Sprog og læsning 2016



Relaterede dokumenter
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

1. Læsestærke børn i Vores Skole

SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre

Raketten - klar til folkeskolereformen

Læsepolitik. for Billund Kommune

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Læsepolitik for Christianshavns skole

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Funktionsbeskrivelse for læsevejledere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Handleplan for læsning Darum SskskoleSkole

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Læsehandleplan for Højdevangens Skole

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Alf og Alfabetet. - lær bogstaver, ord og begreber. Vejledning

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Årsplan for dansk i 3.A, 3.B og 3.C 2016/2017

Brune af Håkon Øvreås

TEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)

Fra læseføl til læsehest

Hvordan kan forældrene

Principper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Handleplan for læsning. Skals Skole

Victor, Sofia og alle de andre

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Smørum Bibliotek Flodvej Smørum Tlf.: Ølstykke Bibliotek Østervej 1a 3650 Ølstykke Tlf.:

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Læreplaner for Kernehuset

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster

Overvåget samvær. En pjece til forældre

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Kære Førskole forældre

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Undervisningsplan for dansk Mellemafdelingen, 3., 4. og 5. klasse

Timon og Pumbas råd om badesikkerhed

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

LUS LæseUdviklingsSkema

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Når katastrofen rammer

Anmeldt tilsyn Rapport

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen. Velkommen til et nyt skoleår. 11. august 2015

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Faglig læsning og skrivning

- en vejledning til forældre i Jammerbugt Kommune

Vi passer på hinanden

Tagensbo Skole trygge rammer til leg og læring

Velkommen i praktik på Gistrup Skole

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

Glidende overgang Vonsild SFO

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

DIALOGISK LÆSNING, NYE MULIGHEDER Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU

I Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

Forståelse af sig selv og andre

Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae

Skolereform på Hjallerup skole

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Hanna Cohen s Holy Communion

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Læseplan for valgfaget spansk

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier

De små læser 2013 Lena Bülow-Olsen

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Tidlig opsporing og indsats Overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave

Fransk - 2. fremmedsprog

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Transkript:

Sprog og læsning 2016

I Ørsted Børneby er målet at leve op til den kommunale handleplan for læsning, som sigter mod, at 90 % børnene skal være sikre læsere. Den sproglige udvikling er en vigtig del af hverdagen, da sproget danner grundlag for sikre og funktionelle læsere. Der er derfor udarbejdet denne folder om sprog- og læseindsatsen i Ørsted Børneby. Målet for den samlede sprog- og læseindsats er: Alle børn i Ørsted Børneby skal have et godt og nuanceret ordforråd, god sprogforståelse og have alderssvarende læseskrivekompetencer, når de forlader børnebyen. Læsning er nemlig vigtig for alle fag. Dette kan vi kun opnå ved fælleshjælp mellem institution og forældre. Det er derfor vigtigt, at du som forælder også deltager aktivt i dit barns sprog- og læseudvikling. I denne folder kan du se, hvad du som forældre kan gøre, og hvordan personalet i Ørsted Børneby gør.

Sådan arbejder vi med sprog i dagplejen I dagplejen arbejdes der med at sætte navne på alt, hvad barnet foretager sig og ser. Hverdagssamtalen er det vigtigste fundament i barnets sprogudvikling. Her arbejdes med pegebøger fra barnet starter i dagplejen, så børnene lærer begreber at kende. (Der lånes alderssvarende bøger på biblioteket) Når barnet når 2 års alderen, begyndes der med oplæsning af små bøger. Med til oplæsningen hører samtalen om, hvad der foregår i historien, så barnet lærer selv at bruge ordene. Der tages hul på at lege ordene ind med rim og remser Ved 2 års alderen skal barnet kunne ca. 250 ord, der benævner det nære og det kære og lave de første ufuldstændige sætninger. Alle børn testes via TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) inden de forlader dagplejen Som forælder kan du hjælpe dit barn sådan: Snak med dit barn, så det lærer mange ord. Brug pegebøger. Læs små historier for barnet og snak om dem. Syng sammen med og for dit barn

Sådan arbejder vi med sprog i skovsprutten I børnehaven arbejdes der løbende med sprogudviklingen. Der arbejdes periodevis med dialogisk oplæsning, hvor vi arbejder med den samme bog tre gange. Første gang læses den, der snakkes om illustratoren (tegneren) og forfatteren. Anden gang læses og snakkes der ud fra billederne i bogen med fokus på, hvad børnene kan huske. Tredje gang er det børnene, der fortæller historien med start, midte og slutning. I hverdagen arbejdes der meget med at besvare børnenes spørgsmål, så de hele tiden får udvidet deres ordforråd. Der arbejdes med at stille åbne spørgsmål, der ikke bare kan besvares med ja eller nej. Der arbejdes også med rim, remser og sanglege. Alle børn testes, når de er 3 og 5 år med ministeriets sprogscreeninger. Disse danner grundlag for det fremtidige arbejde med barnets sproglige udvikling. Ved 3 års alderen skal barnet kunne ca. 600 ord, der betegner noget, som børnene kender fra deres erfaringsverden Ved 5 års alderen skal barnet kunne ca. 10.000 ord og tale om egne erfaringer i nutid og datid.

Som forældre kan du hjælpe dit barn sådan: Svar altid på dit barns spørgsmål (også når det bliver stillet for 117. gang) Læs bøger for dit barn og snak om ordene og deres betydning Bøgerne kan lånes i børnehaven eller på biblioteket. Syng sammen med og for dit barn. Arbejd med rim og remser eventuelt med ord, der ikke har en reel betydning. Leg med sanglege.

Sådan arbejder vi med sprog og læsning i indskolingen Læsefærdigheder og skrivefærdigheder er to sider af samme sag, og de udvikles sammen. I 0. klasse møder eleverne hver dag den samme lærer, der har dialogisk oplæsning med dem i LÆS med henblik på at udvide deres ordforråd og begrebsforståelse. Der foretages en sprogscreening, så den enkelte elevs sproglige udvikling følges. I 1. klasse lærer eleverne at anvende varierede læsestrategier, herunder også før-læse strategier, som understøtter de to komponenter i læsning: afkodning og sprogforståelse. I 2. klasse er målet at eleverne kan læse lydrette og almindelige ikke lydrette ord på to stavelser. De skal kunne formulere sammenhængende tekster på mindst tre linjer i en kendt teksttype, og de skal kunne stave til lydrette og almindelige ikke lydrette ord.

Mål for læsning/afkodning efter 1. klasse: ca. 30-70 ord/minuttet og LIX på 5-10. Mål for læsning/afkodning efter 2. klasse: ca. 80-120 ord/minuttet og LIX på 10-15. Mål for læsning/afkodning efter 3. klasse: ca. 90-140 ord/minuttet og LIX på 15-20. Alle elevers læsefærdigheder testes i henhold til skolens læseplan to gange om året. Der afholdes klassekonference en gang om året, hvor lærere, læsevejledere og skoleleder drøfter elevernes testresultater og videre udvikling. I biblioteksundervisningen introduceres eleverne for forskellige forfattere, illustratorer, fag- og skønlitteratur, så de får kendskab til og prøver at læse forskellige genrer. Hver uge er der en skal-bog med hjem som SKAL læses hjemme.

Som forældre kan du hjælpe dit barn sådan: Hjælp dit barn til et stort ordforråd ved at snakke MED dit barn, lege forskellige sproglege, spille spil osv. Hjælp dit barn med at læse ca. 20 minutter derhjemme hver dag (dvs. lytte og læse med dit barn). Snak med dit barn om hvordan skoledagen er gået. Både det faglige og det sociale.

Sådan arbejder vi med sprog og læsning på mellemtrinnet På mellemtrinnet arbejdes meget med den fortsatte læsning - hurtighed, sikkerhed, mere nuanceret. I biblioteksundervisningen og i de øvrige fags undervisning introduceres eleverne for forskellige forfattere, illustratorer, fagog skønlitteratur, så de får kendskab til og prøver at læse forskellige genrer; tegneserier, aviser, romaner osv. Der arbejdes i undervisningen med forskellige læsestrategier i henhold til at styrke læseforståelsen. Der arbejdes med skønlitteratur og faglitteratur. Undervisning i faglig læsning gælder alle fag. Der laves læselog på alle klassetrin for at styrke læsetræning, læseforståelse, læseoplevelser og opsummering af handling. Alle elevers læsefærdigheder testes to gange årligt, og der afholdes en klassekonference årligt, hvor lærere, læsevejledere, matematikvejleder og skoleleder drøfter elevernes testresultater og videre udvikling.

Mål for læsning/afkodning efter 4. klasse: ca. 100 150 ord/minuttet og LIX på 20-25. Mål for læsning/afkodning efter 5. klasse: ca. 130 170 ord/minuttet og LIX på 25-30. Mål for læsning/tekstforståelse efter 6. klasse: Eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten. ca. 160 200 ord/minut og LIX på 30-35.

Morgenlæs Den daglige læsning i læsebåndet om morgenen understøtter undervisningen i fagene og giver eleverne værdifuld træning og gode læseoplevelser. Som forældre kan du hjælpe dit barn sådan: Sørg for at dit barn stadig læser mindst 20 minutter derhjemme hver dag, tjek op på læselog og vis interesse for barnets læsning. Snak med dit barn om de fagudtryk, det møder i den daglige undervisning. Spørg dit barn om, hvad hun/han er ved at lære Stil krav til dit barn om både kvalitet af og indstilling til skolearbejdet. Hjælp dit barn til at have orden i sagerne.