Mariendals Haver. Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte. Arbejdsmarkedscenter Syd

Mariendals Haver Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte Arbejdsmarkedscenter Syd

MARIENDALS HAVER Projekt gennemført i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik med støtte fra Forebyggelsesfonden. Delrapport 1, november 2012 SIDE 2 AF 92

INDHOLD INDHOLD... 3 INDLEDNING... 5 1 BAGGRUND... 6 1.1 STRESS ET VOKSENDE PROBLEM... 6 1.2 STRESSTILBUDDETS HISTORIE... 7 1.2.1 FYSISKE RAMMER FOR TILBUDDET... 9 1.2.2 HAVETERAPI ELLER NATURFORLØB?... 9 1.2.3 OPMÆRKSOMHED FRA OMVERDENEN... 11 1.3 OVERORDNEDE RAMMER... 11 1.3.1 ORGANISATORISK SAMMENHÆNG... 11 1.3.2 EN INTERAKTIONISTISK TILGANG... 12 1.3.3 KARAKTERISTIK AF MÅLGRUPPEN... 13 1.3.4 TYDELIGE SPILLEREGLER... 14 1.3.5 SPILLEREGLERNE PÅ MARIENDAL... 16 1.3.6 BEMANDING... 18 1.4 INTRODUKTION TIL HOVEDELEMENTER... 20 1.4.1 ET ARBEJDSMARKEDSRETTET TILBUD... 20 1.4.2 BRUG AF NATUREN... 21 1.4.3 MINDFULNESS... 23 2 TILBUDDET OG METODEN... 24 2.1 HOLD ELLER INDIVIDUELT?... 24 2.1.1 TRÆNING AF DET INDIVIDUELLE I DET FÆLLES... 25 2.1.2 ÆNDRING AF VÆGTNINGEN OVER TID... 27 2.1.3 HVORDAN TRÆNES DET INDIVIDUELLE I DET FÆLLES?... 29 2.2 VISITATION... 30 2.2.1 FORBEREDELSE... 31 2.2.2 SAMTALEN... 32 2.3 NATUR... 33 2.3.1 RO, REGELMÆSSIGHED OG STRUKTUR... 33 2.4 MINDFULNESS... 37 SIDE 3 AF 92

2.4.1 HVAD VIL VI OPNÅ MED INDSATSEN?... 38 2.4.2 BRUGEN AF MINDFULNESS METODER... 39 2.5 FYSISK AKTIVITET... 48 2.6 DET ARBEJDSMARKEDSRETTEDE... 50 2.6.1 OPFØLGNINGSMØDER... 51 2.6.2 FORLØB MED JOBKONSULENTEN... 52 2.6.3 PRAKTIK... 54 2.7 FASER I FORLØBET... 55 2.7.1 INTRODUKTION... 55 2.7.2 SYMPTOMREDUKTION/ RESTITUTION... 57 2.7.3 ACCEPT... 59 2.7.4 EGENOMSORG... 61 2.7.5 HÅNDTERING AF UDEFRAKOMMENDE FORSTYRRELSER... 63 2.7.6 ORIENTERING IMOD OMVERDENEN... 65 3 UDFORDRINGER OG DILEMMAER... 68 3.1 DEM >< OS... 68 3.2 AT SIGE FRA >< KRAV FRA ARBEJDSMARKEDET... 71 3.3 ROLLEMODEL: AT VÆRE TIL STEDE... 72 3.4 GRUPPEN >< INDIVIDET... 73 3.5 SNAK >< RO... 75 3.6 PRES ELLER EJ... 76 3.7 AT TALE OM ARBEJDSMARKEDET... 80 3.8 ARBEJDET SOM PROFESSIONEL... 81 BILAG... 84 BILAG 1: EKSEMPEL PÅ UGESKEMA... 84 BILAG 2: DE 5 TIBETANERE... 86 BILAG 3: STRESS-SKEMA... 91 SIDE 4 AF 92

INDLEDNING Denne rapport er den første af i alt tre, som er udarbejdet i forbindelse med evalueringsprojektet: Mariendals Haver. Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte. De tre rapporter er udfærdiget i et samarbejde mellem Arbejdsmarkedscenter Syd (Aarhus Kommune), og Arbejdsmedicinsk Klinik i Region Midtjylland. Rapporten her er en brugermanual, som kort beskriver bevæggrundene for at lave et stress rehabiliteringstilbud i naturen i Aarhus Kommune, og derpå beskriver konkrete metoder og udfordringer i forbindelse med at gennemføre et sådant tilbud. Den anden rapport indeholder en kvalitativ brugerundersøgelse gennemført af Arbejdsmedicinsk Klinik. Undersøgelserne er foretaget i perioden 2009-2011 på 5 forskellige hold og rummer udsagn fra i alt 42 deltagere fra Mariendals stressforløb. Den dokumenterer deltagernes egen vurdering af kvaliteten i tilbuddets indhold, samt tilbuddets virkning i forhold til lindring af deres stresstilstand. I delrapport 2 konkluderes det blandt andet at: Opholdet har skabt gode rammer for at kunne genfinde sig selv, sætte fokus på både sine tanker og følelser, men også sin krop. Her har kontakten med naturen og Mindfulness spillet en vigtig rolle. Den tredje rapport er ligeledes udarbejdet af Arbejdsmedicinsk Klinik og indeholder kvantitative undersøgelser med samme gruppe. (Plus en ekstra gruppe på 7, som ikke blev interviewet, men kun besvarede spørgeskemaer med henblik på at opnå tilstrækkelig statistisk validitet i undersøgelsen). Den kvantitative undersøgelse beskriver dels deltagernes vurdering af tilbuddets indvirkning på deres stresstilstand aktuelt og på længere sigt (op til 12 måneder efter tilbuddets afslutning). Resultaterne sammenholdes med effekten fra et sammenligneligt stresstilbud, som ikke i samme omfang er bygget op omkring et naturelement. Endeligt undersøges det i delrapport 3, hvilken forsørgelse deltagerne modtager 18 måneder efter forløbets afslutning, for derigennem at give en indikation på tilbuddets effekt på længere sigt. De endelige konklusioner på undersøgelsen vil først være færdige medio 2013, men undersøgelsen har foreløbigt kunnet dokumentere en medium effektstørrelse af tilbuddet, hvilket er sammenligneligt med effekter fundet i den internationale litteratur på området, og vurderes at kunne yde et væsentligt positivt bidrag til arbejdsmarkedsrettet rehabilitering. SIDE 5 AF 92

1 BAGGRUND 1.1 STRESS ET VOKSENDE PROBLEM De sidste 10-15 år har der i samfundsdebatten været øget opmærksomhed på, at en relativt stor procentdel af de sygemeldinger, som dagligt holder en del af den danske medarbejderstab hjemme fra arbejde, skal tilskrives psykiske årsager. En stor del af disse sygemeldte får diagnosen stress, herunder arbejdsrelateret stress. Ofte står en stressdiagnose ikke alene. Størstedelen af langtidsstresssygemeldte lider under mindst et yderligere problem; angst, depression, psykosomatiske smerter eller andet. Det siger næsten sig selv, at når stressen rammer, så udgør den et voldsomt problem for den enkelte og for vedkommendes familie og arbejdsplads. Problemets voksende omfang kombineret med, at denne type sygemeldinger ofte er langvarige i forhold til andre typer medfører, at stressproblemet har stor bevågenhed både politisk og i den offentlige debat generelt. Udover at være et problem for den enkelte og vedkommendes nærmeste, så udgør stresssygemeldinger også en samfundsøkonomisk belastning, og blandt andet derfor er der stor interesse for at finde behandlingsmuligheder, som kan hjælpe de sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet og væk fra offentlig forsørgelse så hurtigt som muligt. I 2002 begyndte man i Alnarp i Malmø, Sverige at inddrage have-terapi i behandlingen af netop stress-sygemeldte. 1 Siden har der blandt forskere og praktikere fra den såkaldte hvide verden (lægeverdenen) og den såkaldte grønne verden (for eksempel naturvejledere) været fokus på, at inddragelse af naturen i behandlingen af nogle psykiske problemstillinger, herunder stress og depression, kan have en gavnlig virkning på patientgruppen. I Danmark har psykiater Bo Netterstrøm længe arbejdet med inddragelse af natur til behandling af stressramte patienter med udgangspunkt i terapihaven i Odsherred. På Langeland findes tilbuddet Tranegaardshaven og som en del af Københavns Universitet, har man i Skov og Landskab udviklet Narcadia ved Hørsholm, et område der er indrettet med udgangspunkt i de teoretiske forskrifter fra Alnarp. Ligeledes har vi kendskab til projekter i 1 ArbejdsmiljøWeb. SIDE 6 AF 92

blandt andet Viborg og Skanderborg, hvor man har arbejdet med at oprette naturforløb for stressede. 1.2 STRESSTILBUDDETS HISTORIE Mariendal er en gård, der ligger naturskønt cirka 20 kilometer syd for Aarhus, midt i skoven og tæt på stranden og åbne marker. Efter at have været avlsgård for godset Vilhelmsborg blev Mariendal i 1950 erne overtaget af Aarhus Kommune. Kommunen har siden brugt Mariendal til mange forskellige ting, blandt andet har stedet fungeret som misbrugscenter og naturskole, og hovedhuset fungerer i dag som bofællesskab for 4 sent udviklede voksne. De seneste år har en del af Mariendal hørt under Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning. Stedet danner rammen om to af Arbejdsmarkedscenter Syds tilbud, nemlig: Det Grønne Værksted og Stressforløbet. Stressforløbet på Mariendal har eksisteret siden 2006. Det, der i første omgang gav inspiration til udviklingen af et forløb for stressede, var et besøg i Alnarps terapihave i Malmø i 2004. Mariendals medarbejdere lod sig inspirere af Alnarps bevidste brug af naturen til restitution. For medarbejderne gav det med det samme god mening at bruge naturen på den måde, for deres egne erfaringer fra mange års aktivering af sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere på Mariendal fortalte dem, at mange psykisk sårbare mennesker har stor gavn af at opholde sig og arbejde i naturen. Alle var dog enige om, at hvor skøn Alnarp end var, så var Mariendal alligevel skønnere, og ikke mindst større der var mere af det hele! SIDE 7 AF 92

På grund af det meget store samfundsmæssige fokus på stress, var det oplagt at udvikle et tilbud på Mariendal til folk som var psykisk sårbare som følge af en stresssygemelding. I og med at tilbuddet organisatorisk var placeret i Beskæftigelsesforvaltningen, skulle tilbuddet udover et restituerende element også indeholde et arbejdsmarkedsrelateret element, hvor den stresssyge i et passende tempo kunne begynde at forholde til at skulle leve et almindeligt liv igen, og herunder forholde sig til sin arbejdsmæssige fremtid. Men ét er at råde over fysiske rammer og en ide om en målgruppe, noget andet er at finde det indhold, der skal lægges ind i rammerne. I midten af 00 erne var man for alvor begyndt at tale om metoden Mindfulness som stresshåndteringsværktøj. En af medarbejderne fra Mariendal havde tilfældigvis praktiseret Mindfulness i mange år, og han vidste, hvor oplagt et sted naturen er til at øve sig i metoden og vedligeholde og integrere den. Derudover var det i forbindelse med tildeling af projektmidler fra Socialfonden på det første hold muligt at tilkøbe undervisning i forskellige former, for eksempel fysisk træning, undervisning af psykolog med mere. Da både rammer og indhold dermed var på plads, var det bare at gå i gang! Da der ikke eksisterede noget tilbud, som både henvendte sig til samme målgruppe og havde de samme målsætninger (restituering kombineret med det arbejdsmarkedsrettede i naturen), har tilbuddet fra starten båret præg af en vis mængde learning by doing. Forløbets indhold og rammer er løbende formet dels på baggrund af de teorier og metoder, medarbejderne har tilegnet sig via kurser med videre, og dels har tilbuddet taget form på baggrund af de konkrete erfaringer, som er gjort igennem snart 6 års arbejde med stressforløbet. SIDE 8 AF 92

At området stress-rehabilitering stadig er relativt nyt, og at der ikke findes ret mange steder, hvor man har gjort sig konkrete erfaringer, mærkes tydeligt på Mariendal. Det mærkes også, at rigtig mange faktisk interesserer sig for emnet. Konkret betyder det, at vi meget hyppigt kontaktes fra hele landet. Nogle kontakter os, fordi de overvejer selv at starte et tilbud. De er typisk interesserede i at høre om erfaringer og resultater. Mange laver opgaver eller skriver artikler om rehabilitering i naturen. Andre tilbyder sig i praktik eller søger uopfordret job. Rigtig mange vil have en rundvisning og høre om tilbuddet og/eller metoderne. 1.2.1 FYSISKE RAMMER FOR TILBUDDET Selve stresstilbuddet foregår på en afgrænset del af Mariendal. Stedet er ikke indhegnet, men har fast tilhørssted omkring en bålplads, som ligger på grunden i umiddelbar nærhed af et mindre, temmelig utæt men hyggeligt træhus. Stresstilbuddet råder derudover over et 100 m2 stort drivhus med betongulv. Drivhuset er hyggeligt og rustikt indrettet med vinranker, borde og stole og egner sig godt til for eksempel undervisning og pileflet. Derudover har stresstilbuddet adgang til en del af én af sidelængerne på gården. I længen findes der toiletter, køkken, et yogalokale og et lille samtalerum. Deltagerne har i princippet mulighed for at benytte hele området og mere til, idet det strækker sig over skov og strand helt til Aarhus. Der er cirka 250 meter til stranden, og skov og marker, plæner, søer og en æblelund ligger lige i nærheden. I området findes også en pilemark, en fold med får, bistader samt en japansk have. 1.2.2 HAVETERAPI ELLER NATURFORLØB? Når vi på Mariendal kontaktes af udefrakommende med interesse for vores arbejde, bliver vi ofte stillet spørgsmålet: Er det er ikke jer, der arbejder med terapihaver? Begrebet terapihaver kendes af mange og det forbindes ofte med noget med blomstrende haver, hvor man kan slappe af, hvis man har stress eller demens, eller hvor man arbejder med jorden. SIDE 9 AF 92

På Mariendal oplever vi ikke, at vi laver haveterapi, og derfor adskiller vi os i vores egen forståelse fra tilbuddene i for eksempel Alnarp og Hørsholm. For det første bruger vi kun den kultiverede have i meget lille omfang. Vi bruger i meget højere grad den vilde natur til restitutionsprocessen. Når vi bruger den kultiverede have, er det oftest, fordi en deltager vælger at arbejde i haven, eller i forbindelse med, at de tildeles et konkret ansvarsområde, som aftales med den enkelte (se beskrivelse i afsnit 2.7.4). Haven kan også benyttes til at stille opgaver i forbindelse med øvelse/omsætning af forskellige Mindfulnessmetoder. Men faktisk har vi i den tid, stressforløbet har eksisteret, sløjfet stadigt flere af bedene, idet det langtfra er alle stressede, som tiltales af havearbejde, med det resultat at bede, drivhuse med videre ikke blev passet godt nok. For det andet danner ordet terapi fra vores revaliderings-perspektiv associationer til psykoterapien, hvor en terapeut arbejder dybdegående med folks personlighed, traumer med videre, og det gør vi ikke. På Mariendal tilrettelægges et tilbud i naturen, hvis formål er lindring af folks symptomer, træning i stresshåndteringsredskaber og efterfølgende afklaring af, hvordan en bæredygtig tilknytning til arbejdsmarkedet kan se ud for den enkelte. Vi er dog bevidste om, at de aktiviteter og elementer, der tilbydes, ofte har en terapeutisk virkning på deltagerne, og at Mindfulness undervisningen delvist bygger på elementer fra den kognitive terapi. Vi er også bevidste om, at arbejdet med Mindfulness og vores interaktionistiske tilgangsvinkel forudsætter personlig udvikling via forståelse og ændring af egne handlemåder. Men afdækkes det under forløbet, at en deltager har behov for egentlig behandling, for eksempel vedrørende personlige traumer, så an- SIDE 10 AF 92

befaler vi, at vedkommende modtager samtaler hos en udefrakommende psykolog. 1.2.3 OPMÆRKSOMHED FRA OMVERDENEN Al den interesse betyder, at vi på Mariendal er blevet bevidste om, at vi har opbygget et unikt tilbud, som har interesse for mange. Vi har ikke tidligere udgivet materialer om vores metoder, erfaringer eller resultater med rehabilitering i et naturforløb. Men på grund af den store efterspørgsel samt en fornemmelse af, at vi efterhånden besad en del viden, som ikke blev delt med nogen, blev det i 2009 i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik besluttet at søge midler hos Forebyggelsesfonden til evaluering af tilbuddet. Formålet med denne rapport er at beskrive indhold, metoder og erfaringer, som vi som ansatte på Mariendals stressforløb forholder os til i hverdagen. Tanken er, at beskrivelsen af erfaringer og resultater kan fungere som information og måske inspiration til interesserede. 1.3 OVERORDNEDE RAMMER 1.3.1 ORGANISATORISK SAMMENHÆNG Stressforløbet er et forrevalideringsforløb under Arbejdsmarkedscenter Syd (herefter AMCSyd), som igen er en del af Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning. At tilbuddet er et forrevalideringsforløb betyder, at Jobcentret har vurderet, at de sygemeldte, de henviser til forløbet, har behov for en særlig afklarende og opkvalificerende indsats for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det betyder også, at det helt overordnede formål med forløbet er at afklare den enkelte deltagers arbejdsevne og fremtidige forsørgelse indenfor de rammer, der er i beskæftigelsesindsatsen. Det vil sige, at vi så hurtigt som muligt skal afklare og bistå med at få de sygemeldte tilbage til højest mulige grad af selvforsørgelse. Et forrevalideringsforløb på AMCSyd indbefatter, at deltagerne tilbydes tværfaglig bistand fra sociallæge, psykolog og fysioterapeut efter behov. Alle får tilknyttet en fast jobkonsulent, som har det overordnede ansvar for, at sagen skrider frem i et tempo, der dels er tilpasset deltagernes behov, dels systemets krav. Deltageren holder i udgangspunktet kontakten med jobkonsulenten, også når hverdagen i haven er slut. Med cirka 4 ugers mellemrum afholdes (tværfaglige) opfølgningsmøder med henblik på justering af deltagernes plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Målet er at sikre en systematisk og kontinuerlig justering af ind- SIDE 11 AF 92

satsen, så der hele tiden er den fornødne progression. Ud over disse faste møder er der hyppige samtaler med deltagerne. 1.3.2 EN INTERAKTIONISTISK TILGANG På Mariendal har vi overordnet valgt en tilgang til deltagerne, som har sit udspring i en teori om interaktionisme. Meget kort fortalt fortolker vi den interaktionistiske tilgang som følger: Vi mener, at alle mennesker fungerer i verden (og på arbejdspladsen) på en given måde, som i mange sammenhænge er relativt uproblematisk, men under andre omstændigheder kan være uhensigtsmæssig. Alle mennesker har deres egne mestringsstrategier eller handlemønstre, og individuelle tilgange til for eksempel opgaveløsning, samarbejde og konflikter. Disse mønstre er blandt andet bundet op på personlighed, opvækstvilkår og erfaringer fra tidligere. Sommetider viser de rygmarvs-mønstre, vi som mennesker benytter os af, sig ikke at være hensigtsmæssige i den situation eller i de udfordringer, vi står over for. Bliver vi alligevel ved med at benytte de samme handlemønstre eller -strategier, kan det ende i en stressreaktion. Det kan for eksempel dreje sig om, at man som et mønster påtager sig flere opgaver, end man egentlig magter, eller at man ikke kan lægge opgaver fra sig, før de er løst 110 % perfekt, uanset hvad der ellers venter. Stressforløbets tilgang til denne problematik er, at mennesker via en bevidst analyse af og bevidsthed omkring egne handlemønstre, delvist eller helt vil kunne justere disse og lære at møde verden på en ny og, for den enkelte, mere hensigtsmæssig måde. For at det skal lykkes, kræver det, at vedkommende modtager en processuel støtte, konkrete nye handlingsværktøjer samt en øvebane i nogle SIDE 12 AF 92

trygge rammer, hvor de kan øve sig på at ændre de uhensigtsmæssige mønstre. Denne indgangsvinkel stiller store krav til deltagerne og til, at de formår at sætte sig selv i spil. Samtidigt er det nødvendigt, at de går ind på en præmis der hedder, at nøglen til forandring ligger hos dem selv og ingen andre: ikke arbejdsgivere, ikke kursusledere eller psykologer. Andre kan kun udgøre en støttefunktion. På Mariendal fungerer kursuslederne derfor som proceskonsulenter. Redskaberne, som bruges i samtalerne er; målrettet problemdefinition via elementer af coaching, spejling, tilbagemeldinger på observerede handlemønstre samt rådgivning og støtte i forhold til at ændre handlemønstre. 1.3.3 KARAKTERISTIK AF MÅLGRUPPEN Den typiske deltager på Mariendal er en kvinde mellem 35 og 58 år, som har været sygemeldt over en længere periode. Mange har en eller to tidligere stresssygemeldinger bag sig, og de fleste har været væk fra arbejdsmarkedet i et halvt år eller mere. Deltagerne er ofte hårdt ramt af deres tilstand. Langt de fleste har en eller flere følgesymptomer som depression, angst eller psykosomatiske smerter. En del har været indlagt, enten på psykiatrisk hospital/skadestue, eller på sygehuset med fysiske symptomer. Det er typisk, at deres privatliv og deres sociale liv har lidt under stresstilstanden, eller at deres tilstand er blevet forstærket af problemer på hjemmefronten. Størsteparten er i medicinsk behandling, og mange går til psykolog og fysioterapeut eller i en anden form for terapeutisk forløb. Deltagerne har ofte følgende fællestræk: De er veluddannede, har høje præstationskrav til sig selv, især i forhold til deres arbejde, og som regel også i forhold til det private. Vi ser ofte tilbøjelighed til lavt selvværd eller selvfølelse. De har perfektionistiske tendenser, og en meget høj grad af ansvarsfølelse. Derudover har næsten alle et meget veludviklet kontrolgen. Mange kommer fra omsorgsfag, og ofte bruger de meget energi på at tage sig af andre, enten som en del af deres personlighed, eller fordi de har børn med problemer. Det er vores erfaring, at en relativt stor andel har børn med for eksempel ADHD eller andre psykiske diagnoser. Mange af deltagerne ville man betegne som ildsjæle, som har svært ved at mærke egne grænser og behov, men generelt er gode til at være der for andre. Generelt er fremmødet på holdene meget højt, idet de fleste har tendens til at møde uanset hvad! SIDE 13 AF 92

En stor del er ramt på deres kognitive funktioner, det vil sige, at det ofte kniber med hukommelse, koncentrationsevne og overblik. En god del oplever en vis grad af social fobi og /eller angst. Mange af deltagerne på Mariendal oplever, at de har behov for at supplere den behandling, de hidtil har modtaget; typisk forløb hos psykologer og /eller medicin med noget andet, og de tiltales af, at tilbuddet foregår i naturen. Dels på grund af den lange sygemelding, og dels fordi mange har et ønske om at komme til at fungere, lige som de gjorde tidligere, så ønsker de fleste at få en afklaring af deres arbejdsmæssige fremtid. Arbejdsmarkedet opleves dog meget skræmmende for en stor del, enten fordi der var her, de knækkede, hvorfor der er dårlige oplevelser forbundet med det, eller fordi de stadig føler sig meget sårbare og derfor ikke kan tro på, de igen bliver i stand til at magte at arbejde. Derudover er der en stor del, som ikke kan komme tilbage til arbejdsmarkedet og deres gamle liv hurtigt nok. 1.3.4 TYDELIGE SPILLEREGLER Noget af det første, man bør forholde sig til, hvis man ønsker at arbejde med tilbud til stressede, er at gøre sig klart under hvilke forudsætninger og i hvilken ånd, man ønsker at gennemføre tilbuddet. Inden man siger goddag til den første deltager, er der en del helt grundlæggende overvejelser og beslutninger, man bør tage i betragtning. Disse beslutninger er en af tilbuddets forudsætninger, det vil sige, at det er spilleregler, der er vedtaget af personalet med henblik på at understøtte, at tilbuddet kan gennem- SIDE 14 AF 92

føres på den ønskede måde. Disse love kan i udgangspunktet ikke udfordres af deltagerne. Det er erfaringen, at det er vigtigt, at vejlederne fra starten påtager sig ledelse og tydeliggør spillereglerne, og at der enten direkte eller indirekte laves en kontrakt med deltagerne om, at det er disse, der handles efter i hverdagen. Spillereglerne skal være baseret på faglig viden om stress, Mindfulness, arbejdsafklaring og udviklingsprocesser. På Mariendal udfordres vi jævnligt på vores spilleregler af deltagere, som af en eller anden grund er uenige med den linje, der er lagt. De fleste af udfordringerne er ikke alvorlige, men sættes der grundlæggende spørgsmål ved for eksempel den anvendte metode eller medarbejdernes kompetencer, kan det ødelægge tilbuddet for deltagerne, hvis ikke det tages i opløbet. Det drejer sig ikke nødvendigvis om, at indholdet i udfordringerne i sig selv er forkerte men lige så meget, at det skaber utryghed for et hold, hvis det er oplevelsen, at lederskabet udfordres, og der sås tvivl om, hvem der egentlig styrer indholdet. Ligeledes skaber det utryghed på holdet, hvis deltagerne oplever, at vejlederne ikke er 100 % sikre i deres metoder. I modsætning hertil skaber det ro altid at kunne forklare, hvad man gør, og hvorfor man gør det. Lukkes eventuelle udfordringer ikke hurtigt og effektivt ned, så kan man hurtigt risikere at stå med et hold af utrygge, frustrerede og utilfredse deltagere, og i stedet for at tiden bruges på restituering og tilegnelse af stresshåndteringsredskaber, bruges den på ufrugtbare diskussioner og personfnidder, hvilket ikke er befordrende for stressniveauet, hverken for deltagere eller for medarbejdere. Derfor må det første råd være at gøre sig klart hvilke spilleregler, der skal gælde generelt for tilbuddet, og holde fast i disse, når de udfordres, i hvert fald indtil man eventuelt bliver klogere, og selv beslutter at ændre regler på baggrund af erfaringer eller af andre årsager. SIDE 15 AF 92

I tilbuddets ungdom var der på et hold især en deltager, som havde stor viden om Mindfulness og stress. Vedkommende havde derfor faste meninger om, hvordan et tilbud i hvert fald ikke skulle skrues sammen, hvad der ikke burde siges, og hvilke tilbud der burde være adgang til, når man var stresset. Da vejlederne var nye i stressfeltet og endnu ikke 100 % metodesikre, lod de sig i bedste mening udfordre, og der blev brugt megen tid og energi på at drøfte indhold og metode. Dette skabte generel uro og utryghed på resten af holdet, og god tid blev brugt på endeløse diskussioner. Det uundgåelige resultat blev, at deltageren til sidst måtte udelukkes af holdet for at skabe ro for alle andre. Vedkommendes krav og forventninger var måske ikke i sig selv forkerte, men den konstante udfordring kunne ikke rummes i tilbuddet, hvor vejlederne endnu ikke havde gjort sig tanker om at sætte de nødvendige tydelige rammer og krav til deltagelse på tilbuddets præmisser. 1.3.5 SPILLEREGLERNE PÅ MARIENDAL De spilleregler, vi har valgt at følge på Mariendal, kan deles ind i følgende overordnede grupperinger: STRUKTURELLE SPILLEREGLER Tilbuddet er holdbaseret Forløbet varer 16 uger (er kortet ned til 10 uger nu) Mødetiden er 9.00-12.30 i 5 dage om ugen (også justeret lidt nu) Bålpladsen fungerer som pauseplads, og der tales ikke om personlige problemer Indhold og metode er defineret af vejlederne og udfordres ikke grundlæggende Man vælger ikke selv jobkonsulent SPILLEREGLER FOR DEN ENKELTE Hver enkelt deltager skal være parat til at sætte sig selv i spil Alle deltager i opfølgningsmøder Der udøves ikke terapi, og der er ikke fri adgang til psykolog eller fysioterapeut SIDE 16 AF 92

INDHOLDSMÆSSIGE SPILLEREGLER Alle deltager i Mindfulness og er i udgangspunktet positivt indstillede overfor metoden Alle deltager i de planlagte tilbud, eller tager ansvar for at foreslå alternative aktiviteter (ikke uendelige kaffepauser eller lignende) Aftaler overholdes (alt andet lige) Der tales ikke om tunge, personlige problemstillinger fælles på holdet Der skal kunne tales om arbejdsmarkedet på holdet HUMOR Det tilstræbes at opretholde en lethed på holdet. Humor benyttes i hverdagen som et helt bevidst redskab. Humor menes at have en lindrende effekt for syge, og om ikke andet så bryder et godt grin med negativ tankegang for en stund. Den sorte humor er det dog vores erfaring, at man skal være varsom med at bruge, da den fordrer stor tryghed og ikke mindst, at SIDE 17 AF 92

deltagerne mentalt kan rumme den. Det kan være meget svært at ramme det tidspunkt, hvor samtlige på et hold kan rumme sort humor. 1.3.6 BEMANDING Der er tilknyttet flere forskellige medarbejdere til forløbet, heraf har to deres dagligdag primært på stressholdet som vejledere, hvor den ene også fungerer som jobkonsulent. Derudover er der tilknyttet to eksterne jobkonsulenter, som ikke har deres hverdag med holdet, men som er kontaktpersoner for nogle af deltagerne. De medarbejdere, der til daglig er tilknyttet forløbet, har vidt forskellige baggrunde. De to, som har kontakten i hverdagen, har begge oprindeligt en håndværksmæssig baggrund, og derudover efteruddannelse som voksenundervisere. Derudover har én mange års personlig erfaring i brugen af Mindfulness, og er uddannet Mindfulness instruktør. Den anden medarbejder har mange års erfaring med arbejdet som vejleder og jobkonsulent. Ingen af medarbejderne har en terapeutisk baggrund. Det er vejlederens fortjeneste noget af det han er så nærværende og empatisk,.. og en dygtig formidler, og man kan mærke at han brænder for det. han er selv i det.. han bruger sig selv det ser ud til at være kommet et godt resultat ud af det med ham det virker inspirerende og motiverende. Erfaringen er, at anbefalingerne til medarbejder kompetencer i et stresstilbud er følgende: 1. Faglig viden 2. Autenticitet 3. Rummelighed 4. En forståelse for tilbuddets kontekst Ad 1) Medarbejderen skal have grundig forståelse for, hvad det indebærer at have stress, og skal kunne bruge denne viden både til at vejlede, men også til at agere på holdet i hverdagen. For eksempel er det vigtigt at vide, at mange stressede ikke bryder sig om at skulle vælge mellem forskellige tilbud. Vi har erfaringer med flere angstanfald og vredesudbrud på den konto. Behov for konkret viden om stress kommer også i spil, når deltagerne ikke selv forstår deres egne reaktioner, for eksempel uventede udsving i humør. SIDE 18 AF 92

Ad 2) Det er vigtigt, at medarbejderen udstråler ro, overblik og autenticitet. Stressede har behov for at give slip på ansvar, men har umådeligt svært ved at gøre det. Derfor er det vigtigt, at deltagerne hurtigt opnår tillid til, at vejlederen har styr på, at det, de udsætter deltagerne for, har en funktion. Hvis deltagerne opnår den tillid, kan de oftest selv lægge lidt af kontrollen fra sig, og stadig tro på at, det nok skal gå, hvis de bare gør, som vejlederne anbefaler. Hvad angår autenticitet så er det vigtigt, at vejlederen forstår, at vedkommende er en rollemodel i forbindelse med Mindfulness undervisningen. Hvis deltagerne skal tro på, at Mindfulness virker, har de brug for at se det praktiseret, og til en vis grad efterlevet af underviseren, i modsat fald vil de typisk tage afstand fra metoden. Ad 3) Medarbejderne må udstråle rummelighed. Mange stressede er ulykkelige og flove over deres tilstand og synes måske, det er pinligt, hvis de græder, bliver vrede eller siger fra. For eksempel sker det ofte, at en deltager bliver vred, hvis der laves om på en aftale. Medarbejdernes rolle er så at rumme udfaldet og give anerkendelse for følelsen, uden at lade udfaldet ramme. Ad 4) I et tilbud som både indeholder en restituerende og en arbejdsmarkedsrettet del, er det helt essentielt, at medarbejderne har en grundlæggende forståelse for hvilken kontekst, tilbuddet indgår i. Udover at det er et mål, at deltagerne får det bedre, så skal deres fremtid på arbejdsmarkedet og deres forsørgelse også afklares. Mariendal er en del af Beskæftigelsesforvaltningen, og medarbejdernes opgave er OGSÅ at gøre deltagerne klar til praktikforløb og job. Hvis deltagerne skubber disse, sommetider SIDE 19 AF 92

forstyrrende tanker bort, så er det medarbejdernes opgave at sikre, at de er informeret om deres reelle situation, uanset om de har lyst til at høre det eller ej. Vores erfaringer fra forløbet er, at uddannelsesmæssig baggrund ikke er det vigtigste i arbejdet med stressede, men personlige kompetencer som det at udstråle tryghed og autenticitet er alfa og omega for et godt stresstilbud. 1.4 INTRODUKTION TIL HOVEDELEMENTER 1.4.1 ET ARBEJDSMARKEDSRETTET TILBUD Tilbuddet på Mariendal er først og fremmest et arbejdsmarkedsrettet tilbud, også selv om deltagerne kan være endog meget syge og langt fra arbejdsmarkedet, når de starter i forløbet. Det betyder, at der igennem hele forløbet er fokus på, at målet i sidste ende er, at den enkelte deltager dels får det godt nok til at kunne blive afprøvet og afklaret i forhold til sin fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, dels tilegner sig stresshåndteringsredskaber, som vedkommende formår at benytte fremover i sit arbejdsliv med henblik på at undgå stresssygemeldinger fremover. Det at have en tilknytning til arbejdsmarkedet er så tæt bundet til identitet og selvværd, at de fleste i almindelighed og i hvert fald de stresssygemeldte, vi møder, vil gøre alt hvad de kan, for igen at få et arbejde. Der vil ofte være tale om et andet arbejde end det, de blev sygemeldt fra, og der er derfor behov for en intensiv og nogle gange vanskelig afklaringsproces i forhold til, hvordan et kommende job skal se ud. Deltagerne møder deres gennemgående jobkonsulent fra dag ét på Mariendal. Der er således ingen overgange med risiko for tab af viden eller ventetid på at komme videre i praktik eller job, når den enkelte er klar til det. Jobkonsulenten er bindeleddet mellem Jobcentret, som træffer myndighedsbeslutningerne undervejs, og deltagerne på forløbet. Der er et tæt samspil mellem den enkelte deltagers Jobcentersagsbehandling på den ene side, og progressionen på Mariendal på den anden side. Det betyder, at deltageren, jobkonsulenten og jobcentersagsbehandleren kan samarbejde om de løsninger, der matcher den enkelte deltager bedst muligt, og at der SIDE 20 AF 92