Grundforløbet Social- og sundhedsuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Gældende for hold med opstart efter 1. januar 2014 Januar 2014 redigeret 27 03 2015
1 PRAKTISKE OPLYSNINGER OM UDDANNELSERNE... 4 2 UDDANNELSER PÅ SOSU SJÆLLAND... 5 2.1 GRUNDFORLØBET... 5 2.1.1 Formålet med grundforløbet... 5 2.1.2 Grundforløbets opbygning... 5 2.2 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN... 5 2.2.1 Formål med uddannelsen... 5 2.2.2 Uddannelsens varighed... 5 2.2.3 Uddannelsens fag og niveauer... 6 2.2.4 Valgfri Specialefag... 6 2.2.5 Valgfag... 7 2.2.6 Praktik... 7 2.3 PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 8 2.3.1 Formål med uddannelsen... 8 2.3.2 Uddannelsens varighed... 8 2.3.3 Uddannelsens fag og niveauer... 8 2.3.4 Valgfri Specialefag... 9 2.3.5 Valgfag... 9 2.3.6 Praktik... 9 3 GENERELT FOR UDDANNELSERNE... 10 3.1 PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 10 3.1.1 Læringssyn... 10 3.1.2 Undervisningssyn... 10 3.1.3 Pædagogisk teknologi... 11 3.1.4 Tematisering... 11 3.1.5 Undervisningsmiljø... 12 3.1.6 Sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikuddannelse... 12 3.1.7 Lærerkvalifikationer... 12 3.2 UDDANNELSESPLAN OG UDDANNELSESBOG... 13 3.2.1 Elevens personlige uddannelsesplan... 13 3.2.2 Uddannelsesbog (kun gældende for hovedforløb)... 13 3.2.3 Godskrivning... 14 3.2.4 Påbygning... 15 3.3 PRAKTIKUDDANNELSEN... 16 3.3.1 Formål... 16 3.3.2 Tilrettelæggelse... 16 3.3.3 Progression i praktikmålene.... 16 3.3.4 Vejledning i praktikken... 17 3.3.5 Fordybelsestid i praktikken... 18 3.3.6 Praktik i udlandet... 19 3.4 VEJLEDNING OG STØTTE I UDDANNELSEN... 19 3.4.1 Kontaktlærer... 19 3.4.2 Uddannelsesvejledning... 19 3.4.3 Praktikkonsulent... 19 Januar 2014 redigeret 27 03 2015
3.5 BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER... 21 3.5.1 Løbende evaluering i skole- og praktikperioder... 21 3.5.2 Skolevejledning... 22 3.5.3 Praktikerklæring... 22 3.5.4 Standpunktsbedømmelser i praktikuddannelsen... 22 3.5.5 Prøvers antal og placering i skoleuddannelserne... 23 3.5.6 Taksonomier i uddannelsen... 23 3.6 OVERGANGSORDNINGER... 24 BILAG 1: TAKSONOMIER I SKOLEUDDANNELSEN... 25 BILAG 2: TAKSONOMI I PRAKTIKUDDANNELSEN... 26 3
1 Praktiske oplysninger om uddannelserne Praktiske oplysninger om skolen og uddannelsernes opbygning og indhold findes på skolens hjemmeside www.sosusj.dk. Her findes også oplysninger om: Adgang, optagelse og ansættelse. www.sosusj.dk/vejledning De enkelte holds start og sluttidspunkter inkl. ferieperioder. (forløbsoversigter) www.sosusj.dk/forløbsoversigter Realkompetenceafklaring i forbindelse med ansøgning/optagelse. Se under den enkelte uddannelse www.sosusj.dk/uddannelser. Elevens arbejdstid herunder regler for fremmøde og fravær. www.sosusj.dk/arbejdstid Ordensregler. www.sosusj.dk/ordensregler Klagevejledninger www.sosusj.dk/klager Generelle prøvebestemmelser http://www.sosusj.dk/sosusj/omsosusj/undervisningsplan/proever.aspx Valgfag og valgfri undervisning - følger I undervisningsplanen henvises til følgende love og bekendtgørelser: Lovbekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 Klik her. Hovedbekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 Klik her Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik nr. 816 af 20/07/2012 Klik her. Uddannelsesordningerne, for PA af 15/07/2013, for SOSU af 2/10/2012 Klik her. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 41 af 16/01/2014 Klik her. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse nr. 262 af 20/03/2007 Klik her. Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne nr. 1272 af 16/11/2010 Klik her. 4
2 Uddannelser på SOSU Sjælland 2.1 Grundforløbet 2.1.1 Formålet med grundforløbet Grundforløbet er en indledende del af den kommende erhvervsuddannelse. Grundforløbet indeholder undervisning, der kan imødekomme behov og muligheder i forhold til erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer med henblik på, at fortsætte i et hovedforløb. 2.1.2 Grundforløbets opbygning Grundforløbet og grundforløbspakkerne består af to dele. I den første del arbejdes der med de fælles kompetencemål, i den anden del af grundforløbet arbejdes der med de særlige kompetencemål målrettet henholdsvis social- og sundhedsuddannelsen eller pædagogisk assistentuddannelse. På Grundforløbet er elever i virksomhedsforlagt undervisning (besøg i praksis), for at fornemme, hvordan det er at arbejde indenfor enten børneområdet eller ældreområdet. På SOSU Sjælland udbydes følgende Grundforløb: Ordinært: 20 uger Turbo: 10 uger Sprog og kultur: 40 uger Xtra: 40 uger 2.2 Social- og sundhedsuddannelsen 2.2.1 Formål med uddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. 2) Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde. 3) Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg. 4) Professionel omsorg, pleje og sygepleje. 5) Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering. 6) Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion. 7) Koordinering, administration og styring. 2.2.2 Uddannelsens varighed Trin 1: 1 år og 2 måneder heraf 24 ugers skoleundervisning. Trin 2: 1 år og 8 måneder heraf 32 ugers skoleundervisning. 5
2.2.3 Uddannelsens fag og niveauer Social- og sundhedsuddannelsen - Trin 1 Fag Præsentationsstandarder Vejledende tid Grundfag Dansk D-niveau 4 uger Naturfag E-niveau 2 uger Engelsk E-niveau 2 uger Områdefag Social- og sundhedssektoren Avanceret 2 uger Pleje og dokumentation Avanceret 5 uger Rehabilitering & social- og Avanceret 3,5 uger sundhedsfaglig indsats Psykologi og kommunikation Avanceret 2,5 uger Arbejdsmiljø og ergonomi Avanceret 1 uge Valgfag og valgfrit specialefag Valgfag 1 uge Valgfrit specialefag Avanceret 1 uge Social- og sundhedsuddannelsen - Trin 2 Fag Præsentationsstandarder Vejledende tid Grundfag Dansk C-niveau 2 uger Naturfag C-niveau 4 uger Engelsk D-niveau 2 uger Områdefag Koordinering, kvalitetssikring og Avanceret 3 uger dokumentation Somatisk sygdomslære og farmakologi Avanceret 4 uger Psykiatrisk sygdomslære og Avanceret 3 uger farmakologi Sygepleje Avanceret 5 uger Forebyggelse og rehabilitering Avanceret 3 uger Sundhedspædagogik og Avanceret 3 uger kommunikation Valgfag og valgfrit specialefag Valgfag 1 uge Valgfrit specialefag Avanceret 2 uger Fagenes mål kan ses i gældende uddannelsesordning. 2.2.4 Valgfri Specialefag De valgfri specialefag er erhvervsuddannelsens højeste faglige niveau, både praktisk og teoretisk. Fagene giver eleven mulighed for, at fordybe sig i et særligt fagområde og dermed opnå en specifik erhvervskompetence. 6
På trin 1 skal der som minimum vælges ét valgfrit speciale fag. På trin 2 skal der som minimum vælges to valgfrie speciale fag. De valgfri specialefag udbydes af en uges varighed, der skal være mindst to fag at vælge imellem. (BEK 834 26) Se målene for de valgfri specialefag i gældende uddannelsesordning for Social-og sundhedsuddannelsen. Faget skal bestås, se de generelle prøvebestemmelser. Oversigt over valgfri specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Palliation 1 Demens 1 Rehabilitering 1 Velfærdsteknologi 1 Borgere med psykisk sygdom Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Palliation 2 Demens 2 Rehabilitering 2 Velfærdsteknologi 2 Den opererede borger Ledelse og organisering 1 Ledelse og organisering 2 Tværfagligt samarbejde om den medicinske patient 1 Tværfagligt samarbejde om den medicinske patient 2 2.2.5 Valgfag Formålet med valgfaget er at imødekomme elevinteresser samt give eleven mulighed for at vælge fag af betydning for videreuddannelse og fag der supplerer den erhvervsrettede og almene undervisning. Der udbydes valgfag på Trin 1 og Trin 2. Eleven kan vælge mellem mindst to forskellige valgfag, som skolen udbyder. I SOSU Sjællands valgfagskatalog for SOSU er de mulige valgfag og deres indhold beskrevet, se skolens hjemmeside under undervisningsplaner. Faget bedømmes gennemført/ikke gennemført, se de generelle prøvebestemmelser. Har skolen ikke elevgrundlag for at udbyde et andet fremmesprog end engelsk, kan skolen henvise eleven til anden uddannelsesinstitution, der kan gennemføre undervisningen. (LBK 439 27) 2.2.6 Praktik Trin 1: Består af 2 praktikperioder af cirka samme længde i det primærkommunale område. Trin 2: Består af 3 praktikperioder af cirka samme længde i henholdsvis det somatiske område, det psykiatriske område og det primærkommunale område i nævnte rækkefølge. 7
2.3 Pædagogisk assistentuddannelse 2.3.1 Formål med uddannelsen Uddannelsen til Pædagogisk assistent har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Udviklende, forebyggende, rådgivende og støttende pædagogiske opgaver i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for brugere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 2. Kulturelle og aktiverende opgaver i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 3. Fysisk udviklende aktiviteter i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 4. Sundhedsfremmende og forebyggende indsats i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 5. Omsorgsrelaterede opgaver i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 6. Koordinations-, dokumentations- og evalueringsopgaver i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 2.3.2 Uddannelsens varighed Pædagogisk assistent: 2 år og 3,5 måned heraf 54 ugers skoleundervisning. 2.3.3 Uddannelsens fag og niveauer Pædagogisk assistentuddannelse Fag Præsentationsstandarder Vejledende tid Grundfag Dansk C-niveau 6 uger Samfundsfag C-niveau 4,5 uger Engelsk E-niveau 2 uger Områdefag Pædagogik Avanceret 9,5 uger Kultur og aktivitet Avanceret 9,5 uger Bevægelse og idræt Avanceret 6 uger Sundhedsfag Avanceret 5,5 uger Sprog, kommunikation og psykologi Avanceret 7 uge Valgfag og valgfrit specialefag Valgfag 2 uger Valgfrit specialefag Avanceret 2 uger Fagenes mål kan ses i gældende uddannelsesordning. 8
2.3.4 Valgfri Specialefag De valgfri specialefag er erhvervsuddannelsens højeste faglige niveau, både praktisk og teoretisk. Fagene giver eleven mulighed for, at fordybe sig i et særligt fagområde og dermed opnå en specifik erhvervskompetence. På Pædagogisk assistentuddannelse skal der som minimum vælges to valgfrie speciale fag. De valgfri specialefag udbydes af en uges varighed, der skal være mindst to fag at vælge imellem. (BEK 834 26) Se målene for de valgfri specialefag i den gældende uddannelsesordning for Pædagogisk assistentuddannelse. Fagene skal bestås, se de generelle prøvebestemmelser. Oversigt over valgfri specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Socialpædagogik Specialpædagogik Folkesundhed og sundhedsfremme Kost og bevægelse Børn og natur Æstetiske udtryksformer Pædagogiske aktiviteter, som kan understøtte institutionsfastsatte læringsmål 2.3.5 Valgfag Formålet med valgfaget er at imødekomme elevinteresser samt give eleven mulighed for at vælge fag af betydning for videreuddannelse og fag der supplerer den erhvervsrettede og almene undervisning. Eleven kan vælge mellem mindst to forskellige valgfag, som skolen udbyder. I SOSU Sjællands valgfagskatalog for PA er de mulige valgfag og deres indhold beskrevet, se skolens hjemmeside under undervisningsplaner. Faget bedømmes godkendt/ikke godkendt, se de generelle prøvebestemmelser. Har skolen ikke elevgrundlag for at udbyde et andet fremmesprog end engelsk, kan skolen henvise eleven til anden uddannelsesinstitution, der kan gennemføre undervisningen. (LBK 439 27) 2.3.6 Praktik Praktikken består af 2 perioder af nogenlunde ens længde. Praktikken foregår indenfor det kommunale, regionale eller private pædagogiske tilbud til børn, unge og voksne med behov for støtte og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. 9
3 Generelt for uddannelserne 3.1 Pædagogiske og didaktiske overvejelser 3.1.1 Læringssyn Skolen tager udgangspunkt i et konstruktivistisk læringssyn. Denne læringsteori benyttes som grundlag og inspiration i forbindelse med pædagogiske overvejelser og til en forståelse af den enkelte elevs læringsbetingelser. Ligeledes medtænkes elevens overvejelser over egne måder at lære på. Det konstruktivistiske læringssyn indebærer at eleven ud fra tidligere erfaringer og forudsætninger tilegner sig og udvikler viden, færdigheder og holdninger. Samtidig fastholdes den faglige dagsorden ved at skolen udover sit konstruktivistiske læringssyn hele tiden forholder sig til og arbejder hen i mod de konkrete faglige og personlige læringsmål, som eleven skal nå. I arbejdet mod elevens faglige og personlige læringsmål og i tråd med den konstruktivistiske læringsteori fokuseres der på at eleven arbejder praksisnært og herved afklarer hvilken viden og kunnen de skal tilegne sig for at kunne handle kompetent i praksis. Skolen ser læring som en proces, hvor elevens samspil med omgivelserne og elevens selvstændige bearbejdningsproces fører til et læringsresultat. Skolen ser derfor læring som en personlig og individuel proces, der udvikles af og i sociale sammenhænge. Elevens læring forudsætter, at eleven selv er aktiv deltager i læringsprocessen ved at indgå i læringssituationer indgår med underen og refleksion. Uddannelsen appellerer til forskellige læringsstile og udvikler elevens evne til refleksiv tænkning. 3.1.2 Undervisningssyn Tager udgangspunkt i skolens pædagogiske vision. For at se skolens pædagogiske vision Klik her Uddannelsen tilrettelægges i en vekselvirkning mellem skole og praktikperioder. Vekselvirkninger giver eleven mulighed for at gøre konkrete faglige og praktiske erfaringer, reflektere over disse, samt at arbejde med teori og medtænke dette i konkret praksis. Eleven skal opleve sammenhængen mellem skole- og praktikperioder som meningsfuld, og de forskellige dele skal gensidigt supplere og understøtte hinanden. Uddannelsen understøtter elevens evne til at observere, analysere, reflektere samt at løse problemer selvstændigt og i samarbejde med andre. Eleven skal gennem uddannelsen udvikle erhvervsfaglige kompetencer med henblik på aktiv deltagelse i et arbejdsliv, hvor forandring, omstilling, innovation og fortsat læring er et vilkår. Læringsaktiviteterne i både skoleperioder og praktikperioder tilrettelægges, så eleven får muligheder for at tilegne sig viden, færdigheder og holdninger gennem forskellige måder at lære på. Der bliver ligeledes taget hensyn til elevernes individuelle forudsætninger for at tilegne sig uddannelsens indhold. Derfor differentieres undervisningen med hensyn til 10
undervisnings- og arbejdsformer, samt en progression i målene så eleven hele tiden videreudvikler egen viden og kompetencer. I skole- og praktikperioder lægges der derfor vægt på, at den enkelte elev får mulighed for at udvælge og arbejde med uddannelsens kerneområder, dilemmaer og modsætninger med henblik på at reflektere over uddannelsens indhold, sådan at eleven lærer at agere i en modsætningsfyldt hverdag og hermed udvikler kompetence til at håndtere faglige udfordringer og dilemmaer. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i konkrete oplevelser og erfaringer, der med eksemplariske problemstillinger giver den enkelte elev mulighed for at fordybe sig og for at være aktiv i sin egen læreproces. Det eksemplariske princip, sigter mod at udvælge centrale dele af stoffet til fordybelse. Læringen i denne sammenhæng kan hermed overføres til andre dele af stoffet, som der ikke tilsvarende arbejdes i dybden med. Informationsteknologien og internationale aspekter indgår ligeledes som en naturlig del af undervisningen. Undervisningen er baseret på et inkluderende læringsmiljø, som er fagligt funderet og har fokus på elevernes ressourcer og erfaringer. Udvikling af elevens personlige kompetencer medtænkes både ved valg af indhold i undervisningen og ved valg af forskellige læringssituationer. Eleven udvikler i uddannelsen sin evne til at handle på grundlag af faglig viden og etiske overvejelser. Derfor arbejder eleven i undervisningen også med etiske problemstillinger, der vedrører eleven både personligt og som fagperson. Med udgangspunkt i uddannelsens kompetencemål beskrives skoleperioderne med tematiske og tværfaglige forløb, med mål for både områdefag og grundfag. De personlige kompetencer er en del af fagmålene og indgår derfor naturligt i læringsaktiviteterne. 3.1.3 Pædagogisk teknologi I tilrettelæggelsen af undervisningens fag og temaer integreres informationsteknologien, dels som redskab for den enkelte elevs læring og dels som kundskabsområde jf. gældende uddannelsesordninger. Skolen arbejder løbende med at udvikle elementer af it- og mediebaseret didaktik. 3.1.4 Tematisering Fagene understøtter hinanden i de tematiserede forløb, denne tilrettelæggelse medvirker til at styrke såvel mono- som tværfagligheden, samt understøtter sammenhængen mellem skoleog praktikperioder. Temaerne lægger op til, at der overvejende arbejdes med situationer og/eller problemstillinger i forhold til det kommende praktikområde, og på grundlag af tidligere skole- og praktikperioder. Eleven opnår herved forståelse for tværfaglige sammenhænge og helheden omkring barnet/borgeren/patienten. 11
Tematiseringen understøtter således elevens udvikling af de faglige og personlige kompetencer. 3.1.5 Undervisningsmiljø Eleven er i centrum og mødes med respekt og anerkendelse af skolens medarbejdere. Læringstilbuddene tager udgangspunkt i, at eleven er social og ansvarlig, og at alle har et udviklingspotentiale. Vi understøtter elevens evne til bevidst at arbejde med og reflektere over egne lærerprocesser og dermed udvikle de nødvendige personlige og faglige kompetencer som uddannelsen fordrer. Det centrale i undervisningsmiljøet er, at eleven og underviseren indgår i et fagligt udviklende fællesskab. Undervisningen er tilrettelagt og gennemføres af fagligt og pædagogisk kompetente undervisere. Ud over de fastlagte undervisningslektioner er eleven tilknyttet en kontaktlærer, samt tilbydes en række læringsaktiviteter som elevnetværk, læsevejleder og lokalfag. Undervisningen i SOSU Sjælland gennemføres normalt som planlagt. Ved eventuelt fravær af en underviser vikarierer så vidt muligt en af afdelingens øvrige undervisere. Undervisningen kan også være gruppearbejde og/eller selv studie. Skolen tilstræber at de fysiske rammer understøtter skolen pædagogiske praksis og uddannelsernes indhold. Ligesom vi tilstræber et æstetisk miljø, der fremmer læring og trivsel. 3.1.6 Sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikuddannelse For at styrke helheden og sammenhængen i elevens uddannelsesforløb formulerer eleven i slutningen af hvert skole- og praktikforløb sammen med henholdsvis skole og praktiksted elevens faglige og personlige mål for den efterfølgende periode. Praktikken inddrager elevens faglige og personlige mål fra forudgående skoleperiode ved praktikuddannelsens tilrettelæggelse ved forventningssamtalen. Skolen inddrager elevens faglige og personlige mål fra den forudgående praktikperiode ved den individuelle samtale med kontaktlæreren i skoleperioden. Uddannelsesbogen og den personlige uddannelsesplan skal sikre, at eleven har overblik over hele sit uddannelsesforløb, og skal fungere som et samarbejdsredskab mellem elev, lærer og praktikvejleder. 3.1.7 Lærerkvalifikationer Skolens lærere uddannes løbende svarende til gældende bestemmelserne for undervisere ansat ved erhvervsskoler. Efteruddannelsesniveauet i SOSU Sjælland vil normalt være på diplomniveau. Skolens ledelse fastsætter rammerne for efter/- videreuddannelse. 12
3.2 Uddannelsesplan og uddannelsesbog Skolen udarbejder sammen med eleven og eventuel ansættende myndighed ved begyndelsen af uddannelsesforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen og praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen. Det er skolen, der har den overordnede initiativ- og opfølgningspligt i forhold til den personlige uddannelsesplan. (BEK 834 50) Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen skal indeholde de nødvendige dokumentationer i elevens uddannelsesforløb. Uddannelsesbogen kan helt eller delvis foreligge elektronisk i Elevplan. (BEK 834 55) 3.2.1 Elevens personlige uddannelsesplan Elevens personlige uddannelsesplan udarbejdes inden for de første 14 dage af uddannelsesforløbet. Planen omfatter en konkret vurdering af elevens forudsætninger i forhold til den primært ønskede uddannelse herunder et evt. behov for supplerende undervisning. Vurderingen af elevens forudsætninger foretages ud fra: Formelle kompetencer, fx fra tidligere uddannelse med dokumentation. Uformelle kompetencer, fx tidligere erhvervserfaring. Uddannelsesplanen udarbejdes sammen med uddannelsesvejlederen. Uddannelsesplanen ajourføres løbende hele uddannelsen igennem. Uddannelsesplanen skal tage udgangspunkt i evt. tidligere uddannelsesplaner samt i den kompetencevurdering, der er foretaget. (BEK 834 50) Den personlige uddannelsesplan skal indeholde: Elevens personlige data. Elevens personlige formål med uddannelsesforløbet, herunder elevens overordnede uddannelsesønsker og planer. Evt. fravalg af engelsk og valg af alternativer. Evt. valg af højere niveau for grundfagene (højeste niveau er det niveau, der ligger i uddannelserne). Valg af valgfrit specialefag og valgfag. Plan for praktikuddannelsen. Elevens formulerede faglige og personlige læringsmål for den kommende skole- eller praktikperiode. Evt. godskrivning for dele af uddannelsen med angivelse af enten valg af anden undervisning eller afkortning af skoleuddannelsen. Grundforløbselevens valg af hovedforløb. Evt. aftale om påbygning. 3.2.2 Uddannelsesbog (kun gældende for hovedforløb) Uddannelsesbogen foreligger helt eller delvist elektronisk i Elevplan. I uddannelsesbogen ligger som minimum kopi af uddannelsesaftalen, skolevejledninger og praktikerklæringer, inkl. evt. dokumentation for praktik i udlandet. 13
Uddannelsesbogen er elevens egen, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at følge op herpå og eventuelt bistå eleven. Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold. (BEK 834 55) Elevplan er et samarbejdsredskab mellem eleven, skolen og praktikvirksomheden. 3.2.3 Godskrivning Elever kan få godskrivning for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Godskrivning i forhold til praktikdelen aftales med uddannelsesvejleder og nuværende arbejdsgiver, som udarbejder en kompetencevurdering af eleven. Godskrivningen kan medføre afkortning af uddannelsen. Kompetencevurderingen finder sted inden for uddannelsens første 2 uger på skole. Her foretages en faglig vurdering af elevens kompetencer og herunder også evt. mulighed for godskrivning af elementer uden afkortning af uddannelsen. Godskrivning sker altid på baggrund af en kompetencevurdering af elevens formelle og reelle kompetencer og elevens ønsker og behov i forhold til opnåelse af uddannelsens erhvervsfaglige kompetencer. Selvom eleven kan dokumentere de formelle kompetencer på det påkrævede niveau for grundfag/områdefag, kan eleven fravælge godskrivning. Eleven kan vælge at deltage både i undervisning, standpunktsbedømmelse og prøve. Godskrivning for prøver kan ikke gives for en hel uddannelse eller for centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen ikke kan anses for gennemført. I forbindelse med godskrivning gøres eleven opmærksom på, at afsluttende praktikvurdering og afsluttende prøve indeholder elementer fra samtlige fagområder i uddannelsen. Praktik: Godskrivning for dele af praktikuddannelsen gives på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet eller det pædagogiske område. Elever på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 med minimum 1 års erfaring fra området (efter gældende overenskomst) vil normalt kunne få afkortet praktikuddannelsen med 50 %. Elever med minimum 2 års erfaring kan normalt godskrives med minimum 95 % afkortning. Elever på pædagogisk assistentuddannelse med minimum 1 års erfaring fra området (efter gældende overenskomst) vil normalt kunne få afkortet praktikuddannelsen med 50 %. Elever med minimum 2 års erfaring kan normalt godskrives med minimum 95 % afkortning. Skoleundervisning: Godskrivning for dele af skoleundervisningen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning eller på baggrund af realkompetencer, der står mål med grundfag og områdefag på de relevante niveauer. Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen kræve, 14
at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendigt for at nå uddannelsens mål. Jf. BEK 834 54, stk.3. Har eleven godskrivning for et fag eller dele heraf, skal skolen tilbyde eleven anden relevant undervisning/vejledning som understøtter uddannelsens mål. Eleven er i et ansættelsesforhold og kan derfor ikke bare fritages. I skoleundervisningens tematisering bidrager flere fag med mål og lektioner. Grundfagene er i tæt samspil med uddannelserne og de øvrige fag, som indgår heri. Grundfag: Dansk og engelsk: Kan eleven dokumentere det påkrævede niveau i faget, kan godskrivning gives for undervisning, standpunktsbedømmelse og prøve. Er der dele af faget som indgår i tværfaglige forløb deltager eleven i disse. Eleven kan også vælge at deltage i faget på lige vilkår med øvrige elever, men godskrives for standpunktsbedømmelse og prøve. Naturfag: Har eleven de formelle kompetencer på fagets niveau, kan godskrivning gives for standpunktsbedømmelse og prøve. Da fagets indhold er specifikt målrettet socialog sundhedsuddannelsen kan eleven ikke godskrives for undervisningen, men deltager på lige vilkår med øvrige elever. Ved tvivl om elevens naturfaglige forudsætninger, kan skolen vælge at gøre brug af en test. Dette for at afklare om eleven kan bruge sine naturfaglige forudsætninger i forhold til uddannelsens sundheds- og sygdomsfaglige sammenhænge. Samfundsfag: Kan eleven dokumentere det påkrævede niveau og indhold i faget, kan godskrivning normalt gives for standpunktsbedømmelse og prøve. Faget indgår i tematisering og tværfaglige forløb, hvorfor eleven skal følge faget på lige vilkår med øvrige elever. Områdefag: Områdefag der kan sidestilles i niveau og indhold med tilsvarende fag erhvervet i en anden uddannelsessammenhæng, kan evt. give godskrivning for standpunktsbedømmelse og prøve. Faget indgår i tematisering og tværfaglige forløb, hvorfor eleven skal følge faget på lige vilkår med øvrige elever. 3.2.4 Påbygning Formålet med studierettet påbygning er, at eleven kan supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence. Eleven kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen. Påbygning aftales individuelt med elever ved et uddannelsesmæssigt behov, eventuelt i samarbejde med anden uddannelsesinstitution og/eller ansættende myndighed. (BEK 834 30) 15
3.3 Praktikuddannelsen 3.3.1 Formål Praktikuddannelsen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området. 1 3.3.2 Tilrettelæggelse Praktikuddannelsen tilrettelægges ud fra den enkelte uddannelses samlede praktikmål således, at der for den enkelte elev er en tydelig sammenhæng og progression i arbejdet med målene. 2 I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver. Praktikuddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i: Elevens personlige uddannelsesplan. Praktikmålene. Elevens personlige læringsmål, udarbejdet i samarbejde med kontaktlærer. I slutningen af praktikperioden udarbejder eleven læringsmål for den kommende skoleperiode sammen med sin praktikvejleder. 3 Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at eleven støttes i: At tage initiativer og arbejde opsøgende og undersøgende i forhold til opgaver og uddannelsesmæssige udfordringer. At arbejde analyserende ved udvælgelse og anvendelse af relevant viden fra skole- og praktikperioder, for på den baggrund at forstå de opgaver, handlinger og oplevelser, eleven har i praktikken. At reflektere over egne handlinger og oplevelser på baggrund af tidligere erfaringer og viden. Skolen og praktikstederne indgår i et forpligtende samarbejde som supplerer og understøtter elevens oplevelse af sammenhæng og meningsfuldhed i uddannelsen. Skolen og praktikuddannelsen uddyber kendskabet til hinandens kulturer ved løbende drøftelse af læringssyn, begreber og faglige metoder. 3.3.3 Progression i praktikmålene. I praktikuddannelsen anvendes præstationsstandarderne begynder, rutineret og avanceret til at synliggøre sværhedsgraden og kompleksiteten, så eleven ved afslutningen af uddannelsens sidste praktikperiode opnår et avanceret niveau, der svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet. 4 1 Punkt 4.3 i Uddannelsesordningen for PA af 15. juli 2013 og Punkt 4.3 i Uddannelsesordning for SOSU af 2. oktober, 2012. 2 Punkt 5.2 i Uddannelsesordningen for PA af 15. juli 2013 og punkt 5.2 i Uddannelsesordning for SOSU af 2. oktober, 2012. 3 jf. punkt 5.4 i Uddannelsesordning for SOSU af 2. oktober, 2012 og punkt 5.3 i uddannelsesordningen for PA af 15. juli 2013. 4 BEK nr. 834 af 27/06/2013, kap. 4, 29 og kap. 12, 75, stk. 4. 16
Social- og sundhedsuddannelsen I uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen af 2. oktober, 2012 er praktikmålene slutmål. De er defineret for henholdsvis trin 1 og trin 2. Progressionen er beskrevet for henholdsvis trin 1 praktik 1 og trin 2 praktik 3 og 4 (praktik 2 og 5 er afsluttende praktik) se relevante bilag i Læringsaktiviteter for Social- og sundhedsuddannelsen. Ved udfyldelsen af praktikerklæringen foretages en samlet vurdering af elevens opnåede kompetencer indenfor praktikmålene. Trin 1: I første praktikperiode skal eleven nå praktikmålene på henholdsvis begynder og rutineret niveau. Progressionen i praktikmålene skal kvalificere den vejledende praktikerklæring efter første praktikperiode. Trin 2: Eleven skal kontinuerligt gennem uddannelsen tilegne sig erhvervsfaglig kompetence (viden, færdigheder og faglige vurderinger og etiske overvejelser). Specialerne og de givne rammer på praktikstederne betyder, at eleverne har forskellige læringsmuligheder. Praktikstederne skal samlet set sikre, at eleven får mulighed for at opnå slutmål for den samlede uddannelse. For at gøre praktikmål retningsvisende er en operationalisering nødvendig i alle tre sektorer: P3 - somatisk sygehus, P4 psykiatrisk område, P5 primærkommunale område. Pædagogisk assistentuddannelse Eleven skal igennem uddannelsen afprøve og udvikle sin erhvervsfaglige kompetence, samt udvikle sin forståelse for sin rolle som fagperson indenfor det pædagogiske område. De forskellige institutionstyper og givne rammer betyder, at eleverne har forskellige læringsmuligheder. Eleven skal i den første praktikperiode nå målene på rutineret niveau i henhold til relevant bilag. I den afsluttende praktikperiode skal eleven nå målene på avanceret niveau. 3.3.4 Vejledning i praktikken Elevens praktikuddannelse foregår i et samspil imellem elev og praktikvejleder og det øvrige personale på praktikstedet. Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil skal tilrettelægges, så den understøtter elevens tilegnelse af viden, færdigheder og faglige vurderinger og etiske holdninger indenfor uddannelsens områder. Samtaler i praktikperioderne: Forventningssamtale afholdes i løbet af de først fjorten dage af praktikperioden mellem praktikvejleder og elev. Plan for praktikforløbet aftales mellem elev og vejleder til forventningssamtalen. Ugentlig vejledningssamtale afholdes mellem elev og praktikvejleder, for at eleven kan udvikle sine erhvervsfaglige kompetencer og arbejde med målene for uddannelsen. Det anbefales, at der er fastlagt et tidspunkt hver uge, hvor samtalerne finder sted, og at der eksempelvis sættes en time af til samtalen. 17
Midtvejs i praktikperioden afholdes en samtale, hvor der gøres status over elevens niveau i forhold til praktikmålene. Praktikvejlederen dokumenterer elevens status, og eleven får en kopi af notatet. Praktikperioden afsluttes med en samtale, hvor Praktikerklæring udfyldes. Indhold og tilrettelæggelse af de ugentlige vejledningssamtaler: Enkelte af de ugentlige vejledningssamtaler kan planlægges med flere elever, hvor der sammen med en eller flere praktikvejledere reflekteres over generelle læringssituationer. Den ugentlige samtale kan tage udgangspunkt i elevens oplevelser på praktikstedet, oplevede situationer eller problemstillinger i arbejdssituationen, elevens logbog eller situationer, som vejlederen vurderer, er nødvendige eller værdifulde at reflektere over. Eleven og praktikvejleder afslutter vejledningssamtalen med at aftale en plan frem til den næste vejledningssamtale, omkring arbejdsopgaverne og elevens arbejde i fordybelsestimerne. Eleven er ansvarlig for at notere aftalerne, så elev og praktikvejleder kan samle op på aftalerne ved næste vejledningssamtale. 3.3.5 Fordybelsestid i praktikken Social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse er vekseluddannelser. Uddannelserne sker i en vekselvirkning imellem elevernes skoleperioder og praktikperioder, så eleverne igennem udvikling af erhvervsfaglige kompetencer opnår fagidentitet indenfor området. 5 Vekselvirkningen og inddragelsen af erfaringer fra teorien til praksis og omvendt udvikler elevens evne til at reflektere over oplevede problemstillinger og til at medtænke teori i en konkret praksis. Det er SOSU Sjællands mål, at eleven igennem uddannelsen oplever en sammenhæng imellem skoleperioder og praktikperioder, at uddannelsesforløbet er meningsfuldt og at de enkelte dele af uddannelsen supplerer hinanden. For at eleven har mulighed for at fordybe sig i praktikperiodens faglige og teoretiske indhold, gives eleven som udgangspunkt fire timers fordybelsestid om ugen. Timernes indhold og placering planlægges i samarbejde mellem elev og praktikvejleder med udgangspunkt i elevens læringsbehov. Dette vil give den enkelte elev mulighed for at fordybe sig i udvalgte områder eller problemstillinger i relation til praksis. Rammer og vilkår for fordybelsestiden aftales og planlægges individuelt med det enkelte praktiksted, og det er en forudsætning, at eleven i samarbejde med sin praktikvejleder har planlagt, hvad den konkrete fordybelsestid bør anvendes til. Dette kan eksempelvis være: Elevcafe. Udvikling af personlige kompetencer. Logbogsskrivning. Refleksion over praksis. Undervisning og forberedelse til denne. Færdigheds- og simulationstræning. Tilegnelse af praksisrelateret teori. Elev og praktikvejleder er begge ansvarlige for opfølgning af fordybelsestimerne, idet eleven må kunne forvente respons på evt., skriftligt arbejde. 5 BEK 834 af 27/06/2013, 2010, kap. 1, 2. 18
3.3.6 Praktik i udlandet Det er muligt at afvikle dele af praktikuddannelsen i udlandet. Praktikophold i udlandet tilrettelægges individuelt i et tæt samarbejde imellem elev, arbejdsgiver og skole. 3.4 Vejledning og støtte i uddannelsen 3.4.1 Kontaktlærer Den enkelte elev får tilknyttet en kontaktlærer i hele uddannelsesforløbet. Formålet med kontaktlærerfunktionen er at understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udvikling i uddannelsesforløbet. I løbet af uddannelsesforløbet afholder kontaktlæreren løbende uddannelsessamtaler med eleven individuelt eller i grupper, herunder med afsæt i elevens personlige uddannelsesplan. (BEK 834 53) 3.4.2 Uddannelsesvejledning Skolens vejledning er et tilbud til elever, som ønsker at få overblik over deres uddannelsesmuligheder, har spørgsmål om løn, orlov, merit m.v. Elever, der af personlige eller faglige grunde har brug for støtte og hjælp i deres uddannelse kan via vejledningen søge om mentorstøtte, læsevejledning, it-rygsæk, eksamenstræning m.v. Det er vejlederen, der har ansvar for at godkende elevens personlige uddannelsesplan i Elevplan. Det er skolens vejledning, der vurderer ansøgninger om optagelse og som optager elever til skolens grund- og hovedforløb. Fastholdelsesvejledning Hos afdelingens fastholdelsesvejleder kan du som elev få vejledning og støtte til følgende: Ved uddannelsens start, en samtale, hvor I godkender den personlige uddannelsesplan. Samtaler om dit uddannelsesforløb og dit fravær. Samtaler hvis der sker ændringer i din personlige uddannelsesplan. Samtaler ved behov. Samtaler hvor din kontaktlærer og/eller faglærer deltager ved behov. Visiterer til skolens støttetilbud. Skolens støttetilbud På alle skolens afdelinger er der tilbud til elever, der har behov for ekstra hjælp og støtte til at gennemføre deres uddannelse. Støtten gives enten individuelt eller i mindre grupper og kan bestå af kortere eller længere forløb, når det skønnes, at støtten rummer et reelt uddannelsesperspektiv. Støttetilbud: Læsevejledning, FVU-undervisning, (FVU=forberedende voksenundervisning) mentor, psykolog og andre støttefunktioner. Se i øvrigt vejledningen organisering og tilbud på skolens hjemmeside: Klik her 3.4.3 Praktikkonsulent Praktikkonsulenten samarbejder med kontaktlærerne og fastholdelsesvejledere om at tilrettelægge forløb for elever med særlige behov eller vanskeligheder i uddannelsen. Dette sker i et tæt samarbejde med elevens ansættende myndighed. 19
Praktikkonsulentens opgaver sigter således på, at eleverne tilbydes de bedste muligheder for at tage en god uddannelse, at praktikstederne oplever et godt samarbejde med skolen og at sammenhængen imellem skole og praktik bliver tydelig for eleverne. I forhold til den enkelte elev kan praktikkonsulenten: Vejlede og støtte elever, som oplever vanskeligheder i deres praktikperiode, dette kan ske i samarbejde med en eller flere af følgende: o Elevens kontaktlærer. o Praktikvejleder. o Den uddannelsesansvarlige på praktikstedet. Reflektere sammen med elever, som har haft specielle oplevelser i en praktikperiode. Vejlede elever, som søger praktik i udlandet, i samarbejde med skolens internationale konsulent. 20
3.5 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser Skolens bedømmelsesplan har til formål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt og vejledning i forhold til dette. (BEK 834 41 pkt. 6) Skolens bedømmelsesplan består af 5 dele, der skal dokumentere de faglige og personlige kompetencer, eleven har erhvervet sig i uddannelsen: 1) Den løbende evaluering. 2) Skolevejledninger via Elevplan. 3) Praktikerklæringer i praktikuddannelsen (gælder ikke grundforløb). 4) Standpunktsbedømmelser og/eller prøver i områdefag og grundfag. 5) Den afsluttende prøve. (BEK 834 21, 34 og 35) Nedenfor er skitseret, med Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 som eksempel, hvordan evalueringer og bedømmelser finder sted. 3.5.1 Løbende evaluering i skole- og praktikperioder Løbende evaluering af skole- og praktikperioder 1. skoleperiode 1. praktikperiode 2. skoleperiode 2. praktikperiode 3. skoleperiode Skolevejledning Praktikerklæring Skolevejledning Praktikerklæring Afsluttende prøve Grundfags- eller områdefagsprøve Der foretages løbende evaluering i såvel skole- som praktikperioderne med henblik på, at støtte eleven i at reflektere over egen læring. Samt blive klar over, hvad han/hun har lært, og hvad vedkommende evt. mangler at lære i forhold til de fastsatte mål både fagligt og personligt. Den løbende evaluering vil foregå mellem elev og faglærer i den daglige undervisning, via kontaktlærersamtaler, samt samtaler med praktikvejleder. I slutningen af hver skoleperiode bliver der via Elevplan udarbejdet en skolevejledning. Den udtrykker elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål for skoleperioden. Der vil være en vurdering af eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og oplæring i praktikken. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven. (BEK 834 77 stk. 2) På tilsvarende vis vil der i slutningen af hver praktikperiode blive udarbejdet en praktikerklæring. Skema til udfyldelse af praktikerklæringen findes på skolens hjemmeside. I slutningen af uddannelsesforløbet afgives standpunktskarakterer og der aflægges prøve i områdefag og grundfag, samt den afsluttende mundtlige prøve. Dette er nærmere beskrevet i skolens generelle prøvebestemmelser. Klik her 21
3.5.2 Skolevejledning Ved afslutning af hver skoleperiode udarbejdes en skolevejledning. Skolevejledningen drøftes i et samarbejde mellem elev og faglærer/kontaktlærer. Samtale med kontaktlærer ved udstedelse af skolevejledning indeholder følgende: Elevens selvevaluering i forhold til målene i skoleperioden inden for de enkelte fag. Faglærerens vurderinger i de enkelte fag. Elevens og kontaktlærerens kommentarer i forhold til udvikling af de personlige kompetencer. Vurdering af behov for supplerende læring i skole eller praktik. Evt. andre relevante oplysninger, som har betydning for elevens fortsatte uddannelsesforløb. Skolevejledningen i form af karakter gives via Elevplan. Øvrig dokumentation fra samtalen lægges i Elevplan. (BEK 834 77) 3.5.3 Praktikerklæring Ved afslutning af hver praktikperiode udarbejdes en praktikerklæring. Praktikerklæringen drøftes i et samarbejde mellem praktikvejleder og elev. (BEK 834 78) Praktikerklæringen efter 1. praktikperiode i Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og Pædagogisk Assistentuddannelse er en vejledende standpunktsbedømmelse. med angivelse af: De arbejdsområder og funktioner eleven har beskæftiget sig med. Hvorvidt eleven har nået målene for praktikperioden, jævnfør elevens personlige uddannelsesplan. Hvorvidt praktikken vurderes Godkendt eller Ikke godkendt. Vurdering af behov for supplerende læring i skole eller praktik. Evt. andre relevante oplysninger, som har betydning for elevens fortsatte uddannelsesforløb. De øvrige praktikerklæringer i uddannelserne er alle afsluttende praktikbedømmelser med angivelse af: De arbejdsområder og funktioner eleven har beskæftiget sig med. Hvorvidt eleven har nået målene for den praktiske del af hovedforløbet med vurderingen Godkendt eller Ikke godkendt. Blanket til brug for praktikerklæringer er udarbejdet af det faglige udvalg. Eleven har ansvar for, at kontaktlæreren bliver bekendt med praktikerklæringen. Praktikerklæringen skal indsendes til skolen. 3.5.4 Standpunktsbedømmelser i praktikuddannelsen Standpunktsbedømmelsen i praktikerklæringen efter 1. praktikperiode i Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og Pædagogisk Assistentuddannelse er vejledende, hvorfor der ikke kan stilles krav om vurderingen Godkendt for at eleven kan fortsætte sit uddannelsesforløb. Standpunktsbedømmelsen i praktikerklæringen i de øvrige praktikperioder skal være vurderingen Godkendt for at eleven kan gå op til afsluttende prøve. 22
Vurderingerne i praktikerklæringerne sker ud fra de samlede mål for praktikken. Se bilag 2: Taksonomi i praktikuddannelsen. Såfremt eleven ikke har opnået vurderingen Godkendt afholdes en uddannelsessamtale med henblik på eventuelt tilrettelæggelse af et nyt forløb. Uddannelsen forlænges som udgangspunkt med en ny praktikperiode, hvorefter der afholdes grundfags/områdefagsprøve og afsluttende prøve snarest muligt i forbindelse med et andet holds afslutning. Ansættende myndighed kontaktes med henblik på forlængelse af uddannelsesaftalen. Det ændrede uddannelsesforløb indarbejdes i elevens personlige uddannelsesplan og der udarbejdes tillæg til uddannelsesaftalen. 3.5.5 Prøvers antal og placering i skoleuddannelserne Uddannelse Fag der skal være bestået Grund- og områdefagsprøve Afsluttende prøve Grundforløb Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 Pædagogisk assistentuddannelse Dansk niveau F og førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Områdefag, det valgfri speciale fag og naturfag. Områdefag, de to valgfri specialefag og naturfag. Områdefag og de to valgfri specialefag. Prøve i enten ét grundeller områdefag, undtaget engelsk og arbejdsmiljø/ergonomi. Prøve i både ét af grundfagene dansk eller naturfag og ét områdefag. Prøve i både ét af grundfagene dansk eller samfundsfag og ét områdefag. En mundtlig prøve med udgangspunkt i et projekt. En mundtlig prøve med udgangspunkt i en case. En mundtlig prøve med udgangspunkt i et projekt. En mundtlig prøve med udgangspunkt i et projekt. Prøverne ligger i sidste skoleperiode. 3.5.6 Taksonomier i uddannelsen Taksonomi er en betegnelse for, på hvilket niveau uddannelsens mål skal nås. I skoleuddannelsen Se bilag 1. I praktikuddannelsen BEK 834 29 præstationsstandarder, se bilag 2. 23
3.6 Overgangsordninger af undervisningsplanen er gældende for alle elever, der har påbegyndt deres grund- eller hovedforløb efter d. 1. januar 2014. Hvis en elev på social- og sundhedsuddannelsen 6 pga. barsel, sygdom eller lignende bliver forsinket i sit uddannelsesforløb, kan de risikere, at de skal skifte uddannelsesordning midt i forløbet. Hvis de skifter uddannelsesordning følger de en anden lokal undervisningsplan og kan opleve, at de får nogle andre fag, end de tidligere har haft. For disse elever vil der blive tilrettelagt nogle særlige forløb, således at de kan færdiggøre deres uddannelse. SOSU Sjælland og praktikken vil altid bestræbe sig på, at tilrettelægge de bedst mulige for den enkelte elev. 6 Der er startet før 1. januar 2013, dvs. før de nye læringsaktiviteter blev taget i brug. 24
Bilag 1: Taksonomier i skoleuddannelsen Viden (kognitive mål) Færdigheder (færdighedsmål) Holdning (holdningsmål) Begynder Rutineret Avanceret Kendskab til Viden om Indsigt i At eleven kan udføre en opgave alene i en kendt situation eller under vejledning i en ukendt situation At eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller løse et problem i kendte situationer og omgivelser alene eller i samarbejde med andre At eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave, kan løse et problem også i ikkerutine situationer alene eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art Reagere på. Forhold sig til. Reflektere over. 25
Bilag 2: Taksonomi i praktikuddannelsen 1) Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. 2) Rutineret niveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. 3) Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer alene eller i samarbejde med andre under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. (BEK 834 29) 26