Et postmoderne historiefag - baggrund og kendetegn 24.09.2008 1. Opgaven: at redegøre for, hvorfor der er fagfolk, der har sat sig den opgave at etablere et postmoderne historiefag 2. En kritisk analyse af kursusopslaget 3. En indledende modstilling af - Bent Egaa Kristensen Historisk metode (2007) - Bernard Eric Jensen Historie livsverden og fag (2003) 4. Historiefag = socio-kulturelle konstruktioner og derfor foranderlige størrelser 5. Baggrund for etablering af postmoderne historiefag - det moderne historiefags defekter - didaktisk - videnskabeligt 6. Et postmoderne historiefags kendetegn - en flerhed af historiebegreber => flere slags historiebrug - læghistorie versus (traditionel) faghistorie - historiebevidsthed som nøglebegreb - som undervisningsfag har historie har den didaktiske opgave at videreudvikle og kvalificere menneskers historiebevidsthed og -brug - det kan ske ved at bidrage til at udvikle deres historiske bevidsthed (=> indsigt i menneskeog samfundslivets og dermed også deres egen historicitet og socialitet) 1
De åbenbare markeringer i kursusopslaget Nationalt kursus Videnskabsteori og metoder i historiefaget Gymnasiereformen har som bekendt betydet en række nye udfordringer i historieundervisningen. Blandt de større har været AT og det øgede fokus på historiefagets identitet, videnskabelige grundlag og metode, som denne nye konstruktion har medført. I mødet med de andre fag har det ikke altid været lige nemt at definere fagets særlige karakteristika, og det har vist sig mindst lige så svært at forklare, hvornår historie optræder som hhv. humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag. Målet med dette kursus er at give nogle bud på, hvad det er, der kendetegner historiefaget, først og fremmest ved at se på fagets videnskabsteori og metoder, og at få diskuteret, hvordan vi løfter den omfattende pædagogiske udfordring, der ligger i at få eleverne bevidstgjort herom. 2
Det moderne historiefags tilgang og tænkemåde Erslevs Historisk Teknik (1911/1926) " Fortidens Historie [existerer] egentlig kun ved Historikerne. Træer og Blomster vilde vi se, selv om der ikke var Botanikere; Tordenvejret raser, hvad enten der er Fysikere eller ikke. Men uden Historikere, der kunne genfortælle Fortidens Tildragelser eller faa de døde og tavse Fortidslævninger til at tale, vilde Fortiden ikke være til for os." 3
De fraværende markeringer i kursusopslaget 1. Identitet og formål Identitet Historie drejer sig om, hvorledes mennesker har levet sammen og forholdt sig til samfund og naturgrundlag fra oldtiden til i dag. Historie giver viden om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge og bidrager til at skabe en fælles baggrund for udvikling af identitet og bevidsthed. Centralt i faget er tolkningen af de spor, den historiske proces har efterladt sig, og hvorledes tolkninger af historien bliver brugt. Historie er både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag. 1.2 Formål Historiefaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og studieforberedende formål med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Faget udvikler elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet, samt stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at nå forståelse af den komplekse verden, de lever i. Eleverne opnår viden om og indsigt i centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, om egen kulturel baggrund og andre kulturer. Faget giver redskaber til at vurdere forskelligartet historisk materiale og sætter eleverne i stand til at bearbejde og strukturere de mange former for historieformidling og historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden for skolen. Gennem arbejdet med det historiske stof opøves elevernes kritisk-analytiske og kreative evner. 4
Bent Egaa Kristensen Bernard Eric Jensen Historisk metode Historie livsverden og fag (2007) (2003/2006) (1) billedsprog/budskab historie => en lærd historie => vedrører fortællende beskæftigelse og handlende mennesker titel/budskab fokus på videnskabsfaget at indtænke videnskabsfaget i en bredere ramme historiebegreb(er) ét historiebegreb flerhed af historiebegreber fortidsfikseret handlingsteoretisk historiebegreb historiebegreb = antikvarisk = at frembringe historie historie = noget, historie = noget, som mennesker studerer som noget mennesker er => fraværet af et => fremhævelsen af et begreb om historicitet begreb om historicitet 5
Bent Egaa Kristensen Bernard Eric Jensen Historisk metode Historie livsverden og fag (2007) (2003/2006) (2) omdrejningspunkt homo = en fortidsforsker homo = en handlende fortidsbruger videnskabsteoretisk paradigme modernistisk postmodernistisk fagvidenskabeligt før den såkaldte kulturelle vending efter den såkaldte kulturelle vending 6
Det moderne historiefags didaktiske defekt (1) Leder i Noter nr. 66, 1980 Historieformidling Dette nummer af NOTER handler især om formidling af historie. Formidlingen første stadium er grundforskeren, der rekonstruerer historie ved hjælp af kilderne. De historiestuderende tilegner sig dernæst en historisk viden, metode og historieopfattelse. Næste stadium er så skolestuen og medierne, herunder lærebøger, tidsskrifter, historiske romaner, etc. Gennem disse stadier bliver historiens muld til folkelig, historisk bevidsthed. ( ) Universitetstraditionens nødvendige korrektheds- og objektivitetskrav kan nok virke hæmmende for en mere levende undervisning. Den slår ikke til. Det bliver for ligegyldigt og uvedkommende. Ikke mindst i en tid, hvor vi samtidigt skal konkurrere med mediernes historieformidling. 7
Det moderne historiefags didaktiske defekt (2) Roy Rosenzweig & David Thelen The Presence of the Past. Popular Uses of History in American Life (1998): After listening to 1.500 Americans, we understand why a generation has grown up to say that something is history when it is dead and gone, irrelevant, beyond any use in the present. That is how many of the people we interviewed described their classroom encounters with the past. While some of them praised individual teachers, their stories only underscored how deeply respondents felt alienated from the structure and content of history classes. 8
Det moderne historiefags videnskabelige defekter Det moderne historiefags kendetegn 1. en empirisk videnskab, der baserer sit arbejde på foreliggende kildemateriale 2. en kritisk/skeptisk indstilling til brugen af teoretisk tilgange 3. brugen af en særlig metode = den kildekritiske 4. en udpræget forkærlighed for arkivalsk kildemateriale 5. et fortidsfikseret historiebegreb historie(n) = fortid(en) 6. både et humanistisk og et samfundsvidenskabeligt fag 7. en metodisk og teoretisk skelnen mellem historiefaget og andre samfundsvidenskaber 8. en manglende interesse for historie som fortælling 9. en manglende interesse for den brugte antropologi og samfundsteori 10. gennem lang tid koblet sammen med nationalstaten som politisk projekt 11. denne sammenkobling har tidligere forlenet historiefaget med en socio-kulturel dynamik og livsverdensrelevans 12. denne sammenkobling har tidligere gjort historiefaget til en faglig og identitetspolitisk kampplads 9
Udfordringerne til det moderne historiefag (=> de postmoderne historiefag) 1. historie som samfundsvidenskab 2. historie som kulturanalyse 3. historie som diskursanalyse/genealogi 4. historie som tekstproduktion/tekstanalyse En pågående omkalfatring af det klassiske videnskabelige landskab = fagvidenskaber med hver deres egen (videns)parcel Centrale flerfaglige vækstfelter, der er dagsordensættende i dag - kultur - identitet - erindring - kulturarv - køn - narrativitet - magt 10
En historisering af historiefaget At kunne historisere = historikerens vigtigste opgave At historisere = at oparbejde indsigt i et sagforholds tids- og stedsspecifikke kendetegn => klarlægge deres historicitet At naturalisere = det modsatte af at historisere Et historiefag = en socio-kulturel (og dermed foranderlig) konstruktion Et før-moderne historiefag - den antikvariske historiker - den filosofiske historiker Et moderne historiefag - det nationaliserede og nationaliserende historiefag - historie = en (arbitrær(?)) samling af bindestegshistorier Et postmoderne historiefag - historie som samfundsvidenskab - historie som kulturanalyse - historie som diskursanalyse/genealogi - historie som tekstproduktion 11
Et postmoderne historiefag (1) Udgangspunktet 12
Et postmoderne historiefag (2) En flerhed af historiebegreber Der findes ikke i dag en, men flere måder at forstå historie på. Jeg har forsøgsvist udskilt ti delvis forskellige historiebegreber. De er: 1. et eksemplarisk => historie = de(n) gode og lærerige historie(r) 2. et historiefilosofisk => historie = Historien med stort H = et stort sammenhængende hele 3. et faghistorisk => historie(n) = fortid(en) 4. et professionaliseret => historie = hvad der kendetegner faghistorikeres tænke- og arbejdsmåde 5. et filosofisk-samfundsteoretisk => historie = historicitet = at være historie 6. et narrativt => historie = en/flere historie/r = story her er der både en tekstteoretisk variant = en fortalt historie og en ontologisk variant = en levet historie 7. et handlingsteoretisk => historie = at frembringe historie (making history/geschichte machen) 8. et historiedidaktisk => historie = at frembringe og bruge historiebevidsthed 9. et diskursteoretisk => historie = genealogi 10. et kontrafaktisk => historie = alle de mulige historier. 13
14
Et postmoderne historiefag (3) FORSKELLEN MELLEM LÆGHISTORIE (= historiekyndighed hos lægfolk) En eksemplarisk historie Et narrativt historiebegreb Et handlingsteoretisk historiebegreb At bruge historiebevidsthed FAGHISTORIE (= historiekyndighed hos fagfolk) Et faghistorisk historiebegreb = fortiden Et professionaliseret historiebegreb (til tider også Et historiefilosofisk historiebegreb = HISTORIEN) 15
Et postmoderne historiefag (4) Et postmoderne historiefag er til dels en genetablering af et før-moderne historiefag => historia = magistra vitae "Jeg holder det Historiske Videnskab næst Guds ord for den nyttigste og vigtigste af alle, naar det bliver læset med rette Øyen. Jeg lærer deraf at kiende Lande. Jeg lærer at kiende Mennesker. Jeg lærer at kiende mig selv. Ja, jeg lærer at spaa. Thi man kand af forbigangne Ting dømme om tilkommende, og derfor i visse Maader holde hver grundig Historicum for en Prophet. Moralske Betænkninger ere vel af stor Nytte; men Historien haver kraftigere Virkning, naar den læses med Skiønsomhed, og naar den er udi sin rette Skikkelse." 1 Ludvig Holberg Epistel CLXII fra 1748: Hal Koch, Hvad skal vi med historien (1952) [Historieskrivningens] formål er ( ) at hjælpe mennesker til at forstå sig selv og deres livskår. Den har sin oprindelse ud fra det gamle spørgsmål: hvad er et menneske? Vil man søge svar herpå, er der kun én vej at gå: at rådspørge erfaringen, at følge mennesket i det historiske forløb. I historien ligger den menneskelige erfaring foldet ud for vore blikke. ( ) Historien kan give os en større horisont, erfaring og forståelse og derigennem også bedre mulighed for at møde vort eget livs tilskikkelser, både politiske og menneskelige Et postmoderne historiefag (5) Hvorfor har/bruger menneskers en historiebevidsthed? Jerome Bruners The Culture of Education (1996): What characterizes human selfhood is the construction of a conceptual system that organizes, as it were, a record of agentive encounters with the world, a record that is related to the past (that is, 1 L. Holberg, Epistler, bd. 2, 1945, s. 266. 16
autobiographical memory, so-called) but that is also extrapolated into the future self with history and possibility. (Bruner 1996 s.36) Historiebevidsthed tager afsæt i det forhold, at fortiden er til stede i nutiden som erindring og fortidsfortolkning, og at fremtiden er til stede som et sæt forventninger. Begrebet retter altså opmærksomheden mod det menneskelige eksistensvilkår, at i en levet nutid indgår der altid såvel en erindret fortid som en forventet fremtid. ( ) Historiebevidsthed er [derfor] ikke noget, man droppe eller fravælge, Uanset om man ved det eller ej, har man historiebevidsthed, og uanset om man har opdaget det eller ej, bruger man den i hverdagen. B.E. Jensen, Historiebevidsthed og historie hvad er det?, i H. Brinckmann & L. Rasmussen (red.), Historieskabte såvel som historieskabende, 1996, s. 5-6. Et postmoderne historiefag (6) Det nuværende historiefag didaktisk betragtet Det foreliggende historiefag i det almene gymnasium = et delvis postmoderne historiefag Nøglespørgsmål = hvordan fungerer det ud fra en brugersynsvinkel? Besøgene viser, at eleverne generelt opfatter historie som et vigtigt fag. Eleverne finder i høj grad, at fag kan bruges i gymnasiets andre fag og i forhold til dagligdagsmedier giver faget dels vigtige redskaber, dels relevant baggrundsviden, som kan nuancere dem. Det er vigtigt at lære historie for at kende sine egne rødder, men også at forstå andres. det er en styrke, at undervisningen i historie er samfundsorienteret med et aktuelt perspektiv ( ). Det er evalueringsgruppens opfattelse, at det nutidige element som eleverne sætter pris på og efterlyser mere af, falder godt i tråd med bekendtgørelsens bemærkninger i formålet om historisk bevidsthed ( ). Evalueringsgruppen anbefaler, at arbejdet med nutids- og fremtidsdimensionen opprioriteres i undervisningen. Dette vil også imødekomme elevernes ønske om større nutidsrelevans 17
og bidrage til deres erkendelse af og indsigt i egen og andres historicitet. Historie med samfundskundskab i det almene gymnasium, 2001 - dels s. 44, dels s. 60-62 Et postmoderne historiefag (7) De didaktiske betingelser for at kunne videreudvikle elevernes historiske bevidsthed 1. at læreren har oparbejdet indsigt i (= at italesætte) sin egen historiebevidsthed, dens kendetegn, former og funktioner. 2. at der løbende etableres en menigfuld og perspektiverende kobling mellem de fortalte (behandlede) historier i fortiden (fx den franske revolution) og elevernes egne livshistorier (=> at klarlægge relevansen af de behandlede fortider). 3. at historiebevidsthed indgår som en helt central analysekategori ved behandlingen af de udvalgte fortider (=> at forandringer i menneske- og samfundsliv har fordret oparbejdelsen af nye former for historiebevidsthed). (=> åbner op for muligheden af spejling og sammenligning mellem den behandlede fortid og ens egen nutid). 18