsmuligheder. Side 7 af 8