Formandens beretning 2011 Danmark har fået en ny regering og dermed også et nyt regeringsgrundlag. Et Danmark der står sammen. Særlig side 19 i regeringsgrundlaget har interesse for produktionsskolerne i forhold til den indsats, vi yder, og i forhold til de opgaver vi forhåbentlig fremover skal være en aktiv del til løsning af. Der står blandt andet: At få en ungdomsuddannelse er den bedste vej til videre uddannelse og til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Det kræver forbedringer på ungdomsuddannelserne, og der skal i særlig grad sættes ind over for det store frafald fra erhvervsuddannelserne. Samtidig skal der være valgmuligheder for dem, der ikke umiddelbart kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringen vil desuden nedsætte et udvalg, som skal udarbejde forslag til en taxameterreform, der fordeler ressourcerne til ungdomsuddannelserne mere retfærdigt. Taxametersystemet skal bl.a. tage højde for uddannelsesstedernes forskellige geografiske og sociale udfordringer. Det vil bl.a. forbedre uddannelsesdækningen i yderområderne. Til unge der ikke har forudsætningerne for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der indføres en fleksibel ungdomsuddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, hvor den unge kan gennemføre moduler indenfor ungdomsuddannelser, produktionsskoler og højskoler mv., der tilsammen skal udgøre en fuld ungdomsuddannelse. PSF, Uddannelsesforbundet og LP i forhold til den uddannelsespolitiske indsats - samarbejdet Opgaverne ligger lige for. Vi skal holde fast i det, vi som skoleform kan og står for. Og vi skal fortsat kæmpe for, at vi bliver en endnu større del af de tilbud, der skal kvalificere unge, der ikke kan gå den lige vej gennem uddannelsessystemet. En væsentlig forudsætning for, at dette lykkes, er det uddannelsespolitiske samarbejde mellem Uddannelsesforbundet, Produktionsskoleforeningen og Forstanderkredsen. Især samarbejdet i Uddannelsespolitisk Udvalg er grundlag for et godt og koordineret samarbejde. Et samarbejde der ikke mindst viste sin værdi og styrke, da kampen mod Genopretningsplanen skulle kæmpes. Aftalen indeholdt et ønske om at begrænse produktionsskolernes målgruppe og skoleydelsen for de unge hjemmeboende over 18 år. Det blev besluttet at lave en aktionspakke med forskellige typer materiale, som skolerne kunne bruge i deres kamp for at bevare skoleydelsen og den daværende målgruppevurdering. Mange ydede en stor indsats for at ændre beslutningen ved blandt andet at tage kontakt til repræsentanter fra det politiske system, have besøg på skolerne og ved at skrive mails. 1
Selv om det konkrete resultat af lovbehandlingen ikke faldt ud til skolernes fordel, er der ingen tvivl om, at vi som skoleform - gennem vores fælles kamp og koordinerede indsats - er rykket længere frem i både pressens og politikernes bevidsthed. At produktionsskolerne i regeringsgrundlaget anføres som et af modulerne i en kommende fleksibel ungdomsuddannelse kan uden tvivl også tilskrives det konstante arbejde på at positionere vores skoleform. I det første udkast til en fleksibel ungdomsuddannelse var produktionsskolerne ikke nævnt. Men ved at invitere Christine Antorini til et møde i Uddannelsespolitisk Udvalg på Christiansborg 1. februar 2011, fik vi mulighed for at drøfte og tilkendegive, hvordan vi så produktionsskolerne som en central aktør i en sådan individuel tilrettelagt fleksibel ungdomsuddannelse. I april måned 2011 blev der lavet en ny strategiplan. Den er produktionsskolernes anbefalinger til, hvordan flere unge kommer i uddannelse. Planen indeholder 11 konkrete anbefalinger og en grafisk model, der viser produktionsskolernes placering i ungdomsuddannelsesbilledet. En sådan plan er et vigtigt redskab til at sikre, at vi går de samme ærinder, når vi skal argumentere for og placere vores skoleform i det samlede uddannelsesbillede. Senest har vi i forbindelse med udarbejdelsen af regeringsgrundlaget - på opfordring fra Socialdemokratiet - sendt et oplæg med fem forslag til, hvordan produktionsskolerne kan blive bedre til at løse deres opgave i forhold til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Punkterne tager udgangspunkt i de love og regler på produktionsskoleområdet, som vi mener, begrænser de unges muligheder fremadrettet i uddannelsessystemet. Flere af forslagene har været til debat i regionerne og på skolerne på baggrund af det debatoplæg, der blev fremsendt til skolerne i juni 2011. De fem forslag er følgende: 1. Produktionsskoletilbuddet og målgruppen skal beskrives positivt. 2. 2-årige forløb på produktionsskolen. 3. Afskaffelse af de kommunale bidrag på produktionsskolerne. 4. Taxametertilskud på niveau med erhvervsskolerne. 5. Ydelser til produktionsskoleelever og lærlinge på 18 år og derover skal have samme niveau. Udover disse forslag, som er nærmere beskrevne i debatoplægget, har vi også sat fokus på fem forslag til forenkling og afbureaukratisering af produktionsskoleområdet. Initiativer, som også vil gøre det lettere for produktionsskolerne at samarbejde med de øvrige ungdomsuddannelser. Forslagene er: 1. Produktionsskolernes optællingssystem bør forenkles. 2. Ændring af udslusningstaxameter. 3. IT-rygsæk til produktionsskoleelever. 4. Samme regler for unges arbejde på produktionsskoler som på erhvervsskoler. 5. Ekskursioner i flere dage uden at de skal være strengt faglige. Regeringsgrundlaget lægger også op til en reform af taxametersystemet. Den daværende opposition rejste allerede i foråret en debat om indførelse af et såkaldt socialt taxameter på bl.a. ungdomsuddannelserne. 2
Synspunktet er, at tilskuddene til uddannelsesinstitutionerne i højere grad bør afspejle, at elevernes sociale baggrund har betydning for, hvad det koster at drive en uddannelsesinstitution. Vi vil naturligvis følge det kommende udvalgsarbejde med stor interesse. Og kraftigt argumentere for, at man generelt bør betragte tilskuddene til produktionsskolerne som sociale taxametre, hvis størrelse i højere grad end i dag bør afspejle elevgruppens sociale baggrund og den særlige indsats, der kræves af produktionsskolerne. 3
Det personlige lederskab i rollen som forstander I år er der fokus på det personlige lederskab i rollen som forstander. Det er derfor et gennemgående tema på kredsens årsmøder i 2011. Og som sådant også dagsordensat på de regionale møder og kredsens bestyrelsesmøder. På forårets møde i Korsør havde regionen indbudt Steen Hildebrandt, en af sværvægterne inden for ledelsestænkning/udvikling, til at fortælle om bæredygtig ledelse. Dette er som bekendt en ny ledelsestænkning, der skal være med til at afløse den gamle og kortsigtede industrisamfundstænkning om ledelse. Ifølge Steen Hildebrandt er bæredygtig ledelse en ny måde at tænke ledelse på, som kræver andet og mere end nye bygninger eller flere ansatte. Det er derimod en ledelsesopfattelse, som tager udgangspunkt i det enkelte ansvarlige og reflekterende menneske, både som medarbejder og ikke mindst som leder. Senere på eftermiddagen var det tidligere forstander på PH. og nuværende leder af UU-Nordvestsjælland, Stén Knuth, der med udgangspunkt i egne erfaringer som leder, tog fat i dilemmaer som bl.a.: Er man født leder? Er ledere drevet af magt? Kan en leder være ven med de ansatte? Personligt lederskab med hjerte og/eller hjerne? Er manipulation en del af personlig ledelse? Efterfølgende gav fire forstanderkolleger deres bud på personlig ledelse i rollen som forstander. Alle indlæggene var særdeles inspirerende for den efterfølgende diskussion om emnet. Næste morgen var vi alle til en flot og tankevækkende morgenandagt med Andreas Christensen, præst ved Antvorskov Kaserne. Som tidligere udsendt feltpræst til Afghanistan fortalte han om overvejelser og rollen som leder i den helt særlige situation. Spændende bliver det også på dette efterårsmøde at høre professor Erik Johansens foredrag og tanker om, hvordan man identificerer, medtager og forvalter personligheden i et lederskab. Og det bliver interessant at høre, hvad Thomas Skelbo, direktør i Leadin.dk, vil præsentere og udsætte os for i de seks timer, han har med det personlige lederskab som tema. Regionerne som forstandernes kollegiale netværk Som bebudet i sidste års beretning har bestyrelsen i år haft særlig fokus på, at det regionale netværk fungerer i alle regionerne. Især regionerne i Midtjylland og Fyn/Sønderjylland har haft svært ved at få samarbejdet til at fungere. Begge regioner tror dog stadigvæk, at det nok skal lykkedes. Selvom Region Midtjylland blev slået tilbage til start, da et aftalt samarbejde med PSF om levering af sekretærbistand led skibbrud, fordi Lisbeth Arboe Jacobsen stoppede som sekretariatsleder i skoleforeningen. I Region Fyn/Sønderjylland er Mona Munksgaard tilbage i bestyrelsen med fornyede kræfter og mod på opgaven, efter sit lange fravær på grund af sygdom. På den baggrund fastholdes den nuværende regionsinddeling og bestyrelsen vil arbejde videre på at understøtte netværksdannelsen ude i regionerne. 4
Et særligt fokuspunkt har også været Forstanderkredsens handlingsplan 2011. Vi har på forskellig vis gjort handlingsplanen til genstand for en gennemgribende revurdering af form og indhold ved at sætte den til debat ude i regionerne og på forårsmødet på Klarskovgaard den 18. - 19. maj 2011. Tilbagemeldingerne fra regionerne og indtrykkene fra Klarskovgaard viser, at der i det store hele er enighed om, at handlingsplanens overskrifter og fokuspunkter på udmærket vis giver mulighed for at efterleve forstanderkredsens formål om varetagelse af forstandernes ledelsesmæssige interesser. Dog er der fra flere sider udtrykt ønske om, at handlingsplanen hvert år indeholder 2-3 konkrete områder/emner, som er mere aktive, operationelle og målbare. Bestyrelsen vil forsøge at indarbejde ønskerne/tilbagemeldingerne i næste års handlingsplan. Et særligt fokusområde i næste års handlingsplan kunne godt være skoleformens fremtidige organisering. Flere kolleger udtrykte på Klarskovgaardmødet at: Hele produktionsskoleapparatets organisatoriske sammenhæng synes uoverskuelig. Organiseringen er sammensat af en række foreninger, kredse, bestyrelser og lignende, hvis indbyrdes sammenhænge kan forekomme utydelige. PSF tilbød at stå i spidsen for at få lavet et samlet organisationsdiagram for skoleformen. Uddannelsespolitisk Udvalg besluttede efterfølgende at sætte skoleforeningens struktur til debat på det fælles bestyrelsesmøde 20. - 21. september i Vejle. Med udgangspunkt i et oplæg om nuværende strukturer i foreningen og det flow, der er mellem foreningen og foreningens interessenter, blev der gennem gruppedrøftelser mulighed for at stille ændringsforslag til nuværende strukturer. Herefter skal forslagene tages op i produktionsskoleforeningens bestyrelse. Til sidst en tak til bestyrelsen og alle interne og eksterne samarbejdspartnere, som er med til at sikre produktionsskolernes udvikling og placering i det danske uddannelsessystem. Peter Bols November 2011 5
6