Den Sociale. Magasinet. Udviklingsfond. Dokumentation. Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed

ISSN 1903-5497 Den Sociale Magasinet Udviklingsfond Dokumentation Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed

2 SUF MAGASINET Maj 2013 Redaktion: Suzette Frovin, Margrethe Langer, Michael Hansen (ansvarshavende) Tekst: Suzette Frovin Kontakt redaktionen: sfr@suf.dk Korrektur: Jette Bang Foto: Emil Ryge, Nils Lund mfl. Layout: KreativGrafisk Tryk: Rosendahls Oplag: 1200 Denne gang i SUF Magasinet 4 8 12 Klare mål giver den bedste dokumentation Overblik og inspiration gennem målrettede læringsseminarer Den unges stemme i dokumentationen Forsidefoto: Emil Ryge Christoffersen 14 Dokumentation set udefra 16 Meningsfyldte redskaber skaber merværdi Dokumentation er ikke bare et spørgsmål om kontrol Leder I Den Sociale Udviklingsfond er vi ikke i tvivl: Det gode dokumentationsarbejde er en gave til samarbejdet mellem de involverede parter og styrker indsatsen over for den enkelte Af Michael Hansen, direktør, Den Sociale Udviklingsfond Siden 2007 har vi i Den Sociale Udviklingsfond systematisk indsamlet viden om vores socialpædagogiske indsats. Vi har altid haft en god fornemmelse af, hvad der virkede, og hvad der gik knap så godt, men med vores online dokumentationsværktøj suf.sui.dk har vi nu mere end en fornemmelse. I dag kan vi rent faktisk dokumentere, at vi er gode til at bringe unge i arbejde, nedsætte deres stofmisbrug og øge deres livskvalitet. Det styrker kvaliteten af vores arbejde, at vi er i stand til at løfte os op over den daglige praksis og løbende evaluere og videreudvikle vores indsats. Merværdi for alle involverede Evaluerings- og dokumentationsarbejde klinger for mange af kontrol, og der er da heller ingen tvivl om, at for sagsbehandleren er de halvårlige statusrapporter og møder et styringsredskab. Vores tilbagemeldinger giver dem mulighed for at vurdere, om der fortsat er overensstemmelse mellem behov, det aktuelle tilbud og den udvikling, der er beskrevet i rapporterne. Sådan må det naturligvis være, når vi varetager en socialpædagogisk opgave på vegne af det offentlige. Vores opgave er gennem dokumentationen at give sagsbehandleren et sagligt og fyldestgørende grundlag for at beslutte, hvordan tilbuddet til den enkelte skal skrues sammen i den kommende periode. For os er det imidlertid helt afgørende, at vores dokumentationsindsats kan mere end at informere sagsbehandleren. Vi arbejder kontinuerligt med at integrere dokumentationsarbejdet i det daglige arbejde. Målet er, at det i praksis fungerer som meningsfyldte redskaber, der bidrager til at hjælpe det enkelte

3 Foto: Colourbox For Den Social Udviklingsfond handler god dokumentation om at skabe merværdi for både socialkonsulenterne, sagsbehandlerne og de mennesker, der er indskrevet i Den Sociale Udviklingsfond. Det gør vi ved at forholde os bevidst og aktivt til vores dokumentationsindsats. Det vil sige, at vi løbende evaluerer, tilpasser og justerer de dokumentationsværktøjer, vi bruger i det daglige. En bevidst tilgang til dokumentationsarbejdet kan styrke den daglige pædagogiske praksis, så vi hele tiden sikrer, at vores tilbud imødekommer den enkeltes behov og udviklingspotentiale. Margrethe Langer, udviklingskonsulent, Den Sociale Udviklingsfond menneske med at nå både personlige mål og de mål, der er formuleret i handleplanen. Vi oplever, at når dokumentationsindsatsen reelt bliver et værktøj for alle involverede, er der større sandsynlighed for, at alle føler sig inddraget og hørt. Den respekt, der følger med inddragelse, øger den enkeltes engagement og ønske om at udvikle sig gennem den støtte, han eller hun får fra os. En timeout med fokus på refleksion og udvikling Da vi i efteråret 2012 inviterede alle vores socialkonsulenter på et 2-dages dokumentationsseminar, var det i erkendelse af, at et meningsfuldt dokumentationsarbejde kræver fokus og tid til at reflektere over den daglige praksis. Vi må løbende evaluere vores dokumentationsindsats for at sikre, at vi griber arbejdet an på den mest hensigtsmæssige og meningsfulde måde. På den måde fungerede workshoppen som en timeout med tid til at få overblik over og styrke den enkelte afdelings arbejde med dokumentation. God dokumentation kræver udvikling For os er meningsfuld dokumentation med til at styrke kvaliteten af vores tilbud og relationen til både sagsbehandleren og de indskrevne i Den Sociale Udviklingsfond, som har fortjent at få den bedst mulige støtte i deres udviklingsproces. Dokumentation må aldrig blive en pligt, for vi har gennem de seneste syv år set, at der både er udvikling og stor viden at hente, når vi arbejder fokuseret og bevidst med at integrere dokumentationsindsatsen i den daglige praksis. Det gode dokumentationsarbejde er dynamisk, fordi vi har en forpligtelse til løbende at vurdere, hvordan vi skruer redskaberne sammen, så de fortsætter med at give mening og skabe merværdi for både os selv, sagsbehandler og dem, der er indskrevet i hos os. Derfor er vores ambition ikke at komme i mål, men derimod løbende at justere og forholde os nysgerrigt til vores indsats, så den altid matcher den virkelighed, vi agerer i.

4 SUF MAGASINET Maj 2013

5 Klare mål giver den bedste dokumentation Klare mål er afgørende, hvis arbejdet med dokumentation og evaluering skal give mening for den enkelte medarbejder. Det gælder uanset om formålet er læring og udvikling eller ren kontrol, siger professor i evaluering Peter Dahler-Larsen Dokumentation og evaluering hænger uløseligt sammen med et ønske om at holde opsyn med noget, der er komplekst, og som typisk koster mange penge. Embedsmænd, politikere og befolkningen vil vide, hvordan penge fra den fælles kasse bliver brugt og ikke mindst hvilken effekt de har. Det kan skabe en følelse af overvågning hos den enkelte medarbejder, men hvis indsatsen tilrettelægges rigtigt, kan dokumentationen også fungere som et vigtigt redskab til læring og udvikling til glæde for både den enkelte medarbejder og organisationen som helhed. Udfordringen er at gøre evalueringen meningsfuld for alle parter. Det fortæller professor i evaluering ved Syddansk Universitet Peter Dahler-Larsen. Andres opfattelse af ens arbejde stemmer ikke nødvendigvis overens med, hvordan man selv ser på det, man laver. Derfor kan frygten for at blive misforstået eller tillagt andre motiver være et springende punkt, når man skal motivere medarbejderne til at integrere evaluering og dokumentation i deres arbejde, siger Peter Dahler-Larsen. For fagpersonale kan evalueringens rammer virke næsten brutale, fordi det er vanskeligt at se sin indsats forvandlet til målbare resultater. Det gælder særligt for områder som fx det socialpædagogiske felt, hvor personlig og faglig identitet næsten vokser sammen. Her kan evalueringen let komme til at fremstå som en mistænkeliggørelse af den enkeltes arbejde. Det er meget vigtigt, at formålet med evaluering og dokumentation er tydeligt for den enkelte medarbejder. Det betyder, at medarbejderne skal have en klar fornemmelse af, hvorfor evalueringen gennemføres, og hvad resultaterne skal bruges til. Den klarhed er med til at skabe ro hos den enkelte, siger Peter Dahler-Larsen. Ro er, understreger han, ikke nødvendigvis det samme som accept, men medarbejderne Foto: Nils Lund

6 SUF MAGASINET Maj 2013 vil i højere grad føle sig klædt på til at påtage sig arbejdet med evaluering og dokumentation, hvis de på forhånd ved, hvem der skal læse resultaterne, og hvilken rolle resultaterne kan spille. Kerneopgaver i centrum Hvis man som i Den Sociale Udviklingsfond vil sikre sig, at dokumentationsarbejdet giver mening og bidrager konstruktivt til den enkeltes arbejde, handler det om at bygge bro mellem evalueringskriterierne og de faglige kerneopgaver. Det betyder, at hvis fx relationen mellem socialkonsulenten og den unge bliver tillagt en særlig betydning i det daglige socialpædagogiske arbejde vil det give god mening for socialkonsulenten, at netop relationen indgår som et målepunkt i dokumentationsarbejdet. Hvis evalueringen skal give mening for alle involverede parter, er det vigtigt, at der bliver skabt en sammenhæng mellem kriterierne i evalueringen og den faglige kerneopgave. Den enkelte medarbejder er nødt til at opleve, at det, evalueringen fokuserer på, også er væsentligt i en faglig sammenhæng, siger Peter Dahler-Larsen. Det handler imidlertid ikke kun om at skabe faglig relevans, men også om at lade alle komme til orde. Inden for det socialpædagogiske arbejde vil det fx sige både fagpersonerne og de mennesker, der bliver evalueret. Behandlerens interesse i en sag på vegne af klienten, er ikke nødvendigvis det samme som klientens interesse. Der kan være sammenfaldende pointer, men det er langt fra sikkert, de har den samme opfattelse af forløbet, selvom samarbejdet fungerer i det daglige. Derfor er klientens stemme i dokumentationsarbejdet ligeså vigtig som behandlerens, siger Peter Dahler-Larsen. Evaluering ikke lig med kvalitet Peter Dahler-Larsen lægger vægt på, at effektive evaluerings- og dokumentationsredskaber nødvendigvis må skræddersyes til den enkelte organisation for at sikre, at redskaber afspejler organisationens værdier og mål. Samtidig er det væsentligt, at dokumentationsværktøjerne løbende bliver evalueret og justeret, så kriterier og fokusområder hele tiden afspejler det, der foregår i organisationen.

7 Det er meget vigtigt, at formålet med evaluering og dokumentation står klart for den enkelte medarbejder. Det betyder, at medarbejderne skal have en klar fornemmelse af, hvorfor evalueringen gennemføres, og hvad resultaterne skal bruges til. Den klarhed er med til at skabe ro hos den enkelte Peter Dahler-Larsen Foto: Nils Lund Selvom om der gennem de seneste tre årtier har været et stigende fokus på evaluering og dokumentation, særligt i forbindelse med brug af offentlige midler, er evalueringen ingen garanti for kvaliteten i det arbejde, der er underlagt krav om dokumentation. Det viser blandt andet de seneste års sager om svigt inden for det socialpædagogiske område. Medierne fokuserer på enkeltsager, fordi det er gode historier. Problemet er, at sagerne er sprængfarligt stof for politikerne, og derfor reagerer de ofte med krav om mere kontrol. Det øger ikke nødvendigvis kvaliteten, men flytter ansvaret væk fra politikernes bord. I hvert fald for en tid, siger Peter Dahler-Larsen. Problemet med den type løsninger er imidlertid, at kontrolmekanismerne ikke nødvendigvis bidrager til at skabe udvikling og læring i den enkelte organisation. Den øgede kontrol giver borgerne et indtryk af, at det er muligt at undgå fejl, men i jagten på en nulfejlskultur overser vi som samfund fuldstændig, at fagfolk også kan lære og udvikle sig gennem de fejl, som evaluering og dokumentation kan være med til at afdække, siger Peter Dahler-Larsen. Sammenhængende indsats Den gode evaluering skaber sammenhæng mellem den virkelighed, som fx socialkonsulenter står i, og de kriterier den kommunale sagsbehandler skal imødekomme i sit arbejde. Ifølge Peter Dahler-Larsen kan og vil de enkelte interessenter ofte have modsætningsfyldte interesser og se på evalueringens konklusioner med forskellige øjne. Dokumentationsarbejdet giver et fælles afsæt for mødet mellem fx socialkonsulent, borger og sagsbehandler. Inden for det socialpædagogiske område giver en vedvarende dokumentationsindsats mulighed for at dokumentere og evaluere et felt, der traditionelt har været vanskeligt at indkapsle og putte ned i kasser. Det skaber en større gennemsigtighed i den socialpædagogiske praksis og indsats, og dermed kan dokumentationen være med til at styrke og udvikle de socialpædagogiske tilbud, slår Peter Dahler-Larsen fast.

8 SUF MAGASINET Maj 2013 Overblik og inspiration gennem Mere end 80 socialkonsulenter deltog i efteråret på Den Sociale Udviklingsfonds dokumentationsseminarer. Målet var at gøre dokumentationen til et værdifuldt redskab for både sagsbehandler, socialkonsulenten og den unge Den historiske gymnastiksal på Vallekilde Højskole dannede i efteråret rammen om Den Sociale Udviklingsfonds tre dokumentationsseminarer. I 2007 udviklede Den Sociale Udviklingsfond sit eget dokumentationsværktøj, suf.sui.dk, som opsamler viden og resultater om de unge og voksne, der er tilknyttet en af Den Sociale Udviklingsfonds 20 afdelinger. Kombineret med en længerevarende interviewundersøgelse samt de individuelle dokumentationsværktøjer, der indgår i den daglige socialpædagogiske indsats, giver suf.sui.dk et unikt indblik i effekten af de skræddersyede tilbud, der kendetegner Den Sociale Udviklingsfonds arbejde. Bag dokumentationsseminarerne stod Margrethe Langer, udviklingskonsulent i Den Sociale Udviklingsfond, og Sofie Bertolt Winther og Ea Helth Øgendahl, eksterne konsulenter fra SocialRespons, der har udviklet og leder Den Sociale Udviklingsfonds tværgående dokumentationsarbejde. Her fortæller de tre om formålet med seminarerne, og det udbytte socialkonsulenterne fik med hjem. Margrethe Langer: Vi har arbejdet systematisk med dokumentation og evaluering siden 2007. Seminarerne var en anledning til at gøre status og iagttage vores muligheder for at udvikle vores dokumentationsindsats. For os er det afgørende, at dokumentationsarbejdet skaber merværdi for alle involverede, dvs. både socialkonsulenten, den unge og sagsbehandleren. Derfor er det vigtigt, at vi løbende forholder os til, hvordan vi griber arbejdet an

9 målrettede læringsseminarer Sofie Bertolt Winther: Vi ville gerne integrere dokumentationen i socialkonsulentens hverdag, så dokumentationen ikke kun handlede om de resultater, der skulle videreformidles i statusrapporter til sagsbehandlerne. Vores mål er i lige så høj grad, at redskaberne skal ses som en styrke i det daglige arbejde med den unge. Derfor inviterede vi alle afdelinger til at deltage i et fælles seminar, og det viste sig at være både lærerigt og lidt af en øjenåbner for deltagerne. Fælles værdier, fælles afsæt Margrethe Langer: Vores ambition var at skabe en fælles forståelse, et fælles afsæt for vores arbejde med dokumentation. Vi tog udgangspunkt i de tre kerneværdier, der kendetegner Den Sociale Udviklingsfond; nemlig faglighed, inddragelse og gennemsigtighed. Derefter spurgte vi hinanden: Hvordan kan de værdier sammen med dokumentationen bidrage til at skabe merværdi for både socialkonsulenten, den unge og sagsbehandleren? Ea Helth Øgendahl: Helt konkret bad vi alle afdelinger om at afdække deres dokumentationsindsats. I hvilke sammenhænge arbejder I med dokumentation, hvad er formålet, og hvilke redskaber bruger I? Vi vil gerne, at den enkelte afdeling bliver bevidst om, at dokumentation består af forskellige byggesten, som man kan inddrage, så det giver mest mulig mening for egen praksis. Afdelingens dokumentationshistorie var med til at tydeliggøre, hvordan dokumentationsværktøjer i praksis kan fungere som pædagogiske redskaber, og hvordan de dermed kan skabe mening på flere niveauer. Sofie Bertolt Winther: For socialkonsulenterne er inddragelse en helt naturlig del af den pædagogiske indsats, så hvorfor ikke bruge det aktivt i dokumentationsarbejdet? Alle socialkonsulenter tager inddragelse af de unge alvorligt i deres daglige arbejde, så derfor prioriterer vi også det parameter i dokumentationsarbejdet. For den enkelte er det med til at skabe en åbenlys sammenhæng mellem deres daglige arbejde og dokumentationen.

10 SUF MAGASINET Maj 2013

11 Vores ambition var at skabe en fælles forståelse, et fælles afsæt for vores arbejde med dokumentation. Margrethe Langer Margrethe Langer: Seminarerne bidrog til både videndeling og erfaringsudveksling afdelingerne imellem, fordi deltagerne blev inspireret og udfordret af at se, hvordan andre afdelinger arbejder med dokumentation. Det var også et vigtigt udbytte for os. Vores mål er ikke at ensrette dokumentationen i de enkelte afdelinger. Derimod ønsker vi, at den enkelte afdeling forholder sig bevidst og aktivt til sin egen dokumentationsindsats. Sofie Bertolt Winther: I Den Sociale Udviklingsfond er der stort fokus på, at evaluering og dokumentation skal skabe udvikling og styrke læringen internt i organisationen. Samtidig skal resultaterne selvfølgelig kunne bruges som dokumentation over for eksterne parter. Vores udgangspunkt har været, at dokumentationsindsatsen er nødt til at give mening for den enkelte socialkonsulent for, at det også er meningsfuldt for dem at fortælle andre om resultaterne af deres arbejde. Eksperimentarium for dokumentation Margrethe Langer: Vallekilde-seminarerne var et eksperimentarium. Afdelingerne skulle gå hjem med nye værktøjer og en mere bevidst tilgang til arbejdet med dokumentation og evaluering, og i det arbejde har samtalen og det fysiske møde mellem afdelingerne været afgørende. Det er en proces og et udviklingsarbejde, vi aldrig havde kunnet sætte i gang uden at mødes og tilbringe tid sammen. Ea Helth Øgendahl: Vi kan allerede nu se, at seminarerne har båret frugt. De individuelle udviklingsrapporter, som vi kan generere i suf.sui.dk, bliver i stigende grad brugt i samarbejdet med den unge og sagsbehandleren. Samtidig oplever vi, at socialkonsulenterne er blevet motiverede til at forholde sig aktivt til, hvilke dokumentationsværktøjer, der kan styrke den daglige praksis og understøtte den pædagogiske indsats over for den unge. Margrethe Langer: Den vigtigste opgave for os er at yde den bedst mulige indsats over for den unge at sikre, at vi skaber udvikling og styrker den unge til voksenlivet. Hvis vi skal lykkes med det, er det også nødvendigt, at vi kan imødekomme et stigende dokumentationskrav fra kommunerne. Når sagsbehandlerne oplever, at vi leverer resultater, der modsvarer forventningerne i den enkeltes handleplan, skaber det tillid. Vores mål er, at dokumentationen kan fungere som et pædagogisk redskab for socialkonsulenter, men også at den unge og sagsbehandleren mærker en forskel. Det er en løbende proces, hvor vi evaluerer, tilpasser og justerer de dokumentationsværktøjer, vi bruger i det daglige. Dokumentationsseminarerne var med til at skabe fornyet fokus på mål og værdier internt hos os, så vi også i fremtiden kan bidrage med en dokumentationsindsats, der er meningsog værdifuld for både socialkonsulent, den unge og sagsbehandleren.

12 SUF MAGASINET Maj 2013 Den unges stemme i dokumentationen Fotos: Emil Ryge Christoffersen Statusrapporterne tager ofte udgangspunkt i socialkonsulentens observationer og vurderinger. Hos Eremitterne i København er ambitionen, at de unge skal inddrages mere direkte i dokumentationsarbejdet. Målet er, at den unge skal opleve en større grad af medindflydelse på sin egen situation Det er tirsdag eftermiddag, og Eremitternes unge er så småt begyndt at dukke op i kælderlokalet på Vesterbro i København. To gange om ugen er fællesrummet åbent, og de unge har mulighed for at komme forbi til snak og kaffe og fællesspisning. De unge bor typisk i egen lejlighed, mens de får individuel støtte til at få styr på diagnoser, sociale og psykiske udfordringer og til at få en god start på voksenlivet. Fælles for dem er, at de har tilbragt en stor del af deres liv på døgninstitutioner og i socialpædagogiske tilbud, hvor deres udvikling løbende er blevet evalueret og dokumenteret. For de flestes vedkommende uden de nogensinde selv er blevet involveret i dokumentationsarbejdet. Derfor oplever mange af de unge, at fx de halvårlige statusrapporter til sagsbehandleren i hjemkommunen er et stykke arbejde, der skal gøres, men ikke er noget, de reelt har indflydelse på. Efter Vallekilde-seminarerne i efteråret har Eremitternes socialkonsulenter besluttet sig for at ændre arbejdet med blandt andet statusrapporterne. Vores unge har altid læst statusrapporterne igennem og fået lov til at kommentere på det, vi har skrevet. Men rapporterne har ikke været et resultat af en dialog. Vores oplevelse er, at det bidrager til, at den unge distancerer sig fra dokumentationsarbejdet og helt naturligt ikke føler et ejerskab til det, der står i rapporterne. Derfor har vi besluttet os for at tage nye metoder i brug, siger socialkonsulent Karin Brahms. Ud med rutinearbejdet Beslutningen blev taget på Den Sociale Udviklingsfonds dokumentationsworkshop på Vallekilde Højskole i efteråret 2012. Eremitternes socialkonsulenter vidste allerede inden seminaret, at de havde godt styr på de enkelte dele af deres dokumentationsarbejde, men i løbet af seminaret blev det tydeligt for dem, at den unges stemme ikke var specielt fremtrædende. Nok blev de unge altid inviteret til at kommentere på statusrapporter, men de havde aldrig direkte indflydelse på indholdet, før rapporten blev skrevet. Efterhånden var vi begyndt at se statusrapporten som en pligt. Noget vi skulle aflevere til sagsbehandleren, men vi brugte ikke selv rapporten som et redskab i det daglige ar-

13 bejde. Det laver vi om på nu, fordi vi tror på, at den bedste dokumentation er den, der er meningsfuld for alle involverede, fortæller leder af Eremitternes natafdeling, Anders Holm Jensen. Interview med de unge Fremover er det en af kollegaerne, der interviewer fx Karin Brahms eller Anders Holm Jensen sammen med den unge, inden de skriver statusrapporten. Ønsket er, at den unge får mulighed for at beskrive sin egen situation, udvikling og ønsker til mål uden først at skulle forholde sig til, hvordan hans eller hendes kontaktperson opfatter den unges situation. Kombineret med interviewet skal den nye tilgang til dokumentation bidrage til at tegne et mere fyldestgørende billede af den unge til glæde for både sagsbehandler, den unge, socialkonsulenten og forhåbentlig også for de pårørende. For nogle unge kan det være en stor udfordring at se sig selv beskrevet i en statusrapport. Der vil være ting, de ikke genkender eller finder direkte provokerende. Derfor er det så vigtigt, at vi løbende inddrager dem i dokumentationsarbejdet, så de oplever, at vi tager deres input alvorligt og at deres syn på deres egen situation og udvikling har en reel betydning for, hvordan dokumentationen i fx statusrapporten ender med at tage sig ud, siger Karin Brahms. Socialkonsulenterne oplever ofte, at de unge efter mange år i behandlingstilbud har et meget distanceret forhold til det sociale system. De har stort set ingen erfaring med at blive inddraget, og flere af dem har oplevet, at deres synspunkter ikke er blevet taget alvorligt. Derfor er det altafgørende, at den unge føler sig hørt og taget alvorligt, hvis målet om reel inddragelse skal lykkes. Det bedste tilbud For Eremitternes socialkonsulenter handler det ikke kun om at lade den unge komme til orde for sin egen skyld, men også om at skræddersy det bedst mulige tilbud til den enkelte unge. I sidste ende er det et spørgsmål om at stykke det mest retvisende billede af den unge sammen for at kunne støtte og hjælpe på den bedst mulige måde. Hvis jeg ikke har et tydeligt billede af, hvordan den unge ser på sig selv, kommer mit eget billede af den unge ofte til at være styrende for både mine forslag til udviklingspunkter og mit daglige samvær med den unge. Det kan være problematisk, hvis det billede, den unge har af sig selv, ikke stemmer overens med mit billede. Jeg har store forventninger til, at vi kan imødekomme den udfordring ved at gribe dokumentationsarbejdet an på en helt ny måde, siger Karin Brahms.

14 SUF MAGASINET Maj 2013 Dokumentation set Vi samarbejder om tingene, så jeg når mine mål. Renee fortæller mig, når hun synes, der er noget, jeg gør, som spænder ben for min udvikling. Det er ikke let, men det er ok, for det er altid mig, der beslutter, om det er noget, jeg vil arbejde med. Det er mig, der stiller målene, for det er mit liv. Jeg vil gerne lære at klare mig selv, Jeg føler og derfor betyder det noget for mig, at Renee støtter mig i at nå mine mål. De andre steder, jeg har været, synes jeg, vi meget skulle passe os selv. Hvis der fx skulle gøres rent, kom der en og gjorde det for mig. Nu får jeg i stedet et lille spark, og Renee hjælper mig, så jeg kan få mere struktur på min hverdag og lære at stå på egne ben. mig hørt Jeg synes, statusrapporterne er for lange. Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse så meget, men det betyder meget for mig, at jeg må sige, hvad jeg mener, og jeg synes, det er flot, at vi skriver det, jeg siger, ind i rapporterne. Når jeg læser rapporterne føler jeg mig genkendt. Det er ikke altid let, men det er rigtigt det, der står om mig, og vi taler altid om, hvad Renee har skrevet. Det er vigtigt for mig. Mille (23), 16 måneder i SUF Silkeborg Jeg har mulighed for at læse de halvårlige statusrapporter fra SUF Silkeborg efter samtykke med Jesper, men det er sjældent, jeg gør det, fordi dialogen mellem socialkonsulenten og Jesper og socialkonsulenten og mig fungerer så godt. Jeg oplever, at Jesper bliver inddraget i dokumentationsarbejdet, og jeg bliver løbende orienteret. Derfor er det altid meget tydeligt, hvilke mål der arbejdes efter, og hvad status er på de enkelte mål. For mig har det været en stor lettelse, at Jespers kontaktperson arbejder så systematisk og fokuseret med Jesper. Det betyder, at jeg kan koncentrere mig om at være mor. Gennem den løbende dialog og statusrapporterne er det tydeligt, at hans kontaktperson har en god føling med, hvem han er, og hvilken støtte han har brug for. Jeg har aldrig haft anledning til at kommentere på rapporterne, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg ville blive hørt, hvis jeg havde indvendinger. I det daglige oplever jeg, at Jespers kontaktperson udviser en høj faglighed og en stor respekt både over for Jesper og over for mig som pårørende. Både fagligheden og respekten er det, der kendetegner de statusrapporter, jeg har læst. Birte, socialrådgiver og mor til Jesper, 4 år i SUF Silkeborg Jeg kan genkende min søn i dokumentationen

15 udefra Den Sociale Udviklingsfonds statusrapporter er grundige og systematiske. De giver mig altid et godt billede af, hvordan det går med den unge. Rapporterne hører måske nok til i den lidt mere omfattende ende, men der er også typisk tale om tunge sager, som kræver en ekstra indsats. Rapporterne er med til at lette mit arbejde, fordi jeg oplever, jeg Statusrapporterne bliver godt klædt på til at lave anbefalinger og indstillinger på baggrund af statusrapporten. klæder mig på til Samtidig betyder det noget for mig, at rapporterne altid er arbejdet igennem med den unge, mit arbejde inden vi mødes. Det betyder jo ikke, at den unge nødvendigvis har den samme oplevelse af sine egne udfordringer, men vi har et fælles udgangspunkt. Det gør vores møder mere målrettede, så vi i fællesskab kan stille skarpt på, hvad der skal ske i den kommende periode. Jan Detlefsen, sagsbehandler i Silkeborg Kommune Målene i handleplanen stemmer overens med mine egne mål Jeg føler, det er mine egne mål, der står i handleplanen. Det er godt. Mit største mål har været, at jeg skulle kunne klare mig selv i min lejlighed, så det er noget af det, vi har arbejdet rigtig meget med. Det betyder meget for mig, at vi har haft fokus på det, jeg synes, er vigtigt, og hvor jeg oplever, jeg har brug for støtte. Jeg oplever altid, at jeg bliver hørt og taget alvorligt. Hvis jeg har kommentarer til statusrapporten, bliver de skrevet ind i rapporten. Nogle gange har vi også ændret på noget af det, der stod, fordi jeg gerne vil have det skulle formuleres anderledes. Jeg mister hurtigt overblikket, så jeg kan godt lide, at vi gennemgår statusrapporten sammen i små bider. Det skaber ro, så jeg bedre kan overskue statusmøderne med sagsbehandleren, fordi jeg ved, hvad vi skal tale om. Simon (24), 5 år hos BOAS Valby

16 SUF MAGASINET Maj 2013

Foto: Emil Ryge Christoffersen 17 Meningsfulde redskaber skaber merværdi Et dokumentationsnetværk for nøglepersoner skal sikre, at Den Sociale Udviklingsfonds afdelinger har fokus på løbende at udvikle og tilpasse deres dokumentationsindsats. Rasmus Toft fra Bostedet Stranden er en af nøglepersonerne, og han fortæller her om sin nye rolle som dokumentationsfacilitator I efteråret blev Rasmus Toft udpeget som en af 20 nøglepersoner i Den Sociale Udviklingsfond. Han er socialkonsulent på Bostedet Stranden i København og har sammen med sit daglige arbejde med de unge, nu også et særligt fokus på at udvikle dokumentationsindsatsen for sig selv og sine kolleger. Som nøgleperson skulle jeg gerne være den blandt kollegerne, der har et ekstra øje på dokumentationen af vores fælles indsats, og som formår at styrke bevidstheden om dokumentation som et område, der er værd at udvikle, fordi det giver mening for alle involverede, siger Rasmus Toft. På dokumentationsseminaret i efteråret 2012 besluttede Strandens personale at arbejde med, hvordan de kan optimere arbejdet med at skrive logbog på de unge. Inspireret af en anden afdeling er målet nu at indføre en ny digital logbog, der vil gøre den del af dokumentationsarbejdet lettere og samtidig styrke kvaliteten af indsatsen. En af vores udfordringer er, at det nuværende system, ikke matcher vores behov for tilgængelighed og overblik. Derfor har vi været nødt til at tænke i andre baner, siger Rasmus Toft. En logbog med nye muligheder Den nye logbog arbejder i højere grad sammen med den halvårlige statusrapport, som på Stranden skrives på baggrund af brugerudviklingssamtaler med de unge. Værktøjerne skaber en ramme for samarbejdet med den unge. Derudover giver den digitale logbog bedre mulighed for at få overblik over den socialfaglige indsats, således at logbogen reelt bliver et værktøj, der kan tilpasses socialkonsulenten behov såvel som sagsbehandlerens ønsker. Vores forhåbning er, at det digitale værktøj kan skabe merværdi for alle involverede. I samarbejdet mellem socialkonsulenten og den unge kan bedre dokumentation være med til at øge refleksionsniveauet hos socialkonsulenten og dermed yderligere kvalificere indsatsen over for den unge. Samtidig kan værktøjet skabe mere transparens for sagsbehandleren, fordi det bliver lettere at se, hvordan vi arbejder, og hvilken effekt det har for den unges udvikling, siger Rasmus Toft.

18 SUF MAGASINET Maj 2013 Foto: Emil Ryge Christoffersen Overskud til at udvikle Merværdien er afgørende, når Stranden skal udvikle og integrere et nyt dokumentationsværktøj. For socialkonsulenterne handler det først og fremmest om, at værktøjet skal give mening i det daglige arbejde med den unge, og at det særligt er kerneopgaverne, der dokumenteres. Bostedet Stranden er en succeshistorie. De seneste 13 år viser med al tydelighed, at vi har gjort en forskel for de unge, der har været indskrevet her. Det giver os den fordel, at vi kan afprøve nye måder at dokumentere på og sætte tid af til at tale grundigt sammen om fordele og ulemper. Simpelthen fordi vi har et solidt, fagligt fundament at bygge på, siger Rasmus Toft. I kombination med Den Sociale Udviklingsfonds eget evalueringsredskab suf.sui.dk kan beskrivelsen af den enkeltes udvikling bruges til at sige noget generelt om, hvordan de unge udvikler sig, mens de er indskrevet på Stranden. En del af et netværk Som nøgleperson er Rasmus Toft blevet en del af dokumentationsnetværket i Den Sociale Udviklingsfond. Her mødes nøglepersonerne fra de 20 afdelinger løbende og får ny viden og deler deres erfaringer med dokumentation. Som tnøgleperson kan jeg være med til at styrke de faglige diskussioner på vores personalemøder, fordi jeg gennem netværket med de andre nøglepersoner får ny viden om evaluerings- og dokumentationsværktøjer. Samtidig kan videndelingen i netværket inspirere os til at prøve nye metoder af, som andre har haft gavn af i deres daglige praksis, siger Rasmus Toft. Netværket er med til at klæde nøglepersonerne fagligt på til at påtage sig rollen som doku-