JAGT- OG NATURPOLITIK. RASKnatur



Relaterede dokumenter
NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Sammenhængende børnepolitik

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Forslag til folketingsbeslutning om en bæredygtig skovpolitik

Integrationspolitik for Morsø Kommune

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Til Kommunalpolitikerne i Jammerbugt Kommune

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Golf, Natur og Friluftsliv Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. 23. september 2010

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Rammer til udvikling hjælp til forandring

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Teori U - Uddannelsen

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Opsamling på workshops og dialogmøder. Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet

HOLDNINGER TIL JAGT OG UDSÆTNING AF FUGLEVILDT HVEM ER FOR, OG HVEM ER IMOD?

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

Mål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne

Bekendtgørelse om Nationalpark Thy

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

De store virksomhedslandbrug i planlægningen. Afdelingsleder Anders Mosbæk Nielsen Faxe Kommune

Natursyn Vedtaget af repræsentantskabet 2010

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Vejledning til ledelsestilsyn

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? Naturplan Danmark SIDE 1

Danmarks Jægerforbunds. natursyn

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 59 Offentligt

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

Strategiplan Administration og Service

Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet

Fritidspolitik Langeland Kommune

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi

Tilskud til naturplejeprojekter

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Tirsdag d. 19. juni, kl. 9.

PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Erhvervs- og Turistpolitik

Byrådet vedtog sin første handicappolitik i Denne handicappolitik er nu blevet revideret

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Præsteskoven ved Idyllendal

Vision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:

Handleplan for rottebekæmpelse

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

Hvad er filosofisk coaching?

Kultur- og fritidspolitikken er bygget op af to dele en politik og et visionskatalog.

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper

Kultur kan gøre os alle sammen klogere på vores samfund, på vores liv, på vores sorger og succeser.

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune

2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 6. november 2014]

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud jævnfør Lov om Dagtilbud for Børn og Unge

Glostrup Kommune. Handicappolitik for Glostrup Kommune

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Vi har fortsat har en stor opgave med at bekæmpe arbejdslosheden Og der er behov for reformer på arbejdsmarkedet

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

APV og trivsel APV og trivsel

Samarbejdsplan Politi og kommuner i Nordsjælland

Trivsel og fravær i folkeskolen

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Kommunerne skal værne om specialpædagogikken

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Natura 2000-planer 2.0

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 TEKNIK OG MILJØ

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Skolebestyrelsens principper og politikker

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni Natur og Udvikling

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Øget leveringssikkerhed i AMU

Transkript:

JAGT- OG NATURPOLITIK RASKnatur

RASK NATUR 2 INDHOLD INDHOLD... 2 Indledning... 3 RUMMELIG natur... 4 Jagten... 4 Adgang... 4 Beskyttede områder... 5 Støjende aktiviteter... 5 Forståelse for naturen... 5 ALSIDIG natur... 6 Beskyttede arter... 6 Beskyttelse af natur... 6 Invasive arter... 6 Indvandring/genindvandring... 6 Naturgenopretning... 6 Udsætning af vildt... 7 SAMMENHÆNGENDE natur... 8 Jagten... 8 Landskabets udformning... 8 Kyst, fjord og havet... 8 Vildtet og vejene... 8 KULTURPRÆGET natur... 9 Jagt... 9 Jagttider... 9 Jagtmetoder... 9 Vildtskader... 10 Fodring... 10 Jordbrug generelt... 10 Landbrug... 10 Skovbrug... 11

RASK NATUR 3 Indledning Danmarks Jægerforbunds jagt- og naturpolitik er en del af vores samlede natursyn og udtrykker vores holdninger til, hvordan Danmarks Jægerforbund mener jagten og naturen skal forvaltes. Vi er jægere, fordi det er en passion og jagten er er en væsentlig del af vores kultur og tradition. I den moderne verden går vi først og fremmest på jagt, fordi vi kan lide det og interessen for natur og dets dyreliv er stor. Jægerne ønsker at opleve naturen på tætteste hold, og være en del af den. Dette sker blandt andet, når vi er på jagt. Jagt er udnyttelse af en fornybar naturressource og en betydende del af vildtforvaltningen. Jægernes aktiviteter har mere end nogensinde omverdenens bevågenhed. For at sikre jægernes rekreative udnyttelse af naturen kræves det, at jagtudøvelse sker på et bæredygtigt grundlag og med høj jagtlig etik og etikette; alt sammen elementer som et tidssvarende natursyn bør indeholde. Gennem en kontinuerlig udvikling af et relevant og tidssvarende natursyn ønsker Jægerforbundet at medvirke til at sikre den fremtidige natur- og vildtforvaltning i Danmark på et bæredygtigt grundlag.

RASK NATUR 4 RUMMELIG natur En rummelig natur byder på masser af naturoplevelser for de brugere, der ønsker at benytte naturen aktivt igennem jagt, fiskeri, bærplukning, svampejagt, løb, mountainbike, ridning, fuglekiggeri, gåtur, spejderture mv. DANMARKS JÆGERFORBUNDS HOLDNING ER: Jagten At jagt er en rekreativ og rig naturoplevelse på lige fod med andre friluftinteresser i naturen. At nedlagt vildt så vidt det er muligt anvendes til føde, som trofæ eller på anden fornuftig måde. At jagt giver moderne mennesker en tilknytning til naturen, der øger forståelsen for og ejerskabet til behovet for en naturforvaltning, der både benytter og beskytter. At jagt medvirker til at skabe mere og bedre natur. At jagtudøvelse skal være en integreret del af naturforvaltningen på alle offentlige arealer. Adgang At adgang til oplevelser i naturen skal være tilgængelige for alle. At adgang til naturen ikke skal indbefatte brugerbetaling for den brede befolkning. Naturen er med til at give mennesket en større og bredere forståelse for naturens hele sammenhængskraft. At adgang for nogle naturbrugeres udnyttelser af jordbrugets naturressourcer bør ske på markedsvilkår. Der gælder jagt, orienteringsløb, mountainbikeløb, fiskeri, ridning mv. At benyttelse og beskyttelse af en rig natur kræver en gensidig respekt hos naturbrugerne under hensyntagen til at vildtet og naturen har brug for fred og ro. At der i større sammenhængende skove etableres områder, hvor vildtet kan finde fred og ro. At naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser forener den private ejendomsret med befolkningens adgang til naturen på en fornuftig måde. At det er hensigtsmæssigt at oplyse om, at jagt pågår i en skov på et givent tidspunkt eller at lukke en skov på grund af jagt. Jægerforbundet anbefaler, at der skiltes ud fra mottoet: Vis hensyn det gør vi!

RASK NATUR 5 Beskyttede områder At udpegningen af større særligt bevaringsværdige naturområder har stor værdi, og særligt betydning for besvarelsen af levesteder for trækfugle. At udpegninger af reservater skal være dynamiske, så de altid kan tilpasses de givne forhold. At udpegning af særlige områder ikke pr. automatik fører til jagtbegrænsninger i de pågældende områder. At et element i bevarelse, forvaltning og formidling af natur kan ske ved oprettelse af nationalparker, naturparker mv., men det er en forudsætning, at der er lokal opbakning og inddragelse. Støjende aktiviteter At netværket af gode skydebaner med jagtrelevant skydning udbygges, hvor dette er foreneligt med hensynet til offentligheden. At støjende aktiviteter i det åbne land, så vidt muligt placeres sammen, og gerne i tilknytning til grusgrave, motorvejsanlæg og afsidesliggende arealer. Forståelse for naturen At støtte indbetaling af en rimelig jagttegnsafgift, der anvendes til uddannelse, formidling forbedringer i den danske natur via forskning og vildtforvaltningsmæssige tiltag. At målrettet naturvejledning bidrager til et større kendskab til den danske natur, de jagtbare arter og jagtudøvelse. At formidling af biologiske sammenhænge, vildtets biologi, forvaltning og vildtet som fornybar ressource skal indgå i undervisningen i folkeskolen. At børn skal have mulighed for at opleve naturen for dermed at få forståelse for den, og dermed komme til at tage ansvar for den. At undervisning i naturhistorie og natur- og vildtpleje skal være et obligatorisk element i landbrugs- og skovbrugsuddannelser samt naturressourceuddannelser.

RASK NATUR 6 ALSIDIG natur For mange mennesker betyder den alsidige natur meget for naturoplevelsen. Det samme gør sig gældende for jægere. DANMARKS JÆGERFORBUNDS HOLDNING ER: Beskyttede arter At vi skal medvirke til at fremme og sikre en varieret og alsidig natur med repræsentation af så mange hjemmehørende arter som muligt. At vi i kraft af vores lands beliggenhed har et særligt ansvar over for en række trækkende arter. Et ansvar, som forpligter os til at bevare og udbygge de nødvendige levesteder for at sikre arternes trivsel og den dermed forbundne jagtlige udnyttelse. At forvaltningen af vildtet og dets levesteder skal være dynamisk, så den løbende kan tilpasses de givne forhold. Det gælder effekter af mulige klimaforandringer mv. Beskyttelse af natur At hovedparten af naturtyperne i Danmark mere er et udtryk for kulturtilstande end egentlige naturlige tilstande, idet næsten alle naturområder i Danmark er påvirkede af menneskelig aktivitet. At der skal øget fokus på den brede natur i det danske landskab. At der ved plantning for vildtet kun anvendes plantearter, som defineres som oprindelige og egnskarakteristiske. Invasive arter Invasive arter er defineret som ikke hjemmehørende dyr og planter, der ved menneskets hjælp er spredt til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og påvirker den naturligt hjemmehørende biodiversitet negativt. At der i bekæmpelsen af invasive arter kan anvendes metoder, som er mere vidtrækkende end det der normalt findes acceptabelt. Indvandring/genindvandring At arter der er indvandret/genindvandret og har opnået en passende bestand skal kunne gøres til genstand for jagtlig udnyttelse. Naturgenopretning At naturgenopretningsprojekter er en effektiv metode til at sikre rigdom og variation i landskabet, men mener ikke, at sådanne projekter som udgangspunkt skal være en begrænsende faktor for jagten.

RASK NATUR 7 At naturgenopretning skal have fokus på levesteder og på langsigtede løsninger. Udsætning af vildt Udsætning med henblik på jagt At udsætning til jagt er en del af den danske jagtkultur. At opdræt og udsætning skal ske ved metoder, der fremmer en naturlig adfærd. At udsætningen ikke må skade naturen, og at der via aktiviteter relateret til udsætningen, som udgangspunkt, sker reelle levestedsforbedringer for naturen bredt set. Anden udsætning At udsætning at arter, der lokalt eller national er uddøde, bør kun ske ud fra en klar plan, der rummer en vurdering af om levestederne er tilstrækkelige for arten, og konsekvenser ved udsætning. At en udsat art, der har opnået passende bestand, skal kunne gøres til genstand for jagtlig udnyttelse.

RASK NATUR 8 SAMMENHÆNGENDE natur Grundlæggende ønsker Danmarks Jægerforbund et varieret landskab, hvor der er plads til sammenhængende natur og naturindhold i land- og skovbrug. DANMARKS JÆGERFORBUNDS HOLDNING ER: Jagten At sammenhængende natur er medvirkende til at skabe det biologisk grundlag for jagtudøvelse. Landskabets udformning At der ved opførsel af nybyggeri, etablering af infrastruktur, og energianlæg i landskabet tages hensyn til indpasning i landskabet, således at der kan bygges i det åbne landskab, når konkrete behov taler herfor. Kyst, fjord og havet At vi skal bevare og beskytte de danske kystområder, da kystområder er en vigtigt naturressource og har stor betydning for bevarelse af den biologiske mangfoldighed. At der skal sættes yderligere fokus på risikoen for olieforurening i de danske farvande. Der skal stilles større krav til fartøjer, som transporterer olie og andre miljøfarlige stoffer. At kystsikring bliver afvejet i forhold til påvirkning af kystøkosystemerne, og at der foretages så skånsomme indgreb som muligt. At acceptere muslingefiskeri, skallegravning og udnyttelse af havets råstoffer, når dette er bæredygtigt, og i det omfang bundforholdene eller fødegrundlaget for havenes dyr og planter ikke ødelægges. Vildtet og vejene At påkørsel af vildt skal reduceres gennem uddannelse og oplysning, effektiv skiltning, vildtafværgemetoder, vejplanlægning, vejvedligeholdelse, trafikplanlægning med videre. At der etableres vildtpassager, hvor der er et udtalt behov, og hvor vejene udgør en trussel. At det i forhold til trafiksikkerheden kan være nødvendigt at hegne langs vejene. Det skal dog alene ske ud fra en konkret behov og risikovurdering. At vildt nødstedt i trafikken hurtigst muligt, skal opspores og aflives.

RASK NATUR 9 KULTURPRÆGET natur Jagt er en væsentlig del af vores kultur og en aktiv del af naturforvaltningen. Alt jagt skal være bæredygtig, hvorfor jagttider og -metoderne skal fastsættes på baggrund af juridiske, biologiske og etiske vurderinger. DANMARKS JÆGERFORBUNDS HOLDNING ER: Jagt At fremme jagt, der udøves med respekt for terrænets bæreevne, og i dialog med naboerne. At jagtudøvelsen tilpasses lokale forhold og tildeles maksimal lokal indflydelse. Hjortevildt At forvaltningen af vores bestande af skal være lokal forankret og være med til at sikre: o Bestande, hvor køns- og alderssammensætning er naturlige o At bestandene kan spredes til egne, hvor den pågældende vildtart er ønsket o At bestandens størrelse og tæthed sikrer en på alle måder bæredygtig bestand. Markvildt At markvildtet grundlæggende betragtes som standvildt, og jagten kan forvaltes lokalt, men at jagttiderne generelt bør være nationale. Der kan være forhold der taler for lokale jagtider. Trækvildt Jagten og forvaltningen af trækvildt skal ske ud fra et internationalt perspektiv. Jagttider At jagtider som udgangspunkt altid fastsættes ud fra en bæredygtig forvaltning og en målsætning for den pågældende art. At rammerne for fastsættelse af jagttider har tre elementer, som altid bør indgå i overvejelserne: o Juridiske forudsætninger o Biologiske forudsætninger o Etiske overvejelser Jagtmetoder At en given jagtform for at være acceptabel til stadighed skal vurderes ud fra følgende grundkriterier: bæredygtig indvirkning på bestanden på kort- og lang sigt, dyreværnsmæssig forsvarlighed samt traditionelt og kulturelt ophæng. At støtte traditionelle jagtformer med hagl, riffel og bue, og støtter også jagt med rovfugle, samt at jagt skal kunne foregå med fælder.

RASK NATUR 10 Vildtskader At fastsættelse af jagttid eller reguleringsmulighed på arter, der forvolder skade, kan være en løsning. Dette selvom jagten isoleret set ikke er biologisk bæredygtig, da målsætningen kan være at begrænse eller udrydde en vildtbestand eller håndtere enkeltindivider. At udbetaling af vildtskadeerstatning ikke bør praktiseres, da vildtet er en integreret del af den danske natur. Jagtmuligheden herunder jagtlejeindtægten kan ses som kompensation for vildtskader, når der er tale om jagtbare arter. At anerkende, at vildtbestande nationalt og lokalt kan opnå størrelser, så de påfører lodsejerne uacceptabelt store skader på eksempelvis afgrøder. Her bør problemet søges løst gennem vildtafværgning, men også gennem tilpasning af jagtudøvelsen. Fodring At fodring betragtes som en del af dansk jagtkultur, og som et led i natur- og vildtpleje med det formål at øge et områdes bæreevne, hvis føde er en begrænset faktor. At fodring af vildt kan have afgørende betydning for både enkeltindividers og den samlede bestands overlevelse i et område. At fodring sker ud fra et erkendt behov, med velovervejede formål og tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre den. At fodring ikke må ske, så det er skadeligt for vildtet. At det altid tilstræbes at skabe naturlige levesteder uden fodring. At fodring ikke udføres i en grad, hvor det hindrer andres jagtmulighed. Jordbrug generelt At lodsejere og forvaltere af land-, natur- og skovbrug har et særligt ansvar for en bæredygtig forvaltning af naturen og ikke mindst for vildtets forvaltning. Land- og skovbrugere er ubetinget de største arealforvaltere af Danmarks natur. Det forpligter. Landbrug At landbruget sikres bedre og mere dynamiske rammevilkår, der entydigt muliggør hensyntagen til naturen samt gør det muligt at gennemføre målrettet natur- og vildtpleje uden risiko for at overtræde regler. At landbruget skal tage ansvar for at sikre stabile fødekæder, så der genopbygges velfungerende økosystemer i landbrugsandet herunder sikrer, at vildtbestande i landbrugslandet har en størrelse, som muliggør en fortsat bæredygtig jagt. Det skal være fokus på langsigtede mål for naturen i landbrugslandet.

RASK NATUR 11 Skovbrug At skovbruget skal sikres rammevilkår, hvor skovdriften og hensynet til natur og vildt samtænkes. At skovbruget skal fremmen naturnær skovdyrkning og skovudviklingstyper samt strukturer, der tilgodeser vildtet. At der skabes flere lysåbne arealer i skovene, da de er vigtige biotoper, der øger biodiversiteten. At støtte målsætningen om at øge skovarealet i Danmark. Skovrejsning skal ske ved skovudviklingstyper, der tilgodeser vildtet. At vildtet skal sikres den størst mulige frie bevægelighed. Derfor så få hegn som muligt og ingen etablering af permanent hegning af større arealer. Mindre dyrehaver er dog undtaget. At udlægning af urørt skov med henblik på at forhindre tilbagegangen i biodiversitet er en langsigtet løsning. En række andre tiltag vil på kort sigt kunne sikre biodiversitet i landets skove f.eks. besvarelse af gamle træer og sikring af områder i skoven med naturlig hydrologi og henfald. Sådanne tiltag kan samtidig kombineres med en flersidig skovdrift med plads til produktion.

RASK NATUR 12 Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. 88 88 75 00 www.jaegerforbundet.dk. RASKnatur er Danmarks Jægerforbunds natursyn. Natursynet er vedtaget af Danmarks Jægerforbunds repræsentantskab på repræsentantskabsmødet 30. april 2016 Med 862 lokale jagtforeninger og 92.237 medlemskaber er Danmarks Jægerforbund en af landets store grønne organisationer. Danmarks Jægerforbund varetager danske jægeres interesse ved at kæmpe for mest muligt jagt og natur April 2016. Alle rettigheder forbeholdes.